Eksistensen Religion & Filosofi

Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare er det betydningsfuld øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden.Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår.Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare.Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Dette bind handler om Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente.

Ordsprogenes Bog er oldgammel selvhjælpslitteratur: Her er tankevækkende poesi, formaninger og gode råd om alle livets udfordringer. Bogen hører til visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente og er tilskrevet den vise Kong Salomo.

Hanne Jul Jakobsen har læst sig gennem livsvejledningen i Ordsprogenes Bog, og så har hun åbnet brevkassen “Kære Salomo”. I brevkassen lader hun den gamle visdom prøve kræfter med vores udfordringer i dag: Hvad stiller man op med skuffelsen over en aflyst ferie? Med uambitiøse børn? Med et ustyrligt temperament? Hvordan skal man leve sit liv? Bliv klogere af Salomos (og Hannes) svar!

Jonas’ Bog hører til i den mere eventyrlige del af Bibelen, men hvilke indsigter ligger der gemt i fortællingen om manden i fisken? Det udfolder Svende Grøn i denne bog.

Fortællingen om Jonas hører til i superligaen af bibel­historier, og billedet af Jonas i fiskens mave sidder i baghovedet på de fleste. Men er denne eventyrlige tekst aktuel i dag? Svende Grøn dykker ned i Jonas’ møde med Gud og de spørgsmål, fortællingen afføder. Det handler blandt andet om lydighed, vrede og tro, om individet over for Skaberen, og om sammen­stødet mellem menneskets forestilling om retfærdighed og Guds. I en fortællende, personlig form spejler forfat­teren temaerne i sit eget liv, ja, i vores allesammens liv, og gør den mytiske fortælling om manden i fisken levende og relevant. Jonas' Bog er et af de profetiske skrifter i Det Gamle Testamente. Det er forfattet mellem det 6. og det 4. århundrede f.Kr

Hvad ville samfundet være uden religion?

Den anerkendte sociolog Hartmut Rosa stiller det fremtidsorienterede spørgsmål: Hvad mister samfundet og demokratiet, hvis religionen ikke længere spiller en rolle i det højmoderne samfund? Hvori består religionens potentiale for vores fremtid som demokrati? Er det virkelig klogt at give afkald på det religiøses rige skat? Er religion udelukkende en anakronisme, der forstyrrer væksten i den globale konkurrence?

På sædvanlig knivskarp måde analyserer Hartmut Rosa det moderne og vover at tænke over, hvad der ville ske, hvis århundredgamle religioners idé­reservoir går tabt i vores højmoderne samfund. En passioneret tekst baseret på Rosas foredrag ved stiftsreceptionen i Würzburg den 17. januar 2022.

I Kritikken af Bibelen giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen helt frem til den moderne teologis arbejde med dens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori.

Er det sandt, hvad der står i Bibelen? Spørgsmålet er så gammelt som Bibelen selv, for Bibel og kritik har altid fulgtes ad.

I denne bog giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen fra oldkirkens forsøg på at samle en kristen kanon (hvis svagheder de ikke-kristne påpegede) over renæssancens bibeloversættelser, oplysningens naturvidenskabeligt funderede spørgsmål og frem til den moderne teologis arbejde med Bibelens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori.

I moderne tid har historisk kritik ligefrem vist sig at være en helt nødvendig del af forståelsen, hvis man ikke vil havne i fundamentalisme.

Hvordan møder folkekirken mennesker med en anden tro? Muslimen, den spirituelt søgende, ateisten? Med udgangspunkt i den folkekirkelige dagligdag udfolder bogens forfattere de teologiske perspektiver i religionsmødet.

Hver dag danner folkekirken ramme om religionsmøder. Det sker ved den lokale skoles juleafslutning, når en efterladt ved begravelsessamtalen fortæller om sin tro på reinkarnation, eller når et folkekirkemedlem vies med et menneske med muslimsk baggrund. Spørgsmålet er, hvordan kirkens ansatte og kirken som institution møder mennesker med en anden tro, og hvilke overvejelser mødet afføder.

