Eksistensen Religion & Filosofi

Livsoplysning er en grundbog til læreruddannelsens fag ”Livsoplysning. Kristendomskundskab, Idéhistorie, Medborgerskab og Autoritet”.

Faget Livsoplysning tematiserer dannelses- og værdispørgsmål knyttet til skolens pædagogiske praksis. I bogen af samme navn tilbydes et indblik i skolens grundlag og et sprog til at forstå dens virke og aktuelle udfordringer. Udgivelsen er bygget op omkring indholdsområderne i faget:
• kristendomskundskab, religion og kultur
• idehistorie og etik
• demokrati og medborgerskab
• autoritet, dømmekraft og retorik

Arbejdet med de nævnte områder skal forberede den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet. I bredere forstand dækker Livsoplysning over en bestræbelse på at kaste lys over den menneskelige tilværelse.

Forfatterne til bogen er eller har alle været undervisere ved læreruddannelsen.
Redaktion: Inger Toftgaard Barrett og Marlene Printz Jellesen
Forfattere: Anne Meulengracht, Dorete Kallesøe, Henrik Madsen, Inger Toftgaard Barrett, Jane Thygesen, Jens-Peter Noes Olesen, Kaare Damgaard Kjærhus, Lakshmi Sigurdsson, Marie Lund, Marlene Printz Jellesen, Viggo Ernst Thomsen

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Dette bind handler om Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente.

Ordsprogenes Bog er oldgammel selvhjælpslitteratur: Her er tankevækkende poesi, formaninger og gode råd om alle livets udfordringer. Bogen hører til visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente og er tilskrevet den vise Kong Salomo.

Hanne Jul Jakobsen har læst sig gennem livsvejledningen i Ordsprogenes Bog, og så har hun åbnet brevkassen “Kære Salomo”. I brevkassen lader hun den gamle visdom prøve kræfter med vores udfordringer i dag: Hvad stiller man op med skuffelsen over en aflyst ferie? Med uambitiøse børn? Med et ustyrligt temperament? Hvordan skal man leve sit liv? Bliv klogere af Salomos (og Hannes) svar!

Denne bog bringer en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark.Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år.For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjeneste tradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse.Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog.

I At tænke og leve med resonans fortæller fagfolk fra en række forskellige områder personligt, fagligt og levende om, hvordan Hartmut Rosas tænkning har sat tydelige spor i deres liv.

Hartmut Rosas tænkning om acceleration og resonans har vist sig at appellere stærkt til mennesker verden over. For Rosas tænkning opleves som direkte relevant for vores liv, hverdag og eksistentielle erfaringer. Mange af os kan mærke på egen krop, hvordan tempoet i samfundet bestandig skrues op. Som konsekvens af accelerationen, er det svært at få plads til de øjeblikke, hvor man oplever ægte møder med andre mennesker; møder som ikke handler om maksimering, men om at være på bølgelængde, at opleve resonans.

I denne bog fortæller fagfolk fra en række forskellige områder personligt, fagligt og levende om, hvordan Hartmut Rosas tænkning har sat tydelige spor i deres liv. Fokus i artiklerne er, hvordan Rosas idéer er kommet til forfatterne, og hvordan de bruger resonanstænkningen i deres arbejde og i deres hverdag. Artiklerne er skrevet i et ligefremt sprog, og bogen indledes med en grundig introduktion til Hartmut Rosas tænkning og begreber. Læseren får inspiration til selv at tænke og leve med resonans.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Søren Holst tager Jobs Bog i hånden med sin righoldige værktøjskasse af indblik i det gammeltestamentlige tekstunivers.

Jobs Bog er placeret i Det Gamle Testamente i den del man kalder Visdomslitteraturen. Genremæssigt er bogen således beslægtet med Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog. Skriftet er sandsynligvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr.
Jobs Bog er en novelle, der handler om lidelsens problem og om hvordan vi skal forstå Guds retfærdighed.
Hovedpersonen er den retskafne og gudfrygtige mand, Job, der alligevel straffes af Gud og mister alt. Persongalleri: Job, Gud, Anklageren og Jobs venner. "Hvad i himmelens navn er meningen?" spørger forfatteren, og bogen giver både halve og hele svar.

