Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Henrik Wigh-Poulsen tager Romerbrevet med ind i det 21. århundrede.

Paulus’ Brev til Romerne er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genremæssigt er skriftet således beslægtet med f.eks. Galaterbrevet. Der er bred enighed om, at skriftet er nedfældet omk. 55 e.Kr. Brevet er skrevet til den kristne menighed i Rom og er et ønske fra Paulus om at formidle den nye lære med både trøst og formaning. I denne bog tager forfatteren til genmæle og skriver Poulsens første og eneste brev til Paulus. Han stiller Paulus til regnskab for nogle af de mere tvivlsomme formaninger og giver ham et indblik i dagens Danmark.

Tilløb til Bibelen 2036 stiller nogle af de spørgsmål, som det kan være oplagt også i menighederne at tage op til drøftelse i forbindelse med en ny autoriseret oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. For en ny oversættelse behøver ikke kun at være en sproglig ajourføring.

Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.

Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler.

Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger.
I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaber­værk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.

Denne bog om højmessen præsenterer genre og flermedialitet som centrale perspektiver i arbejdet med gudstjenesten. Gennem fokus på højmessens genrer, deres funktion og karakteristika, mediernes forskellige kommunikationsformer og gudstjenestens samlede flermedialitet giver bogen konkrete bud på, hvordan genre- og mediebevidsthed kan bruges i forberedelsen og udførelsen af højmessen, såvel som i samtaler om liturgi og i forhold til liturgisk fornyelse.

Dåbsprocenten i Danmark er høj. Og det afspejler det ganske særlige ved folkekirken. At den evner at appellere bredt til befolkningen. At mange føler sig genkendt og rummet, uanset hvilken rolle kristendommen i øvrigt spiller i tilværelsen. Dåben har således en selvfølgelighed over sig for mange mennesker. Alligevel kan man som nybagte forældre godt kløjes i nogle af de teologiske og dogmatiske tanker, der er knyttet til dåben, eller have brug for hjælp til at belyse sin undren over ordlyden i ritualet, eller have glæde af et kvalificeret modspil til sin tvivl, hvis man er usikker på, om dåben er den rette indgang til livet for ens barn.

Indre Mission, grundtvigianisme og mindre kirkelige retninger er på landsplan ofte beskrevet, men der findes kun få fremstillinger af, hvordan foreningerne arbejdede i lokal­samfundet.

På grundlag af kildemateriale i Løgumkloster Lokalarkiv, i Rigsarkivet og ikke mindst i talrige utrykte manuskripter, breve og lomme- og dagbøger fra byens bankdirektør L.C.C. Lausten (1903-1981), den ledende kraft i byens Indre Mission og KFUM, har det været muligt at få et indblik i dette arbejde ud fra missionshuset fra begyndelsen i 1900 og i det meste af det 20. århundrede.

Kristendomsopfattelsen, de mange bibelkredse, opbyggelige møde, højtideligheder, L.C.C. Laustens virke som lægprædikant i landsdelen beskrives, det samme gælder medlemmernes antal, økonomien, holdningen til det nationale spørgsmål og til Luthersk Missionsforening, som fra 1950’erne slog sig ned i byen.
En ny fase indtrådte, da hovedpersonen sammen med tre andre lokale indremissionske mænd tog initiativet til oprettelse af Løgumkloster Refugium, højskole og tilknyttede institutioner. De trådte der ind i et tæt samarbejde med tilhængere af den grundtvigske bevægelse og andre, som stærkt betonede et kulturelt, nationalt arbejde. Derved fik de nu et mere nuanceret syn på ikke-indremissionske holdninger.

Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken.

I folkekirken er der tradition for kun at være optaget af ydelsen: selve gudstjenesten, selve den kirkelige handling, selve koncerten, selve foredraget osv., men hvis man kun er optaget af ydelsen i sig selv, ja, så er man kun optaget af, hvad man leverer. I arbejdet med gæsteoplevelsen handler det om hele oplevelsen, altså også om, hvordan man leverer. Gæsteoplevelsen handler om alt det, der er omkring ydelsen. Det handler om, hvordan man er over for sine gæster.