En verden til forskel bidrager med refleksioner over og perspektiver på folkekirkens forhold til de anderledes troende. Bag bogen står Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne (begge Folkekirke & Religionsmøde), der i samarbejde med Eksistensen har bedt en række forskere om at formulere religionsteologiske overvejelser ind i en dansk folkekirkelig sammenhæng. Artiklerne i bogen tager afsæt i cases fra hverdagen i folkekirken og behandler sjælesorgssamtaler, kirkens udadvendte og sociale arbejde, kirkelige handlinger og forvaltning af sakramenterne.

Religionsteologiens opgave er at reflektere over, hvad tilstedeværelsen af andre religiøse traditioner og livssyn betyder for forståelsen af den religion, man selv identificerer sig med. Og det er afgørende, at folkekirken giver plads og tid til denne refleksion. EN VERDEN TIL FORSKEL Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund er et længe ventet input til både det daglige arbejde i folkekirken og til det tankemæssige fundament, institutionen hviler på.

Livsoplysning er en grundbog til læreruddannelsens fag ”Livsoplysning. Kristendomskundskab, Idéhistorie, Medborgerskab og Autoritet”.

Faget Livsoplysning tematiserer dannelses- og værdispørgsmål knyttet til skolens pædagogiske praksis. I bogen af samme navn tilbydes et indblik i skolens grundlag og et sprog til at forstå dens virke og aktuelle udfordringer. Udgivelsen er bygget op omkring indholdsområderne i faget:
• kristendomskundskab, religion og kultur
• idehistorie og etik
• demokrati og medborgerskab
• autoritet, dømmekraft og retorik

Arbejdet med de nævnte områder skal forberede den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet. I bredere forstand dækker Livsoplysning over en bestræbelse på at kaste lys over den menneskelige tilværelse.

Forfatterne til bogen er eller har alle været undervisere ved læreruddannelsen.
Redaktion: Inger Toftgaard Barrett og Marlene Printz Jellesen
Forfattere: Anne Meulengracht, Dorete Kallesøe, Henrik Madsen, Inger Toftgaard Barrett, Jane Thygesen, Jens-Peter Noes Olesen, Kaare Damgaard Kjærhus, Lakshmi Sigurdsson, Marie Lund, Marlene Printz Jellesen, Viggo Ernst Thomsen

Teolog Ulla Morre Bidstrup bringer en inspirerende og levende læsning af Johannesbrevene til enhver, der vil blive klogere på venskabsbånd og kærlighedsrelationer.

”Vi elsker, fordi Gud elskede os først.” Sådan står der i Johannesbrevene. Ulla Morre Bidstrup læser i særlig grad venskabet frem i brevene og vender og drejer ven­skabs-kærligheden i både gammelt og nyt lys, i teologisk, poetisk, etisk og socialt lys. Med brevskriveren i hånden tager hun læseren med op gennem kulturhistorien og spejler den bibelske broderkærlighed i alle de venskabs­relationer, det moderne menneske er flettet ind i.

Ulla Morre Bidstrup når vidt og bredt omkring venner og venskab og inddrager både venskabets filosofi og nogle få af de mange præsentationer af venskaber, hun holder af. Hun inddrager egne erfaringer med venskaber. Korte og lange venskaber, gamle og nye, dem, der gik i stykker og dem, der aldrig gør det. Men hun anlægger også et teologisk blik på venskabet sammen med den lidenskabelige teolog, der i sin tid satte pennen til papiret og skrev breve til sine venner.

Johannesbrevene er at finde blandt de sidste skrifter i Det Nye Testa­mente mellem de såkaldt ’almindelige breve’. Vi ved ikke, hvem der har skrevet dem; forfatteren kalder sig ’den ældste’, og traditionen tilskriver dem apostlen Johannes. De er sikkert skrevet omk. år 100 e.Kr.