Eksistentiel og åndelig omsorg er skrevet til fagfolk inden for socialpædagogikken og har fokus på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold.

Det overordnede formål for Eksistentiel og åndelig omsorg er at belyse betydningen af eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk og diakonalt arbejde. På dette felt er det centralt, at man tilstræber at se det hele menneske. Men i en tid, hvor effektivitet, dokumentation og målbare resultater dominerer den sociale og pædagogiske dagsorden, er der risiko for, at de dybere dimensioner af menneskelivet overses – spørgsmål om mening, håb, tro og værdighed.

Eksistentiel og åndelig omsorg skærper opmærksomheden på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold, som er en uadskillelig del af menneskelivet. Eksistentielle og åndelige spørgsmål opstår typisk i livssituationer præget af sårbarhed – i forbindelse med krise, ensomhed, sygdom eller tab; når mennesker mister job, bliver hjemløse, psykisk syge eller på anden måde lever med erfaringer af ikke at slå til.

Eksistentiel og åndelig omsorg giver teologiske, filosofiske og psykologiske perspektiver og fortællinger fra hverdagspraksis og kommer med bud på, hvordan eksistentiel og åndelig omsorg kan komme til udtryk i mødet med mennesker. Bogens struktur gør det muligt at bevæge sig fra teoretiske forståelser til praktiske perspektiver. Efter hvert kapitel følger spørgsmål til videre refleksion, drøftelser i studiegrupper eller med kollegaer.

Det forvandlende blik er en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner.

Det forvandlende blik introducerer en ny, forskningsbaseret metode til brug i sjælesorgen. Tanken er, at mennesker i mødet med kunsten får mulighed for at spejle sig, dele livserfaringer og finde nyt sprog og perspektiv for det svære og det håbefulde i livet. Metoden er udviklet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters, og bogen henvender sig til fagfolk inden for sjælesorg: præster, kirke- og kulturmedarbejdere, læger, terapeuter og psykologer m.fl.

Det forvandlende blik er både en teoretisk introduktion til billedbaseret sjælesorg og en praktisk vejledning med konkrete eksempler, øvelser og refleksioner. Metoden er grundigt beskrevet af Lone Vesterdal og Line Louise Peters i de indledende kapitler. Derudover rummer bogen en række perspektiverende artikler, der kredser mere overordnet om menneskets møde med billedet og udforsker rummet mellem kunst og beskuer.

Ud over af bogens hovedforfattere er der artikler af: Helle Noer, Mia Christina Broe Jakobsen, Hanne Kragh Pahuus, Mogens Pahuus og Hans Jørgen Frederiksen.

Den kristne gentleman belyser det ideal, der var fremherskende i de kirkelige ungdomsorganisationer for godt 100 år siden, og som prægede organisationerne mange år fremover.

I slutningen af 1800-tallet var ideen om den kristne gentleman det rådende opdragelsesideal. En variant af dette ideal havde særlig fokus på dyrkelse af kroppen, og den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse var dermed født.
I Danmark blev tankerne virkeliggjort i bl.a. KFUM, FDF og Spejderbevægelsen, hvor man i mange år hyldede “en sund sjæl i et sundt legeme”, og hvor idræt og kropslig udfoldelse i ungdomsorganisationerne var forbundet med kristendom og tro.
Viggo Ernst Thomsen beskriver i bogen udgangspunktet for dette ideal og følger den kristne gentleman op gennem det 20. århundrede, hvor han møder sit endeligt i 60’erne og 70’ernes ungdomsoprør. I de følgende årtier lever han i glemsel, men måske er de høje idealer på vej tilbage?

