Eksistensen Religion & Filosofi - side 3

Hvordan holder man fast i sin identitet, når man befinder sig i et fremmed land? Det spørgsmål er centralt i Ezekiels Bog, og det er centralt i denne bog, som er udkommet i serien Bibelen læst af …
Hvordan holder man fast i sin identitet i et fremmed land? Det spørgsmål kender profeten Ezekiel til. Han er hovedfigur i Ezekiels Bog i Det Gamle Testamente og bliver af Gud sendt til Babylon for at vejlede og forkynde for sine landsmænd, der lever i eksil. Et svært liv mellem andre folkeslag med andre vaner og andre guder.

Rosanne Liebermann kredser i bogen om eksilets betydning; at det fører til konflikter mellem ”dem og os”, men at eksilet også fremkalder en dyrkelse og forstærkning af rødder og særpræg. Mekanismen synes eviggyldig, og Ezekiels budskaber og advarsler taler direkte ind i erfaringer, forfatteren genkender i nutiden.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Hver bog er knyttet til en af Bibelens 66 bøger og udfolder det særlige ved netop dette skrift. Bøgerne er skrevet af dedikerede forfattere, der med essayet som form bevæger sig rundt i krig og kærlighed, hverdag og fest, skurke og helte, gudsbilleder og livsvisdom.

Esajas’ Bog, dette storslåede værk fra Det Gamle Testamente, læses af cand.theol. og sognepræst ved Kastelskirken Else Hviid. Det er 18. bog i forlagets serie Bibelen læst af …

Blandt profetlitteraturen i Det Gamle Testamente finder vi Esajas’ Bog. Vi kender det smukke digt, fordi der læses fra det i gudstjenesten på alle fire adventssøndage, ligesom vi flittigt synger ’Blomstre som en rosengård’ mens vi venter på, at der skal blive jul.

Esajasbogens poetiske og billedskabende sprog er enestående og Esajas er både en historisk person og en litterær figur. Det handler om dom og frelse i skriftet, der er forfattet mellem 700-400 f.Kr.

Else Hviid har beskæftiget sig med denne tekst gennem hele sit lange præstevirke, og man kan nu nyde frugten af hendes refleksioner i denne livs- og verdensnære læsning. Esajas’ Bog handler om Gud og menneskers liv med hinanden. Om krig og kærlighed, håbløshed og forventning, pligt og mod, liv og død, sorg og glæde. Digtere, malere og komponister har gengivet det store værk i deres kunst gennem tiden. Else Hviid læser bogens centrale temaer ind i det liv, der er vores, og lader dermed det håb, der bærer Esajas’ Bog, give genklang i det moderne kriseramte menneske.

Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. Den henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Man hører ofte troende mennesker hævde, at Gud ikke ændrer sig. Gud omtales som stabil, og den samme til alle tider. Men er det nu også rigtigt? Ligger Gud ikke, som alt andet, under for tidens omskiftelighed?
Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. For gennem historien har nye tankemønstre og verdensopfattelser udfordret til, at der hele tiden bliver arbejdet med at formulere en forståelse af Gud og menneskets forhold til Gud, som kan give mening i tiden.
Bogen griber først tilbage i tiden og viser, hvordan Martin Luthers teologi og tale om Gud udgør et før-moderne tankemønster. Derefter præsenteres et moderne gudsbegreb hos Søren Kierkegaard, inden religionskritikken og den efter-moderne teologis reaktion bliver beskrevet.
Bogen slutter med en diskussion, af hvad den beskrevne udvikling i gudsbegrebet betyder for forståelsen af, hvad kirke og menighed er i dag, samt for opfattelsen af, hvem mennesket er.
Bogen henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

...

I Elisabeth Gjerluff Nielsens bog om kristendommen er salmen den røde tråd. Det er i dem, hun finder de ord, der både favner den store verden og det lille menneskeliv.

