Digte - side 6

GYLDENDAL Thread Ripper bog Fortællende (historie) Dansk Paperback 224 Sider

GYLDENDAL Vi kan gøre meget

Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.

Digtsamlingen hvid venten er en perle af præcise og enkle erindringsglimt.
Små tekstuniverser af dagsrester, fragmenter af drømme, om natur og små vidunderlige børn, der blinker som små stjerner i os livet igennem.
Det er fint sammenstillede sanseregistreringer – spinkle og på én gang rå nedslag i livets skrøbeligheder. Livsdelt, blåt – en tilstand af en hvid og længselsfuld venten – som en altid tilstedeværende præmis.
Associationsflyvende stemninger om væren, frihed, kærlighed – og så langt meget mere end det.

Digte om at sætte et liv i en verden, der er ved at gå under, og om at skabe nye forbindelser til naturen og til det menneskeskabte. Julie Sten-Knudse...

GYLDENDAL Butterfly Nebula bog Skønlitteratur Dansk Paperback 178 Sider

Ny udgave. DIGTE 1984-88 indeholder Pia Tafdrups digtsamlinger Springflod, Hvid feber og Sekundernes bro. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside

Morten Søndergaard skriver i digtsamlingen TIL om forbindelsen mellem sprog og verden, om tilblivelsen, tilsynekomsten og tilfældets betydning for den kunstneriske skabelse. Digteren opholder sig på et bjerg i Pietrasanta i Italien, hvor han på skråningerne passer oliventræer, vinranker og bier. Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på dagene, begivenhederne og tilfældet som noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. TIL åbner et kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt. Morten Søndergaard har i hele sit forfatterskab kredset om, hvordan ordene bliver til, hvordan kunstnerisk skabelse bliver en central del af digterens forsøg på at gå i forbindelse med verden, få adgang til den og få lov at være i den.

Bogen omhandler byen Afrin og krigen, som Tyrkiet har erklæret mod kurdere i Syrien. Krigen medfører desværre drab, kidnapning, voldtægt og opløsning af hjem med mere. Der er meget af krigens kvinder i Rojava – de skønne piger, der ser så smukke ud med militæruniformer og geværer i hånden. Bogen omhandler vores martyrer – dem, der har ofret deres liv for at bekæmpe verdens terrorisme.

Uddrag af bogen
Hver morgen,
jeg står op og ikke er i Afrin,
er ikke en morgen
Hver morgen,
der ikke dufter af oliven gennem tiderne,
er heller ikke en morgen
Afrins udtryk afspejles gennem alle ansigterne
Afrins lys skinner gennem alle spejlene
Der igennem alle store og små veje
høres Afrins stønnen
Gennem alle årstiderne
og de stille,
tomme øjeblikke …
En støj, der ryster universet
Det er en støj af blødningen i Afrins hjerte.

Peter Laugesen debuterede i 1967 med digtsamlingen Landskab og har siden udgivet flere end 60 bøger. Hans seneste samling, Det ligger på mit hjerte, er digte i bevægelse mellem lys og mørke, mellem dagligdag og drømme, mellem dengang og nu. Her stråler digte med overdådige rytmer og klange side om side med enkle og klarsynede beskrivelser af ensomhed, vildfarenhed og kærlighed - og tilsammen udgør de endnu en musikalsk og livsbekræftende bog i Laugesens værk.

år problemerne væk
holder tiden for døren
stopper op på en flise
går mod midtlivskrise

Min undersøgelse af forelskelse og inspiration er hele tiden i bevægelse. Dagligt slår linjer ned. Jeg er nødt til at reagere på dem. De skal skrives frem. Sætninger flyver i luften, og når de rammer indre luftlag, registrerer jeg dem pertentligt. Det synes jeg, at jeg skylder de droner af digte, der kredser over mig. De er lys over land. De vil fortælle mig noget. Der kan være dage, hvor der er stille. Jeg mærker ikke meldingen. Har jeg mistet evnen til at fange det ind? Men så ud af det blå, ind i det blå, viser signalerne sig. De fastsætter, hvor jeg befinder mig. De er pejlinger, når kastevinde vælter det hele. De forklarer, hvilke kræfter der raser, når kærligheden kalder. Jeg har igen Anja på radaren. Mørket får ikke det sidste ord, når jeg har dig på nathinden.

Uddrag af bogen
Lad os stå op og ud
til svar og faner
over baner og planer
for den næste planet
i et nyt alfabet.

Lyset i skyggen er en samling poetiske tekster, som samlet udgør en fortælling om, hvad det vil sige at være et menneske med usynlige kampe. Alle rammes af følelser og oplevelser, som kan kaste en skygge på vores sind. Denne bog tager udgangspunkt i følelserne hos et menneske, som har levet med indflydelse af sindets mørke facetter. Gennem poesien giver forfatteren et modspil til mørket, et lys i skyggen, som lader læseren få indblik i de tanker og følelser, som gemmer sig i livets mørkeste tider.
Denne bog er til dig, som enten gerne vil forstå, hvad der gemmer sig i mørket hos en, du har kær, eller hvis du selv er væltet omkuld i mørket og vil gribes af ord, som viser dig, at du ikke er alene.