Denne bog er til dig, der gerne vil fremtidssikre folkekirken.
Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken. Hvordan skal der tænkes i fremtidens folkekirke, og hvordan kan der arbejdes med gæsteoplevelsen? Med andre ord: Hvad skal der til, for at der også i fremtiden vil være en folkets kirke?
Bogen er et ambitiøst forsøg på for første gang at arbejde med gæsteoplevelsen i folkekirken.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier.
Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.
Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse.
De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid.
Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.Han...

Hvordan lærer man konfirmander salmer? Med fortællinger om tekst og melodi præsenterer bogen femten salmer fra reformation til nutid. Til hver salme er der ideer til, hvordan man kan arbejde med dem på en mere kropslig måde.
Har du oplevet at stå over for et hold konfirmander, som du næsten ikke kunne få til at slå op i salmebogen og slet ikke kunne få til at synge med? Og er du blevet mødt af en larmende tavshed, når du forsøgte at få en samtale i gang om en salme? Så er du helt sikkert ikke den eneste.

Syng med konfirmander giver inspiration til, hvordan du med enkle tilgange og redskaber kan lære konfirmander salmer på nye
måder.
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Det første afsnit præsenterer forskellige praktiske øvelser (blandt andet icebreakers) med henblik på at oparbejde en kropslig bevidsthed, det andet indeholder fortællinger om 15 udvalgte salmers tekst og melodi samt aktiviteter (blandt andet bodypercussion) til
disse, mens det tredje introducerer en række
forskellige generelle lege til salmer. Tanken er, at man som underviser kan implementere
aktiviteterne i bogens tredje afsnit for at skabe afveksling i undervisningen og variation i tilgangen til at lære konfirmanderne salmer.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig.   &...

I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en...

Den danske oversættelse af Martin Lönnebos populære bog om Kristuskransen®.
Revideret udgave med nye tekster, bl.a. om den grønne perle.

Kristuskransen® bygger på Martin Lönnebos særlig evne til at kombinere inderlighed og nøgternhed, og bogen lægger op til, at den enkelte anskuer tingene fra sin egen synsvinkel. På vandringen med Kristuskransen® møder man både inspirationen fra kirkefædrene og fra Østens spiritualitet, formidlet med hjertet dybt forankret i nutidens mennesker.
Hver af perlerne får igennem bogen en særlig betydning, og ved at bruge perlekransen i bønnen, bliver den en hjælp til at fastholde tankerne og udvikle den personlige meditation.
Kransen købes særskilt ved siden af hos Eksistensen.dk

Med bønnen ”Det kærlige øjeblik” som den røde tråd guider forfatteren læseren til at rette opmærksomheden mod Gud i en travl hverdag.

Forfatter Bente Lybecker har mange års erfaring med kristen meditation og vejleder i denne bog læseren til at få øje på Guds rolle i vores tilværelse. Gennem bøn og meditation trænes læseren i at lytte til Guds stemme og omsorg, og bønnen ”Det kærlige tilbageblik” bliver en hjælp til at finde ind til de dybeste lag i sindet. Bønnen stammer fra Jesuiterordenens grundlægger, spanieren Ignatius af Loyola (1491-1556). Han var særlig kendt for mottoet ”At få øje på Gud i alt”, og i bønnen er det den nærværende Gud, man koncentrerer sig om.

I ”Det kærlige tilbageblik” anvendes Ignatius’ bøn til at kigge tilbage på dagen og på livet. Som en praktisk hjælp har forfatteren skabt en bedekrans til formålet. Perlerne i kransen har hver sit tema og fungerer som en guide. En beskrivelse af, hvordan kransen laves, findes inde i bogen.

Målet med bøn og meditation i hverdagen er at skelne og sortere, at blive klogere på sine valg og at lade Gud gå vejen sammen med sig.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men feltet har hidtil været mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom.

SYV-SIND-SERIEN er en antologi-række, hvor syv forskellige litterater, filosoffer og teologer behandler et skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien og teologien.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten. Hendes debutroman, Housekeeping (1980), blev hurtigt en klassiker, og hendes mest berømte værk, Gilead (2004), indbragte hende Pulitzerprisen og en stor international læserskare.