Fortid og nutid flyder sammen i Elisabeth Gjerluff Nielsens poetiske bog om kristendommen Det handler om barndom og ungdom. Om bedsteforældre, forældre og børnebørn. Om dem, vi var, og dem, vi blev. Om kærlighed og svigt. Om drømme og forhåbninger.

Hendes tro har lange rødder og krydser tid og sted. Den løber i årerne, og den er båret af salmerne, af erindringen, af meningsfulde øjeblikke, af ord, der har sat sig fast.

For hende er troen ikke en statisk størrelse, man kan holde ud i strakt arm og betragte og redegøre for. Hun er ikke optaget af, om den er rigtig eller forkert, og hun har ingen ønsker om at føre beviser for den. Troen er, ganske enkelt.

Elisabeth Gjerluff Nielsen (f. 1957), sanger/sangskriver/komponist/forfatter mm.

Tanker til året er et overflødighedshorn af tekster – en tekst til hver af årets dage. 36 forfattere har fordelt året imellem sig og har skrevet om det store og det små i vores fælles liv.

De 36 forfattere, der står bag denne udgivelse, har hver fået en periode på 10-11 dage at udfolde sig på – én side til hver dag. De har skrevet anekdoter og historier, de har skrevet digte og salmer, de har skrevet om træer, bøger og betydningsfulde barndomsminder, de har skrevet om tekster og mennesker i Bibelen, de har skrevet om hverdag og højtid.

Bogen kan være med ved morgenbordet eller ved dagens ende.

Drømmen om den inderste sø er en åndelig rejse med afsæt i vores tids udfordringer. Martin Lönnebo skriver om jordens krise og om sjælens krise, og om hvordan de hænger sammen.

“Vi lever i en tid hvor mange mener at mennesket
udgør den største trussel mod livet. Endnu flere
tror at livet er meningsløst. En sådan opgivenhed er
farlig for alle, også for dyrene og planterne. Vi må
samle os i ærefrygt for livet og i kærlighed til livet.”

Martin Lönnebos tager i bogen udgangspunkt i vores fælles jord og dens fremtid og i alt det, der distraherer os, og som forstyrrer vores fokus. ”Vejen til tro går via stilhed og relation,” siger Martin Lönnebo, som kalder bogen for sit åndelige testamente.
Med hjælp fra bogens anvisninger og med Kristuskransen i ånden følger læseren Martin Lönnebo rundt om den smukke, indre sø. – Bogen kan anvendes som åndelig vejledning og indeholder meditationer og bønner - helt i Martin Lönnebos ånd.
Martin Lönnebo (1930-2023) var biskop over Linköping Stift, forfatter til en række bøger og ophavsmand til Kristuskransen.

Bogen handler om traumer i et sjælesørgerisk perspektiv og henvender sig til alle med interesse for dette felt: præster, læger, psykologer, pædagoger og andre, der arbejder med omsorg for mennesker.

Traumer forsvinder ikke af sig selv. De er som uvelkomne gæster. De fylder og larmer og tager opmærksomheden. De holder os vågne om natten, stjæler tankerne om dagen og styrer kroppens reaktioner. De holder glæde og frimodighed nede og gør os utrygge. Og traumer spærrer for udsigten til det gode.

Derfor er der behov for medfølende vidner. Når mennesker med traumer bliver mødt af et medfølende blik, kan der opstå livfuldhed og selvstændighed, som netop er det, der er blevet frataget et traumatiseret menneske.

Bogen formidler sjælesørgerisk viden og erfaringer med traumer. Forfatterne skildrer sjælesorgssamtaler med mennesker med traumer og præsenterer nyere teoretisk viden om traumer fra teologiens, filosofiens og sociologiens tradition.

Vi håber, at vores skildring af mødet med et traumatiseret menneske i sjælesorgssamtalen kan give læseren inspiration til at tale med mennesker med traumer af den ene eller anden slags.

