Oasis var et af 90’ernes største og mest skandaleombruste rockbands, og mediedækningen efter nyheden om deres genforening i 2025 har været massiv!Dette er den første bog, som både behandler bandets succeshistorie og de to brødres efterfølgende solokarrierer. Efter det voldsomme opbrud havde de to brødre i mange år ingen kontakt. Hele verden holder vejret i spænding … kan de virkelig finde ud af at optræde sammen igen?

Bogen er bygget op, så der i hvert kapitel skiftes mellem den tænksomme og rolige sangskriver, Noel, og den flamboyante sanger, Liam, som er manden bag de fleste af skandalerne.

“Den lille sky på eventyr” er en fin børnefortælling om at finde sig selv og at give plads til, at tristheden og forvirringen kan eksistere. Det er historien om den lille, grå sky, der ikke kan finde ud af, hvordan den skal dryppe – så alle de grå iskrystaller og al den tunge regn hober sig op inde i skyen. På opfordring af sin ven, svalen, tager skyen ud i verden og prøver at fungere som forskellige skyformede ting; en mands paryk, et tæppe i en lænestol, røgen fra en skorsten og bladene på en trækrone.

Intet af dette hjælper dog skyen, der bliver ved med at føle sig tungere og tungere. Til sidst bliver den lille sky så frustreret, at den vokser og vokser af frustration og vrede, for til sidst at eksplodere i et stort tordenskrald. Ovenpå denne følelsesudladning, er skyen pludselig meget lettere, gladere og helt skyhvid som de andre skyer på himlen.

Pierré og des Ligneris børnebog er en didaktisk fortælling om, at vi skal huske at give plads til de “forbudte følelser”, så de ikke hober sig op hos os og forvirrer os. Nogle gange er det okay, at man har et lille tordenskraldsøjeblik – uanset om det er en stor grædetur eller en sur stampedag derhjemme.

Hvorfor dialoger helbreder er Jaakko Seikkulas hidtil mest klare og tilgængelige bog. I et åbent og konkret sprog inviterer den verdensberømte psykolog, familieterapeut og forsker fra Finland ind i den forskning, der ligger bag stiftelsen og udviklingen af den terapeutiske tilgangsmetode Åben Dialog.

Her forklarer han ikke bare, hvordan dialogerne helbreder, men endnu vigtigere med rod i den ekstensive forskning i feltet, hvorfor de gør det.

Vores liv defineres og fungerer gennem de dialoger, vi fører med menneskerne omkring os. Vi kommunikerer med sproget, kroppen, sanserne og følelserne. Vi ånder dialog, og hvis vi ikke formår at føre den hensigtsmæssigt, så risikerer vi at falde fra hinanden.

Mens Rebus kæmper sig gennem endnu en Edinburgh-vinter, bliver han kastet ind i et net af intriger, som rejser flere spørgsmål end svar. Blev Lord Provosts datter kidnappet, eller er der tale om endnu en ung pige, der er stukket af hjemmefra? Hvorfor har et byrådsmedlem først nu travlt med at tilintetgøre dokumenter, som burde være makulerede for længst? Og hvorfor i alverden bliver Rebus inviteret til lerdueskydning hos Mr. Scotland, den højestrangerende embedsmand i landet? Kriminalkommissær John Rebus må se i øjnene, at nogle af hans fjender er hævet over de love, som gælder almindelige dødelige.

Syvende bog i serien om John Rebus.

Kriminalkommissær John Rebus er en handlingens mand. Det passer ham derfor dårligt, at han bliver tvunget ind i en kommission, der skal varetage sikkerheden omkring opførelsen af Skotlands nye parlament i Edinburgh.

Der er penge at tjene på Skotlands genvundne uafhængighed ... mange penge, og jo mere der er på spil, jo tungere er skyerne, der samler sig i horisonten. Og samtidig er der kræfter i Rebus i eget bagland, der ihærdigt arbejder for at få kørt ham ud på et sidespor ...

Opklaringsarbejdet viser sig at blive en balance på en knivsæg, og Rebus må endnu en gang sætte liv og karriere på spil i kampen for retfærdighed.

