Århus universitetsforlag Historie, Mytologi & Samfund - side 2

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen...

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.

Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.

Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed.

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

I slutningen af 1700-tallet rullede landboreformerne ind over den danske bondestand. Reformerne var intet mindre end revolutionerende – men for nogle fik de katastrofale konsekvenser. Det gjaldt for gårdmanden Jeppe Espersen og hans familie, der mistede både hjem og levebrød, da godsejeren fik landsbyens jord opmålt og fordelt på en ny og mere rationel måde. Dermed kom familien til at stå på den forkerte side af den gabende kløft, der åbnede sig mellem taberne og vinderne af kampen om jorden. For mænd og kvinder, der ejede jord, var reformerne en succes uden sidestykke, men fra de jordløses perspektiv så det anderledes ud.

Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar ved Rigsarkivet i Viborg, skildrer den største omvæltning i dansk landbrugs historie, set nedefra.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langt fra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet. Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under ang...

”Ikke kan jeg tro [...] at vi gennem århundreder har arbejdet os frem i kultur for i disse henseender at vende tilbage til forhold, der kun beståreller har bestået mellem oldtidens romere i deres forfaldsperiode, nutidens araberdrenge og italienerknægte og hundene på gaden.”

De vantro ord kom fra Julius W. Wilcke, der var undersøgelsesdommer i Den store Sædelighedssag i 1906-1907. Sagen var en af flerehomoseksuelle skandalesager, der faldt som bomber i København ved 1900-tallets begyndelse. Historier om ældre, mandlige forførere og deres unge ofre prægede skandalerne, der trak tråde til bl.a. den tyske adel og hoffet på Amalienborg.

Offentligheden var forarget og ofte nådesløs i sin vurdering af sagerne. Homoseksualitet var et tegn på moralsk forfald og legemliggjorde overklassens dekadente livsstil. Samtidig politiserede mange aviser, politikere og meningsdannere sagerne ved at flette dem ind i diskussioner af, hvordan det fremvoksende demokrati skulle indrettes, og hvilke befolkningsgrupper der var gode medborgere med krav på alle borgerlige rettigheder.

Meget har ændret sig fra datidens stigmatisering til nutiden, hvor bøsser og lesbiske er blevet til inkluderede medborgere med ret tilægteskab og reproduktion.Niels Nyegaard (født 1988) er historiker og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han er en af landets førende eksperter i dansk køns- og seksualitetshistorieog har tidligere udgivet bl.a. Den store homoskandale (2021). Til daglig er han postdoc på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo.

Tiden omkring år 1800 var skelsættende i dansk sanghistorie. To nye sangtraditioner opstod, som repræsenterede helt nye måder at synge på: fællessang og skolesang. I modsætning til den anonyme, fortællende visesang blev de begge tæt knyttet til samtidens litterære og musikalske verden, og de fik betydelig indvirkning på den nye folkelige dannelse op igennem århundredet.

Sang og vise i Danmark – Fællessang og skolesang 1800-1914 indskriver de to traditioner på en prominent plads i sanghistorien. Gennem nyt kildemateriale viser forfatterne de markante modsætninger, der findes mellem fællessangens og skolesangens mål og midler, og ligeledes den bredde, der voksede frem i fællessangen. Samtidig har bogen fokus på den musikalske side – for uden melodier, ingen sang. De mange hundrede danske sangbøger udgør en hovedkilde og tegner et billede af to vidt forskellige dannelsestraditioner.

På den ene side skolens officielle med vægt på flerstemmig sang og nodelæsning. På den anden side traditionen med fællessang på højskoler, i arbejderbevægelsen og i foreningslivet, hvor både protest og kamp, voksende folkelig nationalisme, lokal identitet og spontan sangglæde kunne få plads.

Ved århundredets slutning udkom Højskolesangbogen, tilmed i to konkurrerende udgaver, og den opnåede sidenhen status af den altdominerende danske sangbog.

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet.

I 1493 indgik kong Hans af Danmark og storfyrst Ivan III af Moskva en af de tidligste alliancetraktater mellem en katolsk europæer og en ortodoks moskovitisk hersker. Alliancen viste sig at være levedygtig nok til at skabe yderligere to traktater og over 50 diplomatiske missioner mellem København og Moskva i løbet af de næste tredive år. Alligevel er der ikke skrevet meget af videnskabelig værdi om dette enestående senmiddelalderlige forhold på tværs af en religiøs skillelinje.

Bogen har til formål at skabe et solidt grundlag for en omfattende undersøgelse af alliancen. Forfatteren gennemgår først de særegne skikke og diplomatiske forhold i forbindelse med behandlingen af middelalderens Rusland og fortsætter derefter med at beskrive de diplomatiske processer, der førte til hver af de tre dansk-muslimske traktater. Endvidere offentliggøres de overlevende danske og moskovitiske traktattekster i en ny kritisk udgave med kommentarer og oversættelser til engelsk. Og endelig rekonstruerer forfatteren de manglende originaler af traktaterne for at få en komplet samling af de tekster, der lå til grund for alliancen.

I 1493 indgik kong Hans af Danmark og storfyrst Ivan III af Moskva en af de tidligste alliancetraktater mellem en katolsk europæer og en ortodoks moskovitisk hersker. Alliancen viste sig at være levedygtig nok til at skabe yderligere to traktater og over 50 diplomatiske missioner mellem København og Moskva i løbet af de næste tredive år. Alligevel er der ikke skrevet meget af videnskabelig værdi om dette enestående senmiddelalderlige forhold på tværs af en religiøs skillelinje.