OM FORFATTEREN

Ulla Morre Bidstrup (f. 1965) faldt direkte i den grundtvigske gryde, hvor hun stadig svømmer rundt. Aktuelt som næstformand i Grundtvigsk Forum. Hun har bifag i litteraturhistorie, er cand.theol., ph.d. og siden master i offentlig ledelse. Hun har haft 15 lykkelige præsteår på Djursland, 9 år som lektor ved pastoralseminariet i Aarhus og de sidste 10 år har hun ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter været uddannelsesleder og afdelingsleder (Vartov) i København. Hun har udgivet bøger og bidraget til pastoralteologiske udgivelser og har sit forskningsområde indenfor kasualierne (de kirkelige handlinger). Hun holder meget af folkekirken, af sin storfamilie og af andre omsiggribende fællesskaber.

Paulus’ Første og Andet Brev til Korintherne er er 17. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog, ph.d. og lektor Lena Kjems giver en livsnær, relevant og udfordrende læsning af de to breve, hvor Paulus bringer nogle af sine væsentligste pointer.

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” Ja, størst er disse linjer fra Kærlighedens højsang, som lyder landet over ved både højmesser, vielser og begravelser. Hele 23 gange læses der fra et af brevene ved søndagens højmesse i folkekirken. Og når teolog og lektor Lena Kjems dykker ned i Korintherbrevene, omkranser de gamle ord om kærligheden da også hendes personlige læsning.
Kjems peger på en række hverdagsbegivenheder, hvor Paulus’ vise ord om kærlighed, men også om nabostrid, værtskab og spiritualitet stadig har betydning, og hvor der er gods at hente som inspiration til det moralske kompas. Hvordan klarer vi stridigheder om de høje træer, der skygger i kolonihaveforeningen? Hvordan serverer vi den rigtige mad for vores gæster i en tid, hvor mad er blevet en hellig identitetsmarkør? Hvordan etablerer vi regler for uddeling af julehjælp i den lokale kirke? Her 2000 år senere står vi med udfordringer i dagliglivet, som har en lige linje til menigheden i Korinth. Men Lena Kjems behandler også anliggender hos Paulus, som hun river sig på: Synet på kvinder, på homoseksuelle og forestillingen om at nogen frelses, mens andre fortabes.
De to breve til menigheden i Korinth står i Det Nye Testamente og hører til de ægte Paulusbreve. De er sandsynligvis skrevet omk. 53-55 e.Kr. Det er tydeligt at Paulus har menigheden kær og han ønsker at klæde dem grundigt på, til at leve det nye liv i Kristus. Brevene handler om indre anliggender i menigheden og etiske udfordringer ved at følge evangeliet.

Når tingene synger lytter jeg gerne – traktat over resonans er en tour de force gennem Hartmut Rosas kendte begreb. Hans tanker gennemreflekteres på kryds og tværs af filosof Anders Fogh Jensen med kalejdoskopet som prisme.

Det moderne menneske stiller sig selv dette spørgsmål: Hvordan får jeg et vellykket liv. Hartmut Rosa har gennem sit forfatterskab sat sig for at svare på det spørgsmål ved at lære os om resonans. Han har ladet os forstå, hvor vigtigt det er, at verden svarer, når vi kalder på den; hvor vigtigt det er, at mennesket mærker en samklang og en samhørighed med både verden og omverdenen. Med vores relationer, ja, og med arbejdet, kunsten, musikken, sporten og naturen. Det meningsfulde liv er et liv, hvor tråden til omgivelserne vibrerer.

Filosof Anders Fogh Jensen har i traktatens form vendt og drejet Rosas resonansbegreb. I den klassiske påstand-tese-argument-følge form gennemgår han minutiøst, hvilken indflydelse resonans har på vores liv. Han bærer tankerne frem og konsoliderer dem, men han bygger også videre på dem, og udfolder lag og konsekvenser, der rækker endnu længere, end vi finder hos Rosa selv.

