Årets julekalender er 24 skæbnefortællinger over det liv vi alle sammen går og lever. Sigurd B. ser klart og kærligt når han skal portrættere det moderne menneske i december måned.

Helle drømmer om at samle familien i julemåneden, hvilket lykkes på en yderst skæbnesvanger måde. Pastor Mikkelsen rammes af eksistentiel modgang og begynder at tvivle på Guds
eksistens, mens ensomme Kim drømmer om at finde den store kærlighed i sit lokale motionscenter.
Meteorologen Carsten har svært ved at love hvid jul til sine følgere, mens den sammenbragte familie kæmper med at få julefreden til at indfinde sig. Og hvad sker der med Aske, som står på motorvejsbroen for at gøre en ende på det hele midt i den travle julemåned?

Sigurd Barrett rammer os lige på kornet, når hans skal skildre hvad der er på færde i danskernes liv.
Læs en historie hver dag i julemåneden. Eller sådan set når som helst på året.

Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare er det betydningsfuld øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden.Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår.Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare.Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges.

I Situation og konstellation er Hartmut Rosa optaget af det moderne menneskes afmagt, når det til stadighed taber spillerummet til at handle og til at bevæge sig rundt i verden med dømmekraft og sund fornuft som primære kilder.

Hartmut Rosa udvikler i denne bog den tese, at mennesket på flere og flere områder af det sociale liv og i arbejdslivet går fra at være handlende (som fortolker situationer og bedømmer dem ud fra moralske og æstetiske standarder, baseret på erfaring, dømmekraft og fingerspidsfornemmelse) til at blive udførende (dvs. et blot og bart instrument, der reflektionsløst handler efter et sæt regler og retningslinjer). Det gælder f.eks. en togkonduktør, som er nødt til at opkræve bøder i toget, fremfor at yde force majeure, selvom der er en tydelig god grund til det, vejlederen, der ikke kan forlænge afleveringsfristen for en studerende, lægen, som behandler skærme i stedet for patienter, plejeren, som ikke kan glæde en person med sit nærvær eller en lille tjeneste, der er brug for at yde. Osv. Eksemplerne er mange og Rosa bringer dem flittigt og nyttigt op i bogen for at vise, hvor absurd og rigidt samfundets lovgivning efterhånden er blevet. Og for at vise den sorgfuldhed og modløshed der strømmer gennem både samfund og borgere, når vi ikke interagerer med hinanden som handlende individer med erfaring, kløgt og skønsomhed. Tidligere havde alle parter i en situation mulighed for at have indflydelse på omstændighederne – nu er vi i stedet fastlåst i konstellationer uden mulighed for at berige resultatet af situationen.

Rosa bevæger sig gennem disse udfordringer med vanlig visdom og indsigt og med relevante og hverdagsnære eksempler. Han deler smukt ud af egne erfaringer og prøver at arbejde sig frem mod en klarhed, så han kan hjælpe samfundet tilbage på sporet.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Dette bind handler om Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente.

Ordsprogenes Bog er oldgammel selvhjælpslitteratur: Her er tankevækkende poesi, formaninger og gode råd om alle livets udfordringer. Bogen hører til visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente og er tilskrevet den vise Kong Salomo.

Hanne Jul Jakobsen har læst sig gennem livsvejledningen i Ordsprogenes Bog, og så har hun åbnet brevkassen “Kære Salomo”. I brevkassen lader hun den gamle visdom prøve kræfter med vores udfordringer i dag: Hvad stiller man op med skuffelsen over en aflyst ferie? Med uambitiøse børn? Med et ustyrligt temperament? Hvordan skal man leve sit liv? Bliv klogere af Salomos (og Hannes) svar!

Jonas’ Bog hører til i den mere eventyrlige del af Bibelen, men hvilke indsigter ligger der gemt i fortællingen om manden i fisken? Det udfolder Svende Grøn i denne bog.