Den unge Philippa Balfour er sporløst forsvundet i Edinburgh, og der er meget lidt for kriminalkommissær John Rebus at gå efter - bortset fra en stærk fornemmelse af, at sagen ikke er et af de sædvanlige ungdommelige forsvindingsnumre.

To spor har han dog: En udskåret trædukke i en lille kiste, der er blevet fundet ved et vandfald på Balfour-familiens ejendom, og en kryptisk e-mail på Philippas pc fra en person, som kalder sig Quizmaster. Rebus koncentrerer sig om kisten, der i uhyggelig grad minder om seksten lignende kister, der i 1836 blev fundet på en bakkeskråning i Edinburgh, mens han lader kriminalassistent Siobhan Clarke om rejsen ind i cyberspace med den såkaldte Quizmaster.

Clarke er måske god til at manøvrere rundt på Internettet, men hun har ikke den fornødne erfaring til at opdage faldgruberne i et spil, hvor fatale beslutninger skal træffes i et splitsekund. Og mens Rebus begraver sig i et to hundrede år gammelt mysterium, har kriminalassistent Clarke mere end nok at gøre med at redde skindet for dem begge – både professionelt og personligt …

Ian Rankin er den mest solgte forfatter i Storbritannien (ti procent af alle solgte skønlitterære bøger er skrevet af Rankin). Hans bøger ligger konstant på de engelske og skotske bestsellerlister, og han er kommet i Guinness Rekordbog med hele to rekorder: Som den forfatter, der har haft flest titler på bestsellerlisten i England på én og samme tid, og som den forfatter, der har haft én titel placeret på listen i længst tid. Bøgerne er filmatiseret med John Hannah i rollen som kommissær Rebus.

Rebus og Siobhan ender efter en omorganisering af politistyrken ude i et af Edinburghs finere kvarterer. Alligevel bliver Rebus´ første sag dér noget af et mareridt. Liget af en mand, der brutalt er stukket ihjel, bliver fundet i en af de barskere forstæder. Han er af udenlandsk afstamning, men har ingen identitetspapirer på sig, og ingen af beboerne i området vil kendes ved ham.

Fremmedhadet er udbredt, selv inden for korpset, og der er ikke nogen større entusiasme for at løse sagen om den mulige illegale indvandrer, selvom den kan blive benzin på det allerede brændende bål.

Han indvilliger i at repræsentere en kvinde, som er dømt for at have dræbt sin mand, en sherifs assistent. På trods af sin dom fire år tidligere, fastholder hun sin uskyld. ​Haller hyrer sin halvbror, den pensionerede LAPD-detektiv Harry Bosch, til at efterforske sagen. ​

Karakterdannelse har fået en renæssance i tidens kulturelle og pædagogiske debatter, og Trivselskommissionen har foreslået, at karakterdannelse igen skal stå i formålsparagrafferne for dagtilbud, skoler og lærer- og pædagoguddannelser.

Men hvad er karakterdannelse? Hvilke karakterdyder kan styrke vores eksistens og fællesskaber? Og hvilken pædagogisk praksis kan integrere karakterdannelse i skolens liv?

Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) er dannelse “højnelse til humanitet gennem kultur”. Det er familiernes, skolens, foreningslivets og samfundets opgave at højne og kultivere børn til menneskelighed. Gennem kultur- og karakterdannelse vokser børn og borgere til at kunne være i relation: De bliver med-mennesker, med-ansvarlige og med-borgere.

I denne antologi stiller en række af Danmarks og Nordens førende pædagogiske tænkere skarpt på karakterdannelse; fra dydsetik og livsoplysning over demokratisk dannelse og til den digitale samtid

“Der er overalt i verden ikke meget at hente: Nød og smerte fylder den, og for dem, der undslipper disse, lurer om alle hjørner kedsomheden. Dertil hersker som regel sletheden i verden, og dårskaben fører ordet. Skæbnen er grusom, og menneskene gemene.”- fra bogen

Arthur Schopenhauers senværk Parerga & Paralipomena (biværker og tiloversblevet) er en samling tekster, der føjer sig ind i hele Schopenhauers filosofiske system. Værket fra 1851 blev gennembruddet, der gjorde Schopenhauer vidt berømt som pessimismens filosof og som litterær stilist, der klart og insisterende formulerer en dybt original tænkning. De fire bind er skrevet, så de er tilgængelige for enhver og kan læses uafhængigt af hinanden.

