Bøger - side 307

I vores familie dør kvinderne unge. Det har Selma vidst, siden hun var barn. Men i dag vågner hun på sin fødselsdag, 66 år gammel og stadig i live. Hun har undgået sin skæbne. Hun har snydt døden. Hun har levet længere end sin mor, mormor og oldemor.

Men hvad skal hun nu med sine dage? Bade i havet, spise kage, blive liggende i sengen? Hvad vil det egentlig sige at være i live? Og er hun i stand til at give datteren Olga plads til at være sin egen, fri af familiens historie?


Hannah Lutz, f. 1984, er opvokset i Ekenäs, Finland. De seneste 13 år har hun boet i Danmark, hvor hun er uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede med den anmelderroste roman Vildsvin i 2016. Vildsvin blev solgt til udgivelse på Albert Bonniers Förlag (Sverige) og Förlaget M (Finland).

SMERTE-HJERTE er digte om, hvad det vil sige at være en del af psykiatrien. Psykiaterens kontinuitetsnotat bliver her til et rum, hvor patient og behandler skriver til hinanden i et forsøg på at finde et nyt sprog for indre tilstande og åbne op for andre måder at anskue kategorier som rask/syg og patient/læge på.

En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.

Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.

Peter Rindal var en fredsommelig og jævn hr. hvem som helst. Han var indehaver af Danmarks ældste amagerhylde og havde porcelænsjuleplatter fra Bing & Grøndahl på den afsyrede egetræsreol. Men i 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i debatten om velfærdsstaten og dens fremtid, da han stillede nogle få, kætterske spørgsmål: Hvad var meningen med moderne kunst? Hvorfor skulle dens udøvere leve på statens regning? Og skulle han betale over skattebilletten, når han personligt betragtede Tuborgmanden som det absolutte højdepunkt i dansk malerkunst?

Gennem mere end et halvt århundrede har Peter Rindal lagt navn til en af efterkrigstidens mest forkætrede ”ismer”, den såkaldte rindalisme. Men hvem var manden bag ismen? Hvordan kunne en lagerforvalter fra Kolding forårsage en blæst, som varer ved et halvt århundrede senere? Hvad var det i hans liv, der kastede ham ind i kampen mod kultureliten og velfærdsstaten? Var han en kunsthadende samfundsomstyrter? Eller var han symbol på noget langt vigtigere, som vi først kan forstå i dag, nu hvor velfærdsstaten er blevet så altomsluttende, at kun de værste profetier fra 1965 slår til?

Med adgang til unikke arkivalier har forfatter og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen sat sig for at besvare mysteriet om Peter Rindal. Resultatet er en mangefacetteret og overraskende biografi om et komplekst menneske, der var rundet af en uddøende dansk almuekultur, og som med lige dele stridslyst og nysgerrighed gik op imod tidsånden.

I Den moderne sang tager Bob Dylan læseren med ind i det musikalske værksted og fortæller om kunsten at skrive en sangtekst.
Den ikoniske amerikanske musiker og modtager af Nobelprisen i litteratur har haft et album på Billboards Top 40 hvert årti siden 1960erne, men i bogen skriver han ikke om sine egne sange, han fokuserer på andres.
I over 60 essays skriver Bob Dylan om sange af bl.a. Stephen Foster og Elvis Costello, Hank Williams og Nina Simone. Han dykker ned i, hvordan en enkelt stavelse kan skade en sang, analyserer det, han kalder det lette rims fælde og finder forbindelser mellem blue grass og heavy metal.
Dylans essays handler umiddelbart om musik, men er også refleksioner over det at være menneske.
Bogen er illustreret med næsten 150 fotografier.

Herbert er et lille, forældreløst pindsvin, der bor alene under en hostaplante i en have. En dag får han uventet besøg af en munter harekilling ved navn Harald, og sammen oplever de mange situationer, der kræver øjeblikkelig handling. De støder for eksempel på en arrig hund og en sulten ræv. Underlige opfindelser som en robotslåmaskine kan også være farlige for dyrene. At mennesker selv kan være et problem, erfarer ikke mindst muldvarpen Mulle, der en gang imellem dukker op af jorden og taler med Herbert og Harald. Haven byder på mange udfordringer, men også på venskab og sjov.

Nationalitet er mere end en juridisk status. Den tildeler os rettigheder og forpligtelser inden for et lands grænser, men rækker langt videre end det formelle.