Fortællingen om Jonas hører til i superligaen af bibel­historier, og billedet af Jonas i fiskens mave sidder i baghovedet på de fleste. Men er denne eventyrlige tekst aktuel i dag? Svende Grøn dykker ned i Jonas’ møde med Gud og de spørgsmål, fortællingen afføder. Det handler blandt andet om lydighed, vrede og tro, om individet over for Skaberen, og om sammen­stødet mellem menneskets forestilling om retfærdighed og Guds. I en fortællende, personlig form spejler forfat­teren temaerne i sit eget liv, ja, i vores allesammens liv, og gør den mytiske fortælling om manden i fisken levende og relevant. Jonas' Bog er et af de profetiske skrifter i Det Gamle Testamente. Det er forfattet mellem det 6. og det 4. århundrede f.Kr

Hvad ville samfundet være uden religion?

Den anerkendte sociolog Hartmut Rosa stiller det fremtidsorienterede spørgsmål: Hvad mister samfundet og demokratiet, hvis religionen ikke længere spiller en rolle i det højmoderne samfund? Hvori består religionens potentiale for vores fremtid som demokrati? Er det virkelig klogt at give afkald på det religiøses rige skat? Er religion udelukkende en anakronisme, der forstyrrer væksten i den globale konkurrence?

På sædvanlig knivskarp måde analyserer Hartmut Rosa det moderne og vover at tænke over, hvad der ville ske, hvis århundredgamle religioners idé­reservoir går tabt i vores højmoderne samfund. En passioneret tekst baseret på Rosas foredrag ved stiftsreceptionen i Würzburg den 17. januar 2022.

I Kritikken af Bibelen giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen helt frem til den moderne teologis arbejde med dens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori.

Er det sandt, hvad der står i Bibelen? Spørgsmålet er så gammelt som Bibelen selv, for Bibel og kritik har altid fulgtes ad.

I denne bog giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen fra oldkirkens forsøg på at samle en kristen kanon (hvis svagheder de ikke-kristne påpegede) over renæssancens bibeloversættelser, oplysningens naturvidenskabeligt funderede spørgsmål og frem til den moderne teologis arbejde med Bibelens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori.

I moderne tid har historisk kritik ligefrem vist sig at være en helt nødvendig del af forståelsen, hvis man ikke vil havne i fundamentalisme.

Kan man som moderne, oplyst menneske tro på Gud? Atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen undersøger forholdet mellem kristendom og naturvidenskab og peger på det meningsfulde i begge verdensbilleder.

En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden. Man må vælge side i forståelsen af verden: Tror du på Big Bang? Eller tror du på, at Gud har skabt universet?

For atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen er der ikke tale om et enten-eller. I bogen udfordrer han myten om det stridbare forhold mellem naturvidenskab og kristendom, og han viser, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller, og hvordan viden og tro kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver.

Med afsæt i personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser beskriver forfatteren, hvordan kristendommen har været en vigtig kilde til erkendelse og nysgerrighed, og hvordan naturvidenskabens teorier harmonerer med den kristne skabelsesfortælling.

Fra lys til liv giver læseren forståelse for naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil – de er begge essentielle for at forstå universets love og skabelsens mysterium.

Hvordan møder folkekirken mennesker med en anden tro? Muslimen, den spirituelt søgende, ateisten? Med udgangspunkt i den folkekirkelige dagligdag udfolder bogens forfattere de teologiske perspektiver i religionsmødet.

Hver dag danner folkekirken ramme om religionsmøder. Det sker ved den lokale skoles juleafslutning, når en efterladt ved begravelsessamtalen fortæller om sin tro på reinkarnation, eller når et folkekirkemedlem vies med et menneske med muslimsk baggrund. Spørgsmålet er, hvordan kirkens ansatte og kirken som institution møder mennesker med en anden tro, og hvilke overvejelser mødet afføder.

En verden til forskel bidrager med refleksioner over og perspektiver på folkekirkens forhold til de anderledes troende. Bag bogen står Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne (begge Folkekirke & Religionsmøde), der i samarbejde med Eksistensen har bedt en række forskere om at formulere religionsteologiske overvejelser ind i en dansk folkekirkelig sammenhæng. Artiklerne i bogen tager afsæt i cases fra hverdagen i folkekirken og behandler sjælesorgssamtaler, kirkens udadvendte og sociale arbejde, kirkelige handlinger og forvaltning af sakramenterne.

