Kriminalroman – velskrevet og raffineret udført, den vil sikkert henvende sig til et litterært publikum, men kan læses af alle. Det er et spændende plot, fint udviklet, og så er der pludselig en hæsblæsende og bloddryppende sag for den lækre – men let flegmatiske – kriminalkommissær Amadeus Bergstrøm og hans kønne assistent Celina; et godt makkerpar. Mon der er en fremtid for de to? Foruden at spadsere ud i den hvide verden støder vi også på overlægens tørstige familie og hendes rå og hårdtslående bror samt Bea: varm, viljefast og vedholdende. En solid, klassisk kriminalroman… Og så siger jeg ikke mere!

Uddrag af bogen
Hun smilede sit selvforherligende lille smil, som var mere indgroet end klædeligt. Målrettet øgede hun farten. Den røde kjole ville stå godt til hendes lange, sorte fletning. Eller armybukser og nedringet T-shirt. Hun vidste, hun så godt ud - pæn på en jævn måde. En stærk økonomi havde hun forstået at erhverve sig som læge - nu ledende overlæge og forsker gennem snart 30 år. Fuld af selvtillid drejede hun gashåndtaget i bund. Hun var få sekunder om at blive et hoved kortere.

Margaret Windfield, kaldet Maggie, sendes som 17-årig på en kostskole, så hun kan lære at styre en fin husholdning. Inden afrejse kommer hendes mor ved en fejl til at fortælle, at der ligger en forbandelse over familien. Det er Maggie, der som ældste datter skal ophæve den. Maggie vil ikke afsted, så for at lokke Maggie afsted lokker moderen med, at Maggie vil få fortalt små bidder af familiehistorien, når hun er hjemme på ferie.
I Maggies første ferie dør hendes forældre, og lillesøsteren ligger i koma. Maggie er sønderknust. Ikke nok med, at hun har mistet sin familie, men også historien om forbandelsen. Nu ved hun ikke, hvordan hun skal klare den opgave, hun har fået. Efter ti år modtager Maggie et mærkeligt brev, der fører hende tilbage til kostskolen og familiens forbandelse.
Kan Maggie og hendes hjerteveninder ophæve forbandelsen, eller er det for sent?

Uddrag af bogen
”Imens jeg var i Brasilien hos Jarvistammen, lærte jeg en del af den kvindelige shaman. Hun viste mig et træ. Det er i familie med vores kirsebærtræ. Og når man kogte det, fik det sindet til at udvide sig.”
”Hvad? Skal vi nu til at tage euforiserende stoffer?” udbrød Amy.
”Amy, man bliver ikke påvirket som med de stoffer, unge mennesker tager i dag. Det virker på den måde, at man får udvidet sit synsfelt og sin opfattelsesevne. Jeg prøvede det i Brasilien hos Jarvistammen. Og jeg fandt mærkeligt nok en løsning på et problem, som jeg havde gået og tænkt på længe.”
”Nå, havde det noget med en kærlighedsaffære at gøre?” spurgte Amy.
”Nej, det handlede om, at der var noget medicin til sklerosepatienter. Der findes en del medicin til disse patienter, men jeg havde en anelse om, at en blomst eller et træ kunne være mere virksomt. Men jeg kunne ikke binde trådenes ender sammen. Men det skete, da jeg fik lavet te af barken fra dette kirsebærlignende træ.”

Denne digtsamling giver både hints og opsange til lige at se på sig selv i et andet perspektiv, end man måske plejer at gøre. Udadtil er vi alle gode mennesker, men mange os kan godt være de rene djævle indeni, derfor kan man netop godt vende spejlet og spørge sig selv: ”Hvem er jeg, og hvordan taler jeg til og agerer over for andre mennesker?” ¨
Mange mennesker giver en hårdtrammende bemærkning, som gør andre ondt. Er det sådan, vi vil være mod andre, eller er vi noget helt andet end det, vi viser udadtil? Det skal disse digte hjælpe til med at finde ud af.