Traktatens argumentatoriske form har det pædagogiske formål, at ved at analysere påstande og begrundelser til mindre dele og sætte dem sammen til en helhed bringer man læseren en grundig forståelse af begrebet resonans og dets indvirkning på vores tilværelse. Og han ender i en omfattende filosofi om synet på verden, mennesket og naturen. Han tager læseren i hånden hele vejen, hvilket er traktatens store gevinst, når han trin for trin drejer en smule på kalejdoskopet for at få stadig nye facetter frem.

Esters Bog er 15. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog Else K. Holt giver en gedigen, sprudlende og spændende læsning af dette kulørte og mindre kendte skrift i Det Gamle Testamente. I Det Gamle Testamentes historiske bøger finder man Esters Bog. Et spøjst lille og ukendt skrift, der adskiller sig en del fra de øvrige bøger, og som ikke læses meget i protestantiske kredse. Man kan ikke finde salmer i Salmebogen, der handler om Esters Bog og man støder heller aldrig på en læsning i højmessen fra Esters Bog. Endelig udmærker Esters Bog sig ved ikke at nævne Gud en eneste gang. Mange har derfor gennem århundrederne spurgt sig selv, hvorfor Esters Bog overhovedet står i Bibelen. Esters Bog bygger ikke på historiske begivenheder ligesom ingen af personerne er historiske. Derimod har skriftet snarere eventyr- og legendekarakter og kunne snildt være begyndt med ”Der var engang … ” Vi møder den unge, smukke jødiske pige Ester, der bliver dronning og som lider den nød kvinder gennem en patriarkalsk historie nu engang lider, men hun benytter sig også af snuhed og kvindelist. Overhovedet er spillet om magten en væsentlig nøgle til forståelse af Esters Bog. Else Kragelund Holt har brugt et langt liv på at holde af og gennemtænke handlingen og meningen med Esters Bog – og dette vid øser hun af i sin læsning. Hun bruger tænkere som filosoffen Girard i sin fortolkning ligesom feministiske tænkere bringes i spil. Og hun pointerer slægtsskabet med orientalsk legendestof og drager paralleller til den berømte erotiske fortælling O’s historie. Og endelig afslører hun om Esters Bog er god godnatlæsning.

En gennemgang af Bibelen på 48 sider – for konfirmander, unge og voksne

Bibelen på 48 sider er en letlæst genfortælling af bøgernes bog. Med afsæt i skabelsesberetningen tages læseren med rundt i Bibelens univers og hører om vigtige begivenheder, figurer og budskaber – for til at slut at ende hos Paulus og de første kristne

Hæftet er oplagt som supplement i konfirmandstuen, men vil være spændende og nyttig i hænderne på enhver, der på en overskuelig måde ønsker en indføring i Bibelen og dens hovedfortællinger.

Bibelen på 48 sider er illustreret.

Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition.

I Religionskritik som dialog er pointen, at både ateister og religiøse kan bruge religionskritikken til at skabe bedre forståelse for egen og andres positioner, og dermed sættes fokus på dialog. Bogen er udgivet med støtte fra Dr.phil. Leif Nedergaards Fond og VELUX FONDEN.
Der føres en uforsonlig debat for og imod religion i Danmark. På den ene side er der kritikere, der kritiserer religion for at være intolerant, undertrykkende og direkte fordummende. På den anden side er der dem, der reagerer på kritikken og omvendt gør religion til garant for åndsfrihed, dybde i tilværelsen og livsoplysning. Begge parter opfatter den modsatte fløj som formørket, og sig selv som oplyst. Både ateister og religiøse kan derved komme til at stå amputerede og stivnede tilbage med en tænkning uden dybde. Der er brug for at løsne op for fastlåste positioner ved at samtænke religion og religionskritik, herunder ikke mindst kristendom og kristendomskritik, mener forfatteren til denne bog, Preben Brock Jacobsen.

