Livsoplysning er en grundbog til læreruddannelsens fag ”Livsoplysning. Kristendomskundskab, Idéhistorie, Medborgerskab og Autoritet”.

Faget Livsoplysning tematiserer dannelses- og værdispørgsmål knyttet til skolens pædagogiske praksis. I bogen af samme navn tilbydes et indblik i skolens grundlag og et sprog til at forstå dens virke og aktuelle udfordringer. Udgivelsen er bygget op omkring indholdsområderne i faget:
• kristendomskundskab, religion og kultur
• idehistorie og etik
• demokrati og medborgerskab
• autoritet, dømmekraft og retorik

Arbejdet med de nævnte områder skal forberede den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet. I bredere forstand dækker Livsoplysning over en bestræbelse på at kaste lys over den menneskelige tilværelse.

Forfatterne til bogen er eller har alle været undervisere ved læreruddannelsen.
Redaktion: Inger Toftgaard Barrett og Marlene Printz Jellesen
Forfattere: Anne Meulengracht, Dorete Kallesøe, Henrik Madsen, Inger Toftgaard Barrett, Jane Thygesen, Jens-Peter Noes Olesen, Kaare Damgaard Kjærhus, Lakshmi Sigurdsson, Marie Lund, Marlene Printz Jellesen, Viggo Ernst Thomsen

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Dette bind handler om Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente.

Ordsprogenes Bog er oldgammel selvhjælpslitteratur: Her er tankevækkende poesi, formaninger og gode råd om alle livets udfordringer. Bogen hører til visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente og er tilskrevet den vise Kong Salomo.

Hanne Jul Jakobsen har læst sig gennem livsvejledningen i Ordsprogenes Bog, og så har hun åbnet brevkassen “Kære Salomo”. I brevkassen lader hun den gamle visdom prøve kræfter med vores udfordringer i dag: Hvad stiller man op med skuffelsen over en aflyst ferie? Med uambitiøse børn? Med et ustyrligt temperament? Hvordan skal man leve sit liv? Bliv klogere af Salomos (og Hannes) svar!

I Situation og konstellation er Hartmut Rosa optaget af det moderne menneskes afmagt, når det til stadighed taber spillerummet til at handle og til at bevæge sig rundt i verden med dømmekraft og sund fornuft som primære kilder.

Hartmut Rosa udvikler i denne bog den tese, at mennesket på flere og flere områder af det sociale liv og i arbejdslivet går fra at være handlende (som fortolker situationer og bedømmer dem ud fra moralske og æstetiske standarder, baseret på erfaring, dømmekraft og fingerspidsfornemmelse) til at blive udførende (dvs. et blot og bart instrument, der reflektionsløst handler efter et sæt regler og retningslinjer). Det gælder f.eks. en togkonduktør, som er nødt til at opkræve bøder i toget, fremfor at yde force majeure, selvom der er en tydelig god grund til det, vejlederen, der ikke kan forlænge afleveringsfristen for en studerende, lægen, som behandler skærme i stedet for patienter, plejeren, som ikke kan glæde en person med sit nærvær eller en lille tjeneste, der er brug for at yde. Osv. Eksemplerne er mange og Rosa bringer dem flittigt og nyttigt op i bogen for at vise, hvor absurd og rigidt samfundets lovgivning efterhånden er blevet. Og for at vise den sorgfuldhed og modløshed der strømmer gennem både samfund og borgere, når vi ikke interagerer med hinanden som handlende individer med erfaring, kløgt og skønsomhed. Tidligere havde alle parter i en situation mulighed for at have indflydelse på omstændighederne – nu er vi i stedet fastlåst i konstellationer uden mulighed for at berige resultatet af situationen.

Rosa bevæger sig gennem disse udfordringer med vanlig visdom og indsigt og med relevante og hverdagsnære eksempler. Han deler smukt ud af egne erfaringer og prøver at arbejde sig frem mod en klarhed, så han kan hjælpe samfundet tilbage på sporet.

Denne bog bringer en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark.Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år.For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjeneste tradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse.Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog.

rd med mening er en samling sprudlende og kløgtige tekster hen over en række af tilværelsens grund-ord – ord som vi lever af og på og som kommer os alle ved. Forfatterne har alle ordet i deres magt.

