Friedrich Nietzsche var en brilliant og excentrisk tænker. Hans værk sprængte fundamentet for den vesterlandske filosofi, og tankerne om Guds død, ove...

Hvordan beskriver vi bedst et menneskeligt møde? Hvad er forskellen på det meningsfulde og det sjælfulde arbejde? Eller forskellen på at tale om et hus og et hjem? Hvad er i grunden det gode fællesskab – hvordan opleves og beskrives det? Og hvad betyder det f.eks. for ens arbejde som sygeplejerske eller pædagog eller skolelærer, at der findes gode og dårlige stemninger samt eksistentielle tilstande som ensomhed og forbundethed?

Fænomenologien er et forsøg på at møde og beskrive verden, som den fremstår – som vi konkret og specifikt, fysisk og eksistentielt oplever den. Det er på én gang en filosofisk retning, der blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede (med inspiration fra Kierkegaard og af navne som Sartre, Heidegger, Arendt og K.E. Løgstrup), men også en praksis, en særlig måde at gå til situationer, verden og væren på, der forsøger at holde oplevelsen åben og undersøgende. At fastholde en interesseret undren.

På dansk har vi imidlertid kun introduktioner til og grundbøger i fænomenologi, der beskriver den som filosofisk retning og som teori. Vi har ikke en praksisorienteret grundbog, der beskriver, hvordan man kan implementere den fænomenologiske forståelse og metodiske undren i sit møde med verden.

'At tænke med hjertet – En grundbog i eksistentiel praksisfænomenologi' er den første bog på dansk, der henvender sig til studerende både på universiteter og på professionsuddannelser, og ikke mindst også til professionelle praktikere, der ønsker at se, hvordan en eksistentiel og fænomenologisk tænkning kan kvalificere deres praksis og forståelse heraf. Bogen er skrevet af Finn Thorbjørn Hansen og Ann Charlotte Thorsted, der begge har ekstensiv erfaring med at undervise og efteruddanne i denne praksis.

Richard Rorty var blandt de mest fremtrædende og indflydelsesrige amerikanske filosoffer i det 20. århundrede. Han fremstår i dag som den vigtigste repræsentant for den såkaldte neopragmatisme, der fra 1980’erne revitaliserede den traditionelle pragmatisme fra begyndelsen af århundredet ved at kombinere den med indsigter fra blandt andet hermeneutik, postmodernisme og dekonstruktion

Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid. Med ‘Ord der sårer’ begynder Klim en udgivelse af nogle af hendes vigtigste...

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?
Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

‘Borger & Stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.

Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.

Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.

Hvordan opleves verden egentlig, når man er psykotisk? Hvordan forandrer den sig, når psykosen kommer snigende? Og hvad fortæller det om såvel den velfungerende som den patologiske bevidsthed?

Klaus Conrads 'Den begyndende skizofreni' er blandt de bedste bøger, vi har, om det syge menneskesind. Et absolut hovedværk inden for fænomenologisk psykiatri og psykopatologi – på én gang psykiatrisk indføring i skizofreni og en filosofisk-psykologisk afdækning af, hvordan vi kan studere bevidsthedsfænomener på en måde, der tager biologien alvorligt, men samtidig insisterer på, at for den, der oplever, vil verden altid fremstå sammenhængende og meningsfuld. På baggrund af undersøgelser af 117 unge patienter med begyndende skizofreni beskriver Conrad, hvordan skizofrenien begynder, hvordan den forandrer oplevelsen af verden og selv, og hvad det fortæller om psyken.

Disse otte noveller blev skrevet i 1945 og er baseret på en række interviews der blev foretaget for at afklare graden af uhyrligheder begået mod den polske befolkning – ikke kun jøderne, som dengang udgjorde ca. 10% af befolkningen i Polen. Dermed havde Polen den største jødiske befolkning i verden, indtil 2. verdenskrig.

Hver novelles fortæller er et øjenvidne til de grusomheder, der blev begået af nazisterne i Polen. Her er fortællingen om folk, der kaster deres børn ud ad vinduerne for at give dem en mere nådig død, og en om de (relativt mange), der lader sig falde ned på skinnerne fra de kørende fangetransporter, i håb om at overleve, og i det mindste slippe for hvad der er forude. En anden fortæller har overtaget nazisternes syn på jøderne.
Bedst som man tror, at man har læst og hørt det værste om Holocaust dukker der nye fortællinger op.