Uddrag af bogen
Høj og værdig

Høj eller lav, tynd eller tyk
det er svært at lægge ryg
til folks ubetænksomme kommentarer
ikke mindst når de ikke kan tage vare
på deres egne ord.

De mundtlige skud fra bredsiden, og elevatorblikket
hvad er egentligt henblikket
med at genere de høje
en alvorlig opsang, til jer må man føje
hvordan man end ser ud
må der sendes et alvorligt bud
om at acceptere mennesket, som det er

Grundene bag deres højde og drøjde kan være alvorlige
tænk på det, i stedet for
at sige onde, unødvendige ord
vend spejlet

Bjørn Agger er søgt væk fra Station City på Vesterbro i vrede over sin nye chef. I stedet opererer han nu i den nyoprettede afdeling, Task Force One, mod organiseret kriminalitet, og her kommer Bjørn Agger og hans nye team ikke til at kede sig.
Kriminelle grupper uden hæmninger optrapper deres bestræbelser på at skaffe penge til udvidelse af deres domæner. Østeuropæisk prostitution i Sydhavnen, pengeautomater, som sprænges i luften, et større millionkup mod en posttransport og indvandrergrupper, der afpresser folk. Der er nok at se til for Bjørn Aggers Task Force One, og da den italienske mafiagruppe ’Ndrangheta fra Calabrien rykker mod Nordeuropa og indleder en række kriminelle aktiviteter i samarbejde med en dansk pengegrisk skibsreder, bliver sagerne ikke mindre indviklede.
Den danske reders skibe benyttes til dumping af kemikalier ved den somaliske kyst, mens mafiagruppen står for salg af kokain til cafeer, fusk med lønsedler og afpresning for at få givtige kontrakter til infrastrukturen i EU, og en gruppe somaliske pirater kaprer fejlagtigt skibet Klare Bork og tager gidsler. Det danske krigsskib Absalon må i aktion, men kan krigsskibet nå det? Og hvem får først fat i den kopi af aftalen mellem skibsrederen og mafiaen, som ligger gemt på et usb-stik i en bankboks – og hvordan?

Uddrag af bogen
Som noget nyt begynder vi at levere mere kokain til en fast kundekreds, men det helt nye bliver, at vi skal være med til at dumpe kemikalier og radioaktivt materiale på kysten ud for Somalia,” sagde han og gjorde tegn til, at de skulle skåle.”Somalia,” udbrød flere overrasket.
”Ja, jeg kan godt forstå, at I undrer jer, men årsagen til, at vi skal være med, er, at ’Ndranghetaen bruger et dansk rederi ved navn Borg. Ejeren er en person, som er fuldstændig kold og uden hæmninger med, hvad hans skibe sejler med, bare det giver penge, og det gør det.”
”Er han til at stole på?” spurgte Constantin.
”Det går jeg ud fra, for han er da stadig i live. Jeg ved, at han har sejlet med mange våben og sprængstoffer for terrororganisationer, så mon ikke.”
”Hvordan får vi kokainen ind i Danmark, Don Edmondo?” spurgte Giacomo.

Er legender historier fra fortiden eller varsler om ting, der er i vente for de udvalgte? Circunaren Triparba og felinen Kirana befinder sig pludselig langt væk fra trygge rammer og skal forholde sig til både hvem og hvad, de tror på. Ligeledes virker det til, at de skal finde nogle af de svar, de søger, i storbyen Taj, som ingen af dem nogensinde har besøgt. Så hvad gør man, når man kommer fra en lille, isoleret by og pludselig befinder sig langt væk fra hjem i en verden, man knap nok kender? Deres valg kan komme til at få betydning for langt flere end dem selv.

