Digte - side 5

I Hvid feber beskrives en kvindes oplevelse af kærligheden og erotikken som en smertefyldt og depressiv erfaring på vejen mod erkendelse og indsigt.

Fra kamp til kærlighed er en rejse gennem et liv levet mellem lys og mørke. Her møder du en krigers sandhed – hans sår, hans styrke, hans håb og hans kærlighed. Digtene er skrevet i grænselandet mellem krig og healing, mellem indre smerte og spirituel opvågning.
Bogen taler til alle, der har kæmpet, elsket, mistet og rejst sig igen. Den viser, hvordan selv de dybeste ar kan blive til visdom, hvordan indre styrke vokser gennem ærlighed, og hvordan kærlighedens kraft kan forvandle selv den hårdeste sjæl.
Fra kamp til kærlighed er ikke blot poesi – det er et vidnesbyrd om transformation. En vej fra mørke til lys. En bog, der løfter, vækker og heler. En invitation til at finde styrken i sig selv og gå kærlighedens vej.

Uddrag af bogen
Krigeren står, hvor ingen ser,
på slagmarken indeni, hvor sandheden sker.
Intet sværd, intet skjold, kun sindets spil
mod egoets stemme, der hvisker og vil.

Stilheden råber så klart og koldt,
at sejren vindes, når lyster holdt.
For fristelser kræver kun et sekund,
men æren, den vokser i hjertets grund.

Frygtens ansigt er formet af skygge,
den drukner dit mod, hvis du lader den bygge.

Men stå fast som et træ, plantet dybt i jord,
og vind den sejr, hvor de færreste tror.
For roen er svaret, når stormen brøler,
og tålmod er styrke, når sindet føles sløret.

Prinsesse, åh! Prinsesse!
Blomst, unge bæst,
og aftenbrise!
Den karmosinrøde, skiftende sol bløder
på duggen blandt de
skinnende græs,
brændende engle i luften over mig
spinding af ildtråde gennem nettet af snoede kapillærer
fra mit hjerte til fingerspidserne.
blødning af græs,
vinde sukkende,
vifter træer med
glitrende blade...

Ny udgave. DIGTE 1989-98 indeholder Pia Tafdrups tre digtsamlinger Krystalskoven, Territorialsang og Dronningeporten. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside

De tre små bogstaver – SOS – er for de fleste et nødråb, hvad det netop er i denne digtsamling, hvor det er akronym for Seksuelt Overførte Sygdomme. SOS er digte, der giver stemme til forskellige kønssygdomme gennem humor, alvor og råhed for at fremme åbenhed om sex og seksuelt overførbare sygdomme. Digtene er opdelt i tre kategorier efter sygdommenes alvorlighed – de gode, som mest er irriterende, men sjældent farlige; de onde, som kan skabe problemer, hvis man ikke passer på; de grusomme, som minder os om, at kroppen kan tage skade og ikke er udødelig – og følger et tematisk forløb fra lyst til ansvar og konsekvenser.

Vinden i mine øjne er en samling digte, der handler om det nære og personlige, men også om de mange forfærdelige ting, der foregår i verden for tiden. Digtene rummer både smerte, fortvivlelse, sorg, glæde og håb samtidig med, at verdens store historie bliver koblet sammen med individets egen mindre livsfortælling. Teksterne spænder fra det personlige over det livsfilosofiske til samfundets og verdens udfordringer, hvor der med et psykologisk blik bygges bro mellem det store og det små, det personlige og det almene. I digtsamlingen skildres således både hverdagens intime øjeblikke, kærlige blikke, nedture og glæder samt de uendelige kriser, der præger vores tid som krig, klimaændringer og grænseoverskridende adfærd. Digtsamlingen er skrevet i et klart og forståeligt sprog med stærke billeder og følelsesladede metaforer og henvender sig derfor bredt til alle med interesse for lyrik eller psykologisk og livsfilosofisk litteratur.

Uddrag af bogen
Det er ikke nok
bare at være her
skal også kunne se
en større mening
på en måde

Jeg vil udrense systemet for Gift
ved første blik
og for Landmand søger kærlighed.
Jeg vil udrense systemet
for stress og jag
og for bassarm og for ska,
for P3 og
for snorkespray.

