Spionen - Skønlitteratur & Fiktion - Hæftet

Den ene af mændene rejste sig. Han kom hen til Ulf.
”Ved du, hvem jeg er?”
Manden ventede ikke på Ulfs svar. I stedet rakte han Ulf sin hånd. Manden havde de fineste hvide skindhandsker på. På to fingre bar han kostbare ringe. Den ene med en stor rød juvel og den anden med en lige så stor grøn juvel.
Der løb nogle tunge sveddråber ned langs Ulfs tindinger og videre ned ad hans kinder. Hans mørke, beskidte og alt for lange hår var drivvådt af sved. Hele hans krop skælvede nu så meget, at både hans blære og mave kunne give efter hvad øjeblik, det skulle være. Det ville være ganske forfærdeligt, hvis han sked og tissede på gulvet.
Ulf var i tvivl, om han skulle tage den fremstrakte hånd. Handsken var så utroligt fin. Men så kom han til at tænke på, at det måske ville være en fornærmelse, hvis ikke han tog imod.
”Ja, Herre. Det tror jeg nok.”
Manden tog selv Ulfs hånd.
”Rejs dig!”
Ulf rejste sig, mens han gispede af smerte. Hans knæ og lår gjorde voldsomt ondt.