Strandberg Kunst & Kultur

Bjørn Nørgaard har sat et markant aftryk på dansk kunst med sine monumentale værker og eksperimenterende udtryksformer. Men en væsentlig del af hans praksis eksisterer kun i erindringen; mange aktioner, installationer og tableauer blev skabt til et bestemt sted og øjeblik, for eksempel Børsaktionen i 1969 og Hesteofringen i 1970.

Hver dag må vi begynde forfra genfortæller disse flygtige værker gennem fotos, presseomtaler, øjenvidneberetninger og kunstnerens egne refleksioner. Repetition spiller en central rolle i denne del af hans virke, hvor tidligere elementer optræder igen og igen i nye sammenhænge. Gentagelserne afslører væsentlige aspekter af Nørgaards praksis – fra materialevalg og samarbejdsformer til hans dialog med samtiden.

Bogen er skrevet af kunsthistoriker Peter van der Meijden og kurator Magnus Thorø Clausen. Peter van der Meijden har speciale i 1960’ernes og 1970’ernes flygtige værkformer, blandt andet Fluxus, happenings og Mail Art. Magnus Thorø Clausen har arbejdet med installationskunst og performance i en lang række internationale udstillinger.

For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv.

Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.

Hvor begynder Tal R’s maleri?

Var det, da et par kunstnere fra Køln besøgte kunstakademiet i København i 1998? Var det mødet med 1990’ernes videokunstnere, der viste en ny vej for det figurative maleri? Eller begyndte det længe før akademitiden med et maleri af lyserøde nazister?

I mere end 25 år har Tal R været en uomgængelig figur på den danske kunstscene. Lige fra starten drømte han om at male og om at fortælle historier, også selvom tiden ikke var til ”den store fortælling” og da slet ikke i maleriet. Man måtte ”sidelæns ind i maleriet”, som Tal R udtrykker det. Tal R Maleri er den første samlede præsentation af hans mangefacetterede maleriske praksis. Den følger det formskiftende maleri fra 1990’erne og frem til i dag, hvor Tal R er internationalt anerkendt som en markant fornyer af det figurative maleri.

Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag in...

For storbydigteren Søren Ulrik Thomsen er København smukkest i regnvejr og oplyst af neon. Hans tekster fremkalder billeder af en sanselig, kompakt og elektrisk by fuld af hverdag, erindring og uforudsigelige eventyr.

Siden 1980’erne har Thomsens skildringer af København både vakt genklang og opsigt. I sine essays retter han en skarp kritik mod fænomener som gentrificering og forskønnelse – kræfter, der truer med at udhule den moderne storby – og minder os om den mangfoldighed, vi risikerer at miste.

I denne biografi fortæller forfatteren Kirsten Toftegaard hele historien om en af dansk kunsthåndværks vigtigste skikkelser: Marie Gudme Leth. Marie Gudme Leth (1895-1997) var blandt pionererne, der i slutningen af 1920’erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun skabte en række klassiske stoftryksmønstre, der åbnede danskernes øjne for farverige tekstiler fyldt med humor og livsglæde. Tekstilerne var uhyre populære i tiden, og populariteten blev ikke mindre, da hun solgte tre mønstre til Dronning Ingrid, som blandt andet blev benyttet til gardiner til de tre små prinsessers værelser på Amalienborg og til møbelstof til Dannebrog.

Gudme Leths mønstrede stoffer blev præsenteret på de mange kunsthåndværkerudstillinger, der blev afholdt overalt i landet. Desuden deltog hun i den bølge af udstillinger i udlandet, der med stor succes præsenterede dansk kunsthåndværk. Gudme Leth var en ambitiøs, selvstændig kvinde, der havde sit eget firma, Dansk Kattuntrykkeri, hvilket ikke var almindeligt i samtiden. Hun var en forgangskvinde, der offentligt italesatte kvinders ret til uddannelse og beskrev for pressen vanskelighederne ved sit fag. I Berlingske Aften kritiserede hun i 1946 Varedirektoratet i forbindelse med forsøget på at få eksporteret trykte tekstiler til udlandet:

Frederik Næblerød (f. 1988 i København) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018. Han har en lang række danske og internationale udstillinger bag sig. All Walks of Life (2025) på ARKEN Museum for Samtidskunst i Ishøj er kunstnerens hidtil største soloudstilling. Næblerøds værker indgår blandt andet i følgende institutioners samlinger: Horsens Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Telegraph Gallery i Tjekkiet. Næblerød er repræsenteret af Alice Folker Gallery i København. Han bor og arbejder i København.

