Skulle han forgiftes til døde, skydes, hænges eller i fængsel for smugling af narkotika? Og ikke mindst – hvem skulle udføre strafaktionen?

Qaali flytter til Kenya og derefter til Danmark, hvor hun langsomt skaber sig et liv som flygtning.

aldrig ensom i naturen
måske blandt mennesker
aldrig i naturen

Der er så mange valgmuligheder, at du måske går og tænker over, det er at finde balancen.

De fire gutter, der udgør Slænget i Huleby, har nået en moden alder, og deres otium er nært forestående, men dette er nu ikke så let for dem alle at acceptere. Udfordringerne kommer for alvor tæt på, da de oplever, at ældre medborgere udsættes for kyniske kræfter, der vil lukrere på gamle menneskers behov for den sidste olie. Som sædvanlig må Dunner tage affære, hvis noget skal gøres – og sit otium kan han derfor godt glemme alt om for en tid.

Uddrag af bogen
“Vi burde faktisk nok have kaldt os selv den invasive art eller den neurotiske art, men det er ikke god latin … homo sapiens – det tænkende menneske – lyder bedre, synes vi!”

Blander sig med stråletårer der skinner igennem vandet og rammer sandbunden
Begravet i mindesand og låst fast i strømmen - lægges hovedet på blokken og øjnene forsvinder

Hvad gør os til dem, vi er? Og tør vi bryde ud af de rammer, vi har sat for hinanden – og os selv?
I Mirakelmageren møder vi en verden, der både rører hjertet og sætter tankerne i gang. Med intense følelser som skyld, skam, sorg og håb udforsker romanen de usynlige barrierer, der skiller os som mennesker – og de forbindelser, der alligevel binder os sammen.
Med en unik blanding af humor, varme og alvor kaster Mirakelmageren lys på alt fra skjult mobning til menneskets søgen efter magt og mening. Mirakelmageren rummer en skarp diskussion af social ulighed, minoritetsgrupper og konsekvenserne af vores handlinger, der fastholder det danske samfund i en “dem og os”-kultur. Hvordan påvirker vi hinanden? Er spiren til det onde i os? Opretholder vi vanetænkningen om, hvad der er rigtigt og forkert samt godt og ondt? Og tør vi bryde fri for at finde vores autentiske selv?

Uddrag af bogen
”Gud skabte koen og mennesket, mennesket skabte kunstig intelligens.”

”Amanda, himlen er der, hvor der er plads til alle. Helvede er der, hvor man har mistet sig selv i jagten på en tilstedeværelse, der ved målet viste sig at være en illusion. Der, hvor man ikke længere evner at mærke, hvad man har lyst til. Vi er nok alle et sted midt imellem.”

”Samfundsforførelse i form af illusioner.”

Kan du se hykleriet og det dobbeltmoralske? Hvordan tingende er nuancerede … også i forhold til at have liv på samvittigheden? Mange mennesker i samfundet lever på en løgn, de har fået fortalt om, hvordan samfundet er dybest nede. Og de sætter ikke spørgsmålstegn ved denne fortælling … Måske fordi sandheden visse steder vil gøre dem utrygge.”

Ups, tænker jeg – der fik jeg da vist jokket gevaldigt i spinaten. Klart nok, at sådan en relativ ung og uerfaren skidespræller som mig ikke skal stå og komme med råd til en af de gamle mestre.

Strømmen var en del af byen selvom Strømmen lå uden for byen; men Strømmen nåede helt ned til Sønderbro, og var man først der, så var man i byen.

Denne samling af eventyr er den femte i serien, hvor forfatteren lystigt fabulerer videre på indsamlede stumper af skrøner fra den fynske fortid. I attenhundredetallet var der en degn i Vindinge landsbyskole, der rundtom på Østfyn indsamlede myter, eventyr og forunderlige historier, som de blev fortalt i de lange mørke vinteraftner i de lavloftede bondestuer. Han skrev det hele ned i noteform i nogle små hæfter, som siden blev gemt på skolens loft, hvor forfatteren mange år senere fandt dem. Han har herefter med let hånd, humor og indsigt digtet videre ud fra dette, så også denne samling rummer 25 forrygende, fornøjelige og forunderlige historier. De er velegnede til alle mellem 9 og 99 år, der har et blødt punkt for en verden befolket af trolde, forelskede jætter, magiske tudser og grådige bønder. Eventyrene i denne bog kan det, som eventyr altid har kunnet, lige siden urmenneskene sad omkring bålet og fortalte den første skrøne. De kan underholde med en klangbund af alvor som griber én, hvis man er modtagelig for det.