Disse noveller er pensum for alle polske skolebørn, enten i gymnasiet eller udskolingen. Der findes næppe en polak, der ikke kender Nalkowska. I 1945 sluttede hun sig til en kommission, der skulle efterforske de forbrydelser begået af nazisterne mod det polske folk. Med dette som udgangspunkt skrev hun Medaljoner - et værk om grænselandet mellem fiktion og dokumentar, mellem litterær fortælling og øjenvidneskildringer.

Kadi har været udsat for incest, vold og mishandling. Hun flyttede hjemmefra, da hun blev 18 år, og der gik ikke længe, før hun blev diagnosticeret med borderline, PTSD og depression.

Gennem årene førte Kadi dagbog, og hver eneste dag beskrev hun hændelser og tanker. Det er disse optegnelser, der nu er blevet til en hudløst ærlig bog om hendes oplevelser. Det er ikke en kritik af systemet eller psykiatrien, det er en personlig beretning, som har til formål at oplyse.

Med centrum i et socialpsykiatrisk bosted blev indlæggelser og bæltefiksering en del af hverdagen. Kadi skar og brændte sig. Hun slugte hobbyknive, lagde sig foran tog og biler, sprang ud af en kørende bil og tog overdoser. Selvskaden blev hendes sprog – og når ingen lyttede, råbte hun højere og højere.

Dannelsesbegrebet er et af de mere omdiskuterede begreber i det idehistoriske felt omkring mennesket, skolen og samfundet. Under dette begreb gemmer sig nemlig nogle af de helt store spørgsmål, vi stiller os selv: Hvad er et menneske? Hvilket samfund ønsker vi at leve i? Hvad er formålet med at drive skole?
Dannelsesbegrebet favner bredt og har tråde ud i alle dele af den samfundsmæssige virkelighed. Det er muligt at identificere mindst tre arenaer, inden for hvilke det diskuteres: den akademiske, politiske og professionsfaglige arena.

Hermed samles i ét bind de allerbedste af E.T.A. Hoffmanns fortællinger, som i snart to hundrede år har begejstret læsere over hele verden. Blandt Hoffmanns ivrigste læsere finder vi bl.a. H.C. Andersen og Edgar Allan Poe.

Fortællingerne fordeler sig ligeligt mellem gotiske fortællinger, der bugner af skæbne­ramte mænd, farlige kvinder, lumpne djævle og luskede dobbeltgængere, og kunsteventyr, hvor alfer, feer, børn og andet godtfolk bekæmper troldvæsen i alle dets former. Hos den humoristiske, vilde og grumme romantiker Hoffmann er det typisk dumheden, snæversynet, fantasiløs­heden og i særdeleshed det entydigt rationalistiske livssyn, der får nogle gevaldige drag over nakken.

Nordjyske gav fem stjerner til tobindsudgaven, og Informations Torben Brostrøm skrev: “E.T.A. Hoffmanns fortællinger er en særlig litterær genre i eventyrets verden af traditioner med romantikkens kunsteventyr som højdepunkt. En munter og tankevækkende læsestimulans, som nu er tilgængelig i en ny dansk, vellydende oversættelse."

Menneskearten er et evolutionært mirakel. De evner og færdigheder, vi besidder, har skabt det liv på jorden, vi kender til i dag. Men selv mirakler kan være fejlbehæftede, og mennesket har også store brister – både fysisk og mentalt. Netop denne kontrast mellem vores færdigheder og fejl er essensen af, hvad det vil sige at være menneske. Og menneskets historie har udspillet sig i balancen mellem dem.

Vores anatomi, genetik, biokemi og psykologi har sat sine spor i menneskehedens historie. Endemiske sygdomme førte til den politiske forening af England og Skotland, dronning Victoria 2.s nedarvede blødersygdom var medskyldig i den russiske kongefamilies fald og skørbug gav anledning til mafiaens udbredelse. Vores hjerner er langtfra fuldstændig rationelle tænkemaskiner, men er derimod fulde af kognitive funktionsfejl og mangler, ja selv Columbus’ opdagelse af Amerika var influeret af en sådan biologisk fejlprogrammering.