»’Personfølsomme oplysninger’ gør et stærkt indtryk, fordi den placerer læseren direkte i krisens og de eksistentielle rystelsers epicenter. På sin egen notatagtige facon er det en bog, der kan gøre læseren klogere på både liv og død.«
Jørgen Johansen, Berlingske

Personfølsomme oplysninger er skrevet på en iPhone, mens Klaus Lynggaard var i kemoterapi ovenpå et kræftforløb. Det er en hudløs og desperat, men også galgenhumoristisk og livsduelig bog.

Bogens småtekster er bygget op om sygdomsforløbet fra diagnosticering over behandling og dens virkning og bivirkninger frem til en langsom tilbageerobring af hverdagen, næsten som den formede sig før.

Præcis, nøgtern og illusionsløs, men aldrig selvmedlidende eller klagende, er det en bog, der ikke kan andet end gøre indtryk på sin læser.

Klaus Lynggaard er især kendt for sine romaner Martin & Victoria (1985) og Victorias år (1986). Han har også skrevet digtsamlingen Vinterkrig (1981) og romanen En færdig mand (2024). Han har modtaget flere priser og været musikanmelder ved Dagbladet Information.

Havet i munden er en digtsamling om nydelse, smerte, at svømme og om testosteron. Om at forandre sig i fællesskab. Om hvordan det føles at have en krop, når det ikke er noget, man er vant til.

Digtene kredser om to kropslige oplevelser, der på én gang er komplekse, overvældende, enkle og omvæltende – at bade i havet og at begynde at tage hormonet testosteron. Bogen følger et jeg gennem en række rejser, møder, svømmeture og kropslige forandringer. Havet er hårdt, koldt, blødt, skinnende og fuldt af andre badegæster, kroppen vil alt muligt, stemmen er i overgang. Præmisserne for sproget, talens og kroppens væren i verden ændrer sig og må genforhandles. Hvordan taler man med en knækket stemme?

»En familie sætter sig på de hårde bænke på McDonald’s. Faren balancerer med to bakker, pakker maden ud, lægger pomfritterne foran sine børn. Pomfritterne glinser af fedt, men det er farens ansigt under de trætte kinder, jeg først lægger mærke til.«

I Fiasko kommer vi helt ind under huden på en mand, der befinder sig i ruinerne af tre Happy Meals, mens hans børn vinker farvel fra den stationcar, han engang var med til at købe.

Familien en slagmark. Kærligheden smuldrer, forældrene bekriger hinanden, børnene er fanget i krydsilden.

Da moren pludselig dukker op på McDonald’s og tager børnene med sig, begynder en fars deroute. Den tager ham igennem erindringer om hans egen barndom, og han konfronteres med sit had og med sin fiasko som far.

To digtsamlinger i én udgave - genudgivelse af Inger Christensens LYS og GRÆS som vendebog. Inger Christensens debuterede i 1962 med digtsamlingen Lys og udgav derefter Græs i 1963. Temaerne kredser om fremmedgørelse, isolation og angst – det moderne menneskes tilværelse er præget af tomhed og meningsløshed, men i Inger Christensens digtning er der også håb at spore. Lys og Græs er lige nu kun tilgængelig i Inger Christensens Samlede digte og har ikke været i optryk i mange år. De to digtsamlinger udkommer samlet i en indbundet vendebog.

Vadehavet er en sonetkrans og en hyldest til Vesterhavet og vadehavsområdet, hvor forfatteren er født og vokset op.
I stærke sansebilleder beskrives intense øjeblikke af skønhed, ensomhed og glæde, der også ofte rummer bevidstheden om faren ved at færdes på vaderne samtidig med en uforklarlig trang til at forsvinde.

Uddrag af bogen
Forvandlet til et sært stykke blegt pergament
fra den smukke, gennemskinnelige krop,
der mistede sit blå ligament
og som silkevævet stof løstes op

og forsvandt i flyvesand og disen
som en vildfaren på de yderste revler
uden at kunne finde tilbage og alt for sen.

Klaus kan lide vand, at svømme, sejle og ro. Det, der fik mig til at lave dette skrift, var, at jeg roede UD af en havn IMOD bølgerne: Så sagde de andre, jeg roede med, ”at strømmen er imod os”. NEJ, hvis strømmen går ind i en lukket havn, så vil havnen jo blive overfyldt af vand. NEJ, bølger bevæger sig, men de flytter ikke vandet. De fjedrer så at sige. Så læs mere her. Selvfølgelig er alt om bølger ikke med her, det fylder mange biblioteker. Selv om jeg har brugt formler, så har jeg her undgået tal og formler. Havet er en sum af mange forskellige bølger, og havet er aldrig ens.

