Århus universitetsforlag Historie, Mytologi & Samfund

Den danske middelalder var en riddertid med borge med riddersale og med en ridderlitteratur, der hyldede ridderen og hans udvalgte, men uopnåelige dame. Gennem ridderskabet blev konge og aristokrati svejset sammen – med kongen som den første blandt ligemænd.

I ridderordener knyttedes rigets magtelite sammen med kongen ud fra fælles æresbegreber og ritualer. Tildeling af ridderslag i domkirken og storslåede ridderspil, hvor modstandere med lanser forsøgte at styrte hinanden af sadlen, indgik centralt i kroninger og kongelige bryllupper. Efterhånden fik ridderspillene faste regler, ens baner og fair dommere, hvorved de medvirkede til en civilisering af ridderstanden.

Udenrigspolitisk blev ridderspil en drivkraft i udviklingen af et dansk diplomati, der bidrog til at knytte landet tættere til Europa og til at konsolidere Danmark som stat.

I anden halvdel af 1100-tallet forstærkede kong Valdemar den Store forsvarsværket Danevirke med Valdemarsmuren. En flere kilometer lang og op til syv meter høj kæmpemur af teglsten, det sidste skrig inden for byggematerialer. Muren var endnu en monumental udbygning af fæstningsværket, der omkring år 500 var anlagt som lange jordvolde til sikring af rigets grænse mod krigerisk indtrængen fra syd. Senere mistede det sin militære værdi, men aldrig sin symbolske kraft – slet ikke i 1864, hvor forhåbningerne til et uigennemtrængeligt værn mod preusserne var tårnhøje.

For at kende den kristne tro og være lydige mod Gud og konge skulle danskerne konfirmeres. Og for at blive konfirmeret skulle de kunne deres katekismus. Det krævede, at de unge undersåtter kunne læse. I 1739 bestemte den fromme Christian 6. derfor, at alle rigets børn skulle gå i skole og lære læsning og religion. Oppefra har der til alle tider været en hensigt med at få folket til at knække læsekoden, hvad enten målet har været frelse, dannelse eller demokratideltagelse. Også nedefra har læsefærdighed været tiltrækkende – hvad enten det var bibellæsning, et bedre job eller slet og ret videbegær, der drev værket. I dag taler vi mere om læselyst end -pligt, men ambitionen er stadig: Alle skal kunne læse.

Læs indenad med Charlotte Appel, lektor ved Aarhus Universitet, når hun vender siderne i den sidste af de 100 danmarkshistorier.

En lille elite ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen. Statsministeren er bekymret for de enorme forskelle, og FN har sat alle sejl ind på at gøre en ende på dem. Men det er fortsat vores nationalitet og pas, der afgør, hvilke muligheder vi har i verden. Uligheden opstår, allerede inden vi bliver født.

Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne er Christian Olaf Christiansens dagbog fra en række rejser og begivenheder knyttet til hans forskning. Den er en fortælling om, hvordan økonomer, ledere og organisationer tænker om den skæve fordeling af verdens goder, og om konkrete møder med uligheden i USA, Danmark og Indien. Forfatteren tager os med til sweatshops i Los Angeles, eliteuniversitetet Dartmouth, intellektuelle miljøer i New York og slumkvarterer i Delhi. Hjemme i Aarhus bydes der på skaldyr og et glas bobler for at markere et nyt forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie.

Findes der flere ringborge? Det spørgsmål stillede arkæologer efter opdagelsen af de gådefulde fæstninger Trelleborg og Aggersborg. I 1950 stak de graveskeen i voldstedet Fyrkat ved Hobro, og efter ti års udgravning var der tegnet et nyt billede af vikingetiden. I dag kender vi fem ringborge i det nuværende Danmark. Alle er UNESCO Verdensarv og opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Historien om Fyrkat – den bedst undersøgte af borgene – er en beretning om fortidens gåder, forskernes teorier og om en amatørarkæolog, der udgravede et af Danmarks vigtigste arkæologiske fund.

Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.

Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.

Nyhedsmedierne har traditionelt været de primære kilder til politisk information og de centrale arenaer for debat. Men med udbredelsen af internettet og sociale platforme som f.eks. Facebook, X, Instagram og TikTok har det politiske informationsmiljø ændret sig markant. Borgerne har i dag adgang til et langt større medieudbud end tidligere, og personlige præferencer og algoritmer påvirker i høj grad deres forbrug af nyheder.