I Mennesket fortæller Lewis Dartnell, hvordan den menneskelige biologi har været med til at forme samfund, ændre økonomiske systemer og haft indflydelse på de krige og konflikter, vi har ført mod hinanden over hele kloden – og han viser, hvordan den menneskelige biologi stadig vil udfordre og definere vores fremtid.

Denne roman udspiller sig en enkelt nat i Tokyo, fra fire minutter i tolv til otte minutter i syv næste morgen. I den periode mødes vildfremmede mennesker og får indflydelse på hinandens skæbner. I centrum er to unge kvinder: Eri, den smukke model, der sover – og har sovet i ugevis – og Mari, hendes søster, der ikke kan sove og derfor sidder alene og læser på en nat­åben café. En ung jazzmusiker slår sig ned ved Maris bord, og via ham bliver hun trukket ind i et af nattens dramaer på et lovehotel, hvor en kinesisk prostitueret er blevet gennemtævet.

På et kontor i en stor bygning gør overfaldsmanden sig klar til at tage hjem til sin kone, og i det værelse, hvor Eri sover, tænder fjernsynet sig selv og udsender mystiske signaler.

’Efter midnat’ er Murakami i koncentreret form.

»Endnu en bog fra Murakamis hånd, der ikke ligner noget andet. Og nye læsere bør lige advares om, at der er tale om et stærkt vanedannende trip.«
- ***** Ekstra Bladet

Der findes en enorm mængde teknisk information om forskningsmetoder, og man kan nemt miste overblikket over, hvorfor vi udfører uddannelsesforskning, og hvor og hvordan forskning kan bidrage til forbedringen af uddannelse. Uddannelsesforskning – en uortodoks introduktion fører dig gennem de bredere sociale og politiske sammenhænge inden for uddannelsesforskning og fokuserer på de grundlæggende spørgsmål, såsom hvad uddannelse egentlig “er”, og hvad det er til for. Ved at gøre det, stiller bogen spørgsmål, som mere “ortodokse” introduktioner til teori og praksis inden for uddannelsesforskning ofte lader ligge.
Gert Biesta gennemgår en række centrale problemstillinger, der præger ethvert projekt inden for uddannelsesforskning, heriblandt teoriens rolle i forskning, hvad det betyder og kræver at forbedre uddannelse, karakteren af uddannelsespraksis, historien om uddannelsesforskning og videnskab, forbindelsen mellem forskning, professionalitet og demokrati, samt de sociale og politiske dimensioner af akademisk publicering. Hvert kapitel indeholder en række spørgsmål for at opfordre til yderligere diskussion.

“Mors store dreng” er den fantasifulde og kærlige fortælling om drengen Per og hans storesøster Pernille, der har cerebral parese. Pernille kan kun bevæge sin pegefinger, og hun har brug for meget hjælp fra børnenes forældre i løbet af dagen. Derfor hjælper Per også rigtig meget til derhjemme med både rengøring, madlavning og oprydning. Heldigvis kan Per og Pernille dog også lege sammen – især i de drømme, Per har, når han sover. I drømmene er Pernille nemlig en prinsesse, der hedder Persille, som elsker at lege.

Kristian Nordentofts fortælling om Per og Pernille er en fin historie om, hvad det vil sige at være søskende. Samtidigt er det et indblik i, hvordan det kan opleves som barn, når man er pårørende til et højtelsket menneske med et livsdefinerende handicap. På en didaktisk, hjertevarm og fri måde åbner “Mors store dreng” for, at vi børn, forældre og læsere af alle aldre kan tale om nogle af de aspekter ved et liv med handicap, der ellers kan være svære at italesætte.

“Gnavne Tim” er første bog i den New York Times-bedstsælgende serie om den gnavne abe Tim, som ægteparret Suzanne og Max Lang i fællesskab har sat på tekst og tegning.

I denne bog møder vi aben Tim Panse, da han vågner på en helt vidunderlig og dejlig dag. Men selv om solen skinner, og himlen er blå, så er Tim ikke helt tilfreds. Tims venner, bl.a. naboen Nikolaj, Lemur, Marabu og mange flere, prøver at muntre Tim op, men alle deres idéer gør bare, at Tim bliver i dårligere humør.