I begyndelsen var ordet, og lige siden har vi måttet arbejde på at forme og farve det ord, så vi kan blive oplyste og livsduelige væsener, der hele tiden bliver bedre til at forstå os selv, hinanden, litteraturen, kulturen, naturen og det samfund, vi er en del af.
I denne samling af tekster har vi indbudt skrivende og tænkende folk, der har som fag eller lidenskab at formidle både tidens og evighedens ord. Vi har samlet en række relevante eksistensord, og forfatterne har hver plukket et ord, som de enten har kærlighed til eller forstand på – og ofte er der sammenfald mellem de to. Det er blevet til poetiske, oplysende, længselsfulde, samfundsanalyserende, biografiske og øjenåbnende refleksioner, der alle gør os en lille smule bedre rustet til at iklæde os verden og tilværelsen, som den ser ud i dag.
Ord med mening er til enhver, der nyder at lege med, smage på og blive klogere af ord. Bogen byder på ordene frihed, grådighed, kirke, kunstig intelligens, lyd, længsel, løgn, nærvær, resonans, sandhed, skam, skønhed, sprog, tilbøjelighed, tilgivelse, vand, ånd og åndedrag.

I At tænke og leve med resonans fortæller fagfolk fra en række forskellige områder personligt, fagligt og levende om, hvordan Hartmut Rosas tænkning har sat tydelige spor i deres liv.

Hartmut Rosas tænkning om acceleration og resonans har vist sig at appellere stærkt til mennesker verden over. For Rosas tænkning opleves som direkte relevant for vores liv, hverdag og eksistentielle erfaringer. Mange af os kan mærke på egen krop, hvordan tempoet i samfundet bestandig skrues op. Som konsekvens af accelerationen, er det svært at få plads til de øjeblikke, hvor man oplever ægte møder med andre mennesker; møder som ikke handler om maksimering, men om at være på bølgelængde, at opleve resonans.

I denne bog fortæller fagfolk fra en række forskellige områder personligt, fagligt og levende om, hvordan Hartmut Rosas tænkning har sat tydelige spor i deres liv. Fokus i artiklerne er, hvordan Rosas idéer er kommet til forfatterne, og hvordan de bruger resonanstænkningen i deres arbejde og i deres hverdag. Artiklerne er skrevet i et ligefremt sprog, og bogen indledes med en grundig introduktion til Hartmut Rosas tænkning og begreber. Læseren får inspiration til selv at tænke og leve med resonans.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Søren Holst tager Jobs Bog i hånden med sin righoldige værktøjskasse af indblik i det gammeltestamentlige tekstunivers.

Jobs Bog er placeret i Det Gamle Testamente i den del man kalder Visdomslitteraturen. Genremæssigt er bogen således beslægtet med Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog. Skriftet er sandsynligvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr.
Jobs Bog er en novelle, der handler om lidelsens problem og om hvordan vi skal forstå Guds retfærdighed.
Hovedpersonen er den retskafne og gudfrygtige mand, Job, der alligevel straffes af Gud og mister alt. Persongalleri: Job, Gud, Anklageren og Jobs venner. "Hvad i himmelens navn er meningen?" spørger forfatteren, og bogen giver både halve og hele svar.

Eksistentiel og åndelig omsorg er skrevet til fagfolk inden for socialpædagogikken og har fokus på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold.

Det overordnede formål for Eksistentiel og åndelig omsorg er at belyse betydningen af eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk og diakonalt arbejde. På dette felt er det centralt, at man tilstræber at se det hele menneske. Men i en tid, hvor effektivitet, dokumentation og målbare resultater dominerer den sociale og pædagogiske dagsorden, er der risiko for, at de dybere dimensioner af menneskelivet overses – spørgsmål om mening, håb, tro og værdighed.

Eksistentiel og åndelig omsorg skærper opmærksomheden på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold, som er en uadskillelig del af menneskelivet. Eksistentielle og åndelige spørgsmål opstår typisk i livssituationer præget af sårbarhed – i forbindelse med krise, ensomhed, sygdom eller tab; når mennesker mister job, bliver hjemløse, psykisk syge eller på anden måde lever med erfaringer af ikke at slå til.