Løgstrups analyse og kritik af modernitetens diskurser og hans begreb om det gådefulde spiller en afgørende rolle i bogen. Det centrale er, at mødet mellem religionskritik og teologi ikke behøver at være en gold kamp om at holde hinanden nede og ude, men kan være en frugtbar dialog.
I Religionskritik som dialog gås der grundigt til værks for at underbygge disse pointer og sætte fokus på dialogen. Med inspiration fra hermeneutik og diskursanalyse indkredser Preben Brock Jacobsen i Del 1 begreberne modernitet og religionskritik.
Del 2 gennemgår den moderne religionskritik fra de tyske filosoffer i 1800-tallet, L. Feuerbach, K. Marx, F. Nietzsche og S. Freud, over den danske ateisme i naturalismen og humanismen i begyndelsen af 1900-tallet samt den nye ateisme i århundredets slutning. Til sidst undersøges moderne teologer som R. Bultmann, P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup og filosoffen Mogens Pahuus.
Del 3 dykker ned i Løgstrups kulturkritik, metafysik og tænkning om menneskets tilværelse, med særligt henblik på at følge og diskutere Løgstrups kritik af vor tid, hvor han forbliver moderne tænkende uden at være antimoderne.
Del 4 samler op og kigger fremad.

Johannesevangeliet er 16. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Professor Kasper Bro Larsen giver en veloplagt, levende og grundig læsning af det poetiske og elegante af evangelierne i Det Nye Testamente. Johannesevangeliet er det fjerde skrift i Det Nye Testamente og det sidste af de fire evangelier. Det skiller sig ud ved at have en helt særlig filosofisk og poetisk tone. Og kært barn har mange navne og nogle af de mange navne og vinkler udfolder Kasper Bro Larsen i sin læsning. Det er også ørnens evangelium, som er Johannes’ symbol, den, der kan se det hele ovenfra fra sin plads højest på himlen.Kasper Bro Larsen inddrager både sine studerende på Aarhus Universitet samt de mange teologer, forfattere, kunstnere og filosoffer, der har beskæftiget sig med Johannesevangeliet gennem århundrederne, når han skriver sig frem til, hvad der er på færde i dette smukke skrift. Det er en kyndig, lidenskabelig og frisk læsning, der inviterer læseren med helt indenfor i både studerekammeret og i livskloge overvejelser over, hvad denne tekst betyder for vores tilværelse.

Eksistentiel og åndelig omsorg er skrevet til fagfolk inden for socialpædagogikken og har fokus på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold.

Det overordnede formål for Eksistentiel og åndelig omsorg er at belyse betydningen af eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk og diakonalt arbejde. På dette felt er det centralt, at man tilstræber at se det hele menneske. Men i en tid, hvor effektivitet, dokumentation og målbare resultater dominerer den sociale og pædagogiske dagsorden, er der risiko for, at de dybere dimensioner af menneskelivet overses – spørgsmål om mening, håb, tro og værdighed.

Eksistentiel og åndelig omsorg skærper opmærksomheden på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold, som er en uadskillelig del af menneskelivet. Eksistentielle og åndelige spørgsmål opstår typisk i livssituationer præget af sårbarhed – i forbindelse med krise, ensomhed, sygdom eller tab; når mennesker mister job, bliver hjemløse, psykisk syge eller på anden måde lever med erfaringer af ikke at slå til.

Eksistentiel og åndelig omsorg giver teologiske, filosofiske og psykologiske perspektiver og fortællinger fra hverdagspraksis og kommer med bud på, hvordan eksistentiel og åndelig omsorg kan komme til udtryk i mødet med mennesker. Bogens struktur gør det muligt at bevæge sig fra teoretiske forståelser til praktiske perspektiver. Efter hvert kapitel følger spørgsmål til videre refleksion, drøftelser i studiegrupper eller med kollegaer.