Bogen har til formål at skabe et solidt grundlag for en omfattende undersøgelse af alliancen. Forfatteren gennemgår først de særegne skikke og diplomatiske forhold i forbindelse med behandlingen af middelalderens Rusland og fortsætter derefter med at beskrive de diplomatiske processer, der førte til hver af de tre dansk-muslimske traktater. Endvidere offentliggøres de overlevende danske og moskovitiske traktattekster i en ny kritisk udgave med kommentarer og oversættelser til engelsk. Og endelig rekonstruerer forfatteren de manglende originaler af traktaterne for at få en komplet samling af de tekster, der lå til grund for alliancen.

Tiden kalder mere end nogensinde på en reflekterende brug af dømmekraften på grund af udfordringer skabt af kunstig intelligens, umådeholden kapitalakkumulation og global klimakrise, tiltagende ressentiment i alverdens befolkninger og destabilisering af den internationale sikkerhedsorden.

Hvad gør man som forsker, når det liv og den verden, man søger at forstå og beskrive, er så meget mere – og nogle gange mindre – end det, sproget kan udtrykke? Når ordene stædigt stiller sig i vejen for, at man når ind til det væsentlige, til sagens kerne?

Denne bogs essays er skrevet af antropologer fra Danmark og Norge, som alle søger efter et sprog, der kan beskrive det underfundige, absurde, smukke, meningsløse eller oprivende i den verden, de møder. Et sprog, som er konkret og oprigtigt. Et sprog, som generøst danner rammer for liv. Et sprog, som kan stå stille og bevidne det, der virkelig brænder på. Eller måske et sprog, som lader alt det, der vanskeligt lader sig beskrive, skinne igennem i sprækkerne mellem ordene.

Hvert essay fokuserer på en skønlitterær forfatter eller et litterært værk, som har inspireret og måske udfordret antropologens skrivestil, eller som står for en anden måde at skrive på, som kunne inspirere, hvis muligheden var der for det, eller modet var der til det. De 20 tekster giver dermed på hver deres måde indblik i det dilemma, det er at skrive akademisk om livet, og i det håb, som forsøget også rummer.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hit......

I disse år spørger mange sig selv om, hvad der foregår i Rusland, og hvordan et så nærtliggende lands befolkning tilsyneladende kan se så anderledes på verden. Frem for som i sovjettiden at stile mod en utopisk fremtid griber landets ledelse nu i ekstrem grad til historien for at legitimere sine handlinger.

Verden set fra Rusland fortæller om de tænkere, ismer og ideologier, som den russiske stat i dag spejler sig i og aktivt promoverer. Samtidig præsenterer bogen de dele af idéhistorien, som forvrænges eller lades helt i skyggen. En selektiv omgang med det historiske tankegods er nemlig et af putinismens kendetegn, og magthaverne udvælger bevidst idéer, der støtter forestillingen om Rusland som en unik civilisation, der ikke kan bedømmes på linje med andre lande.

Med en beslaglagt flåde, en statsbankerot og et tabt Norge så det kulsort ud for Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Tiden kaldte på åndelig og kulturel oprustning, og i historie, myter og sagn var der trøst at hente. Med B.S. Ingemanns historiske tjubangromaner, der udkom fra 1826 og i folkemunde blev døbt Kongebøgerne, fik en regulær nationalromantisk bevægelse vind i sejlene. Her kæmpede mægtige mænd og kvinder som Valdemar Sejr og dronning Margrete side om side med handlekraftige repræsentanter for folket. Serien fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. 200 år senere er gravhøje, guldalderbakker og brede bøge stadig vigtige fælles symboler for mange.

Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.

Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.

Krige forekommer udsigtsløse og forfejlede, ekstremt ødelæggende og omkostningsfulde. Det ser ikke ud til, at krig virker særlig godt. Alligevel diskvalificeres pacifisme ofte uden videre, fordi det antages, at ikkevoldelig modstand simpelt hen ikke tager problemet med aggression tilstrækkeligt alvorligt.

Den mest troværdige pacifisme handler imidlertid ikke om passivitet, eftergivenhed eller naivitet over for fjendtlige magter, men om at forsvare sig og kæmpe med andre midler. Der er ikke noget skudsikkert forsvar for hverken krig eller fred. Men er pacifismen kollektiv, politisk og institutionel, kan den være et reelt alternativ til militarisme.

I det filosofiske forskningsfelt ”krigens etik” dominerer rationalet om den retfærdige krig. Når freden står for skud undersøger ”retfærdig krig-tænkning” og pacifisme som teoretiske positioner og sammenligner den væbnede og den ikkevoldelige kamps fordele og ulemper.

Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger næsten 2.000 danske landsbykirker. De har i århundreder dannet en kølig og kalket ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til. Vejledt af præstens prædiken kunne de studere farverige kalkmalerier, vinduernes glas, prægtige altertavler og granitudskårne løver på døbefonten. De fleste danskere tager stadig forbi kirken, når tilværelsens overgange skal markeres. Kirkens rolle er langtfra styrtet i perlegrus.

Gå i kirke med middelalderarkæolog Per Kristian Madsen, tidligere direktør for Nationalmuseet.

Findes der flere ringborge? Det spørgsmål stillede arkæologer efter opdagelsen af de gådefulde fæstninger Trelleborg og Aggersborg. I 1950 stak de graveskeen i voldstedet Fyrkat ved Hobro, og efter ti års udgravning var der tegnet et nyt billede af vikingetiden. I dag kender vi fem ringborge i det nuværende Danmark. Alle er UNESCO Verdensarv og opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Historien om Fyrkat – den bedst undersøgte af borgene – er en beretning om fortidens gåder, forskernes teorier og om en amatørarkæolog, der udgravede et af Danmarks vigtigste arkæologiske fund.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord påkærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selvsom sande demokrater. Og der......