Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut.

Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.

Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færge­over­fart­ens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen.

Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.

Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Cali­fornien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.

Dagtilbuddet er ofte barnets første møde med et socialt fællesskab udenfor hjemmets trygge rammer, og det sted, hvor barnet for første gang bliver mødt af krav og forventninger udenfor familien.

Specialpædagog og konsulent Anne Andersen giver i Med specialpædagogisk blik kvalificerede bud på, hvordan pædagoger kan bidrage til at nuancere opfattelsen af børn i udsatte positioner. Bogen indeholder blandt andet gode råd til en pædagogisk praksis i den tidlige indsats, der tager højde for både pædagogers, forældres og børns behov og perspektiver.

Gennem cases fra virkelighedens dagtilbud belyser bogen spørgsmålet om børnenes muligheder og betingelser for deltagelse. Børnenes forudsætninger i hverdagen bliver analyseret sammen med pædagogernes udtalelser og handlinger for at undersøge, hvordan barnet bedst kan understøttes. Tilgangen underbygges af Anne Andersens omfattende erfaring fra mange års specialpædagogisk arbejde og af et afsæt i pædagogisk litteratur.

Bogen henvender sig til pædagoger, studerende og alle med interesse i den vigtige debat om inklusion i dagtilbud.

kapløb med døden inviterer læseren ind på operationsstuerne og fortæller om det pionerarbejde inden for anæstesien, som dansk medicin har bidraget til. Bogen fortæller anæstesiens historie – fra kirurgiens tidlige historie og bedøvelsens begyndelse til nyere tider med traumecentre, hjertestartere og akutberedskab.

For de fleste er bedøvelse et helt almindeligt begreb, men det er vigtigt, at vi husker det arbejde, der ligger forud for den viden og praksis, vi har i dag. På operationsstuerne drejer det sig dagligt om liv eller død, og heldigvis falder det kapløb ofte ud til patientens fordel takket være århundredes fremskridt.

I seks kapitler gennemgår PsykC både kernestof og de relaterede emner, som eleverne skal igennem i psykologi på C-niveau på ungdomsuddannelserne. De f...

Tag med Jim Lyngvild på en magisk rejse ind i dragernes fantastiske univers, når han åbner porten til en verden fuld af mystik, magi og mægtige væsner. Med sin særlige blanding af fantasi, humor og overdådige illustrationer præsenterer han et farverigt og fascinerende værk om drager for både store og små eventyrere.

Kan alle drager spy ild? Hvilken dragerace er den farligste? Kan drager være vegetarer? Og findes der virkelig dragefossiler på museer?

Du får svar på alt dette – og meget mere – i denne storslåede og smukt illustrerede bog, hvor både gamle myter og nye fortolkninger smelter sammen.

Hvordan kommer vi bandekriminaliteten til livs? Til helvede med banden sætter fokus på rekrutteringen, og hvordan vi allerede skal skride ind tidligt – for uden medlemmer, ingen kriminalitet. Vi bliver derfor nødt til at klæde vores fagpersoner på til at hjælpe de børn og unge, der er i risiko for at gå den vej. Men hvordan sikrer vi, både som forældre og som samfund, at det sker?

Til helvede med banden giver svarene. Med udgangspunkt i syv fortællinger fra forældre, der ærligt, åbent og anonymt fortæller historien om deres barns vej ind – og ud – af bandemiljøet, sætter den fokus på, hvor vigtigt en faglig dygtig sagsbehandling er, når de søger hjælp. Men får de overhovedet den hjælp, de søger? Der er mange ressourcer på området, men spørgsmålet er, om de bliver brugt helt og aldeles forkert, og om systemet svigter dem.

Med tiltag som Barnets lov, der ellers skal styrke børns rettigheder, bliver det sværere at bryde de stærke, men farlige fællesskaber, som banderne tilbyder de unge. De rekrutteres tidligt og systematisk, og bandelederne ved, hvem de skal gå efter for at skaffe sig de rette soldater. Det er barske, men vigtige fortællinger, som illustrerer vigtigheden af bogen.