Fra tidlig alder bliver den en del af vores måde at være i verden på. Den afspejles i vores vaner, vores sprog, vores sange, vores måltider – ja, selv i de små sociale koder, der definerer, hvad der anses som passende adfærd i et givent samfund.

Samtidig er ingen national identitet rendyrket. Ifølge historiker Michael Böss fra Aarhus Universitet er enhver nationalitet formet af påvirkninger udefra. Med europæisk udsyn og skandinavisk temperament beskriver han, hvordan identitet både er rodfæstet og sammensat – og, som han selv formulerer det, altid leves i en konkret national virkelighed.

Forlag: Modtryk, Forfatter: David Lagercrantz, Indbinding: Paperback, Sprog: Dansk, 470 sider
Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke.

Medaljonen kræver blod. Og hvis man ønsker 13 gange, så dør man …
Christian har det ikke let. Hans far er rejst væk for at arbejde, og han skændes konstant med sin lillesøster Mille. Og nu flytter hans forældreløse slægtning Sofie ind. Sofie skal gå i Christians klasse, så hvordan skjulerman lige, at man er mobbeoffer nummer et? Måske findes svaret i den mystiske medaljon, som Christians far har sendt?
Sofie har aldrig bedt om at flytte ind hos Christian. Hun har heller aldrig bedt om sin uhyggelige, synske evne – at hun kan tegne folks død, mens de stadig er i live. Og hun har bestemt ikke bedt om at blive rodet ind i et mysterium med en magisk medaljon, som kan opfylde ønsker.

I 1909 rejser Laurits K. Larsen fra Danmark til Manchuriet. Med sig har han sin hustru, Olia, en nyligt erhvervet uddannelse som læge og en opgave, der lyder på at omvende kineserne til kristendommen.

Laurits voksede op på det fattige Nørrebro i slutningen af 1800-tallet. Den stærkt troende plejemor gav ham en uddannelse mod at lade sig udsende som missionær.
I 15 år boede han og Olia i Manchuriet, som var præget af epidemier og politisk uro. Undervejs fik de otte børn, hvoraf det første døde godt et år gammel.

Pest, tyfus og hedenskab er en fortælling om rejsen til det fjerne og fremmedartede Kina og om at stå i gæld til kristendommen og kæmpe mod sygdom, død og intriger for den umulige opgave at omvende kineserne. En bevægende og dramatisk historie om den pris, missionærerne betalte for et mislykket missionsarbejde i Kina, fortalt på baggrund af dagbøger, breve og artikler af læge Laurits K. Larsen og illustreret med fotos fra tiden.

Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv.

Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed.

17-årige Sophie ønsker sig kun én ting til jul: at få en pause fra sine overbeskyttende forældre. Så da de beslutter sig for at besøge hendes meget gravide søster hen over julen, ser hun frem til noget tiltrængt alenetid med kæresten Griffin. Men det viser sig, at det, han har brug for, er en pause fra hende.

Totalt fortvivlet flygter Sophie hjem til sine bedsteforældre, hvor resten af hendes skøre og højrøstede familie er samlet. Og her udtænkes den (knap så) geniale plan: I løbet af juleferien skal Sophie på 10 blind dates … med fyre, som hendes familie udvælger. OMG!

Og som om det ikke var nok, dukker Griffin pludselig op midt i det hele og vil have hende tilbage. Men er det overhovedet, hvad Sophie ønsker? For måske (kun måske) er hun ved at få følelser for en anden. En, som absolut ikke er ledig ...

Det ser ud til at blive den værste ferie EVER. Eller gør det?

Dette er en autentisk beretning. Forfatterens hustru fik konstateret sygdommen Alzheimers og blev langsomt dement. Forfatteren forsøgte selv at hjælpe hende i dagligdagen, men måtte på et tidspunkt anmode om hjælp fra det offentlige. Efterhånden fik hans hustru besøg i hjemmet fire-fem gange om dagen og indimellem også om natten. Det lykkedes til sidst at få en plejehjemsplads, hvor hustruen fik sin egen lille bolig. Bogen beskriver i brevform perioden fra det første besøg på plejehjemmet og indtil hustruens død to et halvt år senere. Forfatteren besøgte regelmæssigt sin hustru og skrev et brev til hende efter hvert besøg. Disse breve blev naturligvis aldrig sendt, men det var den måde, hvorpå han kunne gemme sine følelser, så han nogenlunde var klar til at modtage nye på sit næste besøg hos hustruen.