Frederik Næblerød er en af Danmarks mest talentfulde unge kunstnere. Med sine værker inviterer han os ind i det spontane, absurde, groteske og humoristiske. I bogen kommer vi helt tæt på kunstnerens malerier og med ind i hans atelier i Københavns Sydhavn. Direktøren for Museum Jorn, Christian Kortegaard Madsen, stiller i sin tekst skarpt på det dæmoniske og forføriske i Næblerøds kunst. ”Der er ingen regler i Næblerøds verden, kun et åbent mulighedsrum,” skriver han i sin undersøgelse af det fantasifulde og naivistiske, der – ligesom hos blandt andre Cobra-bevægelsens kunstnere – løber som en rød tråd igennem Næblerøds værk.

Lars von Trier har siden 1980’erne fornyet filmkunsten radikalt. Med film og tv-serier som Riget (1994-1997), Idioterne (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013-2014) har han udfordret konventioner og genrer og forenet det kunstnerisk eksperimenterende med det bredt appellerende. Siden sin ungdom har Trier fundet inspiration i kunsten og skabt et billedarsenal, en kunstnerisk ’familie’, som har givet næring til hans film. På hvis skuldre udfolder en lang række af de kunstværker, der har haft en særlig tiltrækning på ham, og som han er vendt tilbage til igen og igen – fra August Strindberg og Carl Fredrik Hill til Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og Per Kirkeby. Med tekster af Karl Ove Knausgård, Lilian Munk Rösing, Erik Steffensen, Annette Rosenvold Hvidt og Anne Gregersen foruden Lars von Trier selv undersøger bogen forbindelserne mellem Triers film og hans forbilleder blandt de store nordiske billedkunstnere. På hvis skuldre giver et unikt indblik i den kunst, der har inspireret og formet en af vores tids største filmskabere.

I Sophie Duponts kunst bliver det usynlige sanseligt. Med åndedrættet som materiale og metode undersøger hun, hvad det vil sige at være til stede i verden. Hendes praksis bevæger sig mellem performance, maleri, skulptur, fotografi og installation og tager udgangspunkt i kroppen som både sansende og handlende – som målestok for tid, som sted for erfaring og som grundlag for relation.

Gennem gentagelse, rytme og langsomhed gør hun åndedræt, hvile, nærvær og relationer mærkbare. Hendes værker åbner rum, hvor det individuelle bliver fælles, og hvor små, præcise handlinger træder frem som former for omsorg, opmærksomhed og stille modstand i en accelereret samtid.

Med tekster af syv forfattere og et omfattende billedmateriale udfolder bogen Sophie Duponts kunstneriske praksis fra flere perspektiver.

Få af den moderne kunsts avantgardebevægelser har haft samme betydning for eftertiden som surrealismen. Da den nye kunstneriske retning tog form i 1920’ernes Paris, placerede surrealisterne værker på papir i hjertet af deres kunstneriske praksis. Igennem tegninger, skitser, collager og kollektivværker undersøgte de det ubevidste og impulsive.

Bogen ledsager udstillingen Surrealisme på papir på Statens Museum for Kunst, der præsenterer et bredt udvalg af surrealistiske værker på papir af nogle af bevægelsens hovedskikkelser. På godt 100 års afstand inviteres vi ind i dette særlige univers igennem en lang række værker og fire tekster, der stiller skarpt på bevægelsens aktualitet i nutiden og dens forhold til køn, biologi, natur og det okkulte.

Den Guddommelige Komedie blev skrevet af den italienske digter Dante Alighieri for mere end 700 år siden og er en af verdens mest kendte og samtidig bedste bøger. Det er en fortælling om en ugelang vandring gennem de tre dødsriger: helvede, skærsilden og paradiset.

I denne bog giver den danske billedkunstner Alexander Tovborg og forfatteren Ditlev Tamm nye og nutidige perspektiver på det klassiske storværk. Tovborg har gennem de seneste otte år fremstillet knap 100 farverige kobbertryk, der illustrerer de vigtigste episoder og personer fra komedien, og Ditlev Tamm genfortæller, forklarer og kommenterer handlingen enkelt og fængende og fortæller samtidig om Tovborgs billeder, sådan som han oplever dem. Sammen giver de en enestående introduktion til Dantes udødelige klassiker, der taler til både unge og ældre.

Alexander Tovborg (f. 1983) er billedkunstner, uddannet ved Kunstakademiet i København og Staatliche Akademie der Bildenden Künste Karlsruhe. Religiøse og mytiske symboler, fremstillet i naivistiske, forenklede former og indlejret i komplekse og farvestærke kompositioner optræder i hans værker som motiver på tværs af maleri, installation, skulptur, tegning, grafik og performance.