I denne bog ser Johannes Værge på den samlede fortælling om Jesus af Nazareth, hans entré i verden, hans virke, hans død og det, der fulgte. Det sker med et kritisk blik på den kristendomstolkning, der fremhæver Jesus’ død som det offer, der skulle til for at ændre forholdet mellem Gud og menneskene. Jesus ofrede ganske rigtigt sit liv, han døde for den sag, han var sat i verden for. Hans død indgik i det samlede forløb, men ikke for at ændre noget hos Gud. Hvad Gud ville, kom til udtryk, da han lod sin vilje og nyskabende kraft inkarnere i Jesus fra Nazareth. Dét var det store nybrud.

Jesus stod frem med ord og handlinger som udtryk for, at Gud aktivt er gået ind i et nyt samkvem med menneskene. Gud afskrev det, der stod mellem ham og menneskene; tilgivelsen er den røde tråd i det, Jesus gjorde og sagde på Guds vegne. Et beskadiget forhold skulle heles, en ny pagt oprettes. Det skete ikke på grund af nogen offerhandling, men ud af et overskud hos Gud.

Første Mosebog er det første skrift i Det Gamle Testamente og dermed i hele Bibelen. Det begynder med to skabelsesberetninger, og dermed er scenen sat til forståelsen af Bibelens mytiske stof. Mosebøgerne hører til i lovstoffet. En datering af Første Mosebog er vanskelig at redegøre for i korte træk, men efter de fleste forskeres opfattelse befinder vi os i det 6.-4. årh. f.Kr. Traditionen tilskriver Moses teksten, men i dag forestiller man sig, at den nok er sammensat af flere forskellige kilder.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Søren Holst tager Jobs Bog i hånden med sin righoldige værktøjskasse af indblik i det gammeltestamentlige tekstunivers.

Jobs Bog er placeret i Det Gamle Testamente i den del man kalder Visdomslitteraturen. Genremæssigt er bogen således beslægtet med Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog. Skriftet er sandsynligvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr.
Jobs Bog er en novelle, der handler om lidelsens problem og om hvordan vi skal forstå Guds retfærdighed.
Hovedpersonen er den retskafne og gudfrygtige mand, Job, der alligevel straffes af Gud og mister alt. Persongalleri: Job, Gud, Anklageren og Jobs venner. "Hvad i himmelens navn er meningen?" spørger forfatteren, og bogen giver både halve og hele svar.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Ingrid Ank tager Samuelsbøgerne under kærlig og krigerisk behandling.

Første Samuelsbog og Anden Samuelsbog er placeret i Det Gamle Testamente i den del, man kalder De historiske bøger. Genremæssigt er bøgerne således beslægtet med bl.a. Krønikebøgerne og Kongebøgerne. Der er usikkerhed om affattelsestidspunktet. Samuelsbøgerne handler om den sidste dommer i Israel og forvandlingen af Israel til et kongedømme.
Persongalleri: Samuel, Saul og David og ikke mindst Batseba. Fortællingerne er fulde af kulørt forsidestof: hævn, mord, familieopgør, voldtægt, sex og kærlighed.

Fortællinger for børn og unge – til oplæsning eller genfortælling.

Fortællinger kan være genvejen til at forstå noget indviklet. Det gælder ikke mindst, når vi taler om troen. Derfor kan de 48 Fortællinger om Gud og hvermand være en oplagt hjælp til arbejdet med minikonfirmander, spejdere og FDF’ere, børnegudstjenester, søndagsskoler og børneklubber.

Fortællingerne, der både egner sig til direkte oplæsning og til genfortælling, er forsynet med noter til, hvordan de kan bruges i det kirkelige børnearbejde, og med forslag til, hvilke dage i kirkeåret de evt. kan supplere søndagens tekst.

Jakob Rönnow har altid fortalt. Både som frivillig leder i kirkeligt børnearbejde, og som sognepræst.
Fortællingerne har fulgt ham i mange år og har bestået deres prøve over for børn, unge og ældre.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Frederik Poulsen fører os finurligt og behændigt gennem Ezras Bog og Nehemias’ Bog.

