Eksistensen Religion & Filosofi - side 2

Den Franske Revolution førte til terrorregimet, den uhæmmede fremskridtsoptimisme i anden halvdel af 1900-tallet kuldsejlede med Første Verdenskrig, og Den Russiske Oktoberrevolution affødte stalinisme. Alt for radikale ideologier om befrielse, såsom eskaleringen af nutidens ideologiske modsætninger, kan nemt føre til ufrihed. Både radikal revolution og nostalgisk konservatisme har ifølge Niels Grønkjær spillet fallit. Men hvad så? Hvilken tænkning, skal vi sætte vores lid til i forsøget på at skabe en ny, fri verden?

I denne bog peger forfatteren på, at en sammen-tænkning af europæisk oplysningstænkning og protestantisme kan give håb om, at friheden i vores verden kan holdes levende. Undervejs søges der indsigter i europæisk idéhistorie med tænkere som Platon, Augustin, Giordano Bruno, Thomas Hobbes, Carl Schmitt, Hans Blumenberg og ikke mindst G.W.F. Hegel.

Sammen med Den nye Gud (2010) og Det nye menneske (2017) udgør Den nye verden en religionsfilosofisk trilogi. Forandring og bevægelse er gennemgående begreber i de tre bind, som diskuterer, hvordan nye muligheder opstår og bliver virkelige.

Frygt ikke! er en indføring i dogmatik, som kommer i to bind. Frygt ikke! er struktureret efter de oldkirkelige trosbekendelser. Bind 2 omhandler anden og tredje trosartikel.

Del II beskriver først kristologi og inkarnationslære i kapitel 6. Herefter beskrives soteriologi i kapitel 7 ud fra to overordnede linjer, nemlig frelse som genoprettelse af væren og frelse som genoprettelse af relationer. Del III begynder med pneumatologi, som leder videre til ekklesiologien, da Helligånden ofte i kristen tradition har været forstået som kirkeindstiftende. Herefter diskuteres embedsteologi og sakramentslære. Endelig afsluttes bindet med de sidste ting, eskatologien. Her præsenteres en bred tilgang til eskatologien, der inkluderer både eskatologisk tid, rum, materialitet og universalitet.
Bind 2 har, ligesom bind 1, en række teologiske ledetråde, der udgøres af begreberne ‘væren’, ‘relation’ og ‘begivenhed’ såvel som ni teologer, der spænder bredt i tid, rum og konfession. Fællesskabstanken er desuden samlende for bindet og tages op i alle bindets kapitler. Dette kan blandt andet ses i de konstruktive forslag om frelsens universalitet, en pneumatologi, der ikke er indbundet i kristologien, en inkluderende ekklesiologi og tanken om sakramental participation.

I Eksistensens serie om troens væsen og nedslag i tilværelsen får vi her en righoldig beretning om Margrete Aukens liv.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget. Troen er ikke desto mindre med. Hvordan?
Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet.
Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores store salmeskat? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?

Jens Christian Grøndahl er barn af en kulturradikal tid, hvor frigørelsen fra religionens beslag på samvittigheden satte dagsordenen. Men i en moden a...

Pilgrimsrejser og -vandringer har de senest år fået en renæssance. For de fleste er det både en ydre og en indre rejse. Den lille pilgrimsbog er en praktisk vejledning og samtidig et åndeligt forråd af udvalgte salmer, bønner, meditations- og bibelord, som pilgrimmen kan have med på vejen.
Den er af en sådan størrelse, at man kan have den i en lomme og således altid have den ved hånden undervejs på vandring. Bogen indeholder desuden en kort historisk oversigt over pilgrimsvandring, introduktion til pilgrimstanken samt udstyrsliste.

Oversat og bearbejdet af Elisabeth Lidell.

Dansk kommentar til Romerbrevet
Romerbrevet er apostlen Paulus’ hovedværk. Den protestantiske tradition har siden Martin Luther anset brevet for Det Nye Testamentes vigtigste skrift og kristendommens klareste udtryk. Udgivelsen af en dansksproget videnskabelig kommentar til Romerbrevet er derfor en stor teologisk fagbegivenhed. Det er faktisk noget mere end hundrede år siden, det sidst er sket.

