Strandberg Kunst & Kultur - side 2

Billedhuggeren Gerda Thune Andersen (f. 1932) har en særlig sans for form, materiale og menneskelig nærhed. I sit værksted i Tisvilde arbejder hun med skulpturens stoflighed og det sanselige møde mellem krop, natur og tanke. Hendes værker balancerer det intime og det universelle – fra portrætter og relieffer til skulpturer med klima, tro og eksistens som omdrejningspunkt.

Ophold i Sydøstasien og Afrika i 1980’erne satte afgørende spor i hendes kunst. Med afsæt i samtaler, arkivmateriale og egne refleksioner skildrer Erik Steffensen en kunstner, der med nysgerrighed og præcision har undersøgt skabelsens kraft og dens betydning i et større fællesskab.

Dranella er ikke blot et navn i rækken af danske modebrands. Dranella er et vidnesbyrd om en tid, hvor grundlaget for dansk tøjdesign ændrede sig radikalt. Fra en gård i Fredericia skabte Søs og Ib Drasbæk i slutningen af 1950’erne en modevirksomhed, der som den første i Danmark producerede modetøj til ’almindelige’ unge mennesker.

Med udgangspunkt i Museum Midtjyllands enestående samling af Dranellas kollektioner, modefotos og modelskitser bliver historien om Dranella og den tid, virksomheden var en del af, fortalt i ord og billeder. Etnolog Marie Riegels Melchior, historiker Kirsten Toftegaard og designer og Søs Drasbæks niece Anne Damgaard udfolder fortællingen om Dranella fra de første designs i 1960’erne over storhedstiden i 1970’erne og 1980’erne, til virksomheden blev solgt i år 2000. Modeskribenten Lotte Tegner Freddie beskriver i sit forord det danske modeeventyr, som Dranella var med til at forme.

Ofte er det arkitekten, der får æren for de mest fantastiske bygninger. Jørn Utzon var manden bag Operahuset i Sydney. Richard Rogers og Renzo Piano tegnede Centre Pompidou i Paris. Hvad man imidlertid ofte glemmer er, at vi også skylder ingeniøren tak. For det er ingeniøren, der med sine formler og tekniske viden gør det muligt at få bygninger eller broer til at stå på jorden – og til at blive stående. Det er arkitektens vision, der skaber bygningen, men ingeniørens rolle er afgørende. Magien opstår, når arkitektens fantasi møder tyngdekraften – dér skabes de største værker.

Forfatter og arkitekturkritiker Holger Dahl har været kloden rundt for at finde nogle af de steder, hvor arkitektur og ingeniørkunst smelter sammen i det sublime. Gennem tolv udvalgte bygningsværker – heriblandt Pantheon, Sydney Operaen, Guggenheim Bilbao og Storebæltsbroen – viser han, hvordan teknisk kunnen og æstetisk vision kan forenes. Med bogen vil han åbne vores øjne for det tætte samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – og nuancere den sejlivede forestilling om, at arkitekter drømmer, mens ingeniører alene sørger for det praktiske.

DE USYNLIGE PIONERER er en hyldest til ingeniøren.

For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv.

Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.