Ezras Bog og Nehemias’ Bog står i Det Gamle Testamente under De historiske bøger og er beslægtet med bl.a. Krønikebøgerne. Man antager, at de er skrevet i forlængelse af hinanden, og Ezras Bog fortsætter, hvor Anden Krønikebog stopper. Tilblivelseshistorien er kompliceret, men de er givetvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr.
Ezras Bog handler om hverdagen efter eksilet i Babylon og om genopbygningen af templet. Nehemias’ Bog omhandler opførelsen af Jerusalems bymur og jødernes gudsdyrkelse. Frederik Poulsen belyser denne vigtige kilde til tilblivelsen af jødedommen og angiver ledetråde til at forstå tankegangen i det 2500 år gamle univers. Han trækker linjer til vores kultur og giver en lektion i huskelistens forunderlige beskaffenhed.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Dette bind handler om Bibelens kærlighedsdigte: Højsangen.

Højsangen er en samling kærlighedsdigte i Det Gamle Testamente og hører til blandt de poetiske skrifter. Ifølge traditionen er de forfattet af kong Salomo og nedskrevet mellem 500 og 100 f.Kr. Digtene udfolder kærligheden mellem en mand og en kvinde. Deres forelskelse er længselsfuld og hed og krydret med cedertræer, vinstokke, liljer, rosinkager og myrra. Til gengæld er der ikke meget Gud, og sammenhængen med resten af Det Gamle Testamente kan være svær at se. Hvilken funktion har Højsangen, og hvorfor er den overhovedet med i Bibelen?

Den russiske ortodokse kirke og det russiske atomarsenal er den russiske stats vigtigste sikkerhedspolitiske søjler, ifølge præsident Putin. Det ses i Vesten, Østeuropa, Mellemøsten og Afrika, hvor de russiske økonomiske, politiske og militære linjer er sammenfaldende med de kirkelige. Kirken skaber og sikrer en ideologisk og religiøs overbygning til russiske imperialistiske aktiviteter og i sidste ende den russiske krigs­indsats. Kirken går ofte under radaren, men er ligeså vigtig, når krigen vitterlig banker på døren. Det er blevet ekstremt tydeligt i Ukrainekrigen. Overfor russerne står de selvstændige ukrainske kirke­lige, kulturelle og nationale traditioner. Den ukrainske nation, kultur og kirkes skæbne er en skæbne med krinkelkroge, mørkklædte messende munke og tatarsoldater på de ukrainske stepper. Denne bog tegner flugtlinjer og brudflader op, der viser krigens baggrund og betydning for kirkerne.

Paulus’ Brev til Galaterne er skrevet i ca. år 55 og er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genre- og indholdsmæssigt er skriftet beslægtet med hans senere brev til romerne. Men det er mere kaotisk, fortvivlet og lidenskabeligt. For galaterne er ved at sætte den frihed over styr, som Kristus havde vundet til dem, og som Paulus havde formidlet til dem gennem evangeliet.

I denne bog forsøger Leif Andersen at sætte sig ind i, hvad det er for et drama, der udspiller sig i menigheden. Og i os. For bogen er også et spejl for vores egen kamp for friheden. Og vores egen sære kamp imod friheden.

En biskop, en domprovst og en stiftskontorchef gået sammen om at fremkalde billedet af den særlige folkekirke. Tre stemmer, der fra hver deres plads i organisationen bringer indsigter om kirkens forhold.