Til sidst bliver dagen dog også lidt dårlig for naboen Nikolaj, da han kommer til at danse med Hulepindsvin, som han stikker sig gevaldigt på. Sammen sætter Tim og Nikolaj sig ned og giver hinanden plads til, at det faktisk er okay at være lidt gnaven.

Serien om Tim, der på engelsk hedder “Grumpy Monkey”, rummer indtil videre ni titler. Bl.a. handler de om Tim på Valentinsdag, til Jul og til en masse forskellige hverdagsstunder, med alle de mange dyrevenner fra junglen. Fælles for bøgerne er den didaktiske pointe om, at det er okay, at man nogle gange er lidt gnaven – selv når alle andre er glade.

Theodor W. Adorno (1903-1969) var en af de vigtigste tænkere i efterkrigstidens Europa, og sammen med blandt andre Max Horkheimer, Herbert Marcuse og Walter Benjamin udfoldede han sin kritiske tænkning i ly af Frankfurterskolen.

Mere end halvdelen af Adornos samlede værker er studier af kunst, musik og litteratur, og kulminationen på hans æstetiske refleksioner findes i nærværende posthumt udgivne hovedværk, Æstetisk teori, der udkom i 1970, året efter hans død.

Det monstrøse værk samler og videreudvikler hans tænkning om den moderne kunst i en dobbelt dialektisk rekonstruktion. På den ene side undersøger og rekonstruerer Adorno den moderne kunst ud fra den filosofiske æstetik, på den anden side rekonstruerer han den filosofiske æstetik (Kant, Hegel) ud fra den moderne kunst. Og fra begge sider forsøger Adorno da at afdække, om kunsten overhovedet kan overleve i det senkapitalistiske samfund – og hvilken betydning og dyb evne til social og eksistentiel forandring den eventuelt bærer i sig.

“Kære frøken Arendt!
Jeg må absolut komme til dig allerede i aften og tale til dit hjerte. Alt skal være ligefremt og klart og rent imellem os. Alene sådan kan vi værdige det, at vi har fået lov at møde hinanden. ..

Med disse ord indledes brevvekslingen mellem to af det tyvende århundredes største tænkere, Hannah Arendt og Martin Heidegger. Da brevene første gang så offentlighedens lys, udviskede de den sidste rest af tvivl om, hvorvidt deres livslange venskab var indledt med en kærlighedsaffære.

På trods af dette er bogens bærende indhold i meget begrænset omfang privat. Derimod tilbydes vi gennem brevene en personlig åbning til begges arbejde i tænkningens rum, og vi får glimtvise indtryk fra det levede liv, som de sjældent løfter sløret for i deres respektive værker. Ikke mindre end 119 breve, postkort og noter til Arendt er bevaret fra Heideggers hånd, mens vi må nøjes med 33 fra hende til ham. Ved siden af brevene er en række centrale dokumenter gengivet i bogen, bl.a. Arendts manuskript “Skygger” fra 1925 samt en lang række digte, som de to skænkede hinanden over det halve århundrede, hvori brevvekslingen fandt sted.

Bogen er Murakamis femte roman på dansk. Den forener alle forfatterens bedste litterære træk, kærlighedshistorien, mysteriet om den forsvundne elskede, beskrivelsen af det moderne Japan set i både frø- og fugleperspektiv og endelig den stilfærdige, men dybdeborende undersøgelse af kærlighedens og længslens væsen.

Sumire vil gerne være forfatter. Hun skriver også, hver dag, mange sider – og hun skriver godt, synes hendes bedste ven, der fortæller historien om hende. Der er bare det, at det ikke rigtig bliver til noget, det er alt for fragmentarisk, hendes idéer vil ikke føje sig sammen til et hele. Hun mangler livserfaring, siger hun, lidelse og lidenskab.

Og så sker det. Hun møder den smukke, sytten år ældre kvinde Miu og oplever denne vilde længsel, dette heftige begær efter bare at mærke et andet menneskes hud. Hun siger ja til at arbejde for Miu, selv om hun så må lægge skriveriet på hylden, hun kan alligevel ikke skrive en linje, efter de har mødt hinanden.