Denne bog bringer en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark.Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år.For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjeneste tradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse.Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog.

Bogen kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.

Troens sprog er et poetisk sprog og et førvidenskabeligt sprog, som ikke desto mindre er det sprog, som skaber vores livsverden i sorg og glæde, et sprog som forbinder os med hinanden og åbner os for tilværelsen i dens mangfoldighed. Det religiøse, poetiske sprog er derfor et fundamentalt sprog med sine egne kriterier for troværdighed. Bogen udfolder dette i en række kapitler, der kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.
“Sjælesorgens poetik” retter sig mod studerende på de teologiske fakulteter og ikke mindst pastoralseminarierne, ligesom den forsøger at spænde en bue mellem teori og praksis. Bogen vil desuden være relevant for alle, der er optaget af de eksistentielle vilkår og den sjælesørgeriske samtale.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Henrik Wigh-Poulsen tager Romerbrevet med ind i det 21. århundrede.

Paulus’ Brev til Romerne er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genremæssigt er skriftet således beslægtet med f.eks. Galaterbrevet. Der er bred enighed om, at skriftet er nedfældet omk. 55 e.Kr. Brevet er skrevet til den kristne menighed i Rom og er et ønske fra Paulus om at formidle den nye lære med både trøst og formaning. I denne bog tager forfatteren til genmæle og skriver Poulsens første og eneste brev til Paulus. Han stiller Paulus til regnskab for nogle af de mere tvivlsomme formaninger og giver ham et indblik i dagens Danmark.

Tilløb til Bibelen 2036 stiller nogle af de spørgsmål, som det kan være oplagt også i menighederne at tage op til drøftelse i forbindelse med en ny autoriseret oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. For en ny oversættelse behøver ikke kun at være en sproglig ajourføring.

Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.

Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler.

Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger.
I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaber­værk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.

Denne bog om højmessen præsenterer genre og flermedialitet som centrale perspektiver i arbejdet med gudstjenesten. Gennem fokus på højmessens genrer, deres funktion og karakteristika, mediernes forskellige kommunikationsformer og gudstjenestens samlede flermedialitet giver bogen konkrete bud på, hvordan genre- og mediebevidsthed kan bruges i forberedelsen og udførelsen af højmessen, såvel som i samtaler om liturgi og i forhold til liturgisk fornyelse.

Dåbsprocenten i Danmark er høj. Og det afspejler det ganske særlige ved folkekirken. At den evner at appellere bredt til befolkningen. At mange føler sig genkendt og rummet, uanset hvilken rolle kristendommen i øvrigt spiller i tilværelsen. Dåben har således en selvfølgelighed over sig for mange mennesker. Alligevel kan man som nybagte forældre godt kløjes i nogle af de teologiske og dogmatiske tanker, der er knyttet til dåben, eller have brug for hjælp til at belyse sin undren over ordlyden i ritualet, eller have glæde af et kvalificeret modspil til sin tvivl, hvis man er usikker på, om dåben er den rette indgang til livet for ens barn.

Indre Mission, grundtvigianisme og mindre kirkelige retninger er på landsplan ofte beskrevet, men der findes kun få fremstillinger af, hvordan foreningerne arbejdede i lokal­samfundet.

På grundlag af kildemateriale i Løgumkloster Lokalarkiv, i Rigsarkivet og ikke mindst i talrige utrykte manuskripter, breve og lomme- og dagbøger fra byens bankdirektør L.C.C. Lausten (1903-1981), den ledende kraft i byens Indre Mission og KFUM, har det været muligt at få et indblik i dette arbejde ud fra missionshuset fra begyndelsen i 1900 og i det meste af det 20. århundrede.

Kristendomsopfattelsen, de mange bibelkredse, opbyggelige møde, højtideligheder, L.C.C. Laustens virke som lægprædikant i landsdelen beskrives, det samme gælder medlemmernes antal, økonomien, holdningen til det nationale spørgsmål og til Luthersk Missionsforening, som fra 1950’erne slog sig ned i byen.
En ny fase indtrådte, da hovedpersonen sammen med tre andre lokale indremissionske mænd tog initiativet til oprettelse af Løgumkloster Refugium, højskole og tilknyttede institutioner. De trådte der ind i et tæt samarbejde med tilhængere af den grundtvigske bevægelse og andre, som stærkt betonede et kulturelt, nationalt arbejde. Derved fik de nu et mere nuanceret syn på ikke-indremissionske holdninger.

Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken.

I folkekirken er der tradition for kun at være optaget af ydelsen: selve gudstjenesten, selve den kirkelige handling, selve koncerten, selve foredraget osv., men hvis man kun er optaget af ydelsen i sig selv, ja, så er man kun optaget af, hvad man leverer. I arbejdet med gæsteoplevelsen handler det om hele oplevelsen, altså også om, hvordan man leverer. Gæsteoplevelsen handler om alt det, der er omkring ydelsen. Det handler om, hvordan man er over for sine gæster.

Denne bog er til dig, der gerne vil fremtidssikre folkekirken.
Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken. Hvordan skal der tænkes i fremtidens folkekirke, og hvordan kan der arbejdes med gæsteoplevelsen? Med andre ord: Hvad skal der til, for at der også i fremtiden vil være en folkets kirke?
Bogen er et ambitiøst forsøg på for første gang at arbejde med gæsteoplevelsen i folkekirken.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier.
Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.
Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse.
De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid.
Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.Han...

Hvordan lærer man konfirmander salmer? Med fortællinger om tekst og melodi præsenterer bogen femten salmer fra reformation til nutid. Til hver salme er der ideer til, hvordan man kan arbejde med dem på en mere kropslig måde.
Har du oplevet at stå over for et hold konfirmander, som du næsten ikke kunne få til at slå op i salmebogen og slet ikke kunne få til at synge med? Og er du blevet mødt af en larmende tavshed, når du forsøgte at få en samtale i gang om en salme? Så er du helt sikkert ikke den eneste.

Syng med konfirmander giver inspiration til, hvordan du med enkle tilgange og redskaber kan lære konfirmander salmer på nye
måder.
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Det første afsnit præsenterer forskellige praktiske øvelser (blandt andet icebreakers) med henblik på at oparbejde en kropslig bevidsthed, det andet indeholder fortællinger om 15 udvalgte salmers tekst og melodi samt aktiviteter (blandt andet bodypercussion) til
disse, mens det tredje introducerer en række
forskellige generelle lege til salmer. Tanken er, at man som underviser kan implementere
aktiviteterne i bogens tredje afsnit for at skabe afveksling i undervisningen og variation i tilgangen til at lære konfirmanderne salmer.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig.   &...

I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en...

Den danske oversættelse af Martin Lönnebos populære bog om Kristuskransen®.
Revideret udgave med nye tekster, bl.a. om den grønne perle.

Kristuskransen® bygger på Martin Lönnebos særlig evne til at kombinere inderlighed og nøgternhed, og bogen lægger op til, at den enkelte anskuer tingene fra sin egen synsvinkel. På vandringen med Kristuskransen® møder man både inspirationen fra kirkefædrene og fra Østens spiritualitet, formidlet med hjertet dybt forankret i nutidens mennesker.
Hver af perlerne får igennem bogen en særlig betydning, og ved at bruge perlekransen i bønnen, bliver den en hjælp til at fastholde tankerne og udvikle den personlige meditation.
Kransen købes særskilt ved siden af hos Eksistensen.dk

Med bønnen ”Det kærlige øjeblik” som den røde tråd guider forfatteren læseren til at rette opmærksomheden mod Gud i en travl hverdag.

Forfatter Bente Lybecker har mange års erfaring med kristen meditation og vejleder i denne bog læseren til at få øje på Guds rolle i vores tilværelse. Gennem bøn og meditation trænes læseren i at lytte til Guds stemme og omsorg, og bønnen ”Det kærlige tilbageblik” bliver en hjælp til at finde ind til de dybeste lag i sindet. Bønnen stammer fra Jesuiterordenens grundlægger, spanieren Ignatius af Loyola (1491-1556). Han var særlig kendt for mottoet ”At få øje på Gud i alt”, og i bønnen er det den nærværende Gud, man koncentrerer sig om.