Religionsteologiens opgave er at reflektere over, hvad tilstedeværelsen af andre religiøse traditioner og livssyn betyder for forståelsen af den religion, man selv identificerer sig med. Og det er afgørende, at folkekirken giver plads og tid til denne refleksion. EN VERDEN TIL FORSKEL Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund er et længe ventet input til både det daglige arbejde i folkekirken og til det tankemæssige fundament, institutionen hviler på.

Livsoplysning er en grundbog til læreruddannelsens fag ”Livsoplysning. Kristendomskundskab, Idéhistorie, Medborgerskab og Autoritet”.

Faget Livsoplysning tematiserer dannelses- og værdispørgsmål knyttet til skolens pædagogiske praksis. I bogen af samme navn tilbydes et indblik i skolens grundlag og et sprog til at forstå dens virke og aktuelle udfordringer. Udgivelsen er bygget op omkring indholdsområderne i faget:
• kristendomskundskab, religion og kultur
• idehistorie og etik
• demokrati og medborgerskab
• autoritet, dømmekraft og retorik

Arbejdet med de nævnte områder skal forberede den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet. I bredere forstand dækker Livsoplysning over en bestræbelse på at kaste lys over den menneskelige tilværelse.

Forfatterne til bogen er eller har alle været undervisere ved læreruddannelsen.
Redaktion: Inger Toftgaard Barrett og Marlene Printz Jellesen
Forfattere: Anne Meulengracht, Dorete Kallesøe, Henrik Madsen, Inger Toftgaard Barrett, Jane Thygesen, Jens-Peter Noes Olesen, Kaare Damgaard Kjærhus, Lakshmi Sigurdsson, Marie Lund, Marlene Printz Jellesen, Viggo Ernst Thomsen

Teolog Ulla Morre Bidstrup bringer en inspirerende og levende læsning af Johannesbrevene til enhver, der vil blive klogere på venskabsbånd og kærlighedsrelationer.

”Vi elsker, fordi Gud elskede os først.” Sådan står der i Johannesbrevene. Ulla Morre Bidstrup læser i særlig grad venskabet frem i brevene og vender og drejer ven­skabs-kærligheden i både gammelt og nyt lys, i teologisk, poetisk, etisk og socialt lys. Med brevskriveren i hånden tager hun læseren med op gennem kulturhistorien og spejler den bibelske broderkærlighed i alle de venskabs­relationer, det moderne menneske er flettet ind i.

Ulla Morre Bidstrup når vidt og bredt omkring venner og venskab og inddrager både venskabets filosofi og nogle få af de mange præsentationer af venskaber, hun holder af. Hun inddrager egne erfaringer med venskaber. Korte og lange venskaber, gamle og nye, dem, der gik i stykker og dem, der aldrig gør det. Men hun anlægger også et teologisk blik på venskabet sammen med den lidenskabelige teolog, der i sin tid satte pennen til papiret og skrev breve til sine venner.

Johannesbrevene er at finde blandt de sidste skrifter i Det Nye Testa­mente mellem de såkaldt ’almindelige breve’. Vi ved ikke, hvem der har skrevet dem; forfatteren kalder sig ’den ældste’, og traditionen tilskriver dem apostlen Johannes. De er sikkert skrevet omk. år 100 e.Kr.

OM FORFATTEREN

Ulla Morre Bidstrup (f. 1965) faldt direkte i den grundtvigske gryde, hvor hun stadig svømmer rundt. Aktuelt som næstformand i Grundtvigsk Forum. Hun har bifag i litteraturhistorie, er cand.theol., ph.d. og siden master i offentlig ledelse. Hun har haft 15 lykkelige præsteår på Djursland, 9 år som lektor ved pastoralseminariet i Aarhus og de sidste 10 år har hun ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter været uddannelsesleder og afdelingsleder (Vartov) i København. Hun har udgivet bøger og bidraget til pastoralteologiske udgivelser og har sit forskningsområde indenfor kasualierne (de kirkelige handlinger). Hun holder meget af folkekirken, af sin storfamilie og af andre omsiggribende fællesskaber.

Paulus’ Første og Andet Brev til Korintherne er er 17. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog, ph.d. og lektor Lena Kjems giver en livsnær, relevant og udfordrende læsning af de to breve, hvor Paulus bringer nogle af sine væsentligste pointer.