Uddrag af bogen
Skulle det blive nødvendigt, var der flere knive her, tænkte han ved sig selv. Ikke at han håbede at få brug for dem.
Gemt af vindueskanten betragtede Triparba i lang tid den åbne platform, uden at der skete noget. Lige inden han skulle til at slå sig selv oven i hovedet for at være paranoid, dukkede der et væsen op ude på pladsen.
Triparba kiggede intenst på det. Det havde rejst sig op og stod ude i det fri. Han tænkte tilbage på alle de fortællinger, han som lille havde hørt fra scenen i Patuna uden dog at komme i tanke om en eneste beskrivelse, der kunne sætte et navn på den race, der stod ude på platformen.

Havenisserne, skovnisserne og skibsnisserne skal være sammen til fest i haven. Der skal laves julepandekager, risengrød, og desuden skal der findes et meget fint juletræ. Nisserne skal være færdige til festen, og her skal alle spise og drikke. Traditionen indeholder også forskellige julesange, og mange børn skal være sammen for at synge.
Sang er dannelse, når børn får mulighed for at engagere sig i dem. Og især skal alle synge gamle og nye julesange.
Jule- og sangbog for børn fra 3-6 år.

Bjørn Agger og hans kolleger på Station City får atter nok at se til, da en ældre dame bliver brutalt overfaldet og slået ned ved Valby Langgade Station. Gerningsmændene er Mehmet og Adem, som også fifler med at transportere hash for en større leverandør på Christiania. De har flere voldelige røverier på samvittigheden, men kommer i problemer, da et af deres ofre er mor til den sadistiske advokat, Ulrik Langer. Han engagerer et par østeuropæiske kriminelle til at finde Mehmet og Adem, og snart eskalerer det hele i blod og drab. Bedre bliver det ikke, da Adems bror, den fængslede voldsmand Süleiman, under dramatiske omstændigheder slipper væk fra fire fængselsbetjente under et besøg på Hvidovre Hospital. Nu går den vilde hævnjagt den anden vej, alt imens advokaten Ulrik Langer soler sig i Spanien eller fester på diskotek Black Pearl i København sammen med lyssky pengefolk. De kaldes ’Guldgraverne’ og har flere økonomiske interesser i det københavnske prostitutionsmiljø og hashklubber.
Voldsspiralen er fjerde bind i serien om kriminalassistent Bjørn Agger fra Station City på Vesterbro i København.

Uddrag af bogen
”Hvorfor overfaldt I den gamle dame?” lød et af spørgsmålene til ham.
”Det kender jeg ikke noget til,” løj Mehmet.
”Hvem var du sammen med?” blev der spurgt, men han svarede stadig udenom.
”Nu svarer du på vores spørgsmål, ellers kommer det til at gøre ondt, og jeg mener ondt,” sagde manden.
”Jamen jeg har jo sagt, at jeg ikke kender noget til sagen,” jamrede Mehmet sig. Der gik ikke meget mere end ti sekunder, så blev han ramt hårdt over højre skinneben. Det var et slag med en baseballkølle, og det var så hårdt, at han fik et synligt benbrud.
”Svar så, din hund!”
”Jamen jeg kender intet til sagen.”
”Det gjorde den gamle dame heller ikke. Hvem sparkede hende omkuld på gaden?"

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte.
Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror?
Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå
tilværelsens gang.

Vejen til Asandur er en ny bog i fantasyserien om A San Dur, Den udødeliges hule. Warn er en af de få jægere fra Doggerland, der overlever, da katastrofen rammer, og området oversvømmes. Han har vidst fra ganske ung, at han er anderledes end alle andre.
På sin rejse mod højlandet udvikles hans evner gradvist, og det går op for ham, at han er udset til at spille en rolle i kampen mellem det gode og det onde. Han er ”Den udødelige”, han er A San.