Noura har en tumor i hjernen, og vi følger hendes udfordrende rejse igennem systemet. Da hun møder sygeplejersken Laurentia, knytter de bånd, og hun har fundet sin ægte heltinde. Det er en kamp for liv og død, men der kun ét problem: Hun ved ikke, om hun overlever. Men bamsen Gardenia er en stor støtte for hende og følger hende gennem hele forløbet.
Jeg håber, bogen vil gribe dig om hjertet og give dig de velsignelser, du længes efter.

Arthur Parnassus er forstander på et særligt børnehjem på en fjern ø. Sammen med sin store kærlighed, den tidligere sagsbehandler Linus Baker, arbejder han hver dag hårdt for at give hjemmets seks magiske børn den kærlighed, han selv manglede som barn. Men spøgelser fra Arthurs mørke fortid truer med at vælte hans verden, og snart må han kæmpe for sin families fremtid.

Oven i det flytter et barn ind, som med stolthed i stemmen omtaler sig selv som netop et monster. Arthur står ved en skillevej. Enten vil han og hans familie komme styrket ud på den anden side, eller også vil alt gå op i ild og røg.

Tino er 13, så nu er han teenager. Men han lærer hurtigt, det ikke altid er lige let at være teenager – og det bliver bestemt ikke nemmere, når man også sidder i kørestol.

For det første skal han konfirmeres, og han er nervøs for at skulle holde tale foran hele familien. Heldigvis får hans søster Maiken en skidegod idé! For det andet har hans mor hyret en ny hjælper til ham, som han skal have med rundt på slæb. Men måske er det ikke helt tosset med sådan en hjælper?

Sammen med sine venner kommer Tino atter ud på eventyr, hvor han møder sin største rival Anton, sin fætter Joe, lille, logrende Hr. Hansen, en ny veninde og mange, mange flere.

En varm sommerdag findes resterne af et afbrændt lig på Drottningholm. Ved siden af liget ligger en dødsliste. Kriminalinspektør Emma Sköld er det sidste navn på listen ud af fem.

Religionsteologi er den gren af den kristne teologi, der omhandler forholdet til andre religioner. Fra første færd har den udgjort et vigtigt kapitel i den kristne teologi. Ny Testamente er til overflod fyldt med religionsteologiske udsagn. Et klassisk eksempel er Paulus’ Areopagostale (Apg.17,22-34). For oldkirkens teologer var den religionsteologiske refleksion helt nødvendig, og også hos reformatorerne har den en fremtrædende plads. Men der har også været perioder i kirkens historie, hvor den religionsteologiske refleksion har været helt fraværende. I 19., 20. og 21. årh. dukker den imidlertid igen op i de dogmatiske fremstillinger.

POLITIET SÆTTER KIKKERTEN FOR DET BLINDE ØJE, SYSTEMET LUKKER DET ANDET – DE SVAGESTE BETALER PRISEN

Under et cafébesøg overværer eksbetjenten Røde et overfald på en ung kvinde. Det viser sig, at hun har slugt et kondom med et opioidstof og smuglet det ind i landet. Der er gået hul på kondomet, og voldsmændene har forsøgt at skære hende op for at få stofferne ud.

Røde jager mændene på flugt, og da politiet ikke interesserer sig videre for overfaldet, indleder han sin egen efterforskning. Snart er han viklet ind en større sag om narko, moms- og skattesvindel og mulig terrorstøtte. Alt sammen i hjertet af Nørrebro.

Men andre interesserer sig også for sagen. Skjulte kræfter blander sig, og snart må Røde indse, at han har bragt sin egen lille familie, den højgravide Hannah og steddatteren Asta, i farezonen.

Den Franske Revolution førte til terrorregimet, den uhæmmede fremskridtsoptimisme i anden halvdel af 1900-tallet kuldsejlede med Første Verdenskrig, og Den Russiske Oktoberrevolution affødte stalinisme. Alt for radikale ideologier om befrielse, såsom eskaleringen af nutidens ideologiske modsætninger, kan nemt føre til ufrihed. Både radikal revolution og nostalgisk konservatisme har ifølge Niels Grønkjær spillet fallit. Men hvad så? Hvilken tænkning, skal vi sætte vores lid til i forsøget på at skabe en ny, fri verden?