Tony ‘Grizzi’ er kommet på det franske A-landshold, og han er tilmed blevet en af de vigtigste spillere på holdet. Livet som professionel fodboldspiller er hårdt og krævende, og det er svært at leve op til alles forventninger uden at bukke under for presset. Men VM i Rusland 2018 nærmer sig, og trænernes, holdkammeraternes, familiens, vennernes og snart hele nationens øjne er rettet mod ham. Men Grizzi er overbevist om én ting: Denne VM-titel tilhører ham!
GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmann og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.

Hvad skal vi dog med endnu en bog om den tyske filosof Friedrich Nietzsche? Man kunne med rette indvende at der allerede er skrevet alt for mange bøger om den herostratisk berømte filosof med det imposante overskæg.

Nietzsches polemiske opgør med kristendommen og hans dunkle lovprisning af et kommende autonomt overmenneske er blevet læst og lovprist verden over i en sådan grad at fortolkerne har glemt den patologiske Nietzsches inhumane og dybt problematiske udsagn og udfald mod den kristne del af menneskeheden.

Bogens forfattere har sat sig for at grave den forsvundne og affirmativt tildækkede Nietzsche frem igen ved at give en kritisk indføring i Nietzsches kultursyn.

Pageboy' er Elliot Pages banebrydende coming-of-age-memoirer – en barsk, smuk og enestående fortælling fra den Oscar-nominerede skuespiller, der betog verden med sin præstation i den prisvindende 'Juno'.

Som generationsdefinerende skuespiller og en af vor tids mest fremtrædende trans-fortalere har Page været igennem en sammensat, angstprovokerende, men i sin kerne livsbekræftende rejse for at finde hjem til sig selv, i sit køn, sin krop og sit nye virke i den ekstremt eksponerende profession som skuespiller i verdens største filmindustri.

Page skriver fintfølende, humoristisk og ærligt om sin opvækst, sin skuespillerdrøm og sine mareridt i Hollywoods kønsstereotype og bornerte verden, hvor de rette forbindelser og det at føje magten fører til de attraktive jobs, men også alt for ofte overgreb på skrøbelige kunstneriske mennesker.

Bøger om filosofi kan være svære at læse, og filosoffers tanker kan også være svære at forbinde med vores eget hverdagsliv. Men i denne bog får vi en lettilgængelig introduktion til filosofiens hoveddiscipliner og -navne. Via korte og letlæste tekster suppleret med faktabokse om de store filosoffer og en række øvelser åbner Christian Horn filosofien for alle.
I bogens 10 kapitler præsenteres en lang række af de mest kendte filosoffer på en måde, der forbinder filosofien med hverdagens erfaringer. Der stilles i forbindelse hermed også refleksionsspørgsmål, så du med afsæt i filosoffernes tanker selv kan tænke over hverdagens muligheder og udfordringer på nye måder.
Bogen henvender sig til enhver, der ønsker at vide mere om historiens mest kendte filosoffer, og som er nysgerrig på, hvordan man kan bruge filosofien i hverdagen. For filosoffernes tanker kan forbindes med de emner, du fordyber dig i som studerende, praktiske problemstillinger inden for det fag, du arbejder med og med privatlivets forskellige forhold og udfordringer.

De moderne danske universitetet er i dag underlagt stærke ledelser og strategier, der skal medvirke til at løse samfundets udfordringer. Det lyder måske godt, men desværre har det ikke noget med et universitet at gøre, oftest endda tværtimod.

En sommerdag tager far og søn ud til en strand med familiens kat i en papkasse. De vil af grunde, sønnen ikke forstår, skille sig af med katten … der imidlertid vil det helt anderledes.

Med udgangspunkt i en enkelt barndomserindring skriver Murakami sig nærmere en forståelse af, hvem hans far var. Hvorfor han bad hver dag for de mange – såvel japanere som kinesere – som døde under krigen mellem Kina og Japan. Og hvorfor han kun talte meget sparsomt med sin søn om, hvad der egentlig hændte ham under Anden Verdenskrig.

I denne bog fortæller Haruki Murakami for første gang i selvbiografisk form om sin barndom og sit problematiske forhold til sin far. Det er en bog om krigens og livets tilfældighed – en meditation over død og erindring.

Illustreret af Yan Gao