Højskolelærerne Inger Trige Demant, Bolette B.J. Elvstrøm og Jacob Vestager Tybjerg har begået den ultimative håndbog om Morgensamling. Både den garvede og den nye morgensamlingsvært bliver klædt godt på.

Hver morgen – på tværs af landet og skoleformer – samles mennesker om noget, der er langt større end dagens program. De synger, lytter, tænker, mærker, ser hinanden i øjnene. De standser op. Det er en praksis, der lever stærkt på landets højskoler, efterskoler og friskoler, og som i de senere år også har fundet nye former og nye hjem: på biblioteker, i virksomheder, i organisationer og på rådhuset.

Morgensamlingen som koncept går langt tilbage og er en plastisk størrelse; den findes i alle former og farver lige fra en fælles sang efterfulgt af et ’godmorgen’ en gang om ugen og til et 30-40 minutter langt ritual med sang, musik, fortælling, optræden og meddelelser hver dag. Bogen samler alle de byggesten en morgensamling er gjort af og sætter den i perspektiv til det bidrag den bringer til at blive en oplyst og reflekteret borger.

Et lettilgængeligt studiekredsmateriale om Albert Camus, hvor hans værker og menneskets eksistentielle spørgsmål gennemgås.

Det er ikke let at være menneske. Der er hele tiden det ene eller det andet, man skal kæmpe med. På den anden side er det også ret ligetil. Man er der jo bare. Men dette blot at være til er ikke kun en enkelhed. Det er
også et filosofisk og eksistentielt anliggende. Og væren er slet ikke så lige til, når man først begynder at tænke efter. Man vil hurtigt konkludere, som Camus gjorde det, at væren og meningsløshed hænger tæt sammen.
I dag tænker vi tilbage på Camus som en af de store eksistentialister, om end han ikke selv anså sig som sådan. Hele hans forfatterskab kredsede om tilværelsens grundspørgsmål: Om lidelse, om godhed, om livets iboende absurditet, om lykke, om retfærdighed.
Vi kender mange af hans berømte bøger. Faldet. Pesten. Den fremmede. Men måske har vi aldrig rigtig fået dem ned fra reolen. Eller kommet i dybden med dem. Det får man lejlighed til nu i dette studiemateriale.
I otte kapitler tages læseren rundt i Camus’ forfatterskab. De største værker præsenteres og udfoldes og relateres til de almenmenneskelige vilkår vi alle sammen kender til. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til eftertanke og samtale i en studiekreds.

Hvordan skal du leve dit liv? Dette omfattende og essentielle spørgsmål tager forfatterne under kyndig behandling. De tager de store tænkere med på råd og de tager dig i hånden.

Dit liv er værd at leve!

En New York Times bestseller

Dette er udgangspunktet for de tre Yale-professorer, Miroslav Volf, Matthew Croasmun og Ryan McAnnally-Linz, stillet i en verden, hvor vi nemt kan blive forvirrede over, hvad det gode liv er. Og hvor kultur, ophav og omverden har det med at definere vores eksistens og hvor vanerne sidder så dybt i os, at vi ofte glemmer at spørge os selv, hvad vi egentlig tænker om tilværelsen, og om vi faktisk lever det liv vi både bør leve og har lyst til at leve.

Forfatteren trækker ned fra hylderne af gode folk, der gennem historien har arbejdet med det vigtigste spørgsmål af alle. Filosoffer, religiøse personligheder, store statsmænd og modige kvinder viser os vejen, når deres historier og tænkning foldes ud. Og læseren går med på denne vej og bliver hele tiden selv udfordret og dygtigere til at besvare spørgsmålet for sig selv.

Spørgsmålet er eet, men svarene er mange. Ligeså mange, som der er mennesker til. Du får ikke svaret i denne bog, men ved vejs ende, har du fået rusket godt op i blikket på dig selv og din egen livsform, og har fået en række gode redskaber til at få en bedre overensstemmelse mellem ideal og handling.