Pilgrimsrejser og -vandringer har de senest år fået en renæssance. For de fleste er det både en ydre og en indre rejse. Den lille pilgrimsbog er en praktisk vejledning og samtidig et åndeligt forråd af udvalgte salmer, bønner, meditations- og bibelord, som pilgrimmen kan have med på vejen.
Den er af en sådan størrelse, at man kan have den i en lomme og således altid have den ved hånden undervejs på vandring. Bogen indeholder desuden en kort historisk oversigt over pilgrimsvandring, introduktion til pilgrimstanken samt udstyrsliste.

Oversat og bearbejdet af Elisabeth Lidell.

Den Franske Revolution førte til terrorregimet, den uhæmmede fremskridtsoptimisme i anden halvdel af 1900-tallet kuldsejlede med Første Verdenskrig, og Den Russiske Oktoberrevolution affødte stalinisme. Alt for radikale ideologier om befrielse, såsom eskaleringen af nutidens ideologiske modsætninger, kan nemt føre til ufrihed. Både radikal revolution og nostalgisk konservatisme har ifølge Niels Grønkjær spillet fallit. Men hvad så? Hvilken tænkning, skal vi sætte vores lid til i forsøget på at skabe en ny, fri verden?

I denne bog peger forfatteren på, at en sammen-tænkning af europæisk oplysningstænkning og protestantisme kan give håb om, at friheden i vores verden kan holdes levende. Undervejs søges der indsigter i europæisk idéhistorie med tænkere som Platon, Augustin, Giordano Bruno, Thomas Hobbes, Carl Schmitt, Hans Blumenberg og ikke mindst G.W.F. Hegel.

Sammen med Den nye Gud (2010) og Det nye menneske (2017) udgør Den nye verden en religionsfilosofisk trilogi. Forandring og bevægelse er gennemgående begreber i de tre bind, som diskuterer, hvordan nye muligheder opstår og bliver virkelige.

I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men feltet har hidtil været mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom.

SYV-SIND-SERIEN er en antologi-række, hvor syv forskellige litterater, filosoffer og teologer behandler et skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien og teologien.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten. Hendes debutroman, Housekeeping (1980), blev hurtigt en klassiker, og hendes mest berømte værk, Gilead (2004), indbragte hende Pulitzerprisen og en stor international læserskare.

I Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden drøfter Gitte Buch-Hansen indledningsvis de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.

I prædikenteksterne fra Bibelen findes et tidsbundet syn på blandt andet køn og seksualitet, på krig og drab og på natur og synd. Præsten er forpligtet på både at udlægge teksterne i deres specifikke historiske kontekst og på at fortolke og forkynde evangeliet ind i den tid, vi lever i. Hvordan udlægger man loyalt, kritisk og kreativt de antikke – og måske antikverede – forestillinger på en måde, så de ikke bliver en snublesten for forkyndelsen af evangeliet? Det spørgsmål adresseres i Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden.
Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden indledes med et kapitel, hvor Gitte Buch-Hansen drøfter de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.
Hver enkelt prædiken indledes med en kort refleksion over de fortolkningsmæssige udfordringer, som dagens tekster eksegetisk, kirkeligt og kulturelt set udgør.
Marlene Ringgaard Lorensen, lektor i praktisk teologi, har skrevet et efterord til bogen, hvor hun sætter prædikenerne ind i en større homiletisk sammenhæng

Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.

Kan teologisk refleksion bidrage til vores forståelse af klodens aktuelle kriser?
I 2025 er kloden i krise på mange fronter. Krige, demokratier, der vakler, og tiltagende ulighed tager opmærksomheden parallelt med naturbrande, smeltende is, stormfloder og havstrømme i ubalance.
Klodens teologi undersøger, hvordan teologiens ressourcer kan anvendes til at forstå, nytænke og engagere sig i klodens kriser – og samtidig hvordan kloden som spørgehorisont kan belyse teologien og dens temaer.
Forfatterne er alle forskere fra Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. I bogen udforsker de fra dogmatiske, religionsfilosofiske og praktisk teologiske vinkler spørgsmål om både mennesket i verden, mennesket i forhold til andre mennesker, til dyr, til naturen og til Gud – i lyset af uretfærdighed, klimaforandringer, naturødelæggelser og migration.
Klodens teologi bidrager til tidens presserende debatter med 11 nye bud på et teologisk livtag med problemstillinger, der har med kloden – og dens beboere – at gøre.