I Aforismer om livsvisdom stiller Schopenhauer spørgsmålet om muligheden af et godt eller lykkeligt liv og formulerer efter klassisk forbillede en samling refleksioner og leveregler, der ganske vist ikke kan gøre os lykkelige, men dog vise os vejen til et nogenlunde behageligt og tåleligt liv. Schopenhauer fremhæver særligt ethvert menneskes individuelle karakter, og heraf ethvert menneskes individuelle behov, som grundbetingelse for lykken.

I begyndelsen af 1990’erne blev det i alverdens medier bebudet, at religionen nu, til alles overraskelse, var vendt tilbage på verdensscenen som politisk faktor, også selvom kirkerne stod stadig mere tomme. I Tro & viden fra 1995 forsøger den franske filosof Jacques Derrida at redegøre for, hvorfor religionen således bliver ved med at vende tilbage i en angiveligt sekulær, oplyst tidsalder. Dette leder på sporet af en afgrundsdyb tro, som ligger til grund for religion såvel som videnskab:

“Jeg sagde til mig selv, at man gør sig blind for det fænomen, der kaldes religionens genkomst i dag, hvis man fortsætter med så naivt at modstille fornuft og religion. Det ville være nødvendigt, men ikke enkelt, at vise, at religionen og fornuften har samme kilde.”

Dette er dog ingen irrationalisme, for tværtimod påpeger Derrida, at den måske mest udbredte obskurantisme i dag har form af blind tro på en videnskab, der ikke vil vide af forskellen på tro og viden. Enhver overvejelse af religionens plads i et sekulariseret samfund kræver oplysning af dette forhold, hvis ikke debatten uophørligt skal pendulere mellem rationalisme og dennes spejlbillede.

Jacques Derrida (1930-2004) er en af det 20. århundredes største filosoffer, hvis navn forbliver tæt knyttet til “dekonstruktionen”.

Tro & viden er oversat og forsynet med et introducerende forord og forklarende noter af Kristian Olesen Toft og Bjarke Mørkøre Stigel Hansen.

Vi lever i psykoanalysens tidsalder. Millioner af mennesker søger hver dag hjælp til at tackle psykiske og personlige problemer eller blot for at lære mere om sig selv og få balance i krop og sjæl.

I Sjælens arkitekter tager tyske Steve Ayan os med på en rejse til Fin de Siècle-tidens Wien, hvor psykoterapien bliver grundlagt. Visionære hoveder som Freud, Jung og Adler og andre af samtidens fremtrædende, intellektuelle tænkere danner sammen Die Wiener Psychoanalytische Vereinigung (Den Wienske Psykoanalystiske Forening), og skaber dermed en af grundpillerne i vestlig civilisation – løftet om personlig udvikling og helbredelse af psyken gennem en ny og revolutionerende forståelse af sjælen.

Hvad er et menneske? Hvor starter neuroser? Er seksuelt begær virkelig kilden til al tænkning? Hvordan kan traumer, angst og depression løses? Og hvad er egentlig meningen med livet? Det er alt sammen store spørgsmål, men ikke for store til, at denne bogs usædvanlige hovedpersoner ikke turde tage livtag med dem i deres revolutionerende forsøg på at hjælpe mennesket med at forstå sig selv og blive til dem, vi virkelig er.

Sjælens arkitekter er den fascinerende fortælling om psykoterapiens fødsel og hjernerne bag den skelsættende idé om, at det er muligt at heale vores sjæl.

En medrivende fortælling om de fire mest indflydelsesrige kvindelige filosoffer i det 20. århundrede og deres kamp for frihed i mørke tider: Simone de Beauvoir, Hannah Arendt, Simone Weil og Ayn Rand.

Wolfram Eilenberger beskriver disse fire menneskers dramatiske liv og deres visionære ideer om individ og samfund, om køn, om forholdet mellem frihed og totalitarisme og mellem Gud og menneske. I et af historiens mørkeste årtier lagde de grunden for et frit samfund.

Deres liv - som flygtninge, aktivister, modstandskæmpere, udstødte og oplyste - er en levet filosofi og vidner imponerende om tankens befriende magt. En storslået bog om fire globale ikoner, der i det 20. århundredes afgrund legemliggjorde, hvad det vil sige at leve et frit liv, med verdensomspændende virkning den dag i dag.

Bogen er netop udkommet i Tyskland, hvor den allerede er en bestseller.

Trods kriser, opstande, pandemier og klimaforandringer er kapitalismen stærkere end nogensinde før. Hvordan er det muligt, at et så ustabilt og livsfj...

En Boeing 747 lægger an til landing i Hamburgs lufthavn, og ud af kabinens højttalere strømmer en lummer udgave af Beatles-sangen ´Norwegian Wood´. Om bord er Toru Watanabe. Han er 37 år gammel, men da han hører lige præcis den melodi, katapulteres han tilbage til sin studietid i Tokyo. En historie om stor kærlighed og stor ensomhed tager sin begyndelse.

Med Norwegian Wood steg Murakamis popularitet i Japan til hidtil usete højder, og den fine og meget personlige kærlighedshistorie gav ham samtidig det afgørende gennembrud i resten af verden.

»Murakami er både en underholdende og vigtig forfatter, som forbilledligt skriver på det kulturelle møde mellem Vesten og Japan, og Norwegian Wood er en roman, som har sin helt egen tone og forunderlige vekslen mellem liv og død.«
- Kristeligt Dagblad

E.T.A. Hoffmanns sort-romantiske eventyr fra 1820 er fortællingen om en pæn, borgerlig familie. Den lille Marie, der har en livlig fantasi, leger julenat med sine gaver, mens familien sover. Legetøjet er skabt af hendes gudfader, det mekaniske geni Droßelmeier.

En grusom kamp udspiller sig julenat mellem Nøddeknækkeren og Musekongen.

Kan vi mennesker få det bedre af at engagere os i kreative aktiviteter? Kan syge lindres og opleve en forbedret livskvalitet ved at synge sammen, danse eller lære at male i fællesskab med andre? Kan vi udskrive kultur på recept? Samspillet mellem kunst, kultur og sundhed har stået centralt i menneske- og samfundsforståelsen i store dele af historien, og dynamikkerne har optaget moderne klinikere i årtier, men forskningen i krydsfeltet er først nu ved at samle sig som en egentlig indsats.

‘Kultur og sundhed: et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praksis’ er den første grundbog og samlede, forskningsbaserede indgang til feltet i en dansk kontekst. Gennem otte hovedkapitler og en perspektiverende epilog undersøges og præsenteres den aktuelle forskning på tværs af indsatser samt en række forskellige teoretiske positioner og praksisser inden for kultur- og sundhedsfeltet.

Fem overordnede domæner fremhæves – de kreative terapier, participatoriske kunst- og kulturaktiviteter, kultur på recept, effekten af æstetiske dimensioner i sundhedsmiljøer, og spørgsmålet om nødvendigheden af uddannelser, der kan understøtte det tværfaglige arbejde.

Tony Grizi er blevet optaget på fodboldakademiet i Mont­pellier og er et skridt nærmere sin drøm om at blive professionel fodboldspiller. Men han føler sig ikke helt hjemme …

Til en vigtig kamp spiller Tony bedre end nogensinde, og en mystisk tilskuer kontakter ham efter kampen med et tilbud, der sætter ham i et stort dilemma.GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmanns og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold. LIX 23

Hvordan kan skønlitterære skrivegrupper bidrage til psykiatrisk behandling? Hvad er forholdet mellem kunst og mental sundhed, og hvordan kan denne viden udbredes i psykiatrien? Denne bog opsummerer otte års erfaringer med at lede og deltage i skrivegruppe-projektet REWRITALIZE, der er sat i verden for at besvare disse spørgsmål ved at lade praktisk erfaring mødes med teoretisk diskussion.

Bogen tilbyder en skrivegruppemanual med anvisninger til, hvordan REWRITALIZE-skrivegrupperne skal ledes, så de kan bidrage til både personlig og klinisk recovery i psykiatrien, hvilket kræver både skønlitterær og sundhedsfaglig kyndighed. Til manualen hører et stort katalog af skriveøvelser, som er samlet, opfundet og anvendt af projektets forfattere gennem årene.