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” Ja, størst er disse linjer fra Kærlighedens højsang, som lyder landet over ved både højmesser, vielser og begravelser. Hele 23 gange læses der fra et af brevene ved søndagens højmesse i folkekirken. Og når teolog og lektor Lena Kjems dykker ned i Korintherbrevene, omkranser de gamle ord om kærligheden da også hendes personlige læsning.
Kjems peger på en række hverdagsbegivenheder, hvor Paulus’ vise ord om kærlighed, men også om nabostrid, værtskab og spiritualitet stadig har betydning, og hvor der er gods at hente som inspiration til det moralske kompas. Hvordan klarer vi stridigheder om de høje træer, der skygger i kolonihaveforeningen? Hvordan serverer vi den rigtige mad for vores gæster i en tid, hvor mad er blevet en hellig identitetsmarkør? Hvordan etablerer vi regler for uddeling af julehjælp i den lokale kirke? Her 2000 år senere står vi med udfordringer i dagliglivet, som har en lige linje til menigheden i Korinth. Men Lena Kjems behandler også anliggender hos Paulus, som hun river sig på: Synet på kvinder, på homoseksuelle og forestillingen om at nogen frelses, mens andre fortabes.
De to breve til menigheden i Korinth står i Det Nye Testamente og hører til de ægte Paulusbreve. De er sandsynligvis skrevet omk. 53-55 e.Kr. Det er tydeligt at Paulus har menigheden kær og han ønsker at klæde dem grundigt på, til at leve det nye liv i Kristus. Brevene handler om indre anliggender i menigheden og etiske udfordringer ved at følge evangeliet.

I forlagets serie Kristendommen ifølge … har litterat Hans Hauge leveret et sprudlende, levende og kyndigt bidrag med sin store viden om de kirkelige kampe og de teologiske bølger, der har skyllet hen over Danmark gennem de seneste 60 år.

Når litteraten Hans Hauge inviterer os med indenfor i det liv, der blev hans, er det ikke kun den lille historie, vi får serveret; vi får også den store ånds- og kristendomshistorie, som vi har til fælles. Med sit skarpe blik for tid og tendenser, med sin optagethed af dannelse og duelighed, med sin nysgerrighed på folk og fæ, tegner han et portræt af Danmark. Med kunst, kirke, kultur, sprog, historie og litteratur i favnen, med indblik og udsyn, bevæger han sig op gennem årene. Og han tager livtag med de bølger, der gennem årtierne er skyllet hen over landet: de politiske, de filosofiske, de psykologiske og fromhedsbølgerne. Vidende, humoristisk og personligt fortæller Hans Hauge om, hvordan bølgerne har ramt i hans eget liv.

Venskab er et gedigent rids henover ca. 4000 års historie. Brian McGuire begynder med Gilgamesh, hvor vi har de første skriftlige kilder om en venskabsrelation og slutter i vores tid med at fortælle om et personligt venskab.

Hvad er venskab – og hvordan har det ændret sig gennem tiden?

Venskab har en stor betydning i det moderne menneskes liv – både i den dybe glæde ved at blive set og forstået af en ven, og i den ensomhed og sorg, der opstår, når et venskab går i opløsning. Venskaber er en art kærlighedsrelation uden for familien, og selvom de sandsynligvis altid har eksisteret, ved vi ikke meget om dem før de første skriftlige kilder.

Gennem historien er der blevet givet mange forskellige bud på, hvad et venskab egentlig er. Den romerske forfatter Cicero beskrev det som en harmonisk og moralsk relation. Filosoffen Aristoteles skelnede mellem venskaber baseret på nytte, nydelse eller åndsfællesskab. 1000 år senere kaldte biskop Isidor af Sevilla en ven for ”sjælens vogter”.

I bogen undersøger McGuire venskabets kulturhistorie i den vestlige verden – fra det gamle helteepos om Gilgamesh, videre gennem antikken, Bibelen, middelalderen og romantikken og frem til det 20. århundrede.

En indsigtsfuld og tankevækkende gennemgang af venskabets betydning – fra oldtiden til i dag.