I ”Det kærlige tilbageblik” anvendes Ignatius’ bøn til at kigge tilbage på dagen og på livet. Som en praktisk hjælp har forfatteren skabt en bedekrans til formålet. Perlerne i kransen har hver sit tema og fungerer som en guide. En beskrivelse af, hvordan kransen laves, findes inde i bogen.

Målet med bøn og meditation i hverdagen er at skelne og sortere, at blive klogere på sine valg og at lade Gud gå vejen sammen med sig.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men feltet har hidtil været mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom.

SYV-SIND-SERIEN er en antologi-række, hvor syv forskellige litterater, filosoffer og teologer behandler et skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien og teologien.

Denne bog handler om Marilynne Robinson (f. 1943) amerikansk forfatter og essayist. Hun er kendt for sine dybt poetiske og filosofiske romaner, der ofte kredser om tro, eksistens og menneskelige relationer i det amerikanske Midtvesten. Hendes debutroman, Housekeeping (1980), blev hurtigt en klassiker, og hendes mest berømte værk, Gilead (2004), indbragte hende Pulitzerprisen og en stor international læserskare.

Et lettilgængeligt studiekredsmateriale om Albert Camus, hvor hans værker og menneskets eksistentielle spørgsmål gennemgås.

Det er ikke let at være menneske. Der er hele tiden det ene eller det andet, man skal kæmpe med. På den anden side er det også ret ligetil. Man er der jo bare. Men dette blot at være til er ikke kun en enkelhed. Det er
også et filosofisk og eksistentielt anliggende. Og væren er slet ikke så lige til, når man først begynder at tænke efter. Man vil hurtigt konkludere, som Camus gjorde det, at væren og meningsløshed hænger tæt sammen.
I dag tænker vi tilbage på Camus som en af de store eksistentialister, om end han ikke selv anså sig som sådan. Hele hans forfatterskab kredsede om tilværelsens grundspørgsmål: Om lidelse, om godhed, om livets iboende absurditet, om lykke, om retfærdighed.
Vi kender mange af hans berømte bøger. Faldet. Pesten. Den fremmede. Men måske har vi aldrig rigtig fået dem ned fra reolen. Eller kommet i dybden med dem. Det får man lejlighed til nu i dette studiemateriale.
I otte kapitler tages læseren rundt i Camus’ forfatterskab. De største værker præsenteres og udfoldes og relateres til de almenmenneskelige vilkår vi alle sammen kender til. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til eftertanke og samtale i en studiekreds.

Hvordan skal du leve dit liv? Dette omfattende og essentielle spørgsmål tager forfatterne under kyndig behandling. De tager de store tænkere med på råd og de tager dig i hånden.

Dit liv er værd at leve!

En New York Times bestseller

Dette er udgangspunktet for de tre Yale-professorer, Miroslav Volf, Matthew Croasmun og Ryan McAnnally-Linz, stillet i en verden, hvor vi nemt kan blive forvirrede over, hvad det gode liv er. Og hvor kultur, ophav og omverden har det med at definere vores eksistens og hvor vanerne sidder så dybt i os, at vi ofte glemmer at spørge os selv, hvad vi egentlig tænker om tilværelsen, og om vi faktisk lever det liv vi både bør leve og har lyst til at leve.

Forfatteren trækker ned fra hylderne af gode folk, der gennem historien har arbejdet med det vigtigste spørgsmål af alle. Filosoffer, religiøse personligheder, store statsmænd og modige kvinder viser os vejen, når deres historier og tænkning foldes ud. Og læseren går med på denne vej og bliver hele tiden selv udfordret og dygtigere til at besvare spørgsmålet for sig selv.

Spørgsmålet er eet, men svarene er mange. Ligeså mange, som der er mennesker til. Du får ikke svaret i denne bog, men ved vejs ende, har du fået rusket godt op i blikket på dig selv og din egen livsform, og har fået en række gode redskaber til at få en bedre overensstemmelse mellem ideal og handling.

Bogen kan læses på egen hånd, sammen med en række nære venner, som du kan diskutere spørgsmålet med, eller som led i en studiekreds. Bogen udspringer af en studiekreds på Yale Universitet, hvor de tre forfattere udbyder seminar om denne bog.