Med bønnen ”Det kærlige øjeblik” som den røde tråd guider forfatteren læseren til at rette opmærksomheden mod Gud i en travl hverdag.

Forfatter Bente Lybecker har mange års erfaring med kristen meditation og vejleder i denne bog læseren til at få øje på Guds rolle i vores tilværelse. Gennem bøn og meditation trænes læseren i at lytte til Guds stemme og omsorg, og bønnen ”Det kærlige tilbageblik” bliver en hjælp til at finde ind til de dybeste lag i sindet. Bønnen stammer fra Jesuiterordenens grundlægger, spanieren Ignatius af Loyola (1491-1556). Han var særlig kendt for mottoet ”At få øje på Gud i alt”, og i bønnen er det den nærværende Gud, man koncentrerer sig om.

I ”Det kærlige tilbageblik” anvendes Ignatius’ bøn til at kigge tilbage på dagen og på livet. Som en praktisk hjælp har forfatteren skabt en bedekrans til formålet. Perlerne i kransen har hver sit tema og fungerer som en guide. En beskrivelse af, hvordan kransen laves, findes inde i bogen.

Målet med bøn og meditation i hverdagen er at skelne og sortere, at blive klogere på sine valg og at lade Gud gå vejen sammen med sig.

Når tingene synger lytter jeg gerne – traktat over resonans er en tour de force gennem Hartmut Rosas kendte begreb. Hans tanker gennemreflekteres på kryds og tværs af filosof Anders Fogh Jensen med kalejdoskopet som prisme.

Det moderne menneske stiller sig selv dette spørgsmål: Hvordan får jeg et vellykket liv. Hartmut Rosa har gennem sit forfatterskab sat sig for at svare på det spørgsmål ved at lære os om resonans. Han har ladet os forstå, hvor vigtigt det er, at verden svarer, når vi kalder på den; hvor vigtigt det er, at mennesket mærker en samklang og en samhørighed med både verden og omverdenen. Med vores relationer, ja, og med arbejdet, kunsten, musikken, sporten og naturen. Det meningsfulde liv er et liv, hvor tråden til omgivelserne vibrerer.

Filosof Anders Fogh Jensen har i traktatens form vendt og drejet Rosas resonansbegreb. I den klassiske påstand-tese-argument-følge form gennemgår han minutiøst, hvilken indflydelse resonans har på vores liv. Han bærer tankerne frem og konsoliderer dem, men han bygger også videre på dem, og udfolder lag og konsekvenser, der rækker endnu længere, end vi finder hos Rosa selv.

Traktatens argumentatoriske form har det pædagogiske formål, at ved at analysere påstande og begrundelser til mindre dele og sætte dem sammen til en helhed bringer man læseren en grundig forståelse af begrebet resonans og dets indvirkning på vores tilværelse. Og han ender i en omfattende filosofi om synet på verden, mennesket og naturen. Han tager læseren i hånden hele vejen, hvilket er traktatens store gevinst, når han trin for trin drejer en smule på kalejdoskopet for at få stadig nye facetter frem.

Esajas’ Bog, dette storslåede værk fra Det Gamle Testamente, læses af cand.theol. og sognepræst ved Kastelskirken Else Hviid. Det er 18. bog i forlagets serie Bibelen læst af …

Blandt profetlitteraturen i Det Gamle Testamente finder vi Esajas’ Bog. Vi kender det smukke digt, fordi der læses fra det i gudstjenesten på alle fire adventssøndage, ligesom vi flittigt synger ’Blomstre som en rosengård’ mens vi venter på, at der skal blive jul.

Esajasbogens poetiske og billedskabende sprog er enestående og Esajas er både en historisk person og en litterær figur. Det handler om dom og frelse i skriftet, der er forfattet mellem 700-400 f.Kr.