Når tingene synger lytter jeg gerne – traktat over resonans er en tour de force gennem Hartmut Rosas kendte begreb. Hans tanker gennemreflekteres på kryds og tværs af filosof Anders Fogh Jensen med kalejdoskopet som prisme.

Det moderne menneske stiller sig selv dette spørgsmål: Hvordan får jeg et vellykket liv. Hartmut Rosa har gennem sit forfatterskab sat sig for at svare på det spørgsmål ved at lære os om resonans. Han har ladet os forstå, hvor vigtigt det er, at verden svarer, når vi kalder på den; hvor vigtigt det er, at mennesket mærker en samklang og en samhørighed med både verden og omverdenen. Med vores relationer, ja, og med arbejdet, kunsten, musikken, sporten og naturen. Det meningsfulde liv er et liv, hvor tråden til omgivelserne vibrerer.

Filosof Anders Fogh Jensen har i traktatens form vendt og drejet Rosas resonansbegreb. I den klassiske påstand-tese-argument-følge form gennemgår han minutiøst, hvilken indflydelse resonans har på vores liv. Han bærer tankerne frem og konsoliderer dem, men han bygger også videre på dem, og udfolder lag og konsekvenser, der rækker endnu længere, end vi finder hos Rosa selv.

Traktatens argumentatoriske form har det pædagogiske formål, at ved at analysere påstande og begrundelser til mindre dele og sætte dem sammen til en helhed bringer man læseren en grundig forståelse af begrebet resonans og dets indvirkning på vores tilværelse. Og han ender i en omfattende filosofi om synet på verden, mennesket og naturen. Han tager læseren i hånden hele vejen, hvilket er traktatens store gevinst, når han trin for trin drejer en smule på kalejdoskopet for at få stadig nye facetter frem.

Fadervor på 31 dage af præst Anette Ejsing er bogen til dig, der gerne vil dykke ned i den kendte bøn og fordybe dig i og praktisere bøn ved at læse en skæbnefortælling hver dag i en måned.
Fadervor kan vi alle – mere eller mindre – på rygraden. Vi har den med os fra barnsben ved sengekanten eller ved middagsbordet, vi har lært den i konfirmationsforberedelsen, vi griber til den, når vi er bange eller sørger, vi udsiger den om søndagen ved gudstjenesten, eller vi har et bønsliv, hvor den indgår som et naturligt led. Uanset hvor på skalaen man kan placere sit forhold til Fadervor, kan bønnen få præg af den (gode) remse, det også er. Den kan være så selvfølgelig at man helt glemmer at lytte til og forstå de enkelte ord, og der kan opstå et behov for at få et dybere forhold til Fadervor.

Denne bog kan være din ledsager i en måned. Hver dag byder på en skæbnefortælling fra et helt almindeligt menneskes liv. Hver historie reflekterer og perspektiverer en af bønnerne og viser, hvordan de få, men kraftfulde ord bliver til virkelighed. På den måde kan bønnen blive en mere intens del af dit eget liv – dag for dag, fortælling for fortælling. Fadervor på 31 dage åbner kristendommens centrale bøn og gør den levende og nærværende i dit liv.

Esters Bog er 15. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog Else K. Holt giver en gedigen, sprudlende og spændende læsning af dette kulørte og mindre kendte skrift i Det Gamle Testamente. I Det Gamle Testamentes historiske bøger finder man Esters Bog. Et spøjst lille og ukendt skrift, der adskiller sig en del fra de øvrige bøger, og som ikke læses meget i protestantiske kredse. Man kan ikke finde salmer i Salmebogen, der handler om Esters Bog og man støder heller aldrig på en læsning i højmessen fra Esters Bog. Endelig udmærker Esters Bog sig ved ikke at nævne Gud en eneste gang. Mange har derfor gennem århundrederne spurgt sig selv, hvorfor Esters Bog overhovedet står i Bibelen. Esters Bog bygger ikke på historiske begivenheder ligesom ingen af personerne er historiske. Derimod har skriftet snarere eventyr- og legendekarakter og kunne snildt være begyndt med ”Der var engang … ” Vi møder den unge, smukke jødiske pige Ester, der bliver dronning og som lider den nød kvinder gennem en patriarkalsk historie nu engang lider, men hun benytter sig også af snuhed og kvindelist. Overhovedet er spillet om magten en væsentlig nøgle til forståelse af Esters Bog. Else Kragelund Holt har brugt et langt liv på at holde af og gennemtænke handlingen og meningen med Esters Bog – og dette vid øser hun af i sin læsning. Hun bruger tænkere som filosoffen Girard i sin fortolkning ligesom feministiske tænkere bringes i spil. Og hun pointerer slægtsskabet med orientalsk legendestof og drager paralleller til den berømte erotiske fortælling O’s historie. Og endelig afslører hun om Esters Bog er god godnatlæsning.