Denne bog går tæt på Leif Sylvester Petersens rige kunstnerskab med fokus på hans malerier og forunderlige motivverden kombineret med nedslag om bronze- og stentøjsskulpturer, gavlmalerier, litografier, gobeliner og meget mere.

Bogen fortæller først og fremmest visuelt, men undervejs møder læseren også Sylvesters egne ord om tankerne bag hans virke, både før og nu.

Udover billedkunsten har også sangskrivning, film og performance ligget ham nær, men siden slutningen af 1980’erne har billedkunsten været Sylvesters primære kunstneriske udtryksform. Uanset hvilken kunstart Sylvester har arbejdet med, har han altid fundet en særlig kraft og styrke i det folkelige og almenmenneskelige. Som kunsthistoriker Iben From skriver i sin indledning til bogen:

»Sylvester dømmer ikke – og det er befriende – men søger at omfavne særheder og utilstrækkeligheder.«

Nær Kragenæs med udsigt over Smålandsfarvandet står 11 skulpturer på en mark og venter på den 12. statue, der skal fuldende cirklen. Kunstværket Dodekalitten har i over halvandet årti rejst sig og sprunget rammerne for, hvad kunst er og kan.

Dodekalitten fortæller historien bag det lollandske kunstværk: Hvordan det blev til, de tanker, der ligger bag, og de udfordringer, der har været undervejs i skabelsen af et stykke særlig landskabskunst. Den giver et kalejdoskopisk billede af de involverede kunstnere, inspirationskilder og forankringer i det lokale miljø.

Thomas Kadziolas påbegyndte kunstværket tilbage i 2010, hvor han satte de første hug på det, der skulle blive den første stenstøtte af 12 – meterhøje og tonstunge skulpturer af forskellige nordiske stenarter med udhuggede ansigter, der til sammen skulle danne en cirkel, deres blikke rettet mod midten. Omringet af bevarede jættestuer, et fredet landskab og elektronisk musik komponeret specielt til kunstværket er Dodekalitten en kombination af landskab, kunst, historie og musik, der placerer Lolland på det kunstneriske verdenskort.

Bogen henvender sig til alle med interesse for Dodekalitten, kunst og historie, især på dansk jord.

Jon Krabbe, godsejer, kammerherre og hofjægermester, har været mangeårig formand for Fonden Dodekalitten, der har stået bag skabelsen af kunstværket.

I begyndelsen af det 20. århundrede indledte De Radikale Venstre og Socialdemokratiet et samarbejde, der skabte grundlaget for den universelle velfærdsstat, som vi kender den i dag. For alle og enhver fortæller historien om alliancen.

I 1900 vendte den senere radikale leder, P. Munch, hjem fra et studieophold i Paris. I bagagen havde han en teori om solidaritet. Denne blev grundlaget for samarbejdet med Socialdemokratiet om en udvikling af den universelle velfærdsstat. Den skulle have to opgaver: at sikre og beskytte borgerne mod uforudsete hændelser, bl.a. arbejdsløshed og sygdom, og at give alle borgere lige adgang til sociale ressourcer som uddannelse, sundhedspleje, kultur m.v. I dag tager vi denne slags opgaver for givet, men det var ikke nogen selvfølge, at det skulle gå sådan.

For alle og enhver er en påmindelse om en periode i nyere dansk historie, hvor det var centrum-venstre, der dominerede den politiske tænkning og satte den politiske dagsorden. Du kan læse om ideerne bag alliancen mellem socialdemokrater og radikale, om den gennemførte politik, om de konflikter, der opstod undervejs, og om de personer, der stod centralt for forløbet.

Israel 1948-2025 fortæller om de første visioner om en jødisk stat fra slutningen af 1800-tallet over Israels oprettelse i 1948 og den politiske udvikling samt fortsatte kamp om territorium og identitet helt frem til 2025.

Bogen tager sin læser med på en rejse gennem de vigtigste begivenheder og datoer: Fra Theodor Herzls zionistiske bevægelse til det britiske Palæstinamandat, fra krige og politiske vendepunkter til de interne udfordringer, som stadig præger Israel i dag, både socialt og politisk.

