Forlaget mellemgaard Kunst & Kultur

Johnny Madsen er ikke blot kendt og elsket for sin musik, men også for sin finurlige, magiske og til tider surrealistiske pen. Teksterne emmer ikke bare af jordnære betragtninger med afsæt i jysk vestkystkultur, men tegner også kosmisk-mytologiske stemninger af en anden verden. Gennem et rigt billedsprog af høj poetisk værdi er Madsen inde at røre ved alle de områder, der hører menneskelivet til på godt og ondt.
Det lyriske digt taler uden om, ved siden af og ud over dagligdagens konkrete sprog. Det åbner op ind til nye universer, hvis sprog og beskaffenhed vi måske er knap så fortrolige med – også i rocklyrikkens verden. Al god kunst udfordrer det selvindlysende og kalder således på at blive afkodet. Med indgående analyser, tolkninger og kommentarer tager denne bog dig med hele vejen rundt i Madsens underfundige tekstunivers – med plads til både begejstring, inspiration, undren og måske ovenikøbet overrumplende ahaoplevelser undervejs.

Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis end filosofien og senere videnskaben har kunnet.

I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne.

Potsdam i kunsten – Kunsten i Potsdam. En kulturhistorisk guide
Den første guidebog på dansk om byen med UNESCO verdensarv-prædikat og de mange slotte fra barokken, rokokoen og historicismen
Det hollandske, franske, russiske, norske, mauriske og kinesiske Potsdam
Den dramatiske historie fra preussisk garnisonsby, værtsby for konferencen i 1945 om Tysklands deling, delstatshovedstad i DDR med Stasi-militærby, grænsebro med spionsudvekslinger og genopbygninger efter krigen
Turforslag med QR-koder til byvandringer, slotsparker, naturområder, sejl-. og sporvognsture Museer, gallerier, gadekunst og kunst i parkerne. Historiske ”vidner”, regenternes kulturelle indflydelse, stilbegreber og mytologiske forklaringer
Farveillustrationer med kunstværker fra byens museer og områder.
Uddrag af bogen
Man kunne begynde ved den flade sten på den østlige forside af slottet Sanssouci. Her er en imponerende udsigt over slotsparken med fontænen i forgrunden og Potsdam længere bagved. Sandsynligvis ligger der mindst én kartoffel på stenen, og op ad dagen kommer der gerne flere. Under stenen ligger Frederik d. Store begravet, og da det var ham, der anerkendte kartoflens betydning i Preussen for at undgå hungersnød under krige, skal han tiltænkes en af sine kære afgrøder. Under de 11 andre stenplader er kongens hunde begravet.
Fra sit slot kunne Frederik d. Store skue ud over sin park langt fra det kolde slot i Berlin og en skiden by med besværlige ministre og generaler. Husk selv at medbringe en kartoffel, læg den sammen med de andre kartofler, og nyd udsigten med ham.

Man kan komme langt væk og ud til fjerne egne, hvor der er meget at se og opleve, men man kan også koncentrere sig lidt om det nære og de nærmeste seværdigheder, og det kan være lige midt i Danmark på en ø, hvilket er Fyn, der er fyldt med diverse interessante lokaliteter. Her er sten, som minder en om personer og begivenheder, steder, som man kan besøge og i kølvandet herpå få sat tankerne i gang, og det hele samles til diverse stemninger i ens hoved, som man aldrig glemmer igen. Det er bogens formål at komme omkring mange af disse sten, steder og stemninger på Fyn, og det sker i kronologisk orden og altså med blik for de historiske, filosofiske, geografiske og naturligvis eventyrlige forhold og tilgange. Fyn er et enestående koncentrat af tænksomme personligheder, smukke seværdigheder og naturens mangfoldigheder.

Uddrag af bogen
Læsningen tog således sin begyndelse på Rytterskolerne for de små rytterbørn, som snildt kunne udvikle sig til store læseheste, og der findes som bekendt mange former for læsning, for der er højtlæsning, lektielæsning, eksamenslæsning, frilæsning og pligtlæsning, men enslydende for dem alle er, at man lader sig fylde af et univers, der snart kan fylde en op med nye tanker, hvorfor man tanker op og typisk får fornyet energi. Man kan vinde prinsessen og det halve kongerige, men bedre er det at finde den hele kongstanke, mens man læser om prinsessen på ærten, og den ædle dannelsestanke levner ikke plads til princip- eller paragrafryttere, men man behøver ikke at ride samme dag, som man sadler.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen.
Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig.
Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter.

