Århus universitetsforlag Historie, Mytologi & Samfund

Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark.

Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.

I mere end 130 år udvandt danske virksomheder mineralet kryolit ved Ivigtut i Sydgrønland – det længstvarende og mest indbringende mineprojekt i Grønlands historie. Længe stod fortællingen som en ubetinget dansk succeshistorie om ”det hvide guld”. Men hvad betød minen for de grønlændere, der levede ved Arsukfjorden?

På baggrund af mangeårige arkivstudier afdækker Henrik Knudsen, seniorforsker ved Rigsarkivet, hvordan den moderne minedrift og tilstrømningen af danske arbejdere vendte op og ned på de små fangersamfund. Erhverv, familieliv, sundhed og seksualitet blev forandret i et tempo uden sidestykke i 1800-tallets Grønland. Antallet af børn født uden for ægteskab steg eksplosivt, og en voldsom syfilisepidemi ramte området. Myndighederne forsøgte først at flytte befolkningen, siden at isolere den. Arsuk blev afspærret i næsten 50 år – danmarkshistoriens længste lockdown.

Mødet med minen var dog ikke kun en tragedie. Arsuk formåede også at udnytte de nye muligheder og oplevede efter Anden Verdenskrig en så enorm velstandsforøgelse, at stedet blev kendt som ”Grønlands Kuwait”. I kryolittens skygge kaster nyt lys over et tvetydigt og komplekst kapitel i forholdet mellem Grønland og Danmark.

Den danske middelalder var en riddertid med borge med riddersale og med en ridderlitteratur, der hyldede ridderen og hans udvalgte, men uopnåelige dame. Gennem ridderskabet blev konge og aristokrati svejset sammen – med kongen som den første blandt ligemænd.

I ridderordener knyttedes rigets magtelite sammen med kongen ud fra fælles æresbegreber og ritualer. Tildeling af ridderslag i domkirken og storslåede ridderspil, hvor modstandere med lanser forsøgte at styrte hinanden af sadlen, indgik centralt i kroninger og kongelige bryllupper. Efterhånden fik ridderspillene faste regler, ens baner og fair dommere, hvorved de medvirkede til en civilisering af ridderstanden.

Udenrigspolitisk blev ridderspil en drivkraft i udviklingen af et dansk diplomati, der bidrog til at knytte landet tættere til Europa og til at konsolidere Danmark som stat.

I anden halvdel af 1100-tallet forstærkede kong Valdemar den Store forsvarsværket Danevirke med Valdemarsmuren. En flere kilometer lang og op til syv meter høj kæmpemur af teglsten, det sidste skrig inden for byggematerialer. Muren var endnu en monumental udbygning af fæstningsværket, der omkring år 500 var anlagt som lange jordvolde til sikring af rigets grænse mod krigerisk indtrængen fra syd. Senere mistede det sin militære værdi, men aldrig sin symbolske kraft – slet ikke i 1864, hvor forhåbningerne til et uigennemtrængeligt værn mod preusserne var tårnhøje.

I år 826 sendte den magtfulde frankiske kejser Ludvig den Fromme en ung missionær mod det hedenske nord. Målet var klart: at kristne danerne og andre folkeslag nord for kejserriget og herved knytte dem tættere til det frankiske rige. Med Ansgar og den frankiske mission, han var en del af, begyndte den lange omvendelse af nordboerne til kristendommen – en proces, der i de følgende århundreder førte Danmark og senere hele Norden ind i den kristne, latinske kulturkreds.

I middelalderen blev Ansgars betydning løftet frem af historieskrivere, der helst ikke ville give kejseren paven æren for Danmarks kristning. Den fromme apostel var ganske enkelt en bedre fortælling. Senere gled han næsten ud af historien, indtil Grundtvig genopdagede ham i 1800-tallet og gjorde ham til en del af den fælles nordiske erindring.

Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år fremlægger med fokus på Ansgar og 800-tallet nye historiske og arkæologiske perspektiver på overgangen til kristendommen i Danmark og Sverige. Bogen viser desuden, hvordan Ansgars virke er blevet fortolket vidt forskelligt gennem århundrederne – ofte for at forme forståelsen af fortiden efter samtidens behov og interesser.

Queer i provinsen tager os ud af storbyen og hen til købstæder, landsbyer og lokalsamfund, hvor queer kærlighed, begær og kønsoverskridelse har udfoldet sig på andre måder og med andre rytmer end i København.

Gennem historiske kilder, dagbøger, breve, romaner og erindringer bringes hidtil oversete queer liv fra 1700-tallet og helt frem til i dag frem i lyset. Her møder vi mennesker, der i forskellige tider og egne af landet har levet queer liv, nogle i det skjulte, andre i demonstrativ åbenhed, og som på hver deres måde viser, hvad den danske provins både har begrænset og muliggjort.

Queer i provinsen tegner et nyt queer Danmarkskort i en bog om synlighed, sted og tilhør og om alt det, der har fundet sted vest for Valby Bakke.

En lille elite ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen. Statsministeren er bekymret for de enorme forskelle, og FN har sat alle sejl ind på at gøre en ende på dem. Men det er fortsat vores nationalitet og pas, der afgør, hvilke muligheder vi har i verden. Uligheden opstår, allerede inden vi bliver født.

Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne er Christian Olaf Christiansens dagbog fra en række rejser og begivenheder knyttet til hans forskning. Den er en fortælling om, hvordan økonomer, ledere og organisationer tænker om den skæve fordeling af verdens goder, og om konkrete møder med uligheden i USA, Danmark og Indien. Forfatteren tager os med til sweatshops i Los Angeles, eliteuniversitetet Dartmouth, intellektuelle miljøer i New York og slumkvarterer i Delhi. Hjemme i Aarhus bydes der på skaldyr og et glas bobler for at markere et nyt forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det v...

Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed.

De har fyldt byen med deres lugte og lyde, daglige rutiner, nysgerrighed og trangen til at lege med eller æde hinanden.

Jyllands barske hedelandskab og dets hårdtarbejdende beboere var en kilde til fascination for 1800-tallets digtere og malere.

Forestillinger om samtidighed og usamtidighed, om hvad der hører til tiden, og hvad der falder udenfor, kan findes i enhver historisk situation, vores egen inkluderet. Idéer, holdninger, personer, grupper, institutioner, bøger, bygninger, kunstværker og meget andet kan være gammeldags, tilbageskuende, outdatede, anakronistiske - eller visionære, fremadskuende, foregribende. Vi sorterer vores omgivelser efter temporale kategorier, vi måske ikke altid er os bevidste, og orienterer os ud fra en mere eller mindre eksplicit forståelse for vores tid og alt, hvad der hører til den. Det idéhistoriske arbejde kræver, at forskeren tager stilling til denne problematik og afvejer sine egne analytiske tidskategorier med de tidsforestillinger, der er virksomme i det historiske materiale.

Med dette nummer af Slagmark stiller vi skarpt på forestillinger om at dele tiden og at være udenfor tiden, om temporal inklusion og eksklusion, kort sagt: synkronitet og asynkronitet i idéhistorien.

Fra Vikingetid til Valdemarstid beretter om Danmark i de dramatiske år mellem 950 og 1200. Her fandt flere af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev for alvor samlet, og en tid herskede danske konger over England. Samtidig skete et kulturskifte fra en nordisk til en europæisk kultur med dansk særpræg. Tiden oplevede teknologiske revolutioner som f.eks. byggeri af sten og tegl, og et mere effektivt landbrug brødfødte den voksende befolkning.

En række af rigets mest betydningsfulde skikkelser – fra Harald Blåtand til Valdemar den Store – levede og virkede i perioden, hvor en fælles dansk identitet voksede sig stadig stærkere. Bogen fortæller ikke blot om konger og storpolitik, men også om dagliglivet for folk på landet og borgerne i de mange nye byer, der voksede frem.