Folkekirken kan fortælles, vinkles og beskues mange steder fra. Den er et stort og facetteret hus med mange boliger. Den danske kirkeforfatning er helt særlig med sin forankring i ægteskabet mellem stat og kirke. Det betyder, at man som borger altid har et forhold til kirken; et forhold, der kan hænge i en tynd tråd eller være et livsomfattende trosfundament. Og mellem de to yderpoler findes en lang række tilgange til den institution, hvorfra vi i stadigt stort omfang døbes, konfirmeres, giftes og begraves.
En institution er også altid en administration. Den er ikke faldet ned fra himlen, men må etableres og varetages, så godt det lader sig gøre. Og kirken er underlagt de samme mekanismer, som resten af samfundet, når det gælder forvaltning. Når noget så skrøbeligt og eksistentielt som menneskers tro skal administreres, skal der nænsomhed til. Og når stat og kirke skal arbejde så tæt sammen, skal der skønsomhed til. Kirken består både af kolde kontorer og varme hvælvinger. Og der er tro og teologi i det hele.

Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel.

Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.
Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.
Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet.
Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?

En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente, som gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe.

Kroppen er spændende, fordi vi alle sammen har en, og fordi det er med kroppen, vi er i verden. Vi oplever verden, vi ser, smager, hører og lugter takket være vores krop. Det Gamle Testamente er spændende, fordi det er en helt enestående tekstsamling. Teksterne blev skrevet for ca. 2500 år siden, og de giver os et unikt indblik i en oldtidskulturs liv og verden. Samtidig er Det Gamle Testamente stadig en del af vores tankegods i dag, fordi teksterne udgør den første og største del af Bibelen.
En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe. På den ene side spiller kroppen en universel og almenmenneskelig rolle for, hvordan vi erfarer verden, og hvordan vi udtrykker denne erfaring i sproget. På den anden side kan forståelsen af kroppen variere ganske betragteligt fra kultur til kultur og fra historisk periode til historisk periode. Det er denne fortryllende kombination af det universelle og det særlige, det velkendte og det ganske fremmede, som en kortlægning af kroppen i Det Gamle Testamente giver os mulighed for at opdage. Bogens ­kapitler er ordnet ‘anatomisk’ fra yderst til inderst og fra top til tå. Vi starter med hjertet og slutter ved fødderne.

Den kristne gentleman belyser det ideal, der var fremherskende i de kirkelige ungdomsorganisationer for godt 100 år siden, og som prægede organisationerne mange år fremover.

I slutningen af 1800-tallet var ideen om den kristne gentleman det rådende opdragelsesideal. En variant af dette ideal havde særlig fokus på dyrkelse af kroppen, og den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse var dermed født.
I Danmark blev tankerne virkeliggjort i bl.a. KFUM, FDF og Spejderbevægelsen, hvor man i mange år hyldede “en sund sjæl i et sundt legeme”, og hvor idræt og kropslig udfoldelse i ungdomsorganisationerne var forbundet med kristendom og tro.
Viggo Ernst Thomsen beskriver i bogen udgangspunktet for dette ideal og følger den kristne gentleman op gennem det 20. århundrede, hvor han møder sit endeligt i 60’erne og 70’ernes ungdomsoprør. I de følgende årtier lever han i glemsel, men måske er de høje idealer på vej tilbage?

Det forvandlende blik er en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner.

Det forvandlende blik introducerer en ny, forskningsbaseret metode til brug i sjælesorgen. Tanken er, at mennesker i mødet med kunsten får mulighed for at spejle sig, dele livserfaringer og finde nyt sprog og perspektiv for det svære og det håbefulde i livet. Metoden er udviklet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters, og bogen henvender sig til fagfolk inden for sjælesorg: præster, kirke- og kulturmedarbejdere, læger, terapeuter og psykologer m.fl.

Det forvandlende blik er både en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner. Metoden er grundigt beskrevet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters i de indledende kapitler. Derudover rummer bogen en række perspektiverende artikler, der kredser mere overordnet om menneskets møde med billedet og udforsker rummet mellem kunst og beskuer.

Ud over af bogens hovedforfattere er der artikler af: Helle Noer, Mia Christina Broe Jakobsen, Hanne Kragh Pahuus, Mogens Pahuus og Hans Jørgen Frederiksen.