Uddrag af bogen
Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov.
Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser.

Rå og uredigerede skitser fra et live med Pen and Paper-rollespil. Når fantasien fik frie tøjler rundt om rollespilsbordet, kom de mest underligste og mystiske skabninger til live på papiret. Dette er ikke en bog med de pæne og færdige illustrationer, men med de rå, grove og ufærdige streger, der måske er begyndelsen på noget mere ...

Bogen søger ind i 14 fortællinger, der har betydet meget i vores kulturelle horisont, og som er blevet skildret igen og igen i 1800-tallets billedkunst. Nogle er fra antikken, andre fra litteraturens verden, andre fra det kristne univers. Det er historierne om Roger og Angelica, Apollon og Daphne, Wilhelm og Mignon, Faust og Gretchen, Jason og Medea, Ferdinand og Miranda, Hamlet og Ophelia, Susanne og de ældre, Paolo og Francesca, Dante og Beatrice, Salome og Johannes Døberen, Tristan og Isolde, Sappho og endelig faunen. Den gode kunst skaber aktive dialoger med myterne. Hvad sker der med kvindeskikkelserne i kunstnernes fortolkninger? Hvordan bringes myterne i spil, så 1800-tallets komplekse virkelighed også anes i billederne? Er der muligheder for at folde sit væsen ud? Hvordan er forholdene mellem realiteter og ideelle forestillinger?

Der er bred enighed om, at vi er nået til et punkt i historien, hvor vi nærmest har sat os i Guds sted, og hvor verden til gengæld reagerer ved at vende os ryggen. De fyrre kunstnerportrætter i denne bog taler ind i den situation. De har form af lyrisk meddigtende dialoger mellem forfatteren og kunstnerne. Derved udfoldes og synliggøres det, at kunstnerne hver på deres måde – og fra alle tider og verdenshjørner – har visioner om verden, som den er i sin egen ret bagom alle vore nyttestyrede og profitorienterede billeder af den. Det er dét lyriske blik, der som et første skridt skal afløse det kyniske, hvis visionerne fremover skal være andet og mere end længsler.

Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have-...

I 1920’erne fulgtes sangere med kurdiske partisaner i et oprør for musikalsk at tilskynde dem til angreb på britiske styrker og ”ødelægge fjendens moral”. Siden har kurdisk musik og politik været uadskilleligt forbundet. Med musik som våben giver læseren et indblik i historien bag kurdisk musik. Samtidig beskriver bogen, hvordan Nasir Rezazî, Şivan Perwer, Aram Tîgran, Hama Jaza, de såkaldte dengbêj osv. bidrog til at bevare et sprog og en kultur, der søgtes udryddet af regimerne i Bagdad, Damaskus, Ankara og Teheran. Bogen er dedikeret til de kurdiske sangere Ahmet Kaya (1958-2000), Erdewan Zaxoyî (1957-1986), Merziye Rezazî (1958-2005), Mihemed Şêxo (1948-1989) og Hama Jaza (1949-2010).

Uddrag af bogen
Sangeren Ahmet Kaya vandt flere priser i Tyrkiet. Under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte han: ”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album, som jeg for tiden arbejder på, og som snart udkommer og jeg vil lave en musikvideo til den. Jeg ved, at der iblandt jer er ærefulde tv-folk, der vil vise denne musikvideo. Vi er nødt til at erkende den kurdiske realitet.” Herefter blev han verbalt angrebet og udsat for en lynchstemning af sangere, heriblandt det tyrkiske nationalistiske popikon Serdar Ortaç og Grup Ayna og mediefolk, som Şenay Düdek.

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm.
Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.
Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.
Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.

Uddrag af bogen
Nye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.

H.C. Andersens livskunst inviterer dig til at digte dit liv, som H.C. Andersen gjorde det. Det vil sige at gøre dit liv til et eventyr ved at samle in...