Bogen kan læses på egen hånd, sammen med en række nære venner, som du kan diskutere spørgsmålet med, eller som led i en studiekreds. Bogen udspringer af en studiekreds på Yale Universitet, hvor de tre forfattere udbyder seminar om denne bog.

Hvordan holder man fast i sin identitet, når man befinder sig i et fremmed land? Det spørgsmål er centralt i Ezekiels Bog, og det er centralt i denne bog, som er udkommet i serien Bibelen læst af …
Hvordan holder man fast i sin identitet i et fremmed land? Det spørgsmål kender profeten Ezekiel til. Han er hovedfigur i Ezekiels Bog i Det Gamle Testamente og bliver af Gud sendt til Babylon for at vejlede og forkynde for sine landsmænd, der lever i eksil. Et svært liv mellem andre folkeslag med andre vaner og andre guder.

Rosanne Liebermann kredser i bogen om eksilets betydning; at det fører til konflikter mellem ”dem og os”, men at eksilet også fremkalder en dyrkelse og forstærkning af rødder og særpræg. Mekanismen synes eviggyldig, og Ezekiels budskaber og advarsler taler direkte ind i erfaringer, forfatteren genkender i nutiden.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Hver bog er knyttet til en af Bibelens 66 bøger og udfolder det særlige ved netop dette skrift. Bøgerne er skrevet af dedikerede forfattere, der med essayet som form bevæger sig rundt i krig og kærlighed, hverdag og fest, skurke og helte, gudsbilleder og livsvisdom.

Esajas’ Bog, dette storslåede værk fra Det Gamle Testamente, læses af cand.theol. og sognepræst ved Kastelskirken Else Hviid. Det er 18. bog i forlagets serie Bibelen læst af …

Blandt profetlitteraturen i Det Gamle Testamente finder vi Esajas’ Bog. Vi kender det smukke digt, fordi der læses fra det i gudstjenesten på alle fire adventssøndage, ligesom vi flittigt synger ’Blomstre som en rosengård’ mens vi venter på, at der skal blive jul.

Esajasbogens poetiske og billedskabende sprog er enestående og Esajas er både en historisk person og en litterær figur. Det handler om dom og frelse i skriftet, der er forfattet mellem 700-400 f.Kr.

Else Hviid har beskæftiget sig med denne tekst gennem hele sit lange præstevirke, og man kan nu nyde frugten af hendes refleksioner i denne livs- og verdensnære læsning. Esajas’ Bog handler om Gud og menneskers liv med hinanden. Om krig og kærlighed, håbløshed og forventning, pligt og mod, liv og død, sorg og glæde. Digtere, malere og komponister har gengivet det store værk i deres kunst gennem tiden. Else Hviid læser bogens centrale temaer ind i det liv, der er vores, og lader dermed det håb, der bærer Esajas’ Bog, give genklang i det moderne kriseramte menneske.

Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. Den henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Man hører ofte troende mennesker hævde, at Gud ikke ændrer sig. Gud omtales som stabil, og den samme til alle tider. Men er det nu også rigtigt? Ligger Gud ikke, som alt andet, under for tidens omskiftelighed?
Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. For gennem historien har nye tankemønstre og verdensopfattelser udfordret til, at der hele tiden bliver arbejdet med at formulere en forståelse af Gud og menneskets forhold til Gud, som kan give mening i tiden.
Bogen griber først tilbage i tiden og viser, hvordan Martin Luthers teologi og tale om Gud udgør et før-moderne tankemønster. Derefter præsenteres et moderne gudsbegreb hos Søren Kierkegaard, inden religionskritikken og den efter-moderne teologis reaktion bliver beskrevet.
Bogen slutter med en diskussion, af hvad den beskrevne udvikling i gudsbegrebet betyder for forståelsen af, hvad kirke og menighed er i dag, samt for opfattelsen af, hvem mennesket er.
Bogen henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Et dødsfald rejser både etiske og juridiske spørgsmål. Nogle er aktuelle før dødsfaldet, andre opstår, når døden er indtruffet. En dag skal vi dø behandler de etiske og juridiske aspekter af det
forhold, at vi skal dø.