Uddrag af bogen
Vi kan da godt lade som om
At alt bare er perfekt
Uden nuancer
Erfaringer og fortrydelse
Men vi kan også lade være

Vi kunne også prøve noget andet
At lade filtrene falde
Se enhver krølle og skygge
Lade det være historien om os
Prøve hvordan det føles at være ægte

Som barn hadede jeg søndage.
Der skete ikke en skid på søndage.
I dag elsker jeg søndage. Der sker ikke en skid.
”Wavamba i svedehytten”, skal nok klare sig, jeg driller ham bare lidt. ”Velfærdsturisten”, er jeg lettere karikerende omkring, men jeg vil jo et eller andet med ham.
I dag kan folk komme helt tæt på krigens ulykker, fattigdom og anden elendighed, og fordi man har betalt, er man beskyttet og kan nyde aftensolen med en drink på hotellet. Hvor tæt kan vi komme på andres virkelighed som iagttagere? Kan man bare være iagttager? Læseren må finde grænsen.
Stilheden en søndag. Man kan rekognoscere i et villakvarter. ”Batman og Vatmand” leger stadig derude et sted. Lidt oppe ad et lukket vænge tøffer en midaldrende herre rundt i H2O-sko. Han har tændt grillen, det er ikke ham, der er ”På vej ud i junglen igen”.
Er han mon ”Forandringsparat”? Fruen vil gerne se en serie. Solen skinner, så hun trækker for. Hun er stadigt påvirket af ham konsulenten ”Tungnem”, som på medarbejderdagen på kommunekontoret fortalte, hvordan de skulle gribe livet an. ”Carpe diem”. Hun har grebet sin dag men alt for ofte grebet forkert. De hører en svag buldren. Når de mon at reagere, når først ”lavinen ruller”?
De hygger sig, det er ”Feel good time”. De håber på, at der ikke pludseligt kommer nogen forbi.
Der er ”Spor af liv”, man skal bare lede. Et sted i vænget pakker en mand flyttekasser. ”Valentino” har været på besøg. Der er ”Til salg-skilte på en vej”.
Vi har for travlt til at nå, at finde os selv. ”Lige nu”.
Vi prøver at stoppe op og reflektere, men så kommer den, ”To do listen”. Noget skal sorteres og køres væk med traileren.
Der er ”Spor af liv”.

Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.

Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.

Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.

Du krigsminister, hvor slutstrofer lyder“Du krigminister, du er virkelig ikke for kvik.

Tiden og Havet .....udvalgte digte 1935-67

Digte 1967-71 rummer digtsamlingerne Indeni-Udenfor (debuten fra 1967), Love from Trieste (1969) og Idag er det Daisy (1971).

Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over.

Mette Moestrup debuterede i 1998 med Tatoveringer. Opfølgeren er vildere, mærkeligere og farligere. Den falder i tre dele: en barndomsdel, en forvandl...

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimerede, til tider karikerede, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt. Ubeskeden således, at mit håb er, at Tilbage på sporet også kan ende i den side af sengen, hvor herren i huset ligger. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet, hvor overskrifter skifter med turbo så hurtigt, at håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Tilbage på sporet, hvor har man været? Er det godt at komme tilbage, og hvor fører sporet hen? Det bestemmer læseren.
Så, kære læser, jeg har lukket mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.

Digtene kredser om kærlighed og de fornemmelser og følelser, der følger med, når livet føles intenst med et andet menneske. Om det er et kærlighedsøjeblik kort som et strå eller et længere forhold, betyder ikke altid noget for vægten af følelser. Digtene er beregnet til at lade sig føre ind i en verden, i et lille drama af bevægelser, hvor læseren føler sig genkendt ved mødet med de universelle sindstilstande som forelskelse, nærvær, angst for at blive forladt, afstandsoplevelser, naturtilknytninger men også den simple glæde og lykke ved at mærke et andet menneske tæt på. Digtsamlingen handler i bund og grund om et menneske, som befinder sig i den sårbare situation, det er at leve som menneske, som har ”taget sine smykker af”, åbnet sine sanser og overgivet sig i mødet med omverdenen.

Igennem digtsamlingen turneres og forrykkes et poetisk inventar: valmuer, fluer, druer, tunge forhæng, perler, væsker, vinduesruder og onde byer. Digtene fremskriver et levende eller et engang levende landskab, et elskende eller et engang elskende par, digterjeget befinder sig både i det blomstrende og det øde. Alting er konstant forskudt, som det kan være med afstande i tid eller afstanden mellem ordet og det, ordet beskriver.

Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde. For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem.

De unge mænd fra Senya Beraku satser alt i ørkenen og på Middelhavet for at nå frem til arbejdspladserne i Europa, mens kvinderne derhjemme venter på gode nyheder fra de farlige grænselande.