Digte - side 3

Digte om en fars sidste tid, fra han bliver så syg og dement, at han ikke længere kan være i sit hjem, men må på plejehjem, til han kommer på hospitalet og dør af fysisk svækkelse.

Kingsize

Der bliver sat ord på de store følelser og forestillinger om livet, døden og kærligheden.

FRA BLODET er en digtsuite i 28 dele med syv digte i hver del. Det er digte, der arbejder med system og gentagelsesstrukturer, en musikalsk komposition, hvor de tilbagevendende billeder kan give en næsten meditativ læseoplevelse.

Jeg har skrevet digte/historie om hverdagen, som jeg oplever den. Jeg kan godt lide at skrive om livet og mennesker omkring mig, og hvad jeg oplever om dem. Jeg hedder Fam Gambrell og er 50 år. Jeg er dansk/amerikaner, født og opvokset i Danmark. Jeg fik interesse for at skrive digte og historier for ca. to år siden, da jeg mistede min mor. Jeg er udviklingshæmmet og er træt af, at andre ikke forstår mig.

Digtsamlingen er en rejse igennem et liv. Først igennem 16 år med ventesorg som pårørende til selvmordstruede.
I 2003 havde jeg et meget voldsomt sammenbrud, efterfulgt af syv år i en meget svær depression med voldsom angst og i begyndelsen med voldsomme tanker om selvmord. Tanken om et barn, der allerede havde mistet sin far på den måde, gjorde, at jeg kæmpede for at holde mig i live.
Og sidste del, ’Tanker fra helvede’, var nok de værste år, hvor kampen for at holde mig i live var særdeles hård.
Udfrielsen kom i 2012 da jeg begyndte at få ECT-behandling igennem en del år. Det reddede bogstaveligt mit liv og jeg kunne begynde at leve igen.
Depressionen var endelig slut i 2020.

Uddrag af bogen
I en stjerne klar i mørket
og i en krog af min sjæl,
der kan jeg nu finde det
Du kærligt giver min sjæl.

Og
Bundløst sort
uendelige dage
minutter som år
mange lover
men holder ikke
ord
tomme
uden liv
og
langsomt
skrumper hjernen
hukommelsen forsvinder
forståelsen af andres ord
smuldrer
som fragmenter af et foto
uden sammenhæng

I Nana Fatous debutdigtsamling TOUBAB besøger det unge dansk-gambianske jeg sin familie i Tallinding. Hun prøver at finde sig til rette i varmen, i sproget, i blikkene, men afsløres hele tiden i sin fremmedhed. Hun tænker på, at de skulle have været to her, hende og hendes lillebror.

TOUBAB er bittersøde digte om være en familie på tværs af kontinenter. Om sorg, white savior-komplekser og gensynets eufori. Og om altid at forberede sig på at savne igen.

Find Holger Danske, Maja Lee Langvads meget roste og prisbelønnede debut fra 2006, var en af de første danske digtsamlinger, som forholdt sig til emner som racisme, adoption, integration og national identitet. Med afsæt i sin egen identitet som koreansk adopteret undersøger Maja Lee Langvad, hvad det vil sige at være dansk. Hun blander konceptuel digtning med spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter og stiller i en række tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskerne og "de fremmede".

En skarp, sprælsk og humoristisk bog, som nu udkommer i en samlet udgave med Finde Holger Danske Appendix fra 2014, som er skrevet efter Maja Lee Langvads møde med hendes biologiske forældre og består af lige dele spørgeskemaer og fotos.

Fra kamp til kærlighed er en rejse gennem et liv levet mellem lys og mørke. Her møder du en krigers sandhed – hans sår, hans styrke, hans håb og hans kærlighed. Digtene er skrevet i grænselandet mellem krig og healing, mellem indre smerte og spirituel opvågning.
Bogen taler til alle, der har kæmpet, elsket, mistet og rejst sig igen. Den viser, hvordan selv de dybeste ar kan blive til visdom, hvordan indre styrke vokser gennem ærlighed, og hvordan kærlighedens kraft kan forvandle selv den hårdeste sjæl.
Fra kamp til kærlighed er ikke blot poesi – det er et vidnesbyrd om transformation. En vej fra mørke til lys. En bog, der løfter, vækker og heler. En invitation til at finde styrken i sig selv og gå kærlighedens vej.

Uddrag af bogen
Krigeren står, hvor ingen ser,
på slagmarken indeni, hvor sandheden sker.
Intet sværd, intet skjold, kun sindets spil
mod egoets stemme, der hvisker og vil.

Stilheden råber så klart og koldt,
at sejren vindes, når lyster holdt.
For fristelser kræver kun et sekund,
men æren, den vokser i hjertets grund.

Frygtens ansigt er formet af skygge,
den drukner dit mod, hvis du lader den bygge.

Men stå fast som et træ, plantet dybt i jord,
og vind den sejr, hvor de færreste tror.
For roen er svaret, når stormen brøler,
og tålmod er styrke, når sindet føles sløret.