Else Hviid har beskæftiget sig med denne tekst gennem hele sit lange præstevirke, og man kan nu nyde frugten af hendes refleksioner i denne livs- og verdensnære læsning. Esajas’ Bog handler om Gud og menneskers liv med hinanden. Om krig og kærlighed, håbløshed og forventning, pligt og mod, liv og død, sorg og glæde. Digtere, malere og komponister har gengivet det store værk i deres kunst gennem tiden. Else Hviid læser bogens centrale temaer ind i det liv, der er vores, og lader dermed det håb, der bærer Esajas’ Bog, give genklang i det moderne kriseramte menneske.

Hvordan skal du leve dit liv? Dette omfattende og essentielle spørgsmål tager forfatterne under kyndig behandling. De tager de store tænkere med på råd og de tager dig i hånden.

Dit liv er værd at leve!

En New York Times bestseller

Dette er udgangspunktet for de tre Yale-professorer, Miroslav Volf, Matthew Croasmun og Ryan McAnnally-Linz, stillet i en verden, hvor vi nemt kan blive forvirrede over, hvad det gode liv er. Og hvor kultur, ophav og omverden har det med at definere vores eksistens og hvor vanerne sidder så dybt i os, at vi ofte glemmer at spørge os selv, hvad vi egentlig tænker om tilværelsen, og om vi faktisk lever det liv vi både bør leve og har lyst til at leve.

Forfatteren trækker ned fra hylderne af gode folk, der gennem historien har arbejdet med det vigtigste spørgsmål af alle. Filosoffer, religiøse personligheder, store statsmænd og modige kvinder viser os vejen, når deres historier og tænkning foldes ud. Og læseren går med på denne vej og bliver hele tiden selv udfordret og dygtigere til at besvare spørgsmålet for sig selv.

Spørgsmålet er eet, men svarene er mange. Ligeså mange, som der er mennesker til. Du får ikke svaret i denne bog, men ved vejs ende, har du fået rusket godt op i blikket på dig selv og din egen livsform, og har fået en række gode redskaber til at få en bedre overensstemmelse mellem ideal og handling.

Bogen kan læses på egen hånd, sammen med en række nære venner, som du kan diskutere spørgsmålet med, eller som led i en studiekreds. Bogen udspringer af en studiekreds på Yale Universitet, hvor de tre forfattere udbyder seminar om denne bog.

Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. Den henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Man hører ofte troende mennesker hævde, at Gud ikke ændrer sig. Gud omtales som stabil, og den samme til alle tider. Men er det nu også rigtigt? Ligger Gud ikke, som alt andet, under for tidens omskiftelighed?
Denne bog handler om, hvordan forståelsen af Gud, verden og mennesket ændrer sig gennem tiden. For gennem historien har nye tankemønstre og verdensopfattelser udfordret til, at der hele tiden bliver arbejdet med at formulere en forståelse af Gud og menneskets forhold til Gud, som kan give mening i tiden.
Bogen griber først tilbage i tiden og viser, hvordan Martin Luthers teologi og tale om Gud udgør et før-moderne tankemønster. Derefter præsenteres et moderne gudsbegreb hos Søren Kierkegaard, inden religionskritikken og den efter-moderne teologis reaktion bliver beskrevet.
Bogen slutter med en diskussion, af hvad den beskrevne udvikling i gudsbegrebet betyder for forståelsen af, hvad kirke og menighed er i dag, samt for opfattelsen af, hvem mennesket er.
Bogen henvender sig til enhver, der er optaget af en nutidig teologi om Gud og måske ligefrem undertiden tror på Gud.

Teolog Ulla Morre Bidstrup bringer en inspirerende og levende læsning af Johannesbrevene til enhver, der vil blive klogere på venskabsbånd og kærlighedsrelationer.