Eksistentiel og åndelig omsorg giver teologiske, filosofiske og psykologiske perspektiver og fortællinger fra hverdagspraksis og kommer med bud på, hvordan eksistentiel og åndelig omsorg kan komme til udtryk i mødet med mennesker. Bogens struktur gør det muligt at bevæge sig fra teoretiske forståelser til praktiske perspektiver. Efter hvert kapitel følger spørgsmål til videre refleksion, drøftelser i studiegrupper eller med kollegaer.

Kan man som moderne, oplyst menneske tro på Gud? Atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen undersøger forholdet mellem kristendom og naturvidenskab og peger på det meningsfulde i begge verdensbilleder.

En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden. Man må vælge side i forståelsen af verden: Tror du på Big Bang? Eller tror du på, at Gud har skabt universet?

For atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen er der ikke tale om et enten-eller. I bogen udfordrer han myten om det stridbare forhold mellem naturvidenskab og kristendom, og han viser, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller, og hvordan viden og tro kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver.

Med afsæt i personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser beskriver forfatteren, hvordan kristendommen har været en vigtig kilde til erkendelse og nysgerrighed, og hvordan naturvidenskabens teorier harmonerer med den kristne skabelsesfortælling.

Fra lys til liv giver læseren forståelse for naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil – de er begge essentielle for at forstå universets love og skabelsens mysterium.

Det forvandlende blik er en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner.

Det forvandlende blik introducerer en ny, forskningsbaseret metode til brug i sjælesorgen. Tanken er, at mennesker i mødet med kunsten får mulighed for at spejle sig, dele livserfaringer og finde nyt sprog og perspektiv for det svære og det håbefulde i livet. Metoden er udviklet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters, og bogen henvender sig til fagfolk inden for sjælesorg: præster, kirke- og kulturmedarbejdere, læger, terapeuter og psykologer m.fl.

Det forvandlende blik er både en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner. Metoden er grundigt beskrevet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters i de indledende kapitler. Derudover rummer bogen en række perspektiverende artikler, der kredser mere overordnet om menneskets møde med billedet og udforsker rummet mellem kunst og beskuer.

Ud over af bogens hovedforfattere er der artikler af: Helle Noer, Mia Christina Broe Jakobsen, Hanne Kragh Pahuus, Mogens Pahuus og Hans Jørgen Frederiksen.

Den kristne gentleman belyser det ideal, der var fremherskende i de kirkelige ungdomsorganisationer for godt 100 år siden, og som prægede organisationerne mange år fremover.

I slutningen af 1800-tallet var ideen om den kristne gentleman det rådende opdragelsesideal. En variant af dette ideal havde særlig fokus på dyrkelse af kroppen, og den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse var dermed født.
I Danmark blev tankerne virkeliggjort i bl.a. KFUM, FDF og Spejderbevægelsen, hvor man i mange år hyldede “en sund sjæl i et sundt legeme”, og hvor idræt og kropslig udfoldelse i ungdomsorganisationerne var forbundet med kristendom og tro.
Viggo Ernst Thomsen beskriver i bogen udgangspunktet for dette ideal og følger den kristne gentleman op gennem det 20. århundrede, hvor han møder sit endeligt i 60’erne og 70’ernes ungdomsoprør. I de følgende årtier lever han i glemsel, men måske er de høje idealer på vej tilbage?

Pilgrimsrejser og -vandringer har de senest år fået en renæssance. For de fleste er det både en ydre og en indre rejse. Den lille pilgrimsbog er en praktisk vejledning og samtidig et åndeligt forråd af udvalgte salmer, bønner, meditations- og bibelord, som pilgrimmen kan have med på vejen.
Den er af en sådan størrelse, at man kan have den i en lomme og således altid have den ved hånden undervejs på vandring. Bogen indeholder desuden en kort historisk oversigt over pilgrimsvandring, introduktion til pilgrimstanken samt udstyrsliste.

Oversat og bearbejdet af Elisabeth Lidell.

Den Franske Revolution førte til terrorregimet, den uhæmmede fremskridtsoptimisme i anden halvdel af 1900-tallet kuldsejlede med Første Verdenskrig, og Den Russiske Oktoberrevolution affødte stalinisme. Alt for radikale ideologier om befrielse, såsom eskaleringen af nutidens ideologiske modsætninger, kan nemt føre til ufrihed. Både radikal revolution og nostalgisk konservatisme har ifølge Niels Grønkjær spillet fallit. Men hvad så? Hvilken tænkning, skal vi sætte vores lid til i forsøget på at skabe en ny, fri verden?