Hvordan får man en plads på hospice? Må en pårørende selv fragte kisten med afdøde til kapellet? Hvordan forholder vi os til fotografering af afdøde? Hvor stor indflydelse har vi på en kirkelig begravelse? Hvordan tilrettelægger vi en borgerlig bisættelse? Må vi overvære kremering af afdøde? Hvad vil det sige at sidde i uskiftet bo?
I dialog med lovstof på området og i samtale med folk, der enten som efterladte eller som professionelle er berørt af dødsfald og har haft en eller flere problematikker tæt inde på livet, undersøger bogen de mange spørgsmål, peger på problemer og dilemmaer og gør det hele med underbygget klarhed.
Bogen er en oplagt og oplysende hjælp for enhver, der er berørt af døden, men vil være væsentlig læsning for alle. Et dødsfald vil i alle menneskers liv komme tæt på. Enten fordi vi selv eller en af vores nærmeste skal dø. Jo bedre vi har forberedt os på de etiske spørgsmål, og jo større kendskab vi har til juraen, jo større mulighed har vi for at mindske usikkerhed i forbindelse med afskeden.

LILIAN ZØLLNER (F. 1945)
Ph.d. i religion 1991, leder af Forskningscenter for Folkelig Livsoplysning 1992-2001, formand for landsforeningen Mit Livstestamente 1987-1996, leder af Center for Selvmordsforskning 2001-2018, medlem af Human Factors and Medicine, NATO Research and Technology Agency-Military Suicide 2011-2018

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.

Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.

De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

Nils Gunder Hansens interesse for kristendom kom ikke hjemmefra. Her var åndeligheden lig med P1. Men i løbet af ungdomsårene blev interessen for religion vakt, og han har siden været optaget af troens højder og dybder.

Nils Gunder Hansen voksede ikke op i et kirkeligt hjem. Forældrene var veluddannede kulturforbrugere, og det nærmeste, man kom det hellige, var stilheden over en kop te og stemmerne fra P1. Det religiøse indslag var begrænset til den aftenbøn, han oplevede, når han var på besøg hos bedsteforældrene. Men interessen for tilværelsens store spørgsmål blev vakt i ungdommen, hvor han blev grebet af religionens væsen – ikke blot som tro, men som tankefelt.

I Fædre og sønner beskriver han den kristne tro som todelt: den abstrakte tro, der har været følgesvend gennem det meste af livet, og den nære, inderlige tro, som han oplevede hos bedsteforældrene i barndommen, og som nu i alderdommen igen har fundet klangbund. Hans fundament er vidtstrakt, og bogens spor er mange og bevæger sig mellem filosofi og teologi, mellem det personlige og det almene, i en søgen efter sammenhænge og mening. Indimellem findes relationerne: forholdet til sønnerne og til slægten og forbindelsen til tænkningens store ånder.

Buster af Rasmus Julius er en rørende og stærk grafisk fortælling om at miste et barn. Om sorg, smerte, om tab af mening og håbløshed. Men også om omsorg, styrke, opstandelse, håb og om at genfinde livsmodet. Buster er en graphic novel om tabet af et barn. Vi følger en fars kamp med sorgen – fra Busters død og i årene frem. Vi ser, hvordan sorgen overtager hans liv. Arbejdslivet halter, og parforholdet bryder smerteligt sammen. I kølvandet følger ensomhed og til sidst fuldstændig isolation. Men noget nyt sker. Buster dukker op som en engel og hjælper faren med at finde en vej tilbage til livet. Og et tilfældigt møde med en dreng, der mangler sin far, bliver et gennembrud i sorgen. Faren mærker at livet kalder på ham med glæde og opgaver, selvom sorgen er stor og håbløshed vendes til håb. Buster er en autofiktiv fortælling om at miste meningen og genvinde den. I slutningen af fortællingen skriver Rasmus Julius om tabet af virkelighedens Buster og om arbejdet med bogen, som hjalp ham med at finde en livsduelig plads til sorgen. Med efterskrift af tidl. sygehuspræst Preben Kok.