”Vi elsker, fordi Gud elskede os først.” Sådan står der i Johannesbrevene. Ulla Morre Bidstrup læser i særlig grad venskabet frem i brevene og vender og drejer ven­skabs-kærligheden i både gammelt og nyt lys, i teologisk, poetisk, etisk og socialt lys. Med brevskriveren i hånden tager hun læseren med op gennem kulturhistorien og spejler den bibelske broderkærlighed i alle de venskabs­relationer, det moderne menneske er flettet ind i.

Ulla Morre Bidstrup når vidt og bredt omkring venner og venskab og inddrager både venskabets filosofi og nogle få af de mange præsentationer af venskaber, hun holder af. Hun inddrager egne erfaringer med venskaber. Korte og lange venskaber, gamle og nye, dem, der gik i stykker og dem, der aldrig gør det. Men hun anlægger også et teologisk blik på venskabet sammen med den lidenskabelige teolog, der i sin tid satte pennen til papiret og skrev breve til sine venner.

Johannesbrevene er at finde blandt de sidste skrifter i Det Nye Testa­mente mellem de såkaldt ’almindelige breve’. Vi ved ikke, hvem der har skrevet dem; forfatteren kalder sig ’den ældste’, og traditionen tilskriver dem apostlen Johannes. De er sikkert skrevet omk. år 100 e.Kr.

OM FORFATTEREN

Ulla Morre Bidstrup (f. 1965) faldt direkte i den grundtvigske gryde, hvor hun stadig svømmer rundt. Aktuelt som næstformand i Grundtvigsk Forum. Hun har bifag i litteraturhistorie, er cand.theol., ph.d. og siden master i offentlig ledelse. Hun har haft 15 lykkelige præsteår på Djursland, 9 år som lektor ved pastoralseminariet i Aarhus og de sidste 10 år har hun ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter været uddannelsesleder og afdelingsleder (Vartov) i København. Hun har udgivet bøger og bidraget til pastoralteologiske udgivelser og har sit forskningsområde indenfor kasualierne (de kirkelige handlinger). Hun holder meget af folkekirken, af sin storfamilie og af andre omsiggribende fællesskaber.

I Kritikken af Bibelen giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen helt frem til den moderne teologis arbejde med dens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori.

Er det sandt, hvad der står i Bibelen? Spørgsmålet er så gammelt som Bibelen selv, for Bibel og kritik har altid fulgtes ad.

I denne bog giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen fra oldkirkens forsøg på at samle en kristen kanon (hvis svagheder de ikke-kristne påpegede) over renæssancens bibeloversættelser, oplysningens naturvidenskabeligt funderede spørgsmål og frem til den moderne teologis arbejde med Bibelens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori.

I moderne tid har historisk kritik ligefrem vist sig at være en helt nødvendig del af forståelsen, hvis man ikke vil havne i fundamentalisme.

Paulus’ Første og Andet Brev til Korintherne er er 17. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog, ph.d. og lektor Lena Kjems giver en livsnær, relevant og udfordrende læsning af de to breve, hvor Paulus bringer nogle af sine væsentligste pointer.

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” Ja, størst er disse linjer fra Kærlighedens højsang, som lyder landet over ved både højmesser, vielser og begravelser. Hele 23 gange læses der fra et af brevene ved søndagens højmesse i folkekirken. Og når teolog og lektor Lena Kjems dykker ned i Korintherbrevene, omkranser de gamle ord om kærligheden da også hendes personlige læsning.
Kjems peger på en række hverdagsbegivenheder, hvor Paulus’ vise ord om kærlighed, men også om nabostrid, værtskab og spiritualitet stadig har betydning, og hvor der er gods at hente som inspiration til det moralske kompas. Hvordan klarer vi stridigheder om de høje træer, der skygger i kolonihaveforeningen? Hvordan serverer vi den rigtige mad for vores gæster i en tid, hvor mad er blevet en hellig identitetsmarkør? Hvordan etablerer vi regler for uddeling af julehjælp i den lokale kirke? Her 2000 år senere står vi med udfordringer i dagliglivet, som har en lige linje til menigheden i Korinth. Men Lena Kjems behandler også anliggender hos Paulus, som hun river sig på: Synet på kvinder, på homoseksuelle og forestillingen om at nogen frelses, mens andre fortabes.
De to breve til menigheden i Korinth står i Det Nye Testamente og hører til de ægte Paulusbreve. De er sandsynligvis skrevet omk. 53-55 e.Kr. Det er tydeligt at Paulus har menigheden kær og han ønsker at klæde dem grundigt på, til at leve det nye liv i Kristus. Brevene handler om indre anliggender i menigheden og etiske udfordringer ved at følge evangeliet.