Mogens Müller argumenterer i Erkendelse og bekendelse for, at vi må gøre alvor af den erkendelse, at vi i dag ikke kan tolke Det Gamle Testamente som udtryk for kristendom.

I sytten korte afsnit forsøger Mogens Müller at frugtbargøre Paulus’ tænkning om troen som det enkelte menneskes nye relation til Gud, til erstatning for den gamle relation til loven og Det Gamle Testamente. For med denne nye relation, som Paulus forkynder, falder alle de forskelle bort, som man ellers sætter mellem køn, social status og race. Ingen kan tro på andres vegne, og Kristus-troen styrker det indre menneske, så kærligheden og barmhjertigheden viser sig i den enkeltes ydre liv. Paulus kalder det at ”kende hans opstandelses kraft”.

Mogens Müller argumenterer i Erkendelse og bekendelse for, at vi må gøre alvor af den erkendelse, at vi i dag ikke kan tolke Det Gamle Testamente som udtryk for kristendom. Denne første del af Bibelen er udtryk for den antikke jødedom og dermed for en anden religion end kristendommen. Fastholder vi alligevel Det Gamle Testamente på linje med Det Nye Testamente, bliver resultatet et tvetydigt gudsbillede.

Så et af de spørgsmål, bogen stiller, er, hvorfor vi efter to årtusinder med kirke og kristendom stadig fastholder en liturgi, hvor vi beder Gud om at forbarme sig over os. Når nu Gud i Kristus allerede har forbarmet sig over os, som det siges i bekendelsen. Guds barmhjertighed er ikke noget, vi skal bede om, men noget vi i skal takke for. Først med denne indsigt bliver Paulus’ radikalitet tydelig.

Det grundtvigske slagord “menneske først og kristen så”, som også er titlen på et af Grundtvigs læredigte, udfoldes i denne bog.
Ofte ser man dette udtryk udlagt i betydningen, at det menneskelige kommer før det kristne, men for Hans Raun Iversen betyder udtrykkets første del, at skabelsen kommer først, fordi mennesket først bliver til med skabelsen. Sande mennesker er vi, når vi forstår og lever efter, at vi er skabt ved Guds ord og ånd.

Hans Raun Iversen hævder, at for at man kan forstå N.F.S. Grundtvig, må man forstå, at skabelsen kommer først som forudsætning ikke bare for mennesket, men også for Kristustroen. Forfatteren argumenterer for, at der er et stort behov for at opdatere tidens teologi og livsforståelse i forhold til Grundtvigs skabelsesteologi. Det er projektet i denne bog.

Festskrift tilegnet lektor Carsten Pallesen

I anledning af lektor Carsten Pallesens halvfjerdsårsfødselsdag udgives denne artikelsamling med afsæt i de interpersonelle, kollegiale og venskabelige aspekter af Pallesens virke. Samlingen kaster lys over en væsentlig dimension heraf, nemlig Pallesens omgang med kuratorisk tekstudveksling som en refleksiv – og respirativ – metode.
Carsten Pallesens arbejde indskriver sig på en særegen måde i en underbelyst teologisk strømning, der ikke rigtig passer ind i de kategorier om dialektisk teologi, eksistensteologi, skabelsesteologi og narrativ teologi, som vi sædvanligvis bruger til at orientere os i det 20. århundredes universitetsteologiske landskab i Danmark. Med sit over tredive år lange virke som underviser, vejleder og forsker ved universitetet og som flittig foredragsholder og formidler har Carsten Pallesen på sin egen stilfærdige måde sat et markant aftryk på den aktuelle teologiske tænkning.

Dansk kommentar til Johannesbrevene. En omarbejdet disputats.