En hjertevarm roman om at være et særligt sensitivt menneske – om følelsen af at være forkert – om at måtte udvikle sit talent i smug – og om at finde kærligheden. ”Du er alt for følsom, Laura! Vær dog ikke så sart! Stop med at være sådan en særling!”
Sådan har Laura hørt sin mor sige et utal af gange.
Med sit særlige karaktertræk føler Laura sig forkert. Hun og storesøsteren er som nat og dag, og Laura kan slet ikke leve op til morens ambitiøse forventninger.
Som barn finder Laura trøst og styrke hos det gamle bøgetræ i en lysning i skoven. Først som voksen, da hun møder tømreren Johan – og senere kirkens sognemedhjælper, Sara – begynder Lauras selvbillede at ændre sig.
Det bliver en lang, sej kamp for Laura at blive respekteret som den, hun er. Men en dag får hun et tilbud, som kan få afgørende betydning.

Uddrag af bogen
… Jeg kantede mig forbi nogle lavtsiddende grene og tog et par skridt ind i mørket. Her blev jeg stående et øjeblik, lukkede øjnene og lod alle de følelser, jeg havde suget op til overfladen denne morgen, fylde mig helt: ensomheden, følelsen af at være forkert og at blive forbigået, frygten, hånlatteren, forladthedsfølelsen af far, og de sårende ord: ”Du skal ikke være sådan en særling, Laura. Du er alt for følsom.”
Jeg lod det hele fylde mig så meget, at jeg kunne mærke smerten i brystet. Så krummede jeg mig sammen og gik langsomt videre ind i mørket.

Da Alan, Sandras mand, bliver fundet død, er politiet ikke i tvivl om, at der er tale om en banal rovmordssag. Sandsynligvis handler det om et møde med en prostitueret, der er gået galt. For Sandra er det som at blive kastet ud i et mareridt, hvor brikkerne i puslespillet ikke længere passer sammen. Hvem var den mand, hun havde været sammen med i tyve år? Var han et upåklageligt familiemenneske, en kærlig ægtemand og far, der også var afholdt på sit arbejde? Eller var han en hykler, der levede et dobbeltliv? I sin smertefulde jagt på sandheden opdager Sandra, at ikke blot hendes mand, men også alle andre omkring hende har noget at skjule. Og at det næste offer muligvis er hende selv.

Uddrag af bogen
Alan var blevet forfremmet til direktør for Executive Project Lead hos Telecta, et firma, der er specialiseret i at lave lufthavnstrafikstyringssoftware til kontroltårne. Kampagnen omfattede også flytningen af hovedkontoret for Washington for D.C. Et meget vigtigt karrierespring, et større og smukkere nyt hus, bedre skoler, eksklusive butikker, alt sammen kun få kilometer fra byen, som er hele nationens bankende hjerte. Det havde været begyndelsen på et vidunderligt nyt liv for ham og for familien. En drøm, der længe havde været planlagt og ønsket, og endelig, som i en slags eventyr, realiseret.
Indtil aftenen, hvor drømmen bliver afbrudt og bliver til et mareridt. Indtil en morderisk hånd havde grebet barberkniven, som med kirurgisk præcision overskar Alan Sandfords halspulsåre, hvilket fik ham til at få hjertestop af chok på grund af en alt for hurtig blødning.

Det brutale mord på den halvtredsårige single Claudia Longo i det eksklusive Parioli-distrikt i Rom ser ud til at være begået af en af hendes skiftende elskere. Den eneste, der ikke mener det, er kommissær Laura Damiani. Hun opdager en sammenhæng mellem dette mord og andre tilsyneladende ulykkestilfælde blandt enlige kvinder. Ofrene var alle kunder på et sofistikeret mødested ved navn Single. Laura kan kun få klarhed over sagen ved at infiltrere klubben som kunde uden sine overordnedes viden. Det bliver begyndelsen på en hallucinatorisk rejse ind i et natteliv, der udgøres af overskridelse, laster og unævnelige hemmeligheder. Det giver Laura anledning til at kaste et blik på sit eget liv, der konstant befinder sig i krydsfeltet mellem total dedikation til arbejdet og drømmen om et mere tilfredsstillende privatliv. Men hun bliver også nødt til at forholde sig til den konkrete virkelighed: Der er stadig en morder derude. Og hans næste mål ser ud til at være hende …