Uddrag af bogen
Om aftenen drog de to derfor afsted. Præsten havde sin bibel med som våben, og smeden et plovjern. Det havde han gode erfaringer med. Et godt plovjern kan klare meget. De tog op til Korshavn, et lille fiskerleje syd for Fynshoved, og der lånte de en jolle. Præsten følte sig overbevist om, at nærmede de sig de yderste klinter fra søsiden ved midnat, da ville indgangen til troldens hule åbenbare sig. De roede derfor nordpå, og smedens stærke arme drev jollen afsted, så skummet stod den om boven. På denne måde kom de lige tidligt nok til den nordre spids, hvor de lå og vuggede i dønningerne og ventede på midnatstimen. De lå så længe derude på det kolde hav, at præsten kom til at tvivle på forehavendets fornuft. Men hver gang han var lige ved at befale smeden at ro tilbage, foldede han sine hænder og fik igen en klar overbevisning om, at de var på rette plads og blot skulle vente

Krigene i Mellemøsten flår en ny verdensorden ud i ørkensandet. Jeg kan ikke ignorere den tiltagende antisemitisme, der breder sig som en skygge over planeten. Antisemitisme har aldrig været en god idé. Den er for det første i sig selv en tragedie, ikke mindst for de uskyldige skæbner, det går ud over, og i sidste instans bryder den civilisationer ned. Jeg vil ikke finde mig i erklæringer om at drukne Israel i Middelhavet. Den hadtale mangler selvransagelse, så jeg vil med bogen her dybest set slå et slag for den åbne, uindskrænkede samtale.

Uddrag af bogen
Demokrati er vulkansk glas. Det er krystal. Det er skrøbeligt. Det er nemt at smadre. Det sprog, vi taler er skabt fra Omaha Beach på D-dagen 6 juni 1944. Det er sprog, der bløder i sårene fra de soldater, der trodsede en mur af spærreild. Det levende ord fik lyd igen.

I troldeskoven bor menneskebarnet Tilde med sine forældre, der bor også en masse andre dyr i skoven, blandt andre tvillingekaninerne Hasle og Silke.
Om vinteren bor der på Tildes gård alle de dyr, der om sommeren arbejder i cirkus. Alle er venner med hinanden. Nu skal du høre, hvor sjovt dyrene kan have det sammen i skoven, og hvor meget de oplever i den forunderlige skov, troldeskoven, hvor det er uvist, om der i virkeligheden findes rigtige trolde. Måske du kan være med til at finde ud af det sammen med Tilde, Hasle og Silke?

Aristoteles hører bestemt ikke til i ”glemmebogen”. Det mærkelige er, at han stadigvæk er sprællevende og relevant for den pædagogiske praksis i den fysiske og digitale verden. Hvad med mennesket i den fysiske og digitale verden? Hvad med etikken? Jeg hiver Aristoteles op af mølposen for at få nogle svar!

Prinsesse, åh! Prinsesse!
Blomst, unge bæst,
og aftenbrise!
Den karmosinrøde, skiftende sol bløder
på duggen blandt de
skinnende græs,
brændende engle i luften over mig
spinding af ildtråde gennem nettet af snoede kapillærer
fra mit hjerte til fingerspidserne.
blødning af græs,
vinde sukkende,
vifter træer med
glitrende blade...

Hvordan vil du reagere, hvis du er ung, og der hænger store skyer og spærrer for himlen? Danmark er blevet “jammet”, og danskerne “prepper” til en kommende krig, hvis landet skulle blive invaderet fra østfronten med russisk dominans. Alt imens du går i skole, har fritidsjob, sværmer, flirter, fester og prøver at finde din egen identitet, rives du brutalt ud af din vante verden og må forlade hjem og familie. Du er på flugt fra Danmark med droner og invasionsstyrker som virkelighed omkring dig. Sådan en situation kommer Freja og Odin ud for. De går begge på niende årgang i deres folkeskole midt i byen Rosenslet, som ligger lidt nord for Aarhus. Det frygtelige sker en aften, hvor Odin for første gang besøger Freja og hendes familie. De må flygte ret pludseligt sammen med to venner, da deres hjemby står i flammer. En flugt begynder, hvor Odin og Freja møder både venner og udfordringer med livet som indsats. Følg deres rejse væk fra Danmark. Spørgsmålet er først og fremmest, om de når det i tide.