Om forfatteren
Klaus Bahl Andersen er biokemiker og har altid holdt af at tegne.

At turde ønske sig noget er ikke en virkelighedsflugt. Det er selve grundlaget for at bevare en positiv livsindstilling.

SMERTE-HJERTE er digte om, hvad det vil sige at være en del af psykiatrien. Psykiaterens kontinuitetsnotat bliver her til et rum, hvor patient og behandler skriver til hinanden i et forsøg på at finde et nyt sprog for indre tilstande og åbne op for andre måder at anskue kategorier som rask/syg og patient/læge på.

GYLDENDAL Mit smykkeskrin, Ursula Andkjær Olsen

På Louvre findes en terrakottafigur fra 2. årh., der skal forestille en prostitueret kvindes sko. En hetæresko, inventarnummer MNB 468. På sålen står et græsk ord, hamret ind med sålnagler, så det kunne læses i fodaftrykket: AKOLOUTHI – "Følg mig". I Hetærebreve får MNB 468 plads til at uddybe sit budskab. Harald Voetmanns digtsamling er sammen med novellesamlingen Parasitbreve, der udkom i juni 2022, de første to værker i en serie om overlevelsesstrategier.

ILLUMINATIONEN AF ALT er poesi som rusmiddel. I euforiske og stimulerende digte skabes verden hele tiden på ny, og afstanden mellem det allermest intime og det alleryderste overvindes med et fingerknips. Blodet skydes ind i universet, jegets inderste får alt til at lyse, og det poetiske rum gives liv. I Signe Gjessings genopstandelsesdigte mødes det saglige og det poppede og slår gnister.

Hej
Min elskede!
I den latterlige ensomhed
i disse krigstider,
når kugler og likes kæmper
i et tæt kapløb,
begraver jeg Facebook,
kaster Instagram i havet,
planter mobilen i havens bed,
går ad vejen til dit hus,
banker på døren
og siger: hej.

Uddrag af bogen
Mine øjne løber
Mine læber er blevet lagt i håndjern
Sårede hænder, blodig omfavnelse.

Øjebliksbilleder fra en kendt hverdag er ikke altid så hverdagsagtige, som man tror. Forfatteren sætter disse øjebliksbilleder under lup. En tanke bliver et rammekoncept for de små prosastykker og digte. Fornemmelsen er ofte, at man springer fra det ene til det andet. Mellem linjer sætter forfatteren læseren til at reflektere over aktuelle emner, som på tilfældig vis kan få indflydelse på hverdagslivet. Lyset i efteråret på den nordlige halvkugle og decemberlys på den sydlige halvkugle sætter tidsrammen for refleksioner i nord og syd. Tilfældige møder på lige så tilfældige steder på to kontinenter er udgangspunkt for Morgenfruens hverdagslyrik.

Uddrag af bogen
Kære dagbog – Velkommen til den nye dag. Jeg er opmærksom på dig, og hvad dagen bringer. Selvrefleksion. Hvad skal jeg selv gøre for at byde dig op til dans? Jeg er taknemmelig for at kunne vælge til og sige fra. Jeg skriver hver dag på dine sider om det gode liv, og det, der giver mig energi. I dag et smil fra en tilfældig forbipasserende, et kig på den logrende hund, og synet af flyvende blade i en farvecrescendo sætter rammen for mit budskab til dig. Kærlig hilsen fra mig.

Hvorfor flyver fuglene lettede bort, så snart de har lært faget, nemlig at flyve? Alt er i evig forandring, kun nostalgien holder tingene lidt tilbage. Er vi ”rendemasker”? Tidsånden skifter lige nu hurtigere, end blækket når at tørre. Grundlæggende rummer vi mennesker en håndfuld eller to personer i vores liv. Resten er hurtige indtryk. Genveje til Paradis understøttes af reklamerne. Ubevidst risikerer vi, at der skabes et selvhad til det, vi har, og dem, vi er. ”Danser foran skærmen”. Ni ud af ti kan ikke tage fejl ved en overfyldt pool, mens plastikken kravler op ad bakkerne. ”Du gik over vejen, livet er fyldt med Sporskifte.” Jeg vender mig i døren, hvad vej går man? Velfærdsstatens ensomhed. Pæne kvarterer og boliger. Indenfor sidder folk alene, Tv’et kører bevidstløst, sofabordet vidner om de seneste måltider. Jeg idylliserer ikke mangelsamfundet, men de havde ikke råd til ensomhed. Facebook, Lene har lige købt en kage. 16 synes godt om. 15 år tilbage i tiden på en villavej. Lene har købt en kage, går ud på gaden, holder den i hånden: Se! 16 personer går ud ad deres hoveddøre, går hen til Lene og siger ”like”. ”Jeg føler mig dum”, tvunget over i den digitale verden. Servicesamfundet afvikles for en hurtig gevinst. Der er meget, vi kan stille krav til os selv og hinanden om kvaliteten i livet. Tak for at have fået et liv her i lilleputland.
Din lyse nat er gaven til enhver frost på ruden skaber længsel efter mere
på gråvejrsdage skaber du lys
du går forrest
når morgendagen skal fornyes