Nyheder, mediebrug og magt undersøger fem centrale udfordringer i lyset af den digitale udvikling. Har borgerne adgang til kvalitetsjournalistik? Følger de med i nyhederne? Bliver deres holdninger udfordret? Har de tillid til nyhedsmedierne? Og kan de navigere i strømmen af mis- og desinformation? Bogen viser, at der er grund til bekymring, og understreger vigtigheden af, at vi fremover sikrer et velfungerende politisk informationsmiljø.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

Historier om flygtninge fylder meget i nyhedsmedierne. Vi bliver bombarderet med statistik og holdninger, men egentlig ved vi ikke særlig meget om flygtningefamiliers levede liv og hverdag i Danmark. Om hvordan man finder fodfæste og etablerer et hjem i et nyt land. Om hvordan man vedligeholder eller genskaber relationer indenfor såvel den nære familie som til de slægtninge, der opholder sig andre steder i verden. Om hvordan man kan være en god mor, far, ægtefælle, søn eller datter, når man lever i skyggerne af krig, konflikt og traumatiske oplevelser langt sit hjemland. I den genetableringsproces, som er fælles for alle flygtninge efter flugten, er familien en helt central institution og ressource, men også arnested for konflikt, friktion og forandring.

Flygtningefamilier i forandring præsenterer andre perspektiver og fortællinger, end dem vi kender fra medier, politiske udtalelser og statistikker. Gennem etnografiske studier af familier fra Somalia, Afghanistan, Iran, Ukraine, Palæstina og Den Demokratiske Republik Congo undersøger bogens forfattere, hvordan kærlighed, omsorg og nære relationer løbende sættes på spil og genforhandles efter flugten og ankomsten til Danmark.

Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i anbringelseslotteriet, kan det blive til et barndomshjem – et sted med tryghed, tætte relationer og voksne, som er der for dem.

Barndomshjem eller børnehjem undersøger for første gang børns egne oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland. Ved at tale med børnene selv og analysere deres erfaringer leverer forfatteren nuanceret ny viden om deres grundlæggende vilkår og dermed også om forholdene på anbringelsesområdet. Undersøgelsen åbner nye veje for at forbedre indsatsen for de udsatte børn. Hvis vi lytter til dem, kan vi forbedre livet for mange.

Queer i provinsen tager os ud af storbyen og hen til købstæder, landsbyer og lokalsamfund, hvor queer kærlighed, begær og kønsoverskridelse har udfoldet sig på andre måder og med andre rytmer end i København.

Gennem historiske kilder, dagbøger, breve, romaner og erindringer bringes hidtil oversete queer liv fra 1700-tallet og helt frem til i dag frem i lyset. Her møder vi mennesker, der i forskellige tider og egne af landet har levet queer liv, nogle i det skjulte, andre i demonstrativ åbenhed, og som på hver deres måde viser, hvad den danske provins både har begrænset og muliggjort.

Queer i provinsen tegner et nyt queer Danmarkskort i en bog om synlighed, sted og tilhør og om alt det, der har fundet sted vest for Valby Bakke.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.

Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.

På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller antropologer, arkæologer, historikere og konservatorer, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:
Vægfarver i kunstneren Johannes Buchholtz’ hus
Bunkerne og kunsten langs den jyske vestkyst
Stenalderfigurer på en kalksten
En vindfløj fra Ringkøbing
En samling etnografiske genstande fra Nepal

Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla Stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stor torvet, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.

Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.

Den voksende skævvridning mellem by og land i Danmark udgør én af velfærdsstatens helt store udfordringer, og i politik og samfundsdebat taler man om en mere jævn geografisk fordeling af statens jobs som et afgørende skridt til at modvirke yderligere centralisering.

Vejen til Nakskovs hjerte tager læseren med til Vestlolland, hvor en statsinstitution i 2019 flyttede ind på torvet i Nakskov som led i et større nationalt udflytningstiltag. Forfatteren undersøger, hvordan omplaceringen fra København til en mindre by i en dansk yderkommune blev oplevet og erfaret – både af medarbejderne og af lokalbefolkningen. For hvad sker der, når ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ bevæger sig fra politisk vision til kompleks lokal virkelighed og omsættes til konkret hverdag?

Bogen er baseret på et antropologisk forskningsstudie funderet i længerevarende etnografisk feltarbejde i Nakskov. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere, pendlere og lokale nyansatte, og ser, hvordan en statslig arbejdsplads bliver nabo til en hel by, mens indflytningen i et forhenværende rådhus åbner gamle regionalhistoriske sår på ny. Samtidig er vi vidner til, hvordan centralstaten selv indvirker på – og til tider modvirker – relationen mellem udflyttet arbejdsplads og modtagende bysamfund. For alt imens statens institutioner flyttes ud i landdistrikterne, flytter dens egne centraliserende logikker og handlemåder med og påvirker både lokalt samarbejde og naboskab.

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår stiller særlige krav til deres dannelse og personlige fremtræden.

Børn som ingen andre fortæller i punktnedslag 500 års dansk hof- og barndomshistorie. Bogen belyser, hvordan kongehuset har forberedt kommende regenter og andre prinser og prinsesser på rollen som magthavere, dynastiske bindeled og kulturelle forbilleder. Fra Christian 4.s skolegang over Struensees opdragelse af Frederik 6. til H.M. Kong Frederik 10.s opvækst i 1970’erne.