Uddrag af bogen
Odin og Freja gik deres vanlige aftenture, og Odin havde forstået Frejas hentydning med, at han ikke behøvede at kysse på flere piger, blot fordi August gjorde. Det var hans problem, havde hun sagt.
“Tak for, at du ikke kysser på andre piger til festerne,” sagde Freja en aften. “Hvorfor skulle jeg det, når jeg har dig?” svarede Odin smilende og aede hende på kinden.
“Det var sødt sagt,” sagde Freja og kyssede ham.
“Jeg vil jo ikke ligne August, som kyssede med Sofia i fredags,” sagde Odin.
“Jeg så dem godt. Det er faktisk lidt synd for ham,” sagde Freja og kiggede med sit fornuftige ansigtsudtryk på Odin. Sådan havde Odin ikke tænkt det og forstod det ikke helt.
“Hvorfor er det synd?” spurgte Odin.
“Han kan ikke holde på en pige, så er han videre. På den måde kommer han da ikke til at opleve at blive kæreste med en pige, som vi er. Det er da kun overfladisk,” mente Freja.
“Du er vist en meget klog kæreste,” sagde Odin og ville ikke modargumentere.
“Jeg har tænkt på noget, kunne du ikke tænke dig at spise aftensmad hos mig? Måske kunne jeg overtale mine forældre til, at du måtte overnatte?” spurgte Freja. “Jo, hvis du tror, du må, men jeg ved ikke, om mine forældre giver lov,” svarede Odin.

Arkitekten Torsten og kantinebestyreren Jannie har krise i cola-forholdet (Couples Living Apart). Trods tegn på Torstens utroskab er bevisførelsen vanskelig for Jannie. En lun sommeraften spionerer hun, da låsesmeden Daniella kører forbi. Jannie får adgang, og Torsten tages med bukserne nede midt i sin hede elskov med den attraktive fitnessinstruktør Nadia. Men snart rammes Jannie af låsesmedens uforløste vrede. Ud fra tesen, at hun kan få hvem som helst til at gøre hvad som helst, når bare hun kratter dybt nok i deres svagelige sår, anvender låsesmeden vidtgående metoder. De personlige konsekvenser for Jannie og Torsten når et grotesk niveau. Torsten allierer sig med efterforskeren Schmidt, hvis politimæssige baggrund er et trumfkort. Da kirurgen Schnuur og hans familie ufrivilligt involveres i låsesmedens ondsindede planer, danner Torsten, Schmidt og Schnuur fælles front mod deres nye fjende, for ingen låse kan holde låsesmeden ude, når først hun har lukket sig ind i deres sind!

Uddrag af bogen
Selv skovens største træ kan fældes, når bare man bruger det rette værktøj, tænkte hun og bankede hans hoved ned i bryggersgulvet med så stor kraft, at blodstænk fra hans ansigt sprøjtede ud over de lysegrå klinker. Nu var Daniella låsesmed, ikke læge, men den særegne knasende lyd tolkede hun, som var hans næse brækket. Kirurgens smerter blev ikke mindre, da låsesmeden lod hobbykniven tale. Med kirurgisk præcision skar hun et overfladisk snit på højre side af hans hals, så han stivnede af dødsangst. Nu havde hun hans fulde opmærksomhed. ”Bare sig, hvad jeg skal gøre.” Låsesmeden gjorde sig ekstra tung, da hun satte sig overskrævs på hans ryg, stadig med hobbykniven presset mod hans halspulsåre.

Romanen giver læseren et indblik i, hvor vanskeligt det er at komme fri af et dysfunktionelt parforhold, hvor psykisk vold er dagens orden. Mette er efter mange års samliv med Morten langsomt, men sikkert manipuleret ind i hans destruktive univers. Langt om længe går det op for hende, hvor nedbrydende og alt ødelæggende det er for hende og børnene. Morten lyver og manipulerer konstant med familien. Han er psykisk og fysisk voldelig, men kan også af og til være indsmigrende og venlig, hvilket fastholder Mette i håbet om bedring i fremtiden. Den evige vekslen mellem massiv kulde og kortvarig ”kærlighed”, får Mettes selvtillid og dømmekraft til at smuldre, og hun forledes til at tro, at det er hende, der er noget galt med. Mette må ud i friheden! ...

