Århus universitetsforlag Historie, Mytologi & Samfund - side 3

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrevfor sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendtehun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland somstedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del afde tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælptil helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstidenfnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål.Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakketnaturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen.Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderligedestinationer som Santiago de Compostela og har føjet nyeruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Hvem bestemmer i Danmark? Hvem fortolker loven? Er det eliten eller har befolkningen indflydelse på, hvad der er ret og rimeligt?...

En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor , og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.

Den Franske Revolution fik en brat afslutning med Napoleon Bonapartes militærkup i 1799. Alligevel er den i dag relevant og nærværende. Den lever i bedste velgående i vores hverdagskultur og som nøglereference i vores politiske diskussioner, hvad enten vi debatterer ytringsfrihed, magtens tredeling eller menneskerettigheder. Den Franske Revolution er det tidspunkt i historien, hvor vestens nutidige demokratiske værdier mest dramatisk, og på både godt og ondt, blev forsøgt virkeliggjort.

I et levende sprog fortæller bogen Den Franske Revolutions kulturhistorie, ikke som den blev oplevet af én, men af tolv forskellige aktører. Fra kvinden på gaden til Ludvig den Sekstende. Kvinder og mænd, høj og lav, sort og hvid – alle blev de hvirvlet ind i revolutionens tumult, og alle tog de del i udviklingen af en moderne demokratisk kultur, som er hos os endnu i dag.

I 1852 tog det moderne sindssygehospital Jydske Asyl i Risskov imod sine første patienter. Med sin smukke beliggenhed ved Aarhus Bugt var asylet tænkt som en helbredelsesanstalt funderet på tidens nye, humanistiske idealer. Her skulle psykisk syge ikke blot opbevares, men behandles og helbredes.

Med den forventning bankede mange syge og deres pårørende gennem årene på asylets port. De håbede at finde venlig hjælp og kompetent pleje. Bag porten ventede imidlertid en anden virkelighed. Hverdagen for asylpatienter var præget af vold, mishandling og tvang. Når man først var stemplet som melankoliker, hysteriker eller selvmordskandidat, blev klager og kritik tilsidesat. En patient skrev modløst, at “dersom man nogetsteds kan blive sindssyg, så er det her.”

I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør- og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.

I 1448 valgte rigsrådet Danmarks nye konge, Christian 1. Så meget magt havde toppen af de gejstlige og adelige stænder. Siden har elitens sammensætning og rolle ændret sig, men til alle tider har nogle været mere magtfulde, rige og ansete end andre. Biskopper, herremænd, gehejmeråder, fabrikanter, politikere og mange andre har hævdet en plads i toppen – løftet af våbenmagt, slægtsnavne, formuer eller vælgertække. I dag er statsmagten stærk, de store firmaer er enorme, og medierne er på døgnet rundt, men frontfigurerne er sårbare. De skal stadig skabe deres egen succes blandt vælgerne, på det globale marked eller i offentligheden.

Gunner Lind, professor emeritus ved Københavns Universitet, kortlægger de eliter, der har formet Danmark fra middelalder til moderne tid.

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus.

Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.

Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.

Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.

Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.

Den 15. august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt græsarealet i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer. Politikere, pædagoger, arkitekter og kunstnere tog den fri, skabende leg til hjertet, i håbet om at børnene kunne blive fremtidens fredselskende bygmestre. Allerede rundt om 1800-tallets sandkasser diskuterede man, om byens børn kunne lege sig til at blive gode samfundsborgere, og i dag er legepladser blevet big business.

Hop på, når Ning de Coninck-Smith, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tager os på en karruseltur gennem legepladsens kulturhistorie.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte plet...

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.

Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller antropologer, arkæologer, historikere og konservatorer, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:
Vægfarver i kunstneren Johannes Buchholtz’ hus
Bunkerne og kunsten langs den jyske vestkyst
Stenalderfigurer på en kalksten
En vindfløj fra Ringkøbing
En samling etnografiske genstande fra Nepal

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.

