Århus universitetsforlag Kunst & Kultur - side 2

Alberts lære er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys.

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

Taler er betydningsfulde indlæg i den samtale, der foregår i politiske processer og i hverdagslivet. Men de bliver sjældent analyseret og bedømt på de...

Vores samtid er fyldt med idéer om alternative fakta, postfaktualitet, konspirationsteorier og marginaliserede vidensformer. Begreber der alle er med til at belyse, hvordan hævdvunden viden er blevet og stadig bliver både etableret og udfordret af ‘det alternative’.

I dette nummer af SLAGMARK udfoldes, kontekstualiseres og diskuteres historiske eksempler på ‘alternative’ sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt lige fra vaccinemodstanden i 1800-tallets England til det samiske mindretals indflydelse på norske forskningsmiljøers vidensproduktion.

Nummeret skriver sig herved ind i det, fra et forskningsmæssigt perspektiv, prekære spændingsfelt mellem, hvorvidt noget forstås som konspiratorisk, pseudovidenskabeligt, kritisk eller marginaliseret for derved at tydeliggøre, hvordan italesættelsen af ‘det alternative’ også selv er udtryk for den magtkamp, som disse idéer og bevægelser er en del af.

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand.

Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri.

I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

Ansigter bryder frem af bivoks. Byer forgrener sig i ukendte verdener. Kroppe spirer, bliver til svampe, gror til med muslingeskaller. Bjørneklo, døde bier og medicinemballage blander sig med polystyren, bronze, gips og ler i de vildtvoksende kunstværker. Verden, som vi kender den, ophæves og sættes sammen på ny.

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.

Artiklerne i dette syvende nummer handler om: • Værktøjsgrave, tekstilhåndværk og de anonyme pottemagere. En genfortolkning af ældre jernalders glittesten • Landsbyens tid. Kronologisk modellering af bebyggelsens brudflader og formationsprocesser i Køge Nord, 6.-11 årh. • De danskfundne fibler af Stora Köpingetypen • Staven. Vølvens kendetegn? • En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre

Denne bog er den fjerde og sidste i serien af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet ’metoder’ præsenteres overordnede perspektiver på et udvalg af metodiske tilgange til at foretage analyser og modelleringer af landskaber, bebyggelser, befolkningsstørrelser og menneskers sanselige tilhørsforhold til deres omgivelser. Hensigten med bogens artikler er, at de kan bruges i arbejdet med den middelalderlige landbebyggelse, både forsknings­mæssigt og i sagsbehandlingen på de arkæologiske museer.

Den kulturelle og intellektuelle klasse i det globale nord interesserer sig for 70’erne som aldrig før. Tv-serier som Mrs. America (2020) og Dansegarderoben (2023) løber over skærmene. Internationale feministiske tænkere og forfattere fra 70’erne som f.eks. Audre Lorde (1934-1992) og Silvia Federici (f. 1942) genlæses og genudgives. I dansk samtidskunst- og litteratur er der en opblomstring af greb og temaer, der også var udbredte i 70’erne: klassebevidsthed, moderskab, autofiktion, tekstilkunst, spiritualitet og økofeminisme, kapitalismekritik, klimabevidsthed.

Især interesserer nutidens feminisme sig for mange af de erkendelser, som de feministiske bevægelser i 70'erne tilbyder. Queer-teoretikeren Elisabeth Freeman har i sin bog Time Binds (2010) foreslået, at længsler mod fortiden kan anskues som en søgen efter fællesskaber på tværs af tid. Hvis reaktualiseringen af 70’erne forstås som en form for længsel, hvad er det så i vores tid, som længes mod dette særlige ”åbne øjeblik”, det navn historikeren Pernille Ipsen giver til de tidlige 70’ere i bogen Det åbne øjeblik (2020)? Eller adspurgt fra et andet, ikke-lineært perspektiv: Hvad opstår og opnås i mødet mellem disse historiske perioder?

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Dante Alighieri (1265-1321) levede i en helt anden tid end den moderne. Han skrev sit hovedværk, Den guddommelige komedie, i middelalderens stil som et stort anlagt digt i et kunstfærdigt versemål og med i alt 100 sange fordelt på tre dele – en til hvert af de tre hinsidige riger: Helvede, Skærsilden og Paradis.