Kommentar til Johannesbrevene er en omarbejdet version af Jesper Tang Nielsens disputats, som under navnet Den johannæiske konflikt mellem filosofisk progression og teologisk tradition: En kommentar til Johannesbrevene med særligt henblik på forholdet til Johannesevangeliet blev forsvaret for den teologiske doktorgrad ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet i 2023. Kommentaren er nr. 8 i serien ”Dansk kommentar til Det Nye Testamente”.

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien.

I hele Danmark er der mange forskelligartede initiativer, som viser, at det sociale engagement er levende i sognene.
Bogen henvender sig til alle ansatte og frivillige i folkekirken, der har socialt arbejde som interessefelt.

Første del af bogen sætter fokus på, hvad etik i socialt arbejde handler om. Der er eksistentielle grundvilkår, der gælder for alle mennesker livet igennem – vilkår, som bliver særligt nærværende, når sårbarhed, skam, isolation og ensomhed fylder i hverdagen. Dette underbygges af en undersøgelse af det social-etiske arbejde i sognene i Københavns Stift i 2021 og i 2024.

Anden del af bogen præsenterer eksempler på projekter i Københavns Stift, der viser spændvidden i det kirkelige, sociale engagement. Det er fortællinger, som menigheder og andre aktører kan blive inspireret af, når det gælder det sociale udviklingsarbejde.

Tredje del af bogen indkredser den inspiration til det sociale arbejde, der kommer fra mange forskellige tænkere, blandt andre den tyske filosof Hannah Arendts handlende tilgang, K.E. Løgstrups etiske tænkning og den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om resonans.
Bogen afrundes med en refleksion over Martin Luthers socialetik, der trods de 500 års afstand stadig inspirerer os til at være skarpe og vågne i den måde, vi engagerer os på.
Bogens bidragydere har en varieret faglig baggrund. De har det til fælles, at de brænder for at udvikle det social-etiske arbejde og ser det som en vigtig del af folkekirkens liv og vækst.

I Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden drøfter Gitte Buch-Hansen indledningsvis de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.

I prædikenteksterne fra Bibelen findes et tidsbundet syn på blandt andet køn og seksualitet, på krig og drab og på natur og synd. Præsten er forpligtet på både at udlægge teksterne i deres specifikke historiske kontekst og på at fortolke og forkynde evangeliet ind i den tid, vi lever i. Hvordan udlægger man loyalt, kritisk og kreativt de antikke – og måske antikverede – forestillinger på en måde, så de ikke bliver en snublesten for forkyndelsen af evangeliet? Det spørgsmål adresseres i Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden.
Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden indledes med et kapitel, hvor Gitte Buch-Hansen drøfter de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.
Hver enkelt prædiken indledes med en kort refleksion over de fortolkningsmæssige udfordringer, som dagens tekster eksegetisk, kirkeligt og kulturelt set udgør.
Marlene Ringgaard Lorensen, lektor i praktisk teologi, har skrevet et efterord til bogen, hvor hun sætter prædikenerne ind i en større homiletisk sammenhæng

Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.

Kan teologisk refleksion bidrage til vores forståelse af klodens aktuelle kriser?
I 2025 er kloden i krise på mange fronter. Krige, demokratier, der vakler, og tiltagende ulighed tager opmærksomheden parallelt med naturbrande, smeltende is, stormfloder og havstrømme i ubalance.
Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.
Forfatterne er alle forskere fra Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. I bogen udforsker de fra dogmatiske, religionsfilosofiske og praktisk teologiske vinkler spørgsmål om både mennesket i verden, mennesket i forhold til andre mennesker, til dyr, til naturen og til Gud – i lyset af uretfærdighed, klimaforandringer, naturødelæggelser og migration.
Klodens teologi bidrager til tidens presserende debatter med 11 nye bud på et teologisk livtag med problemstillinger, der har med kloden – og dens beboere – at gøre.

I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige.