Nobelpristager Mario Vargas Llosas’ seneste roman udkommer nu på dansk.

Denne bog er tilsyneladende skrevet af hovedpersonen Toño Azpilcueta. Hans arbejde med at skrive artikler bliver til den bog, han bestemmer sig for at skrive og iblandes overvejelser over peruansk dans og musik. Toño arbejder på en teori om, at valsen formår at forene peruanerne på tværs af etniske grupper, på tværs af klasser og på tværs af borgerkrigen. En aften hører han guitaristen Lalo Molfino spille, og koncerten efterfølges af en eminent stilhed.

Det bliver starten på en stormomsust akademisk karriere og en poetisk-politisk stræben hos vores hovedperson, der blander ideologi og lidenskab med realpolitik. Toño når at forvandle romantisk kærlighed til vellykket venskab. Men kan hans musikteori også forene et splittet Peru?

Mario Vargas Llosa er født i Peru i 1936, og han er en mester i episke fortællinger – oftest med et historisk bagtæppe. Allerede med sin debutroman Byen og hundene fra 1962 begyndte Llosa sin kritik af den vold og undertrykkelse, som præger de latinamerikanske samfund og hele den moderne civilisation, en kritik, der går som en rød tråd gennem forfatterskabet. Man mærker historiens bevægelse og storslåethed samtidig med individets kamp for et ståsted i hans værker.

Michael Connelly er især berømt for sine serier om henholdsvis Bosch og advokaten Mickey Haller. Historien om Haller er filmatiseret i 2010 og i 2020 udkommer en serie bygget over karakteren. I 2020 udkommer også sidste sæson i HBO-serien Bosch.

Journalisten Jack McEvoy er gammel i gårde, og han har før opsnuset historier om seriemordere. Da en kvinde, som Jack kortvarigt stod i forhold til, bliver myrdet på bestialsk vis, indser Jack, at der er tale om et særligt forbrydersind, der ikke ligner noget, han før er stødt.

Jack trodser alle formaninger og giver sig til at efterforske sagen … og overraskelserne står i kø. Måske skulle han alligevel have lyttet til den sidste advarsel.
Jan McEvoy optræder også i ‘De Parallelle Mord’ (1998) og ‘Fugleskræmslet (2011).
Historien er ren fiktion, men den engelske titel refererer til en hjemmeside, www.fairwarning.org, som er et nyhedssite, hvor Michael Connelly sidder i bestyrelsen.

To ældre enkemænd med en tynd forbindelse fra ungdommen har fundet sammen i et nabofællesskab. Den ene, en let alkoholiseret skrønefortæller, skriver noveller, som måske skal sættes sammen til en kriminalroman.

Forfatteren er moderat ordblind, og naboen, pensioneret dansklærer, læser korrektur. Venskabet bliver udfordret af nye tiders syn på ældre normer, og måske bliver novellesamlingen til en krimigåde uden løsning.

Søren K. Barsøe er en yderst erfaren oversætter, underviser og forfatter. Han har skrevet en lang række skønlitterære bøger til børn, unge og voksne. ‘Meta’ er en litterær roman til voksne, hvor ældre voksne er omdrejningspunktet.

En af pædagogikkens største tænkere har skrevet en smuk, lille bog om kunst i uddannelse og om uddannelse til kunst. Kunstens og pædagogikkens veje krydses, og hér kan verden og tilværelsen komme til syne.

I en stadig tiltagende instrumentalisering af uddannelse er spørgsmålet: Hvordan kan børn og unge igen få ro og rum til at modtage en opmuntrende undervisning, uden konstant at være under overvågning og kontrol? Gert Biesta viser, at kunsten og pædagogikken kan hjælpe med at genfinde denne menneskelige dimension. Men man må stille de rette spørgsmål: Hvad er det, børn og unge skal blive dygtige til? Og med hvilket formål?