GYLDENDAL 9788702371840 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

GYLDENDAL Hæld

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden. I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

Forbered dig på at opleve mørket i koncentreret form udvikle sig langsomt til lys. Had og kærlighed til livet er centrale temaer i denne digtsamling. Den røde tråd er livsudvikling, der gennemgribende kan forandre et menneske, hvis man er i stand til at kæmpe for en forandring og på samme tid lade skæbnen arbejde for sig. Digtene er udtryksfulde og kompakte, intense og korte.

Efter tolv år er Bo hr. Hansen tilbage som digter. Hans nye bog, Jeg kender kun, er et fletværk af skæbner og stemmer; her møder vi de vrede, de efterladte, de svigtede – mennesker, som på forskellige måder står lidt skævt i tilværelsen og er på vej ud over afgrunden. Og som alle har en masse at gøre rede for og ikke mindst bortforklare. Hver har de deres på samme tid triste og sjove historie.

Om at finde ny mening i livet. Om at finde en ny identitet. Om at lede efter håb i ruinerne fra ens gamle liv og at finde det i små glimt.

Pipfugl er en spændingsmættet fortælling, der griber fat i et af de mest centrale eksistentialistiske temaer, når jeget tager os med på en rejse gennem både ydre og indre landskaber.
Vi møder en sårbar stemme, der kæmper med længslen efter nærvær og håbet om at blive set – ikke blot som et vidne til livet, men som en, der insisterer på at være i det.
Dette er en fortælling, der skildrer i barndommens flugt fra det underbevidste, ungdommens rebelske natur og kampen om at bryde de dårlige mønstre.
I et sprog, der svæver mellem det billedmættede og det næsten sagte, bevæger Pipfugl sig gennem tågen og efterlader læseren med fornemmelsen af, at noget er forsvundet – og at noget andet måske netop er ved at begynde.

Uddrag af bogen
Boblen voksede sig ud på den anden side af mit højre øre. Du spillede mig i ro. Dæmonerne bød min samvittighed op til svingom ved halbal. Hulrummet i min mave var bunden af et vandfald. Jeg sank et sted derinde. Affundet med min umiddelbare skæbne. I uvished hvor jeg læner mig af mørket for trøst.
Luften fortættedes. Vejene drev i dine strømme. Tonerne flød fra dit legeme. Du spillede for natten, der snoede sig om dine arme og dine fingre, idet du åbnede porten til det evige liv. Du var allerede for længst forduftet med den friskende vind. Sporløs i tågen, for at flyde i tomrummet, hvor du førte stift an med din lanterne i mulm med svag røst i din gale.

Hvordan har du det? Jeg har det meget godt, under omstændighederne. Hvad laver du da dernede?
Skrevet på Hannes kiste med en sort sprittusch

Uddrag af bogen
Jeg var 68’er,
et uønsket barn, de postmodernistiske rødder af egoisme før det blev moderne,
som kun en mor kan elske,
sagde hun med had i stemmen. Servicerende. For det har jeg lært. Der er dage, hvor dét at spille sød decideret kræver noget vino.
Eller måske iføre mig en pikrosa spadseredragt i håb om at blive set, fordi det er blevet en del af ens livsindhold at høste anerkendelse fra sin mand.
Godt opdraget er man jo.
Uddøende.
Der er kun tamdyr tilbage.
I min have er jeg nøgen, ingen masker, ingen krav.
Trunte-arketyper spiller roller …

Efternavnet er Vilbæk
Mit efternavn
Vores efternavn
Vi er ikke mange
Og navnet af Villingebæk
Siges det
Sagdes det
Og med dejligt æ
Det danske æ
De danske æ ø å
Danske lyde
Danske lyde givet
I den store livsgåde
Af hvilken vi er
Af hvilken
Vi også er Æ Ø Å
Lidt for mange folk
Og mennesker
Siger grimme ting
Om vores lyde
Vores givne lyde og ord
Men de er
Og vi med
Efternavnet Vilbæk
Søger i vore flinkhed
En slags tilpasning
En slags
Og og skriver Vilbaek
Til en slags fælles
Forståelse for staklerne
Men men øh øh
Ikke klandring
Men på tide at vågne
For de der så ivrigt
Kommer
Grundet grundet
Egen egen ladhed
Manglende egen
Identitet
Forvirring
Ikke at set forstået
Vi er mer end kroppe
Meget meget mer
Også af lyde
Også af ord
Og vi fødes i et valg
Et eksistentielt valg
Et indre valg
Bundet til frihed
Bundet til forskellighed
Vi er bundet
Altså vi danske
Er bundet til vores lyde
Er bundet til vores sprog
Og vi er ikke så dumme
At vi kun tror
At at at kun det er
Men uden det
Er vi intet

SOL, SOL OG SOL
I SOLSKINSVEJR
HVOR SOLEN
DEN ER VARM
MENS DET BLÆSTE
LIDT IGENNEM
DE HVIDE SKYER.

Uddrag af bogen
SOMMER OG SOL
I DEN GRØNNE HAVE
MED KAFFE OG TE
DEJLIGT SMUKT OG SKØNT
HVOR VI ALLESAMMEN
NYDER SOLENS STRÅLER
OG VARME TIL HVER DAG
HVOR VI ALLESAMMEN
ER GLADE
AF SOLENS SMIL.