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under ang...

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen...

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle

Trådene samledes under Fogh-regeringens forgæves forsøg på at privatisere TV 2 i 2004. Den danske mediepolitik var for alvor blevet europæiseret.

Forestillinger om samtidighed og usamtidighed, om hvad der hører til tiden, og hvad der falder udenfor, kan findes i enhver historisk situation, vores egen inkluderet. Idéer, holdninger, personer, grupper, institutioner, bøger, bygninger, kunstværker og meget andet kan være gammeldags, tilbageskuende, outdatede, anakronistiske - eller visionære, fremadskuende, foregribende. Vi sorterer vores omgivelser efter temporale kategorier, vi måske ikke altid er os bevidste, og orienterer os ud fra en mere eller mindre eksplicit forståelse for vores tid og alt, hvad der hører til den. Det idéhistoriske arbejde kræver, at forskeren tager stilling til denne problematik og afvejer sine egne analytiske tidskategorier med de tidsforestillinger, der er virksomme i det historiske materiale.

Med dette nummer af Slagmark stiller vi skarpt på forestillinger om at dele tiden og at være udenfor tiden, om temporal inklusion og eksklusion, kort sagt: synkronitet og asynkronitet i idéhistorien.

”Ikke kan jeg tro [...] at vi gennem århundreder har arbejdet os frem i kultur for i disse henseender at vende tilbage til forhold, der kun beståreller har bestået mellem oldtidens romere i deres forfaldsperiode, nutidens araberdrenge og italienerknægte og hundene på gaden.”

De vantro ord kom fra Julius W. Wilcke, der var undersøgelsesdommer i Den store Sædelighedssag i 1906-1907. Sagen var en af flerehomoseksuelle skandalesager, der faldt som bomber i København ved 1900-tallets begyndelse. Historier om ældre, mandlige forførere og deres unge ofre prægede skandalerne, der trak tråde til bl.a. den tyske adel og hoffet på Amalienborg.

Offentligheden var forarget og ofte nådesløs i sin vurdering af sagerne. Homoseksualitet var et tegn på moralsk forfald og legemliggjorde overklassens dekadente livsstil. Samtidig politiserede mange aviser, politikere og meningsdannere sagerne ved at flette dem ind i diskussioner af, hvordan det fremvoksende demokrati skulle indrettes, og hvilke befolkningsgrupper der var gode medborgere med krav på alle borgerlige rettigheder.

Meget har ændret sig fra datidens stigmatisering til nutiden, hvor bøsser og lesbiske er blevet til inkluderede medborgere med ret tilægteskab og reproduktion.Niels Nyegaard (født 1988) er historiker og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han er en af landets førende eksperter i dansk køns- og seksualitetshistorieog har tidligere udgivet bl.a. Den store homoskandale (2021). Til daglig er han postdoc på Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved Universitetet i Oslo.

April 1908. Københavns dunkle ghetto får en ny, russisk beboer. Som mange indvandrere er han på jagt efter et bedre liv, men en ubetalt løn fører til en nedbrændt gård og en fatal forbrydelse, og så går en vild menneskejagt i gang. Den hidsige morder gemmer sig bag mange navne, men bliver en kendis under det italienskklingende Bulotti. Hvem var han egentlig?

Fortællingen om Bulotti er ikke blot true crime om en blodig forbrydelse og skæbnen bag. Den er også et snapshot af en intens brydningstid i Danmarks historie, præget af indvandring, industrialisering og ideologiske sammenstød. Hvilket samfund skulle Danmark være, og for hvem?

Folketinget er Danmarks parlament, der i samspil med regeringen beslutter, hvad borgere, virksomheder og institutioner må og skal. I de senere år er der udtrykt bekymring for, at lovgivningsprocessen går for stærkt, at folketingsmedlemmer ikke har tid til at sætte sig ind i de mange lovforslag, og at Folketinget har afgivet lovgivningsmagt til EU og forvaltningen.

Med en beslaglagt flåde, en statsbankerot og et tabt Norge så det kulsort ud for Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Tiden kaldte på åndelig og kulturel oprustning, og i historie, myter og sagn var der trøst at hente. Med B.S. Ingemanns historiske tjubangromaner, der udkom fra 1826 og i folkemunde blev døbt Kongebøgerne, fik en regulær nationalromantisk bevægelse vind i sejlene. Her kæmpede mægtige mænd og kvinder som Valdemar Sejr og dronning Margrete side om side med handlekraftige repræsentanter for folket. Serien fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. 200 år senere er gravhøje, guldalderbakker og brede bøge stadig vigtige fælles symboler for mange.