Else Roesdahl er arkæolog og historiker. Hun modtog i 2022 den prestigefyldte Erik Westerby-pris som anerkendelse for sin indsats inden for forskning i og formidling af især vikingetiden og dansk middelalderarkæologi.

Den voksende skævvridning mellem by og land i Danmark udgør én af velfærdsstatens helt store udfordringer, og i politik og samfundsdebat taler man om en mere jævn geografisk fordeling af statens jobs som et afgørende skridt til at modvirke yderligere centralisering.

Vejen til Nakskovs hjerte tager læseren med til Vestlolland, hvor en statsinstitution i 2019 flyttede ind på torvet i Nakskov som led i et større nationalt udflytningstiltag. Forfatteren undersøger, hvordan omplaceringen fra København til en mindre by i en dansk yderkommune blev oplevet og erfaret – både af medarbejderne og af lokalbefolkningen. For hvad sker der, når ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ bevæger sig fra politisk vision til kompleks lokal virkelighed og omsættes til konkret hverdag?

Bogen er baseret på et antropologisk forskningsstudie funderet i længerevarende etnografisk feltarbejde i Nakskov. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere, pendlere og lokale nyansatte, og ser, hvordan en statslig arbejdsplads bliver nabo til en hel by, mens indflytningen i et forhenværende rådhus åbner gamle regionalhistoriske sår på ny. Samtidig er vi vidner til, hvordan centralstaten selv indvirker på – og til tider modvirker – relationen mellem udflyttet arbejdsplads og modtagende bysamfund. For alt imens statens institutioner flyttes ud i landdistrikterne, flytter dens egne centraliserende logikker og handlemåder med og påvirker både lokalt samarbejde og naboskab.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølg...

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langt fra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet. Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

April 1908. Københavns dunkle ghetto får en ny, russisk beboer. Som mange indvandrere er han på jagt efter et bedre liv, men en ubetalt løn fører til en nedbrændt gård og en fatal forbrydelse, og så går en vild menneskejagt i gang. Den hidsige morder gemmer sig bag mange navne, men bliver en kendis under det italienskklingende Bulotti. Hvem var han egentlig?

Fortællingen om Bulotti er ikke blot true crime om en blodig forbrydelse og skæbnen bag. Den er også et snapshot af en intens brydningstid i Danmarks historie, præget af indvandring, industrialisering og ideologiske sammenstød. Hvilket samfund skulle Danmark være, og for hvem?

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår stiller særlige krav til deres dannelse og personlige fremtræden.

Børn som ingen andre fortæller i punktnedslag 500 års dansk hof- og barndomshistorie. Bogen belyser, hvordan kongehuset har forberedt kommende regenter og andre prinser og prinsesser på rollen som magthavere, dynastiske bindeled og kulturelle forbilleder. Fra Christian 4.s skolegang over Struensees opdragelse af Frederik 6. til H.M. Kong Frederik 10.s opvækst i 1970’erne.

Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla Stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stor torvet, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.

Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer.

Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

For at kende den kristne tro og være lydige mod Gud og konge skulle danskerne konfirmeres. Og for at blive konfirmeret skulle de kunne deres katekismus. Det krævede, at de unge undersåtter kunne læse. I 1739 bestemte den fromme Christian 6. derfor, at alle rigets børn skulle gå i skole og lære læsning og religion. Oppefra har der til alle tider været en hensigt med at få folket til at knække læsekoden, hvad enten målet har været frelse, dannelse eller demokratideltagelse. Også nedefra har læsefærdighed været tiltrækkende – hvad enten det var bibellæsning, et bedre job eller slet og ret videbegær, der drev værket. I dag taler vi mere om læselyst end -pligt, men ambitionen er stadig: Alle skal kunne læse.

Læs indenad med Charlotte Appel, lektor ved Aarhus Universitet, når hun vender siderne i den sidste af de 100 danmarkshistorier.