Små iagttagelser er som en perlerække med en kraftig og let tråd, der holder kæden sammen. Forfatteren undersøger, om det med nærvær er muligt at fastholde lyset som en ledestjerne i følelser, tanker og handlinger. Forståelse af kulturelle værdier er essentielle for at fastholde det, der giver frihed til at vælge det, der giver mening.
Uddrag af bogen
Vaner stabiliserer dagligdagen
kroppen bærer hverdagsmonotoni
trum-me-rum – trum-me-rum
hverdagens langsomme puls
manifesterer forudsigelighed

Lyseliksir nærer organers energi
truer trum-me-rum
minimerer vinterdepressioner
optimisme i smilende celler
giver kroppen nærvær

Digtene er naturdigte med dagligdagsepisoder ind imellem. Men selv i disse er naturen på spil i sproget, i baggrunden og som en konstant, der følger forfatteren, som oplever livet som mor og menneske med de heldige og uheldige situationer, der følger med. Det sensitive, det sårbare sind er hele tiden en følgesvend. Og et stænk humor i ny og næ. Livet er smukt. Livet er indviklet og kan stikke. Men livet er ofte sødt. Livet er og var de brombærår.

Uddrag af bogen
Brombær kom med
tiden
i vores hænder
begyndelser uden mål
mig og barnets blik
det var frit og vildt
buskene lå langs vejen
med bly og biler den var mere som dyr
på savannen brølende
vi hørte kun hjertet tromme
trak næsten ikke vejret
sådan kunne vi smage
himlen der omfavnede
syrlige skyer i små sorte
bobler mellem torne
vi lagde dem i plasticposer
brombærår uden rifter
det var sådan vi levede

Hvordan er det at stå i det næste? Det usikre, det foranderlige, det tilsyneladende umulige? Denne digtsamling er til dig, der skal prøve noget af. Til dig, der synes, du sidder fast i en uoverskuelig labyrint. Måske er du studerende. Måske skal du skabe noget helt forfra. Måske er du forsker ude i praksis. Måske skal du deltage i projekter. Måske er du bare interesseret i processer uden svar. Mangler du ord for, hvad du står midti? Denne digtsamling indkredser fryden og frygten. Ved at være på indersiden af eksperimentet. Hver linje og hvert ord er baseret på erfaringer. Refleksioner og drømme. Alt sammen hentet fra legepladser, teaterrum og onlineundervisning. Og andre mødesteder, hvor verden undersøges.

Uddrag af bogen

Labyrint

Svarene flygter gennem gangene
Sandheden er et ekko i mørket
Vil du gerne sige noget nyt
Så skal du vide, at labyrinten flyder

Alt fører et andet sted hen
Ingenting bliver hvor det er
Du skal selv skære dørene ud
Glem sindrige koder og skjulte svar

Har du set dine hænder foran dig?
Har du hørt dit åndedrag i mørket?
Hvor er din krops sagte skridt?
Jeg taler om styrken i din krop

Først ved døren til udgangen
er labyrinten endelig færdig
Så skal vi følges og bygge?
Eller vil du gøre det selv?

Det er mørkt i Lars Skinnebachs nye digtsamling, I LY.

Hvor er vi? I en hukommelsesløs tilstand mellem syndfloderne, måske. En mor er død og har efterladt en livsform, der hele tiden må søge ly for den penetrerende sol. Efter at være kravlet ned gennem halsen på en underjordisk kæmpekrop befinder livsformen sig pludselig i et erindringsrum med vold og misbrug. Et barndomshjem for et flerkønnet barn. Kan man nogensinde komme rigtigt i ly? I digtene findes måske et bud på, hvordan man gennem drømme og visioner kan besøge og forsvinde ind i andre dimensioner.

Du skal bare blinke med en øjenvippe er en personlig digtsamling om livet med skizofreni. Den kommer omkring, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom, flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling, og hvordan et dysfunktionelt forhold kan påvirke ens i forvejen dårlige psyke. Den forsøger at give et billede på, hvordan det er at være skizofren både i det daglige, og når det føles, som om hele jorden er ved at falde sammen.

Uddrag af bogen
Frygten river mit hjerte ud.
Tæsker mig.
Jeg kan mærke det i hver en celle i min krop,
som er jeg blevet proppet i det iskolde hav.
Mit hjerte fryser
Ryster
Skælver
I frygt for manden med leen, lukker jeg øjnene
Og beder en bøn til en Gud,
jeg ikke tror på.
I håbet om at han tror på mig.
Den fuldstændige modsætning
til mændene der står bøjet ind over mig.

Digtene er inspireret af europæisk lyriktradition med stemmer, der følger de mytologiske elementer vand, luft, ild og jord. Digtene er præget af klassiske temaer som længsel, sorg og kærlighed, ofte med en tone af noir. Især behandles menneskets søgen efter mening med fokus på sprogets iboende skønhed.

Uddrag af bogen
Regnens duft

dine ord i regnen

en duft af slået hø

tidens fine tåge hjemsøgt af fugle

skoven gylden over stubbede aks

farven i din stemme båret væk af høsten

måden du hviskede mit navn