I denne bog peger forfatteren på, at en sammen-tænkning af europæisk oplysningstænkning og protestantisme kan give håb om, at friheden i vores verden kan holdes levende. Undervejs søges der indsigter i europæisk idéhistorie med tænkere som Platon, Augustin, Giordano Bruno, Thomas Hobbes, Carl Schmitt, Hans Blumenberg og ikke mindst G.W.F. Hegel.

Sammen med Den nye Gud (2010) og Det nye menneske (2017) udgør Den nye verden en religionsfilosofisk trilogi. Forandring og bevægelse er gennemgående begreber i de tre bind, som diskuterer, hvordan nye muligheder opstår og bliver virkelige.

I Min mund og mit indre tager religionshistoriker Hans Jørgen Lundager Jensen os gennem troen og kristendommen med både forskerens og privatpersonens blik. Det bliver til et forsvar for kulturkristendommen.

Hans Jørgen Lundager Jensen er praktiserende ateist. Sådan er det at være religionshistoriker. Men han er samtidig praktiserende kristen. Et langt livs kirkegang inklusive udsigelse af trosbekendelsen har gjort ham til det han med Grundtvig kalder ”mundkristen” og efter en opvækst i en kirkefremmed familie, hvor man selv måtte tage stilling til sin livsanskuelse, lod han sig døbe som voksen. Byggestenene frem til, hvorfor det er alt rigeligt, udfoldes i en fornem cocktail af et livslangt arbejde med Bibelen og en reflekteret omgang med kristendommen som sådan.

Lundager Jensen sparer ikke på ringeagten, når han skal tage temperaturen pa sin tro – en tvivlende kulturkristendom. Ja, ukrudt blandt hvedeaks, der ikke bor under korset alle sine dage! Men han tror på både elektricitet og engle, og fremfører hvordan vi må søge forklaringer i videnskaben og sandheden i religionen. Og han gør op med tanken om at kristendommen skulle være en ’finere’ religion end alle andre.

I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige.

I Du som er på jorden bringer Michael Böss et biografisk indblik i hvordan den tro, der har fulgt ham livet igennem både binder ham til jorden og åbner hans sans for mysteriet.

Michael Böss er optaget af hvordan himmelsk og jordisk får sin rette plads i et moderne, reflekteret og intellektuelt liv. Og af hvordan man forvalter sit arvegods, så historie, tradition og kultur ikke går tabt, men flettes nuanceret ind i det liv der skal vælges og leves og udfoldes på baggrund af den enkeltes evner, ophav og personlighed.
Vi følger livet fra barndommen i præstegårde i hhv. en fynsk landsby og provinsbyen Esbjerg, hvor både forældre og bedsteforældres rødder og indflydelse fra fodboldtrænere og spejderledere formede den lille dreng. Vi følger teenageårene, hvor digterspiren vågner og hvor sansen for sprogets indvirkning på livsanskuelsen etableres. Og vi følger ungdommen, hvor kærlighed til kunst, natur og historie baner vejen for den vej, der blev hans.
Michael Böss er et opmærksomt, æstetisk og lydhørt væsen, der har et analytisk, etisk og sanseligt blik på det liv, der blev hans. Troen og teologien løber som en rød tråd gennem det hele, og tilfører mening, taknemmelighed og livsmod til hans fortælling. Kærligheden, familien, relationerne og en spændende og varieret karriere er ligeledes tråde, der har bundet tilværelsen sammen.
Bogen byder også på et indblik i Michael Böss’ lyriske åre ligesom kærligheden til Norge og litteratur har en væsentlig plads.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men feltet har hidtil været mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom.

SYV-SIND-SERIEN er en antologi-række, hvor syv forskellige litterater, filosoffer og teologer behandler et skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien og teologien.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten. Hendes debutroman, Housekeeping (1980), blev hurtigt en klassiker, og hendes mest berømte værk, Gilead (2004), indbragte hende Pulitzerprisen og en stor international læserskare.

I Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden drøfter Gitte Buch-Hansen indledningsvis de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.