Rundt omkring manual og skriveøvelseskatalog samles i bogens første del en prisme af erfaringer fra brugere, forfattere, sundhedsfaglige og litterater. I bogens anden del findes de akademiske kapitler, der tegner den teoretiske ramme for projektet. De kredser om kunstens relationelle aspekter og de særlige erfaringer og betydningsdannelser, der kan opstå, når de kunstneriske og her især det skønlitterære rum bliver resonansrum, hvor forhandling og revitalisering kan foregå. Udgangspunktet er, at kunst hænger sammen med liv, som en attitude – en måde at være i verden på – og at det derfor i sig selv kan være en kunst at komme sig.

Bogen henvender sig til praktikere og forskere i feltet kultur og sundhed, men vil også kunne læses af studerende, undervisere, sundhedsfaglige og andre interesserede i feltet.

På et slot i Norge nær Strømfjord lever Serafitus. Et sært og melankolsk væsen, der gemmer på en frygtelig hemmelighed. Serafitus elsker Minna, og kærligheden er gengældt med en stormende intensitet. Men Serafitus elsker også Wilfrid, som gengælder kærligheden med en kraft, der ikke engang overgås af naturen selv. Seraphitus er en mand, når han er sammen med Minna, og en kvinde, Serafita, når hun er sammen med Wilfrid.

Balzac bliver ofte betragtet som realismens grundlægger, men fra denne historie første gang blev trykt i Revue de Paris I 1834, stod det klart, at han også dyrker og mestrer andre litterære genrer. Og mesteren betragtede selv denne bog som sit hovedværk. Han blander elegant sin tids verdenssyn med myter, filosofi, spiritualitet og religion.
I virkeligheden er Serafita det perfekte, androgyne menneske eller en slags engel – eller et Frankensteins monster. Skabt af forældre i det dunkle lys af Emanuel Swedenbergs rationalistiske mysticisme (som også spiller en væsentlig rolle i Lars von Triers Riget) er hun det fremmeste billede på det nye menneske og den nye religion.

190 år efter historiens første udgivelse spiller Bogens temaer ind i den tid, vi står i. Det androgyne som kønsidentitet og som kærlighed. Det er det spirituelle og mystiske, der forener ånd og krop med den vilde, kolde, nordiske natur og tanken om en helt ny måde at være menneske på.

Det tyvende århundredet har været karakteriseret af nye og endeløse krige mod mere og mere abstrakte fjender, en pandemi, finanskriser og en nærmest altoverskyggende klimakrise. Vi lever i en mørk tid, som – kunne man fristes til at sige – efterlader begrænset plads til håbet. Men lever vi virkelig i en håbløs tid? De fleste af os står op om morgenen og gør, hvad vi kan for, ja, hvad gør vi egentlig og hvorfor? Hvad er det, som driver vores daglige aktiviteter? Er et minimalt håb en forudsætning for, at vi kan handle? Og hvad vil det egentlig sige, at være håbefuld? Håber vi på det ene, det andet, eller handler håbet primært om at holde mulighedshorisonten åben for, at noget godt kan ske, på trods af at vi på nuværende tidspunkt mangler forestillingsevne og handlingskraft?

Er det ikke i realiteten en slags betingelse for at håbe på noget bedre, at tingene ikke går særlig godt nu og her? Det er bare nogle af de grundlæggende spørgsmål, som denne antologi er optaget af og vil dykke ned i.