Ud fra disse spørgsmål viser Lad kunsten undervise, hvordan kunstens og pædagogikkens veje kan krydse hinanden og være med til at besvare eksistentielle spørgsmål: Hvad vil det egentlig sige at eksistere som menneske? Hvorledes kan livsfylde, dømmekraft og indsigtsfuldhed opnås for den enkelte? Hvordan styrker vi demokrati, ligeværd og åndsfrihed i fællesskabet?

Man kan kun komme ind i byen bag muren, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Bogens fortæller drages derind, drevet af et besættende savn. Det bliver starten på en drømmeagtig rejse, der vil forandre ham for altid.

Haruki Murakamis nye roman, den første i seks år, er en post-pandemisk lignelse, en kærlighedshistorie og en ode til bøgerne og de biblioteker, der huser dem.

“På det tidspunkt havde hverken du eller jeg noget navn. Vi var bare sytten og seksten og fulde af farvestrålende fantasier i sommerskumringen i græsset på flodbredden. Snart ville stjernerne begynde at funkle over vores hoveder; heller ikke de havde nogen navne. Vi sad ved siden af hinanden i græsset ved floden i en navnløs verden.”
– Fra bogen

Giorgio Agamben er en af de største nulevende filosoffer, og hans hovedværk, Homo Sacer, er for længst oversat til dansk. Dette, hans nyeste værk, er et forsøg på at genbesøge spørgsmålet om, hvad der i den filosofiske tradition må forstås ved begrebet “den første filosofi”.

​Agamben undersøger den metafysiske tradition helt tilbage til Aristoteles og interesserer sig for, hvordan det kunne gå så galt, at metafysikken, som engang var i centrum af vores drøftelser og tjenestepige for teologien, i stedet blev tjenestepige for videnskaben. Men metafysikken bør gentænkes og hives ud af dette jerngreb, mener den italienske stjernefilosof. ​

Børn mistrives, unge mistrives, og vi har angiveligt en ‘trivselskrise’. Undersøgelser viser, at det løbende går tilbage med trivslen, og alligevel er danskerne blandt verdens lykkeligste folk. Hvad er der dog sket? Hvordan hænger det sammen?

Trivsel tur-retur nuancerer (mis)trivselsdebatten. De tre velskrivende og veloplagte forfattere ønsker at undgå en kollektiv kortslutning af vigtige spørgsmål om børn og unges liv, om uddannelse og dannelse og om undervisning og skoler som følge af mistrivselsdebattens indtog. De benægter ikke, at der findes børn og unge i mistrivsel med psykiske lidelser, som har brug for hjælp og udredning. De vil ikke lukke øjnene for, at alt for mange børn og unge ikke har det godt. Men de ønsker at sætte fokus på, at samfundet virker som forhekset af en bestemt opfattelse af trivsel og mistrivsel som et individuelt psykisk anliggende, der skal måles, dokumenteres og optimeres. Dét udfordrer forfatterne ved at sætte fokus på fællesskabets betydning og ved at undersøge konsekvenserne af den måde, vi taler om (mis)trivsel på.

En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler.

Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset.

Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.

Siden Mios død har Ruth opfostret deres søn Em og har skabt et liv for de to: Hun har et hus ved havet, hun tjener gode penge og er ansat ved det gådefulde “agentur”, som skaber fiktive stemmer, der manipulerer offentligheden. Em er nu blevet ti år, men han ved stadig intet om sin far: Han ved intet om, hvordan han levede og heller intet om, hvordan han døde. Han er tryg. Og i sikkerhed.

En dag får Ruth nys om, at en ung bevidstløs dreng indlagt på hospitalet har en CD med en optagelse af Mios stemme. Hun finder ham, og tager den gammeldags CD-afspiller fra hans rygsæk. Det er Mios stemme på optagelsen. Mio som burde være død. Han siger: “Der er tage her, hvor man kan se helt ud til havet. Her på biblioteket over ingenting.

”Prosaen bliver nærmest til ren lyrik, når Anyuru fortæller om livet og døden, sandheden og fiktionen, og den sorg, længsel og savn, der kan være så voldsom og altoverskyggende, at grænserne mellem disse modsætninger nærmest bliver udvisket.Det er en roman om vigtigheden af fortællinger og historier, der kan fastholde tanker, minder og stemmer fra dem, som ikke længere er hos os.
Det er en fortælling om sorg, klassekamp, politik og et systemkritisk blik på individets eget valg sat overfor politiske modeller.

Johannes Anyuru er en af de vigtigste svenske forfattere i nyere tid og er blevet nomineret til den årlige svenske litteraturpris August-prisen for sine to seneste udgivelser, De kommer att drunkna i sina mödrars tårar (2017) og nærværende roman Ixelles (2022), og vandt tilmed prisen for førstnævnte roman.

Vi danskere betragter vores vikingeforfædre som erobrere af England, og mange er fortrolige med navne som Alfred den Store, Bjørn Jernside og Svend Tveskægs søn Knud den Store, men hvilken historie gemmer sig bag de drabelige fortællinger, vi møder i bøger og tv-serier?

Martin Jensen giver et illustreret, historisk overblik over Nordsøområdet – fra Jelling til Shaftesbury – og fortæller om de mytiske og sagnomspundne personligheder, om hvem vi ved mangt og meget, men om hvem vi også har en lang række misforståelser og uafklaretheder at gøre op med.

Det er den faktiske historie bag begivenhederne, og dén historie er ikke mindre spændende og fængende end den opdigtede.

Nick Cave - Tvivl, død og kærlighed’ fortæller historien om et af rockens helt store ikoner, der på forbløffende vis og med lyrisk galskab har fornyet klassiske myter og sat strøm til både Bibelen og litteraturens klassikere.

Bogen gennemgår Nick Caves imponerende bagkatalog og følger ham gennem hans mange forvandlinger til den unikke sanger og sangskriver, han er i dag.

Det er en overlevelseshistorie om en mand, der slås med indre dæmoner, selvhad og misbrug, men som forsoner sig med sig selv, lægger stofferne på hylden og bliver endnu mere intens – også på scenen.

Gennem hele karrieren var der en tæt sammenspil mellem liv og værk. Det blev især tydeligt i den sene del af karrieren, hvor Cave skabte nye mesterlige sange ud af dyb sorg efter sønnen Arthurs dødsfald.

Per Reinholdt Nielsen har skrevet om rockmusik i mere end 30 år og har tidligere udgivet ‘Rebel & Remix’, en gennemgang af rockhistorien fra Elvis til electronica, og biografien ‘Björkmusik’.

Forlaget skriver
"Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. "Citat fra Den lille prins af Saint-Exupery, tatoveret på armen af Antoine Griezmann.

GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmann og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.Bogen er nummer 5 i serien, som har fået rigtig godt fat i sine læsere.

Los Angeles-detektiven Harry Bosch er på kant med LAPD-ledelsen og arbejder stadig uden for korpset. Han kæmper for at komme på fode igen efter en sag, han kørte på egen hånd, og som var meget tæt på at koste ham livet. Men da hans gamle makker Terry McCaleb pludselig dør, og hans kone ønsker Harrys hjælp til at finde ud af, om han er blevet myrdet, påtager han sig ufortrødent opgaven.

I Skyldspørgsmålet fra 1946 behandler den tyske filosof Karl Jaspers det for tyskere så følelsesladede og betændte spørgsmål om skyld efter nazisternes nederlag. Teksten bærer præg af, hvor tæt spørgsmålet er på virkeligheden (et år efter krigen!).

Jaspers mener, at en vedkendelse af national skyld er en afgørende betingelse for Tysklands moralske og politiske genfødsel i efterkrigstiden. Skyldige i moralsk forstand mener han, at alle de tyskere er, der har deltaget aktivt i krigsforbrydelser; skyldige alene i politisk forstand kalder han alle de mennesker, som blot passivt tolererede grusomhederne, fordi de var bange for selv at blive ofre for nazisternes forbrydelser.