Hvad vil det sige at være en ældre mønsterbryder født før 1960? Det er det, Ar på sjælen handler om.

Geografi er mere end byer, lande og deres flag. Med fokus på klima, bæredygtighed, migration og globalisering tackler faget problemstillinger, der er med til at gøre de unge til aktive og ansvarlige globale borgere – og derfor skal underviserne være godt klædt på.

Fagdidaktik i geografi er en ny fagdidaktik, der skal være med til at sætte fokus på fagets vigtighed. Bogen beskriver, hvad geografisk tænkning er og udfolder betydningen af feltarbejdet såvel som det praktiske arbejde i klasselokalet i relation til de naturvidenskabelige tænkemåder.

Bogen tager udgangspunkt i aktuel forskningslitteratur om læring og undervisning og kobler det til konkrete og didaktiske refleksioner og udviklingen af en reflekteret praksis. Desuden kommer der konkrete eksempler på, hvordan et geografifagligt indhold kan tilrettelægges.

Fagdidaktik i geografi henvender sig til lærere i geografi i grundskolen samt undervisere i naturgeografi og geovidenskab på ungdomsuddannelserne.

Josina Bergsøe sætter fokus på senfølger efter kræft, som rammer omkring 40-60 % af alle kræftpatienter. De påvirker humøret, sexlivet og selvopfattel...

I Teopædopgaven præsenterer forfatter Peter Hobel sine bud på, hvordan man skriveren god teopædopgave. Den giver en introduktion til teopædopgaven som...

af Abildgaard Pernille Garde, bog (paperback)

Anna Kløvedal mistede i 2004 sit eneste barn, der døde af leukæmi, 15 år gammel. I de 18 år, der siden er gået, har hun levet med og i sorgen.

Bogen her tager den sørgende i hånden og giver inspiration og hjælp til at være i smerten ved tabet.

»Der er skrevet mange bøger om sorg og tab. Mange virkelig gode og anbefalelsesværdige bøger. Denne bogs ambition er at hjælpe dig gennem de mere konkrete sider af at være til i livet med din sorg og dit savn« skriver Anna Kløve dal.

Når man er i sorg, har man ikke overskud til at læse ret meget. Træthed fylder og koncentrationsevnen svigter. Derfor er denne bog bevidst kortfattet.

Anna Kløvedaldebuterede i 2006 med den roste spændingsroman Bangebuks, og i 2009 udkom Ingenmandsland – om afmagt og kærlighed, der efter hendes datters død beskriver det at være patient og pårørende på et hospital i et år og dels fortæller om at leve videre med tabet. Hun har i mere end 25 år været ansat i film- og teaterbranchen som bl.a. forfatter, dramaturg og projektudvikler, og har de seneste ti år afholdt mange foredrag og retreats for folk, der har mistet.

Lær hvordan du påvirker politikerne og får indflydelse på de politiske beslutninger på Christiansborg.

Lobbyistens vej til magten er en grundbog i politisk påvirkning. Forfatterne, Lars Barfoed og Benny Damsgaard, har begge arbejdet med politik og påvirkning af politiske beslutningsprocesser gennem mange år. I denne bog har de samlet deres erfaringer og store viden om området i forsøg på at give flere mennesker mod på at præge de politiske beslutninger på Christiansborg. For jo flere der bidrager med viden, erfaringer og synspunkter, desto bedre bliver de politiske beslutninger og love – og desto bedre bliver vores demokrati.

Forfatternes andet formål med bogen er at gøre lobbyisme mere transparent. Bogen forsøger at komme ind bag de farverige overskrifter og alle de fordomme, der findes om begrebet lobbyisme. Grundlæggende handler lobbyisme nemlig om at kommunikere målrettet til politikerne. Noget som i dag foregår både etisk og moralsk fuldt forsvarligt.

Fra arkitekttegnede sommerhuse og små skure til typehuse og moderne sommervillaer. Hvordan blev Røsnæs et sommerland med omkring 2.300 sommerhusejere?