Uddrag af bogen
På reposen på tredje sal hilser en agent fra den videnskabelige afdeling, som Laura kender af udseende, hende med et nik og rækker hende hendes to blå plastikovertræk til skoene. Hun nikker og tager dem på. Døren til lejligheden står på vid gab, og politikvinden bemærker, at den er af valnød, dobbeltfløjet, med den gamle lås tilsyneladende intakt, og et par sikkerhedskæder indvendig. Hun går ind og klatrer over en enorm pyt af stivnet blod, omkring hvilken to mænd i hvide overtræksdragter tager prøver. En rød blodstribe starter fra pølen og farer vild langs en korridor brolagt med gamle marmorfliser. ”
Ah, Damiani, du er ankommet … Kom, kom bare, kom ind!”
Det er en stemme med en tung sardisk kadence, der kalder på hende. Laura genkender ham, det er vicekommissær Guido Satta, administrerende chef for det Mobile Korps.

Frihed i fællesskab er skrevet med henblik på at skabe overvejelser og forståelse igennem diskussioner rettet mod samfundsorganiseringsomtænkning på lokalplan såvel som globalniveau.
Grundlæggende menneskelige ønsker, behov og særegenheder tages op i særskilte afsnit som baggrund for videre drøftelse af verdenssamfundsorganiseringen, der forventes indrettet efter den forståelse, som fællesskabets debatter, relateret til menneske og omgivelser, når frem til på baggrund af afsnittene om mennesket, økonomi, fødevarer og natur. Det enkelte afsnit forholder sig områdekritisk rettet mod bestemte samfundsdele, der med fordel kan drøftes med målsætningen om større indblik og sammenhængsforståelse samt overordnet økonomisk indsigt som grundlag for demokratiske økonomidrøftelser og beslutninger.
Vi mennesker har som opgave at indrette samfundet tilpasset den fælles omgivelses- og menneskeforståelse, man via gensidig demokratisk debat er kommet frem til, der sættes i stedet for den nuværende økonomistyring, som foregår på baggrund af menneskets grådighed og er medvirkende til skævfordeling af verdens goder og maltraktering af demokratiet.

Uddrag af bogen
Økonomiparadigmet de seneste 300 år har ikke på nogen måde fordelt livsvilkårene ligeligt, da det enkelte menneske og det enkelte land kontinuert hovedsageligt har tænkt egoistisk, og spørgsmålet er, om man uden begrænsningslovgivning kan reducere i top og bund, således at der er flere rige på et lavere niveau og færre fattige på et højere niveau og ingen under en vis stipuleret bundgrænse? Markedsøkonomien sammenholdt med privatkapitalisme er som ide udmærket, men det er ligesom med Marx teorier, de dur ikke i praksis, når mennesket og det pulveriserende liv kommer ind over.
Økonomimodellen Verden forholder sig til og arbejder efter flytter jævnfør eksempelvis den franske økonom Thomas Piketty flere og flere ressourcer over til færre og færre ejere.

I Højerup på Stevns er der en mindelund, der dækker en lang periode fra Absalon til vort århundrede, og personer og begivenheder får hver en sten i lunden med nogle vise ord, der giver indsigt i, hvad der skete netop på det pågældende tidspunkt, hvilket også er angivet på stenen eller skiltet ved mindet.
Det er minder, som har haft stor betydning for såvel vores historie som samfund, og det handler om krige, modstand og nationalitetsfølelse, men der er tillige fokus på sprog, ordsprog og nationalsprog. Hvad angår nationalitet, så har Danmark været igennem lidt af hvert, hvorfor man snart bliver erindret om, at der har været deling, forening og genforening i vort land. Små citater, salmevers og replikker fortæller, hvilke spor de mange hændelser og personligheder har sat i historien, og det hele nuanceres via udblik, indblik og overblik i den interessante Højerup Mindelund.

”Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.” Dette citat af Albert Einstein indeholder bogens røde tråd.
Bogen tager os igennem tidernes holdning til bevidstheden og viser, hvordan ”det rationelle sind” gradvist har vundet indflydelse i samfundet, mens ”det intuitive sind” er blevet presset stadig mere i baggrunden. Vi ser, hvordan ”det rationelle sind” ikke ser dybden af hullerne i den videnskabelige verdensforståelse og ikke forstår budskaberne fra ”det intuitive sind” som f.eks. nærdødsoplevelser, børns erindringer fra tidligere liv, mirakler, uforklarlige energier og transcendente oplevelser. ”Det rationelle sind” ignorerer og mistænkeliggør disse budskaber i stedet for at inddrage dem i hypotesedannelsen om verdens grundstruktur.
Til sidst giver forfatteren os lidt håb. Måske er samfundet ved at få øje på ”gaven”.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

Uddrag af bogen
Hvor det moderne menneske kan risikere misdannelse på sjæl og krop i sine bestræbelser på den evige efterabelse og gøren andre mennesker tilpas, kan det kristne menneske opdrage, opelske og opbygge sig selv og hinanden i tiltro og tillid til, at næstekærlighed er det essentielle i eksistensen og basere sin dannelse herpå. Det bliver forsoneligt og overkommeligt, at indse, at man godt må nøjes med at være menneske, og den sandhed, tilværelse og Gud, som man selv ellers må konstruere, være og bære, hvis man ikke grunder i Kristus, den bliver i stedet til et solidt livsfundament, som man står sikkert og afbalanceret på. Der er givet frie hænder, når man står på de guddommelige egenskaber.

EN AF DANMARKS MEST TROVÆRDIGE POLITIKRIMI-FORFATTERE ER TILBAGE. ERIK HAUERVIG HAR VÆRET POLITIMAND SIDEN 1971 – OG I TI ÅR KÆMPEDE HAN EN DAGLIG KAMP MOD PROSTITUTION OG KVINDEHANDEL. NEMESIS ER FORTSÆTTELSEN TIL DET ONDE NETVÆRK OG NATURLIGVIS IGEN BASERET PÅ DE VIRKELIGE OPLEVELSER, ERIK HAUERVIG HAR HAFT SOM ANSAT VED STATION CITY PÅ VESTERBRO I KØBENHAVN.

To rockere bliver ofre for en bilbombe i slutningen af krimien Det onde netværk. Den ene er endda præsident for White Sharks, og nu skal de begraves i stor stil. Så her begynder Nemesis, og kriminalassistent Bjørn Agger og hans kollegaer må fortsætte opklaringen af bombeattentater, likvideringer, bandeopgør, hævnaktioner, kvindehandel, ulovlig prostitution, narkotikasmugling og alt det andet, de møder i deres daglige arbejde på Station City i København. Og bag det hele sidder bagmænd højt på strå og dirigerer store dele af den kriminelle verden – en verden, Erik Hauervig kan beskrive med en indlevelse som få, da han har stået i frontlinjen for at bekæmpe den det meste af sin livslange politikarriere.

Uddrag af bogen
Bjørn Agger er kriminalassistent på Station City på Vesterbro – omgivet af junkier, ludere og svindlere. Leon er småkriminel, Thor er rockerpræsident, Ole er advokat, Rada er bordelmutter og Amporn er prostituret. Fem vidt forskellige mennesker, der kun har det til fælles, at de til daglig færdes i et miljø, hvor vold er hverdag, penge betyder alt, og kvinder er en handelsvare. Og hvor politiet ofte ser magtesløse til, mens politikerne kigger den anden vej.

Stadier paa Livets Vei er et af de værker, som Søren Kierkegaard arbejdede meget intenst med, og som går tæt på hans egen livshistorie, hvorfor den kan ses som en slags grundbog for ham. Man får i bogen en glimrende tilgang til, hvad et liv, en eksistens og en menneskelig udvikling er. Efter Kierkegaards opfattelse gennemgår man typisk nogle stadier eller eksistenssfærer, der også har noget med modenhed at gøre. De fleste er æstetikere og livsnydere fra barnsben af, mens de fleste med tiden også bliver mere etiske og ansvarlige. Om man tager springet til det afgørende stadium i form af religiøsiteten, er ikke nogen selvfølge, men ifølge Søren Kierkegaard er det givet, at man kun får det godt med sig selv, såfremt man får et liv med Gud.