Fra et globalt ikon får vi her en modig og nødvendig beretning om hvordan frygten for køn (gender) giver næring til reaktionære politiske bevægelser rundt om i verden.
Den banebrydende tænker Judith Butler, hvis ikoniske bog Kønsballade redefinerede vores måde at tænke på køn og seksualitet, konfronterer i sin nye bog de voldsomme angreb på “køn”, der er blevet en mærkesag for mange højrefløjs-bevægelser i dag. Globale netværk har dannet ’anti-gender’ ideologiske bevægelser, der er dedikerede til at sprede en fantasi om at køn er en farlig, ja nærmest diabolsk, trussel mod familien, lokale kulturer, civilisationen – endda selve menneskets eksistens. Antændt af offentlige personers retorik har bevægelsen forsøgt at ophæve reproduktiv retfærdighed, undergrave beskyttelsesordninger for seksuel og kønsmæssig vold og fratage trans- og queerpersoner retten til et liv uden frygt for vold.
Formålet med Hvem er bange for køn? er ikke at fremsætte en ny teori om køn, men derimod at undersøge hvordan “køn” er blevet som en illusion for nye autoritære regimer, fascistiske formationer og transeksluderende feminister. I deres afgørende og modige nye bog belyser Butler de konkrete måder hvorpå denne illusion om “køn” indsamler og forskyder angsten og frygten for ødelæggelse. I samspil med vildledende beretninger om “kritisk raceteori” og xenofobisk panik omkring migration dæmoniserer“anti-gender”-bevægelsen kampen for ligestilling, giver næring til aggressiv nationalisme og efterlader millioner af mennesker sårbare for undertrykkelse.
Som en afgørende intervention i et af vor tids mest anspændte spørgsmål, Hvem er bange for køn? er bogen her et frygtløst opråb i fornægtelsen af alliancer med autoritære bevægelser for i stedet at skabe en bred sammenslutning med alle dem, hvis kamp for ligestilling er forbundet med kampen mod uretfærdighed. Ved at forestille sig nye muligheder for både frihed og solidaritet tilbyder Butler os et håbefuldt værk med sociale og politiske analyser, der både er aktuelle og tidløse.

Hajime møder sin eneste ene, pigen Shimamoto, da de begge er tolv år, men han mister hende igen. Han begår den fatale fejl at give slip på hende i teenagealderen for først at møde hende mange år senere, da de begge er kommet op i trediverne. En dag sidder hun pludselig i hans jazzbar, fuld af mystik og hemmeligheder og med dybe sår i sjælen.

Hajime opdager, at han stadig er fuldkommen besat af Shimamoto. Hun er alt det, han ikke har kunnet finde i nogen anden kvinde.

”Lidt hen ad danske film som ‘Okay’ eller ‘Den eneste ene’.
Og så er den dog så langt mere poetisk og tænksom, så eksotisk japansk: hård, skrøbelig, yndefuld.”
Jyllands-Posten

“Opdragelsen er efter sit begreb kun mulig gennem ydre indvirkning fra opdragernes side. Men dens mål er – stadig ifølge opdragelsens begreb – at den, som skal opdrages, skal bringes til at bestemme sig uafhængig af ydre indvirkninger. Vi står altså tilsyneladende over for en modsigelse: hvordan kan man gennem ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger?!
Sådan sammenfatter filosoffen Leonard Nelson den moderne pædagogiks paradoksale udfordring. I det moderne træder mennesket ud af sin “selvforskyldte umyndighed” og må lære frit at bestemme over sit eget liv og være medbestemmende i en fælles tilværelse. Men hvordan lærer barnet om frihedens mulighed, når vejen går gennem opdragelsens afhængighed. Ud fra dette spørgsmål konstitueres to principper for “den moderne barndom”, nemlig principperne om mennesket Bildsamket og opfordring til selvvirksomhed. Enhver pædagogisk virksomhed må forudsætte, at barnet kan indgå i dannelsesprocesser, at det vil og kan læse, og at det sættes i gang af den voksnes fornuftige opfordring til barnets selvvirksomhed.
Bogen undersøger det pædagogiske paradoks fra dets erkendelse hos J.-J. Rousseau og I. Kant til de første forsøg på at formulere en teoretisk pædagogik hos F. Schleiermacher og J.F. Herbart. Dernæst påvises, at paradokset også ligger til grund for K. Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab, og til sidst introduceres D. Venners formulering af en almen pædagogik, der netop tager udgangspunkt i Bildsamkeit og opfordring til selvvirksomhed.
Gennem dette grundstudie er det bogens intention at vise, at det pædagogiske paradoks stadig udgør en radikal udfordring for den pædagogiske teori og praksis.
Dette er en revideret udgave med et ekstra kapitel, der omhandler det pædagogiske paradoks i forbindelse med skolen.

Forlag: Klim, Forfatter: Haruki Murakami, Indbinding: Hardback, Sprog: Dansk, 403 sider
'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen. Første bog i triologien om skæbneåret 1984.