I prædikenteksterne fra Bibelen findes et tidsbundet syn på blandt andet køn og seksualitet, på krig og drab og på natur og synd. Præsten er forpligtet på både at udlægge teksterne i deres specifikke historiske kontekst og på at fortolke og forkynde evangeliet ind i den tid, vi lever i. Hvordan udlægger man loyalt, kritisk og kreativt de antikke – og måske antikverede – forestillinger på en måde, så de ikke bliver en snublesten for forkyndelsen af evangeliet? Det spørgsmål adresseres i Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden.
Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden indledes med et kapitel, hvor Gitte Buch-Hansen drøfter de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.
Hver enkelt prædiken indledes med en kort refleksion over de fortolkningsmæssige udfordringer, som dagens tekster eksegetisk, kirkeligt og kulturelt set udgør.
Marlene Ringgaard Lorensen, lektor i praktisk teologi, har skrevet et efterord til bogen, hvor hun sætter prædikenerne ind i en større homiletisk sammenhæng

Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.

Kan teologisk refleksion bidrage til vores forståelse af klodens aktuelle kriser?
I 2025 er kloden i krise på mange fronter. Krige, demokratier, der vakler, og tiltagende ulighed tager opmærksomheden parallelt med naturbrande, smeltende is, stormfloder og havstrømme i ubalance.
Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.
Forfatterne er alle forskere fra Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. I bogen udforsker de fra dogmatiske, religionsfilosofiske og praktisk teologiske vinkler spørgsmål om både mennesket i verden, mennesket i forhold til andre mennesker, til dyr, til naturen og til Gud – i lyset af uretfærdighed, klimaforandringer, naturødelæggelser og migration.
Klodens teologi bidrager til tidens presserende debatter med 11 nye bud på et teologisk livtag med problemstillinger, der har med kloden – og dens beboere – at gøre.

Med bønnen ”Det kærlige øjeblik” som den røde tråd guider forfatteren læseren til at rette opmærksomheden mod Gud i en travl hverdag.

Forfatter Bente Lybecker har mange års erfaring med kristen meditation og vejleder i denne bog læseren til at få øje på Guds rolle i vores tilværelse. Gennem bøn og meditation trænes læseren i at lytte til Guds stemme og omsorg, og bønnen ”Det kærlige tilbageblik” bliver en hjælp til at finde ind til de dybeste lag i sindet. Bønnen stammer fra Jesuiterordenens grundlægger, spanieren Ignatius af Loyola (1491-1556). Han var særlig kendt for mottoet ”At få øje på Gud i alt”, og i bønnen er det den nærværende Gud, man koncentrerer sig om.

I ”Det kærlige tilbageblik” anvendes Ignatius’ bøn til at kigge tilbage på dagen og på livet. Som en praktisk hjælp har forfatteren skabt en bedekrans til formålet. Perlerne i kransen har hver sit tema og fungerer som en guide. En beskrivelse af, hvordan kransen laves, findes inde i bogen.

Målet med bøn og meditation i hverdagen er at skelne og sortere, at blive klogere på sine valg og at lade Gud gå vejen sammen med sig.

Når tingene synger lytter jeg gerne – traktat over resonans er en tour de force gennem Hartmut Rosas kendte begreb. Hans tanker gennemreflekteres på kryds og tværs af filosof Anders Fogh Jensen med kalejdoskopet som prisme.

Det moderne menneske stiller sig selv dette spørgsmål: Hvordan får jeg et vellykket liv. Hartmut Rosa har gennem sit forfatterskab sat sig for at svare på det spørgsmål ved at lære os om resonans. Han har ladet os forstå, hvor vigtigt det er, at verden svarer, når vi kalder på den; hvor vigtigt det er, at mennesket mærker en samklang og en samhørighed med både verden og omverdenen. Med vores relationer, ja, og med arbejdet, kunsten, musikken, sporten og naturen. Det meningsfulde liv er et liv, hvor tråden til omgivelserne vibrerer.

Filosof Anders Fogh Jensen har i traktatens form vendt og drejet Rosas resonansbegreb. I den klassiske påstand-tese-argument-følge form gennemgår han minutiøst, hvilken indflydelse resonans har på vores liv. Han bærer tankerne frem og konsoliderer dem, men han bygger også videre på dem, og udfolder lag og konsekvenser, der rækker endnu længere, end vi finder hos Rosa selv.