Talerne i forskellig ånd er både poetiske og kristne med et budskab, der gælder menneskes vandring igennem livet, idet det til stadighed er under et stadigt forsyn af det guddommelige, hvor det understreges, at det hele skal foregå i stilhed, for kun i stilhed kan hellige handlinger komme til udførelse. Det, der konsekvent bliver fremdraget i talerne, er, at hvis et menneske kun vil et, da må det nødvendigvis være det gode, men man må ikke misforstå det med at ville et i den forstand, at det handler om det verdslige, for det gør det aldrig i den religiøse sammenhæng, for her er det verdslige at betragte som noget uvæsentligt. Når man vil et, er det altid det gode, og man kan også på en spadseretur finde ind i det guddommelige univers, for der er liljer på marken og fugle på himlen, der nøjes med at være, hvad de er.

Uddrag af bogen
Kierkegaard forklarer, at den tvesindede står ved et vejskel, så vi er atter ude i vandringens univers, og her viser sig tvende eller to syn der, som vi alle ved, karakteriserer et vejskel, men i den religiøse optik er skellet en differentiering mellem det gode og lønnen, så man kan altså gå efter det ene vejskilt som er lønnen eller efter det andet skilt, der viser hen til det gode. Så skal man lige tænke sig lidt om, hvor mange km. er der til de forskellige destinationer, hvor meget tid har man at give af, og er man lige i pengenød, eller også skal man lytte til sin indre stemme, hvilken vej men skal følge, for det er naturligvis skiltet imod det gode.

Vinden i mine øjne er en samling digte, der handler om det nære og personlige, men også om de mange forfærdelige ting, der foregår i verden for tiden. Digtene rummer både smerte, fortvivlelse, sorg, glæde og håb samtidig med, at verdens store historie bliver koblet sammen med individets egen mindre livsfortælling. Teksterne spænder fra det personlige over det livsfilosofiske til samfundets og verdens udfordringer, hvor der med et psykologisk blik bygges bro mellem det store og det små, det personlige og det almene. I digtsamlingen skildres således både hverdagens intime øjeblikke, kærlige blikke, nedture og glæder samt de uendelige kriser, der præger vores tid som krig, klimaændringer og grænseoverskridende adfærd. Digtsamlingen er skrevet i et klart og forståeligt sprog med stærke billeder og følelsesladede metaforer og henvender sig derfor bredt til alle med interesse for lyrik eller psykologisk og livsfilosofisk litteratur.

Uddrag af bogen
Det er ikke nok
bare at være her
skal også kunne se
en større mening
på en måde

Der er stor interesse for drømmetydning, men det er ikke lige meget, hvordan man finder frem til meningen i en drøm. Rigtig drømmetydning søger at forbinde det daglige med drømmen, og omvendt at forbinde drømmen med dagligdagen. En drøm skal forstås i den rette sammenhæng. Det er en bevægelse fra begge sider, dag og nat, indtil det falder i hak med hinanden, og der opstår en forbindelse til det, som drømmen handler om. Efter dagen og drømmebillederne er forbundet, formuleres en visuel metafor, hvor man sætter ord på billederne, så det bliver til sprog. Metoden er udviklet af drømmeforskeren Montague Ullman. Drømme er et billedsprog, hvor vi udtrykker vore følelser. Følelserne afklares i drømmesituationer, hvor det bliver tydeligt. Drømmene kan bruges til at forstå sig selv dybere og få kontakt med, hvad man føler inderst inde. Om natten drømmer vi følelsen. Vi kan drømme om store bølger, der flyder ind og strømmer op omkring os. Det er overvældende, men det er følelsen, der overvælder os, ikke en bølge. Drømmen er et billede på noget, der er på den måde.

Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste.
Da Michel Bussis prisvindende roman Sorte åkander udkom i 2011, vandt den både læsernes og anmeldernes hjerter. Men betyder det også, at man kan omskabe den til en enestående tegneserie? Ja, det gør det, hvis den er bearbejdet af Fred Duval, og Didier Cassegrain har stået for tegningerne. Cassegrain er kendt for sine actiontegneserier, men denne gang griber han penslen for at nedlægge al sin kunstneriske kunnen i denne historie, som udspiller sig i impressionismens hovedstad. Takket være Fred Duval og Didier Cassegrain kan Michel Bussis roman nu læses i tegneserieform. En åbenbaring.

Julen er hjerternes fest! Bogen indeholder 24 fletteskabeloner og er en nyfortolkning af det klassiske julehjerte. I en tid, hvor mange har fokus på k...

Bruno bor i en magisk skov på Lindholm Ø, og her leger han og dyrene hver dag. En sommer bygger de en have fuld af grøntsager og frugt. Alle hjælper til, men én glemmer reglerne. Perfekt som højtlæsning og godnathistorie. En hyggelig og varm fortælling om venskab og fællesskab til børn i alderen 0-8 år.

”Ibritot,” hviskede hun lavmælt. Magien antændte, og flammer skød op fra hendes fingre, der var ild i hendes hånd, og i panik kastede hun den flammende ild fra sig. Uheldig vis red Hansi forbi tribunen i samme øjeblik, og flammen ramte hans kofte og brød i brand. Hesten stejlede, da den gik i panik over pludselig at have en brændende mand på ryggen. ”For Asmus, var det min skyld?” gispede Anna lavmælt, da ridderen ramte gruset og panisk forsøgte at flå den brændende kofte af. ”Han tabte kampen,” grinede Alix, mens Anna klemte sig gennem menneskemængden for at komme hen til trappen, der førte ned fra tribunen.
”Det er ikke morsomt,” hviskede hun tilbage, mens folk stimlede sammen om ridderen, og Anna diskret skyndte sig ud fra turneringspladsen.

Hvad sker der med os, når kærligheden forsvinder? Når hjertet, som engang var fyldt af nærhed og varme, står tilbage med tomhed, længsel og en stilhed, der ikke længere kan forklares væk. Dette essay tager udgangspunkt i tiden efter kærligheden – ikke som et enkelt tab, men som en tilstand, hvor sorg, refleksion og selvopdagelse flettes sammen. Med både personlig erfaring og filosofisk eftertanke undersøger bogen, hvordan fraværet af kærlighed forandrer vores forhold til os selv, til andre og til verden omkring os. Essayet bevæger sig gennem temaer som ensomhedens normalisering, ansvar uden modtager, kroppens sårbarhed i krise, digitaliseringens afstand og håbets skrøbelige rationalitet. Det spørger, hvad der sker med menneskelig identitet, når relationer brydes, når fællesskaber opløses, og når nærvær gradvist erstattes af funktion, tempo og systemer. Samtidig insisterer bogen på, at tab ikke kun er afslutning, men også erkendelse. At mennesket kan finde mening, ikke ved at overvinde sorgen, men ved at blive i den længe nok til at forstå, hvad den afslører om behovet for forbindelse, intimitet og ansvar. Dette er ikke en bog med løsninger eller trøstende svar. Det er et essay, der undersøger, hvordan vi kan fortsætte med at være mennesker i en verden, hvor kærlighed, nærvær og håb ikke længere kan tages for givet – men stadig kan vælges, igen og igen, uden garanti. Hvis bogen har haft en pointe, er det denne: at det, der ikke længere gives plads til, ikke forsvinder. Det vender tilbage som uro, træthed, afstand eller stilhed. Kærlighedens fravær mærkes, også når det forklares væk. Derfor slutter bogen ikke med en opfordring, men med et ansvar. Ikke et ansvar, der kan fordeles eller kontrolleres, men et ansvar, der må bæres uden garanti. Hvordan dette ansvar ser ud, kan ingen bog bestemme. Nogle vil lægge bogen fra sig med genkendelse. Andre med modstand. Begge dele er passende reaktioner. Bogen har ikke haft til hensigt at skabe enighed, men at fastholde alvor. Det er muligt at leve uden at tage denne alvor på sig. Verden er indrettet sådan. Men det er også muligt at leve anderledes, ikke gennem store forandringer, men gennem små forskydninger i nærvær, tempo og ansvar. Der loves ikke håb i traditionel forstand. Der loves heller ikke forløsning. Der peges blot på, at noget stadig er muligt, så længe mennesker ikke helt har vænnet sig til fraværet. Hvis bogen har haft en funktion, er det at minde om, at det stadig betyder noget, hvordan vi taler, hvordan vi bliver, og hvordan vi bærer hinanden – også når intet kan gøres helt godt igen.