Karl Jaspers var Hannah Arendts læremester i det politisk-filosofiske. Bogens efterskrift er begået af Moritz Schramm, som blev kendt, da han for få år siden i en dokumentarudsendelse på DR blotlagde sin historie om at vokse op som barnebarn af nazisten Albert Speer.

Det akademiske essay udgør en særegen hybrid mellem afhandlingen, analysen, kommentaren og causeriet. Ikke for ingenting betegnede Georg Brandes, der selv var en flittig essayist, genren som ”denne videnskabeligt-kunstneriske Afart”.

Måske mere end noget andet universitetsfag egner teologien sig med sine uhåndgribelige materier til essayets uortodokse karakter. Gennem årene har ikke mindst systematiske teologer da også ofte benyttet sig af formen – fra Johannes Sløk til Anna Marie Aagaard, for nu at nævne to højst forskelligartede repræsentanter.

I David Bugges efterhånden mangeårige beskæftigelse dels med K.E. Løgstrups forfatterskab, hvori essayet indtager en central rolle, dels med forskningsfeltet litteratur & teologi, der næsten per definition inviterer til essayistik, har jeg fået lyst til selv at tage livtag med genren og at udnytte det potentiale, der ligger i dens associativt prøvende og ofte tværfaglige karakter.

Hvorfor skal man skifte til en kortere kø, når man er godt tilfreds med den kø, man står i? Hvorfor skrev Emily Dickinson digte om havet, når hun aldrig havde set det? Hvordan ser tilværelsen ud for kvinder med autisme i dag?

Der er skrevet meget om børn – især drenge – med autisme, og hvordan de kan indgå i skolesammenhænge med ‘normale’ børn. Men børn bliver voksne – også autister.

Clara Törnvall tager udgangspunkt i sine personlige erfaringer, i kulturhistorien og i køkkenbordssamtaler med autistiske kvinder. Hun afdækker direkte og medrivende, hvad autisme indebærer, og gør op med myter, som fx at det primært er drenge, der er autister, og at autisme er en sygdom.

Autister oplever verden anderledes end neurotypikere, men de er samtidig stærkt empatiske mennesker, som bidrager til fællesskabet og udfordrer det til tider. Clara Törnvall selv er, foruden at være journalist på Sveriges Radio, kvinde, voksen og autist.

”Ungdomskilden ligger ikke i et fjernt land eller i en magisk trylledrik. Ungdomskilden ligger i dig selv, i enkle valg, værdier og sundhedsvaner. Ungdomskilden ligger i relationer, i disciplin, kærlighed og medfølelse. Nogle af denne bogs pointer og konklusioner er velkendte, andre vil måske overraske og måske provokere.”

Ordene tilhører lægen Audun Myskja. Hans budskab er, at vi kan gøre meget selv for at holde os unge og raske – uanset om vi er 30 eller 90. Det er nemlig aldrig for sent. Ved at bruge den viden, du får i denne bog, kan du tage de rigtige valg nu og sørge for, at årene, der kommer, bliver gode.

‘Slowboat til Kina’ handler om en mand, der ser tilbage på sit liv og erindrer tre tilfældige møder med kinesere, alle bosat i Japan. Den første helt tilbage fra skoletiden, den anden en pige, som han arbejdede sammen med i et deltidsjob, den tredje en mand som sælger encyklopædier til andre kinesere, der bor i Tokyo.

Hvad de tre umiddelbart tilfældige møder har med hinanden at gøre, giver Murakami som vanligt intet entydigt svar på. Men at visse tilfældige møder bliver siddende i erindringen, det står klart - og at livet er fuldt af missede muligheder, tab og fortrydelser. Og så handler novellen selvfølgelig om, hvor gådefuld en kraft erindringen er – og hvordan den skaber sine egne sære sammenhænge bagom ryggen på os.