Traktatens argumentatoriske form har det pædagogiske formål, at ved at analysere påstande og begrundelser til mindre dele og sætte dem sammen til en helhed bringer man læseren en grundig forståelse af begrebet resonans og dets indvirkning på vores tilværelse. Og han ender i en omfattende filosofi om synet på verden, mennesket og naturen. Han tager læseren i hånden hele vejen, hvilket er traktatens store gevinst, når han trin for trin drejer en smule på kalejdoskopet for at få stadig nye facetter frem.

Højskolelærerne Inger Trige Demant, Bolette B.J. Elvstrøm og Jacob Vestager Tybjerg har begået den ultimative håndbog om Morgensamling. Både den garvede og den nye morgensamlingsvært bliver klædt godt på.

Hver morgen – på tværs af landet og skoleformer – samles mennesker om noget, der er langt større end dagens program. De synger, lytter, tænker, mærker, ser hinanden i øjnene. De standser op. Det er en praksis, der lever stærkt på landets højskoler, efterskoler og friskoler, og som i de senere år også har fundet nye former og nye hjem: på biblioteker, i virksomheder, i organisationer og på rådhuset.

Morgensamlingen som koncept går langt tilbage og er en plastisk størrelse; den findes i alle former og farver lige fra en fælles sang efterfulgt af et ’godmorgen’ en gang om ugen og til et 30-40 minutter langt ritual med sang, musik, fortælling, optræden og meddelelser hver dag. Bogen samler alle de byggesten en morgensamling er gjort af og sætter den i perspektiv til det bidrag den bringer til at blive en oplyst og reflekteret borger.

Fadervor på 31 dage af præst Anette Ejsing er bogen til dig, der gerne vil dykke ned i den kendte bøn og fordybe dig i og praktisere bøn ved at læse en skæbnefortælling hver dag i en måned.
Fadervor kan vi alle – mere eller mindre – på rygraden. Vi har den med os fra barnsben ved sengekanten eller ved middagsbordet, vi har lært den i konfirmationsforberedelsen, vi griber til den, når vi er bange eller sørger, vi udsiger den om søndagen ved gudstjenesten, eller vi har et bønsliv, hvor den indgår som et naturligt led. Uanset hvor på skalaen man kan placere sit forhold til Fadervor, kan bønnen få præg af den (gode) remse, det også er. Den kan være så selvfølgelig at man helt glemmer at lytte til og forstå de enkelte ord, og der kan opstå et behov for at få et dybere forhold til Fadervor.

Denne bog kan være din ledsager i en måned. Hver dag byder på en skæbnefortælling fra et helt almindeligt menneskes liv. Hver historie reflekterer og perspektiverer en af bønnerne og viser, hvordan de få, men kraftfulde ord bliver til virkelighed. På den måde kan bønnen blive en mere intens del af dit eget liv – dag for dag, fortælling for fortælling. Fadervor på 31 dage åbner kristendommens centrale bøn og gør den levende og nærværende i dit liv.

Esajas’ Bog, dette storslåede værk fra Det Gamle Testamente, læses af cand.theol. og sognepræst ved Kastelskirken Else Hviid. Det er 18. bog i forlagets serie Bibelen læst af …

Blandt profetlitteraturen i Det Gamle Testamente finder vi Esajas’ Bog. Vi kender det smukke digt, fordi der læses fra det i gudstjenesten på alle fire adventssøndage, ligesom vi flittigt synger ’Blomstre som en rosengård’ mens vi venter på, at der skal blive jul.

Esajasbogens poetiske og billedskabende sprog er enestående og Esajas er både en historisk person og en litterær figur. Det handler om dom og frelse i skriftet, der er forfattet mellem 700-400 f.Kr.

Else Hviid har beskæftiget sig med denne tekst gennem hele sit lange præstevirke, og man kan nu nyde frugten af hendes refleksioner i denne livs- og verdensnære læsning. Esajas’ Bog handler om Gud og menneskers liv med hinanden. Om krig og kærlighed, håbløshed og forventning, pligt og mod, liv og død, sorg og glæde. Digtere, malere og komponister har gengivet det store værk i deres kunst gennem tiden. Else Hviid læser bogens centrale temaer ind i det liv, der er vores, og lader dermed det håb, der bærer Esajas’ Bog, give genklang i det moderne kriseramte menneske.