Uddrag af bogen
Skilt

Jeg er cyklen uden dæk
Jeg er farven der blev væk
Jeg er forsiden der mangler sin bag
Jeg er retten uden sag
Jeg er bruden uden gom

I erotikkens tegn er en forførende og fascinerende bog, der tager læseren med på en erotisk rejse gennem stjernetegnenes mystiske og hemmelighedsfulde verden. Jacqueline Landau er inspireret af både vestlig og indisk astrologi og trækker i bogen på personlige oplevelser, dyb research og et åbent sind. En unik fortælling, hvor astrologiens urgamle visdom møder det erotiske begær på en måde, du aldrig har oplevet før – gennem sanselig poesi, der udforsker hvert tegns unikke seksuelle energi, smeltet sammen med illustratoren Sara Paludan Battrups værker. Hendes illustrationer forener digtene med et visuelt univers, der indfanger både astrologiens og erotikkens magi. Uanset om du er skeptiker eller troende, vil du blive revet med af bogens smukke, provokerende og pirrende univers, hvor hver side afslører en ny hemmelighed om dig selv og dem, du elsker.

Efternavnet er Vilbæk
Mit efternavn
Vores efternavn
Vi er ikke mange
Og navnet af Villingebæk
Siges det
Sagdes det
Og med dejligt æ
Det danske æ
De danske æ ø å
Danske lyde
Danske lyde givet
I den store livsgåde
Af hvilken vi er
Af hvilken
Vi også er Æ Ø Å
Lidt for mange folk
Og mennesker
Siger grimme ting
Om vores lyde
Vores givne lyde og ord
Men de er
Og vi med
Efternavnet Vilbæk
Søger i vore flinkhed
En slags tilpasning
En slags
Og og skriver Vilbaek
Til en slags fælles
Forståelse for staklerne
Men men øh øh
Ikke klandring
Men på tide at vågne
For de der så ivrigt
Kommer
Grundet grundet
Egen egen ladhed
Manglende egen
Identitet
Forvirring
Ikke at set forstået
Vi er mer end kroppe
Meget meget mer
Også af lyde
Også af ord
Og vi fødes i et valg
Et eksistentielt valg
Et indre valg
Bundet til frihed
Bundet til forskellighed
Vi er bundet
Altså vi danske
Er bundet til vores lyde
Er bundet til vores sprog
Og vi er ikke så dumme
At vi kun tror
At at at kun det er
Men uden det
Er vi intet

Tennisdigte af Maja Lucas er digte om sport og lyst. Om gule bolde, knæskader og grus. Om tennismakkere og tenniskampe og om at smashe, serve, slice og skrue. Om at forvandle sig til et rovdyr på banen og slippe sorgen og vreden fri, som hverdagen spærrer inde. Om at elske sin tennismakkers krop, men også have lyst til at smadre ham eller hende. Om naturen, kroppen bærer i sig, og den natur, tenniskroppen mærker, når den er åben for verden. Om at være kvinde på en mandlig arena – og om det ekstatiske ved at indtage den arena med et hårdt og præcist ketsjerslag.

Eroter er et akronym for: Eksplicitte Rim Om Tiltrækning, Elskov og Rå drifter. Det er en digtsamling af Jesper Vraamark Elberling, der udforsker kærlighedens mange facetter gennem mytologiske figurer og menneskelige følelser og drifter. Digtene beskriver kroppens og sindets reaktioner på forelskelse, lyst, tiltrækning og samspil, og binder disse oplevelser sammen med græsk mytologi.

Eroter er ingen manual til sex, men en undersøgelse af de kræfter, der driver, forfører og udvikler os. En hyldest til kroppen, til nysgerrigheden, til forelskelsen og til den lyst, der til tider tager styringen.