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.

Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben Kjær til at fjerne sig fra forestillingen om at være “Gud i eget liv” og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet. Men hvad kan man tro på oven på en så stor tragedie?

Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?

Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed.

Esben Kjær, forfatter og journalist m.v., var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian.

En gennemgang af Bibelen på 48 sider – for konfirmander, unge og voksne

Bibelen på 48 sider er en letlæst genfortælling af bøgernes bog. Med afsæt i skabelsesberetningen tages læseren med rundt i Bibelens univers og hører om vigtige begivenheder, figurer og budskaber – for til at slut at ende hos Paulus og de første kristne

Hæftet er oplagt som supplement i konfirmandstuen, men vil være spændende og nyttig i hænderne på enhver, der på en overskuelig måde ønsker en indføring i Bibelen og dens hovedfortællinger.

Bibelen på 48 sider er illustreret.

Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition.

Beskik dit mentale bo! Hellere i dag end i morgen. Så kort kan det siges. Læs bogen, fat pennen og skriv et brev til dine nærmeste inden du dør.

Livet er forordet til døden. Livet er kort, og døden er lang. Vi hæger om livet, for vi vil så gerne blive her lidt længere. Men en dag er det slut, og vi ved ikke hvornår. Som regel før vi aner. Når vores forældre dør, kan vi efterfølgende finde en lap på bagsiden af en kommode eller et notat i en boks om, hvordan bohavet skal fordeles. Hvem skal have mågestellet til 24 personer, hvem skal have
malerierne? Måske er der en advokat involveret. Og selvom der kan være nostalgi og følelser knyttet til ting, er det jo alt sammen jura og materiel.

Der er dog så meget mere at sige, når vi skal herfra. Hvad er det for et menneske, der dør? Hvad boede der af drømme og længsler, skuffelser og glæder, stolthed og fortrydelser, hvilken åndelig arv efterlader det menneske sig? Og appellen lyder: Skriv dit åndelige testamente. Fortæl, hvad livet gav og tog. Giv også fortællingen om dig selv i arv til dine nærmeste sammen med kommoden. Og gør det hellere i dag end i morgen.
Med bogen her får du instrukser og input til hvordan.

I Religionskritik som dialog er pointen, at både ateister og religiøse kan bruge religionskritikken til at skabe bedre forståelse for egen og andres positioner, og dermed sættes fokus på dialog. Bogen er udgivet med støtte fra Dr.phil. Leif Nedergaards Fond og VELUX FONDEN.
Der føres en uforsonlig debat for og imod religion i Danmark. På den ene side er der kritikere, der kritiserer religion for at være intolerant, undertrykkende og direkte fordummende. På den anden side er der dem, der reagerer på kritikken og omvendt gør religion til garant for åndsfrihed, dybde i tilværelsen og livsoplysning. Begge parter opfatter den modsatte fløj som formørket, og sig selv som oplyst. Både ateister og religiøse kan derved komme til at stå amputerede og stivnede tilbage med en tænkning uden dybde. Der er brug for at løsne op for fastlåste positioner ved at samtænke religion og religionskritik, herunder ikke mindst kristendom og kristendomskritik, mener forfatteren til denne bog, Preben Brock Jacobsen.