Uddrag af bogen
Da de fem herrer går fra selskabet, er det blevet morgen, og mens hestene spændes for vognene, som Constantin har stillet til deres rådighed, spadserer gæsterne en tur. De går ad en lille sti over en mark og kommer til en indhegnet have. Her ser de et lysthus, og man må ikke glemme påvirkningen af al vinen. Det får dem til at blive meget nysgerrige og også lidt dristige, for de skjuler sig i krattet, mens de titter ind ad vinduerne. De får øje på to mennesker, som Victor straks genkender, og han udbryder: ”Det er jo assessor Vilhelm og hans Frue.” På sådan en finurlig måde etablerer Kierkegaard en overgang fra æstetikkens råderum til etikkens virkefelt, for som i Enten – Eller er det den vej, vi alle (formentlig) skal, og assessoren har forstand på etik.

Dette er historien om, hvordan en lille, rund mand ender i et stort eventyr. Mandens navn er Homfle. Han bor på et bjerg – det kalder han det i hvert fald selv, men det er nok nærmere en bakke.
På en helt almindelig dag opdager han, at nogen eller noget har stjålet hans grønsager fra haven. Dette fører Homfle ud på, hvad der viser sig at være en større færd, hvor han møder konger og hekse, kæmper og trolde og nogle af de ting, der ligger der midt imellem.

Uddrag af bogen
“Plask!” sagde det, og en stor spand blev smidt i søen, så vandets spejlglatte overflade blev forstyrret og lavede mange små bølger. Skyggen hissede ad vandet og hev sin spand til sig med et hånligt “ha”, som var mørkt og dybt, ”ha”, nærmest ondt og modbydeligt. Homfle sad og tænkte: “Jeg har aldrig hørt et grin være så hadefuldt, hvad kan det være?” Homfle blev nysgerrig, men samtidig kunne han mærke en anden følelse. Han var bange, for første gang i sit liv, var han faktisk rigtig bange.
Men heldigvis var Homfles nysgerrighed større end hans frygt. Da den store, onde skygge begyndte at gå tilbage, hvor den kom fra, hviskede Homfle sagte til Bold: “Lad os følge efter den. Jeg vil vide, hvad det er for en.”

Min store passion i livet: jagt og vildmarksoplevelser i Canada, er grundlaget for denne bog. I 2003 udgav jeg: Bjørnejagt i Canada. Og allerede dengang var jeg bevidst om, at min lyst til at fortsætte oplevelserne nok aldrig ville høre op. I denne bog har jeg samlet en række fortællinger, som ikke bør lade læseren i tvivl om, at jagt i den canadiske vildmark ofte kommer til at handle om alt muligt andet – end jagt. For: Jagt er jagt. Det er ligesom med vejret. Der gives ingen garantier for succes. Men succes er også meget andet end et gevir på væggen eller et flot bjørneskind på stuegulvet. Det er med dette indtryk af mangfoldighed i tekst og fotos, bogens fortællinger bør læses.

Lea er 40 år, nyskilt og står midt i en kaotisk hverdag som enlig mor.

Gudme er stadig præget af sult og sygdom efter årene, hvor solen var dækket af den mørke askesky.

Mit liv før og efter rejsen belyses med fokus på de kulturelle og den personlige udvikling.

Der er meget, jeg ikke forstår. Hun rørte uroligt på sig og fortsatte: – Hvordan kan jeg nu være iklædt min sommerkjole?

Jeg kiggede på Bering og officererne og lavede mentale noter om hver enkelt. Vitus Bering var en 59-årig dansker, en meget religiøs mand.