I denne bog peger forfatteren på, at en sammen-tænkning af europæisk oplysningstænkning og protestantisme kan give håb om, at friheden i vores verden kan holdes levende. Undervejs søges der indsigter i europæisk idéhistorie med tænkere som Platon, Augustin, Giordano Bruno, Thomas Hobbes, Carl Schmitt, Hans Blumenberg og ikke mindst G.W.F. Hegel.

Sammen med Den nye Gud (2010) og Det nye menneske (2017) udgør Den nye verden en religionsfilosofisk trilogi. Forandring og bevægelse er gennemgående begreber i de tre bind, som diskuterer, hvordan nye muligheder opstår og bliver virkelige.

Gustav har aldrig passet ind. Hans søster Isabella håber dog, at han kan få en ny start, når de begge begynder i gymnasiet. Men på rusturen bliver Gustav straks stemplet som en taber, og hans vrede over samfundets uretfærdighed vokser. I sin håbløshed finder han et nyt fællesskab på et lukket forum på nettet. Et internetforum for incels, og en mørk verden åbner sig for Gustav.

Isabella ser hjælpeløst til, mens hendes bror begynder at forandre sig. Samtidig har hun sit eget at slås med. For i forsøget på at balancere et gymnasieliv med veninder, fester og drenge bliver hendes grænser overskredet.

HVIS HADET VINDER er en skræmmende fortælling om radikalisering og misogyni. Romanen er et opråb til os alle om at stå sammen imod misinformation, had og vold.

"Du skulle have set Susan!" Ida himler med øjnene. "Festens tema var gangsters og ludere, men alligevel …!" "Hvor kort var hendes kjole?" spørger jeg. Eller det troede jeg. Men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud. "Hvad kost var festen?" gentager jeg, og nu kan jeg godt høre, at noget er galt. "Nå, hvad det kostede at komme ind?" spørger Ida. "40 kroner – det var ingenting." Jeg ryster på hovedet. Ida tænker igen. "Hvor mange, der kom? "Jeg ryster på hovedet igen. "Lige meget," siger jeg så. Jeg kan se på hende, at det slår hende lidt ud, at jeg klokker i det. Det må også være nederen at være den, der altid skal lege gæt og grimasser med spasseren.

Til en fest slår Vega hovedet og får en hjerneblødning. Da hun vågner på hospitalet, har hun mistet sit sprog, og det føles, som hele hendes liv er forsvundet sammen med ordene. Men en dag møder hun Theo, der ligesom hende har svært ved at tale. Men kan man elske uden ord? Og hvad skete der egentlig den aften, hvor Vega kom til skade?

De jage på hele jorderigs rund / den ene er jæger, den anden er hund / Men vildtet er rigdom og ære / èn træffer godt, og en anden slet / til slutning vorder enhver dog træt / og la’r sig fra jagten bære. Steen Steensen Blicher var stærkt optaget af jagt. Den store passion går igen i forfatterskabet, hvor jægeren møder den smukke og barske natur. Om jagt er med uddrag fra bl.a. En landsbydegns dagbog og tekster i jagttidsskriftet Diana. Bogen udkommer i Gyldendals Kolibri-serie, der er bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier - Uglen, Spætten og Bekkasinen.

Cat er single, flad som en fregne og ved at blive smidt ud af sin lejlighed. Alle hendes venner er enten gift eller forlovet, og hun føler sig tilovers. Hun har boet i London i årevis og bevæget sig fra det ene freelancejob til det andet og fra den ene dårlige date til den næste. Den eneste, hun faktisk bryder sig om og er ærlig over for, er Jake, den søde bartender på den lokale bar.

Hvad ingen – heller ikke Jake – dog ved er, at Cat er lidt af en svindler. Hun stjæler. Men kun fra utålelige mennesker! Og ikke ofte, men nogle gange kommer trangen over hende, og hun er ikke stolt af det, men det giver hende en smule retfærdighed og spænding i tilværelsen.

En dag ser hun på Instagram, at hendes bedste ven fra universitetet, Louisa, er blevet forlovet og har den største diamant, som Cat nogensinde har set, på fingeren. Den aften foreslår hun i beruset tilstand Jake, at de slår sig sammen for at udføre deres livs største tyveri. Og så begynder en lang række arrangementer til årets sommerbryllup, fra forlovelsesfesten på Themsen til polterabend på Sicilien.

Bliver Cat og Jakes følelser for hinanden mere end et skuespil? Kan Cat overhovedet stole på Jake? Kan han stole på hende? Én ting er sikkert: Cat og Jake har store planer for den ring.