Dante fandt i vid udstrækning inspiration til sin Komedie i værker, der i årene omkring 1300 blev skabt af samtidens progressive kunstnere. Deres frembringelser inden for billedkunsten og arkitekturen var med til at udløse et epokegørende skred fra flade til rum i synsopfattelsen inden for den visuelle kultur. Her øjnede man konturerne af et nyt europæisk kulturmønster, hvor middelalderens symboltænkning begyndte at vige pladsen for en mere rationel forståelse af verden som dennesidig, menneskelig virkelighed.

Denne publikation samler og analyserer for første gang resultaterne fra nogle af Skandinaviens største og hidtil upublicerede byarkæologiske udgravninger. Med udgangspunkt i omfattende undersøgelser i det vestlige Ribe – nærmere bestemt udgravningerne Dagmargården, Bakelitfabrikken og Danielsens Tømmerhandel – dokumenterer bogen, hvordan byens rolle som handelsknudepunkt og dens urbane udvikling kan forstås på baggrund af nye, hidtil uudnyttede arkæologiske data.

Værket udfolder fortællingen om, hvordan Ribe i højmiddelalderen indgik i et vidtforgrenet netværk af handelsforbindelser omkring Nordsøen, der strakte sig fra Bergen til Normandiet. Gennem detaljerede analyser af bebyggelsesstrukturer, fundmateriale og byens fysiske udvikling dokumenterer bogen, hvordan Ribe i perioden 1050-1250 oplevede en markant økonomisk og social opblomstring, drevet af specialiserede handlende – købmændene. Læseren får et dybt indblik i middelalderens byliv, hvor handelsgilder, internationale forbindelser og lokale magtstrukturer formede både det fysiske og sociale byrum. Samtidig diskuteres de teoretiske og metodiske udfordringer ved at rekonstruere fortidens urbane miljøer, og Ribe sættes ind i en bredere europæisk sammenhæng.

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet voksede antallet af danske kunstsamlinger, og adelige og borgerlige kappedes om at skaffe værker af de store nederlandske og italienske mestre til landet. Værker af Rembrandt, Rubens, Poussin og Tizian prydede snart væggene bl.a. i grev Moltkes københavnske palæ, på Johan Bülows herregård og i konsul Wests velbesøgte galleri ved Christiansborg. Det at samle var et socialt fænomen, og samlingerne var derfor oplagte samlingssteder for ejernes omgangskredse og andre kunstinteresserede.

I kølvandet på samleriet fulgte en underskov af kunsthandlere, eksperter og svindlere, ligesom kendskabet til samlingerne blev udbredt gennem de første kataloger og guidebøger. Samlingerne satte derved deres tydelige præg på samtidens kunst og i sidste ende på eftertidens kunstmuseer.

I Samlingssteder fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen historien om danske kunstsamlere og deres skiftende kunstsmag. Bogen kortlægger samlermiljøets personer, værker og steder og kaster lys over, hvordan samlerne erhvervede sig deres skatte, og hvad der blev af værkerne

Boghistorie i Skandinavien præsenterer temaer fra mere end 500 års boghistorie og spænder fra oversættelser i 1500-tallet over børnelitteratur i 1700-tallet til nutidens forskningsinfrastruktur.

Begyndelsen til genren stemningsmaleri skal findes allerede i 1880’ernes internationale kunstmiljø i Frankrig.

Jagt- og Skovbrugsmuseet bød igennem 75 år sine gæster indenfor i de smukke, gamle avlsbygninger fra Hørsholm Slot. Et museum i tiden fortæller historien om menneskerne og ideerne bag museet, og om hvordan det udviklede sig i takt med nye udstillingsteknikker og ændringer i befolkningens syn på jagt, natur og skovbrug. Bogen forsøger også at forstå, hvorfor man i 2015 ikke længere ønskede at bevare museet i Hørsholm. Herefter blev samlingerne lagt sammen med Dansk Landbrugsmuseum i Auning, og ud af fusionen opstod Det Grønne Museum.

Denne bog er den tredje i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. I bogens første tema ‘landskaber og strategier’ undersøges relationen mellem landskaber, bebyggelser og ressourceudnyttelse gennem en kombination af arkæologiske og historiske kilder. Landskabet som undersøgelsesrum giver her særlig mulighed for at undersøge fortidige strategier med stor tidsdybde og i stor skala. I bogens andet tema ‘sociale miljøer og identitet’ anvendes materielle levn til at diskutere relationer og netværk i landbefolkningen og i forhold til andre dele af det middelalderlige samfund.