Ditlev Tamm (f. 1946) er forfatter, cand.mag., dr.jur. og dr.phil. og tidligere professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Forfatter, kommentator og samfundskritiker. Har udgivet talrige værker om dansk og europæisk historie og retshistorie, biografier, bøger om litteratur og teater og om Dante.

af Rasmussen Peder, bog (hardback)

I fremtiden vil ARKEN Museum for Samtidskunst ligge under vand på grund af de stigende have. Det er dén virkelighed, som er afsættet for Come Hell or High Water. Udstillingen iscenesætter ARKEN som et sunket skib under havets overflade – en ark for alle arter i en verden badet i blåt lys.

Bogen åbner med et billedværk af SUPERFLEX, der som en flip-bog viser stadier af smeltende is fra deres nye projekt The Ark Factory. Herefter følger en samtale om klimaforandringer og arternes sameksistens samt en billedsektion, der viser både ældre og helt nye værker af SUPERFLEX.

Siden 1993 har SUPERFLEX arbejdet som et kunstnerkollektiv. De er optaget af, hvordan sociale, økonomiske og økologiske strukturer kan transformeres. SUPERFLEX’ praksis spænder vidt og omfatter alt fra energisystemer og hypnosesessioner til menneskeskabte stenrev og planteskoler.

Ofte er det arkitekten, der får æren for de mest fantastiske bygninger. Jørn Utzon var manden bag Operahuset i Sydney. Richard Rogers og Renzo Piano tegnede Centre Pompidou i Paris. Hvad man imidlertid ofte glemmer er, at vi også skylder ingeniøren tak. For det er ingeniøren, der med sine formler og tekniske viden gør det muligt at få bygninger eller broer til at stå på jorden – og til at blive stående. Det er arkitektens vision, der skaber bygningen, men ingeniørens rolle er afgørende. Magien opstår, når arkitektens fantasi møder tyngdekraften – dér skabes de største værker.

Forfatter og arkitekturkritiker Holger Dahl har været kloden rundt for at finde nogle af de steder, hvor arkitektur og ingeniørkunst smelter sammen i det sublime. Gennem tolv udvalgte bygningsværker – heriblandt Pantheon, Sydney Operaen, Guggenheim Bilbao og Storebæltsbroen – viser han, hvordan teknisk kunnen og æstetisk vision kan forenes. Med bogen vil han åbne vores øjne for det tætte samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – og nuancere den sejlivede forestilling om, at arkitekter drømmer, mens ingeniører alene sørger for det praktiske.

DE USYNLIGE PIONERER er en hyldest til ingeniøren.

Lars von Trier (f. 1956) har sedan 1980-talet förnyat filmkonsten radikalt. Med filmer och tv-serier som Riket (1994–1997), Idioterna (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003) Melancholia (2011) och Nymphomaniac (2013–2014) har han utmanat konventioner och genrer, samt förenat det konstnärligt experimenterande med det brett appellerande. Sedan ungdomen har Trier funnit inspiration i bildkonsten och skapat en bildarsenal, en konstnärlig ”familj”, som har gett näring åt hans filmer. På andras axlar skärskådar ett flertal av de konstverk som har haft en särskild dragningskraft på honom, och som han har återvänt till gång på gång – från August Strindberg, Carl Fredrik Hill, Edvard Munch och Vilhelm Hammershøi till Per Kirkeby. Med texter av Karl Ove Knausgård, Lilian Munk Rösing, Erik Steffensen, Annette Rosenvold Hvidt och Anne Gregersen, förutom av Lars von Trier själv, undersöker boken kopplingarna mellan Triers filmer och hans hjältar bland de stora, nordiska bildkonstnärerna. På andras axlar ger en unik inblick i den konst som har inspirerat och format en av vår tids största filmskapare.

Billedvæveren Anna Thommesen (1908-2004) skabte igennem fem årtier et enestående bidrag til billedkunsten i Danmark. I et særegent geometrisk formsprog vævede hun billedtæpper til såvel private hjem som offentlige institutioner. Med tekster af både danske og internationale skribenter og med flere end 100 værker – fra tæpper og akvareller til mønstertegninger og garnprøver – kaster bogen nyt lys over kunstnerens liv og værk og diskuterer vævningens særlige plads i den moderne kunsts historie.