I 1847 tøffede det første tog afsted på de nyanlagte skinner mellem København og Roskilde, og tilskuerne nærmest dånede i tidstypisk teknikfascination ved synet af det dampdrevne vidunder. Lokomotivets sorte røg indvarslede kullets århundrede, og jernbanen forbandt efterhånden hele landet og lagde sveller ud for stationsbyer og brobygning, industrialisering og eksporteventyr. De røde lyntog og hvide intercitytog bragte fart og elegance til rejsen, og passagertallet steg støt trods modkørende konkurrence på motorvejene og i luftrummet. Med elektrificerede metroer og letbaner og nattogenes tilbagekomst er transport på skinner nu måske billetten til en mere bæredygtig planet.

Tag ud og se med Jens Toftgaard, museumsdirektør ved Danmarks Jernbane-museum, mens han beretter om rejsen fra damp og kul over dieselolie til grøn strøm.

Hvordan gjorde husassistenten rent mellem de tunge møbler? Hvordan fik bonden og hans familie kornet i hus?

”Gud vil det”, råbte folkeskarerne, da pave Urban 2. i 1095 kaldte til korstog. Hundredtusinder af vesteuropæere marcherede hele vejen til Jerusalem og erobrede den hellige by i et bestialsk blodbad for at opnå frelse fra dette syndige liv. Selv danskerne forlod deres evindelige drikkegilder og deltog på lige fod med andre rettroende – først med kurs mod det forjættede land og siden Estland, hvor Dannebrog endda faldt ned fra himlen. Næsten 1.000 år senere lever fortællingen om pilgrimme på krigstogt videre og lader os forstå nutiden, når skærmydsler mellem kristen og muslimsk civilisation skal forklares. Gå med Gud og med Kurt Villads Jensen, professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet, når han kaster nyt lys over korstogsriget Danmark.

Norden er tilbage. Med briternes udmeldelse af EU, valget af Trump i USA og Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine er verden – og ikke mindst Norden – blevet et mere usikkert sted. Men usikkerheden har også fostret en øget opmærksomhed på det nordiske fællesskab, og flere markante stemmer har de seneste år kaldt på en ”nordisk renæssance”. Men hvad er det for et fællesskab, der skal styrkes, og hvad er det for en idé om Norden, der skal genfødes?

I dette nummer af Slagmark er vi gået sammen med vores nordiske naboer i ARR, det norske tidsskrift for idéhistorie, for at undersøge forskellige idéer om Norden, som de har udfoldet sig gennem historien. Udover et interview med to Nordenforskere fra Universitetet i Helsinki indeholder nummeret seks artikelbidrag, der alle tematiserer Norden som idé. Lige fra 1800-tallets skandinavisme over nordmændene Henrik Wergelands politiske projekt og Henrik Steffens som kulturformidler i Tyskland til artikler om henholdsvis nyere nordisk adoptionslitteratur og victorianske kvinders rejseskildringer fra Island. Alle nye forskningsbidrag, der viser de forskelligartede kontekster, hvori idéer om Norden har spillet og stadig spiller en central rolle. Og som samlet set kan være med til at sætte vores nuværende diskussion af en ny nordisk renæssance i idéhistorisk perspektiv.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

I anledning af brødremenighedsbyen Christiansfelds 250-års jubilæum kaster danske og udenlandske forskere nyt lys over forudsætningerne for grundlæggelsen i 1773 og etableringen af den by, som stod færdig omkring 1800.

Christiansfeld blev anlagt som menighedskoloni af den europæiske brødremenighed, og bogens forfattere viser, at byens fremkomst netop skal forstås på baggrund af, at menigheden var en international menighed. På den ene side trak Christiansfeld på ressourcer fra de øvrige brødremenighedsbyer, på den anden side bidrog byen til brødre-menighedens globale virksomhed. I årtierne forud for Christiansfelds grundlæggelse havde brødrene søgt at opbygge velvilje hos først Frederik 5. og senere Christian 7., og det arbejde bar frugt med invitationen til at opføre en by på kongens mark.

I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk ”degeneration” eller ”psykopati” og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990’ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.