Bogen er et originalt og værdifuldt bidrag til debatten om folkeskolen og til skoleforskningen. Den er en vigtig analyse af de store forandringer, som er sket med fundamentet under vores demokrati: vores fælles folkeskole.

Thomas Aastrup Rømer blotlægger det tætte samspil mellem folkeskolens formålsparagraf og skolepolitikken, historisk og i dag. Han viser, at der har udviklet sig en splittelse mellem den pædagogiske tradition, som formålsparagraffen udspringer af, og den skolepolitiske anvendelse af selvsamme paragraf. Denne splittelse skal vi være på vagt over for, hvis vi vil bevare det helt unikke, der kendetegner den danske folkeskole og dens rolle i vores samfund.

Der er samfundspolitisk sprængkraft i Kierkegaards tænkning, men i dansk forskning har Kierkegaards samfundskamp indtil nu været nærmest overset – den har koncentreret sig om det eksistensfilosofiske og teologiske. Det har idehistoriker Ole Morsing sat sig for at råde bod på med denne bog.

I fem kapitler om livssyn, livsidealer, livsrammer, livssyn og livsudfordringer diskuteres, hvad Kierkegaard kan bidrage med til en kritisk og opbyggelig forståelse af dagens og fremtidens samfund. Undervejs bringes en række tænkere, som er inspireret af Kierkegaard, ind i kampen - fx Gert Biesta i et afsnit om pædagogik.

Novellerne i denne nye samling fortælles i første person ental – både med drengens, den unge mands, den midaldrende mands og ikke mindst den gamle mands stemme. Historierne spænder fra nostalgiske ungdomsminder til meditationer over musik, barndommens baseballstadion oplevet med en ellers fraværende far, drømmelignende scenarier og et enkelt fiktivt jazzalbum.

I Danmark har vi fået lov til at inkludere en ekstra fortælling, Shinagawa-aben fra 2006, denne med en kvindelig fortæller.

I fortællingerne ligger spor tilbage til hele forfatterskabet, en søgen efter meningen med livet eller måske bare en søgen efter at forstå, hvem vi er. Murakami udfordrer grænserne mellem menneskesindet og den ydre verden, imens historierne udfolder sig som cirkler med mange centrummer, men uden omkreds. Som altid synes også grænsen mellem fiktion og autobiografi at være flydende.

Forlag: Klim, Forfatter, Hans-Jørgen Schanz, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 120 sider
Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz skriver i sin nye bog ’Menneskene og alt andet’ om præcis alt det … fra antikken til i dag! Hvordan står mennesket i verden – i sit forhold til naturen, i forholdet til de andre og i forhold til sig selv. Der er tre momenter: 1) Mennesket som artsvæsen, 2) menneskenes individuering og så 3) det hele spændt ud mellem natur og historie. Schanz behandler de store temaer på en eksistentielt vedkommende måde og i et sprog, der kan tilgås af andre end blot fagfilosoffer.

Både tyske og engelske agenter melder sig på banen, og det bliver Karnas opgave at holde styr på tropperne. Bogstaveligt talt. Hun må finde sin plads i tilværelsen både som leder, som agent, som handicappet og ikke mindst i forhold til kærligheden.

Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. De skammer sig, selvom de ikke må. De er ikke bange for at, at de har gjort noget forkert, men for at blive afsløret.

"Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. "
Citat fra Den lille prins af Saint-Exupery, tatoveret på armen af ​​Antoine Griezmann

Mange af Tony Grizis holdkammerater er allerede blevet rekrutteret af træningsklubber for at blive professionelle fodboldspillere, men der er ikke nogen klub, der vil have Tony. Ikke fordi, han ikke er dygtig – men fordi, han er så lille af sin alder. Tony er frustreret, men han er fast besluttet på at nå sit mål! Med hjælp fra sin familie og sine venner sætter han alt ind på at opfylde fodbolddrømmen.

GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmanns og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.