Esters Bog er 15. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog Else K. Holt giver en gedigen, sprudlende og spændende læsning af dette kulørte og mindre kendte skrift i Det Gamle Testamente. I Det Gamle Testamentes historiske bøger finder man Esters Bog. Et spøjst lille og ukendt skrift, der adskiller sig en del fra de øvrige bøger, og som ikke læses meget i protestantiske kredse. Man kan ikke finde salmer i Salmebogen, der handler om Esters Bog og man støder heller aldrig på en læsning i højmessen fra Esters Bog. Endelig udmærker Esters Bog sig ved ikke at nævne Gud en eneste gang. Mange har derfor gennem århundrederne spurgt sig selv, hvorfor Esters Bog overhovedet står i Bibelen. Esters Bog bygger ikke på historiske begivenheder ligesom ingen af personerne er historiske. Derimod har skriftet snarere eventyr- og legendekarakter og kunne snildt være begyndt med ”Der var engang … ” Vi møder den unge, smukke jødiske pige Ester, der bliver dronning og som lider den nød kvinder gennem en patriarkalsk historie nu engang lider, men hun benytter sig også af snuhed og kvindelist. Overhovedet er spillet om magten en væsentlig nøgle til forståelse af Esters Bog. Else Kragelund Holt har brugt et langt liv på at holde af og gennemtænke handlingen og meningen med Esters Bog – og dette vid øser hun af i sin læsning. Hun bruger tænkere som filosoffen Girard i sin fortolkning ligesom feministiske tænkere bringes i spil. Og hun pointerer slægtsskabet med orientalsk legendestof og drager paralleller til den berømte erotiske fortælling O’s historie. Og endelig afslører hun om Esters Bog er god godnatlæsning.

Hvordan møder folkekirken mennesker med en anden tro? Muslimen, den spirituelt søgende, ateisten? Med udgangspunkt i den folkekirkelige dagligdag udfolder bogens forfattere de teologiske perspektiver i religionsmødet.

Hver dag danner folkekirken ramme om religionsmøder. Det sker ved den lokale skoles juleafslutning, når en efterladt ved begravelsessamtalen fortæller om sin tro på reinkarnation, eller når et folkekirkemedlem vies med et menneske med muslimsk baggrund. Spørgsmålet er, hvordan kirkens ansatte og kirken som institution møder mennesker med en anden tro, og hvilke overvejelser mødet afføder.

En verden til forskel bidrager med refleksioner over og perspektiver på folkekirkens forhold til de anderledes troende. Bag bogen står Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne (begge Folkekirke & Religionsmøde), der i samarbejde med Eksistensen har bedt en række forskere om at formulere religionsteologiske overvejelser ind i en dansk folkekirkelig sammenhæng. Artiklerne i bogen tager afsæt i cases fra hverdagen i folkekirken og behandler sjælesorgssamtaler, kirkens udadvendte og sociale arbejde, kirkelige handlinger og forvaltning af sakramenterne.

Religionsteologiens opgave er at reflektere over, hvad tilstedeværelsen af andre religiøse traditioner og livssyn betyder for forståelsen af den religion, man selv identificerer sig med. Og det er afgørende, at folkekirken giver plads og tid til denne refleksion. EN VERDEN TIL FORSKEL Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund er et længe ventet input til både det daglige arbejde i folkekirken og til det tankemæssige fundament, institutionen hviler på.