Løgstrups analyse og kritik af modernitetens diskurser og hans begreb om det gådefulde spiller en afgørende rolle i bogen. Det centrale er, at mødet mellem religionskritik og teologi ikke behøver at være en gold kamp om at holde hinanden nede og ude, men kan være en frugtbar dialog.
I Religionskritik som dialog gås der grundigt til værks for at underbygge disse pointer og sætte fokus på dialogen. Med inspiration fra hermeneutik og diskursanalyse indkredser Preben Brock Jacobsen i Del 1 begreberne modernitet og religionskritik.
Del 2 gennemgår den moderne religionskritik fra de tyske filosoffer i 1800-tallet, L. Feuerbach, K. Marx, F. Nietzsche og S. Freud, over den danske ateisme i naturalismen og humanismen i begyndelsen af 1900-tallet samt den nye ateisme i århundredets slutning. Til sidst undersøges moderne teologer som R. Bultmann, P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup og filosoffen Mogens Pahuus.
Del 3 dykker ned i Løgstrups kulturkritik, metafysik og tænkning om menneskets tilværelse, med særligt henblik på at følge og diskutere Løgstrups kritik af vor tid, hvor han forbliver moderne tænkende uden at være antimoderne.
Del 4 samler op og kigger fremad.

Johannesevangeliet er 16. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Professor Kasper Bro Larsen giver en veloplagt, levende og grundig læsning af det poetiske og elegante af evangelierne i Det Nye Testamente. Johannesevangeliet er det fjerde skrift i Det Nye Testamente og det sidste af de fire evangelier. Det skiller sig ud ved at have en helt særlig filosofisk og poetisk tone. Og kært barn har mange navne og nogle af de mange navne og vinkler udfolder Kasper Bro Larsen i sin læsning. Det er også ørnens evangelium, som er Johannes’ symbol, den, der kan se det hele ovenfra fra sin plads højest på himlen.Kasper Bro Larsen inddrager både sine studerende på Aarhus Universitet samt de mange teologer, forfattere, kunstnere og filosoffer, der har beskæftiget sig med Johannesevangeliet gennem århundrederne, når han skriver sig frem til, hvad der er på færde i dette smukke skrift. Det er en kyndig, lidenskabelig og frisk læsning, der inviterer læseren med helt indenfor i både studerekammeret og i livskloge overvejelser over, hvad denne tekst betyder for vores tilværelse.

I otte kapitler stiller otte forfattere bag denne bog skarpt på disse spørgsmål, og beskriver hvordan vi kan komme ud af den globale klimakrise, og hvordan vores menneskeliv igen kan forankres i et meningsfuldt og resonanspræget nærvær i verden.
Hvad nu hvis hovedårsagen til nutidens globale klima- og biodiversitetskrise ikke kun skal findes i utilstrækkelige og skadelige teknologier – og løsningen derfor ikke kun skal findes indenfor det tekniske og natur- og samfundsvidenskabelige område?
Hvad nu hvis problemet først og fremmest er forankret i noget så elementært som det senmoderne menneskes værdier, livs-, verdens-, samfunds- og natursyn?
Hvad nu hvis hovedårsagen til krisen er, at menneskets syn på mening i livet grundlæggende er blevet ustemt med en langt større livshelhed og planetarisk sundhed?

I otte kapitler stiller otte forfattere bag denne bog skarpt på disse spørgsmål, og beskriver hvordan vi kan komme ud af krisen, og hvordan vores menneskeliv igen kan forankres i et meningsfuldt og resonanspræget nærvær i verden. Artiklerne springer alle ud af TEN, der står for Tid, Eksistens og Naturforbundethed. TEN er en tværvidenskabelig forskningsgruppe på Aalborg Universitet tilknyttet Art, Aesthetics & Health under Institut for Kultur og Kommunikation.

Det grundtvigske slagord “menneske først og kristen så”, som også er titlen på et af Grundtvigs læredigte, udfoldes i denne bog.
Ofte ser man dette udtryk udlagt i betydningen, at det menneskelige kommer før det kristne, men for Hans Raun Iversen betyder udtrykkets første del, at skabelsen kommer først, fordi mennesket først bliver til med skabelsen. Sande mennesker er vi, når vi forstår og lever efter, at vi er skabt ved Guds ord og ånd.

Hans Raun Iversen hævder, at for at man kan forstå N.F.S. Grundtvig, må man forstå, at skabelsen kommer først som forudsætning ikke bare for mennesket, men også for Kristustroen. Forfatteren argumenterer for, at der er et stort behov for at opdatere tidens teologi og livsforståelse i forhold til Grundtvigs skabelsesteologi. Det er projektet i denne bog.