Da Kodak lancerede en ny type kamera i 1963 under navnet Instamatic, blev det nemt og billigt at tage billeder. I de følgende årtier fandt hverdagsfotografier af ferier, børn, højtider, biler og tv vej til fotoalbummets plastiklommer som aldrig før. I årevis fremkaldte og gemte man visuelle vidnesbyrd om livet i fotoalbum, som blev vist frem for familie og venner og senere generationer. Med digitaliseringen af fotografiet har denne praksis ændret sig radikalt, samtidig med at vi tager flere billeder end nogensinde før.

Med afsæt i familie­albummet undersøger Mette Sandbye fotografiets rolle i middelklassens hverdagsliv – fra velfærdssamfundets fremvækst i 1960’erne til i dag. Med fokus på private fotoalbum stiller hun skarpt på, hvad vi har taget billeder af, hvordan og hvorfor, og hvad disse billeder kan fortælle os i dag. Med udgangspunkt i fotos af alt fra ferier til fester og familieforøgelser undersøger Sandbye, hvordan vores private fotos kaster nyt lys over vores fælles hverdagshistorie.

Himmelstykker er en hyldest til dansk kirkearkitektur i det 20. århundrede – en periode, hvor behovet for nye kirker voksede, i takt med at samfundet og danskernes tro udviklede sig.

Denne bog beskriver som den første den danske samtidskunst, som den harudviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en rækkeunge...

Arkitekten og møbeldesigneren Finn Juhl (1912-89) tilhører kernen af danske designere i det, der er blevet kaldt ”dansk designs guldalder”. Hans møbler, indretninger og udstillingsdesigns blev tidligt internationalt anerkendt. I en årrække, især i 1950’erne, var han den centrale skikkelse i skabelsen af begrebet Danish Design, som kom til at betegne både en eksportsucces, og det bidrag til den særlige udgave af modernismen inden for arkitektur, design og kunst, der blev et af det skandinaviske velfærdssamfunds markante træk.

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er verdensberømt for sine interiørbilleder i en vidunderlig skala af gråtoner fra Strandgade 30 på Christianshavn, hvor han og hans hustru, Ida, boede fra 1898 til 1909. Lejligheden fungerede som Hammershøis atelier, og Ida var et yndet motiv – ofte med ryggen til.

Med afsæt i fortolkninger af Hammershøis billeder af mennesker, interiører, arkitektur og landskaber er Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi en fascinerende fortælling om en kunstner, der bruger lyset i skildringen af omgivelserne og forsøger at åbne dørene til en indre verden.

I bogen bruger Henrik Wivel sin omfattende viden om Hammershøis værk og epoken, han levede i, til at trække perspektiver til samtidens kunstneriske tankeformer og deres aktuelle nærvær.

Hvad skal dine gæster se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Arkitekten Marie-Louise H...

Lige siden hendes ungdom har kunst betydet noget helt særligt for Dronning Margrethe, og det nære samarbejde mellem maler og model og deres fælles interesse for kunsten spiller en tydelig rolle i mange af værkerne.

I vinteren 1835-1836 rejste maleren Martinus Rørbye og arkitekten Gottlieb Bindesbøll til Konstantinopel, det nuværende Istanbul. På dette tidspunkt var byen endnu ikke et populært rejsemål for europæiske kunstnere, og rejsen blev derfor enestående i dansk kunsthistorie.

Bogen kaster lys over rejsen i en tid i forandring og undersøger både mødet med den osmanniske verden og den betydning, rejsen fik for Rørbyes og Bindesbølls kunstneriske virke. Det er fortællingen om to pionerer, der drog mod det ukendte – og som vendte hjem med tegninger, der i dag er unikke vidnesbyrd om Konstantinopel.

Dranella er ikke blot et navn i rækken af danske modebrands. Dranella er et vidnesbyrd om en tid, hvor grundlaget for dansk tøjdesign ændrede sig radikalt. Fra en gård i Fredericia skabte Søs og Ib Drasbæk i slutningen af 1950’erne en modevirksomhed, der som den første i Danmark producerede modetøj til ’almindelige’ unge mennesker.

Med udgangspunkt i Museum Midtjyllands enestående samling af Dranellas kollektioner, modefotos og modelskitser bliver historien om Dranella og den tid, virksomheden var en del af, fortalt i ord og billeder. Etnolog Marie Riegels Melchior, historiker Kirsten Toftegaard og designer og Søs Drasbæks niece Anne Damgaard udfolder fortællingen om Dranella fra de første designs i 1960’erne over storhedstiden i 1970’erne og 1980’erne, til virksomheden blev solgt i år 2000. Modeskribenten Lotte Tegner Freddie beskriver i sit forord det danske modeeventyr, som Dranella var med til at forme.