Denne bog fortæller historien om 150 års sommerhusliv på halvøen Røsnæs. Fra de første pensionater, der opstod til pårørende ved Kysthospitalet, til i dag, hvor store ny- og ombyggede sommerhuse pibler frem.

»Vi kender alle følelsen af det uendelige rum på dage med høj himmel og solskin, og hvor hæslig en enkelt regnvejrsdag på for lidt plads med Ludo kan være. Sommerhuset er et vigtigt helle med minder, oplevelser og følelsen af frihed. Sommerhusene og livet i dem sætter solide fodaftryk på den enkelte egn. Det ses i landskabet, økonomien og i forholdet mellem fastboende og sommerhusbeboere. Sommerlivet på Røsnæs er vigtigt for at forstå halvøens udvikling og dagens dilemma mellem at være et sommerhusområde eller et område, hvor mennesker lever deres daglige liv.«

Bogen tager læseren med på en tidsrejse fra sommervillaer til shelters langs Røsnæs' sydkyst fra Kalundborg over Nyrup, Nostrup, Kongstrup, Ulstrup og Bjørnstrup til nordkysten med Røsnæs Strandpark og Ågerup for at ende i Vollerup.

Medarbejderne i den danske virksomhed IIH Nordic har i over to år kun arbejdet 4 dage om ugen, og resultaterne er banebrydende: Stort set alt stress b...

Findes der træhuse i København?« Det spørgsmål har Peter Olesen fået mange gange, når han har fortalt om hovedstadens bygninger i træ. De fleste tror, at byen kun består af beton, asfalt og mursten. Men træhusene findes, og i bogen her har Peter Olesen fundet over 30 af de allersmukkeste og enkelte af dem, der kunne bruge en kærlig hånd.

Arkitekt Viggo Møller Jensens berømte ’Atelierhusene’ ved Utterslev Mose i København har ikke kun haft betydning for kunstnere, der har boet der. Bebyggelsen var også en ramme om mange familier og et særligt børneliv, der udviklede sig, da unge kunstnerfamilier i slutningen af besættelsen og i årene frem flyttede ud i de nybyggede atelierhuse. Byggeriet og beboerne kom på mange måder til at præge børnene.

Børnene i Kunstnerbyen er en tekst- og fotobog, der tager læseren med tilbage til en barndom, hvor forældrene oftest arbejdede hjemme, fordybet i deres kunst, og hvor børnene blev passet derhjemme. Bogen skildrer børnenes hverdag, forholdet til kammerater uden for bebyggelsen, forholdet mellem forældrene, den økonomiske situation, de erfaringer og værdier, som børnene tog med sig, og de udfordringer, de har oplevet i mødet med det øvrige samfund. Det var et børneliv, der ebbede ud i løbet af 1970’erne og aldrig kom igen.

»Kunstnerbyen var et lille, indhegnet kongerige i Nordvest-­kvarteret, hvor alle husnumre husede en Ridder (med familie), der havde svoret evig troskab til Kunst, Kultur og Kreativitet. Udefrakommende kunne opfatte stedet som rodet og kaotisk. Det var det ikke – her gjaldt bare andre regler. Her var rummelighed. Men måske også det modsatte.«
Kunstmaler Arne Sterup Hansen

Mange kæmper en livslang kamp med deres kroppe – særligt hvis de ikke passer ind i samfundets snævre idealer. 'TYK' er en bog om tykke personers oplevelser og en hjælpende hånd til at stille spørgsmålstegn ved de kropsforestillinger, du kender.

Bogen udfordrer dig til at se på tykke mennesker med nye øjne. At leve i en tyk krop er ikke noget, som er særligt populært at beskæftige sig med. Den fremherskende opfattelse er, at man skal se at komme af med fedtet. Denne bogs forfattere går nye veje – de inviterer læseren ind i deres tykke liv og viser, hvordan livet kan se ud, når man netop ikke bekæmper sin krop, men i stedet lever i og med den.

Bogen giver et indblik både i de svære private følelser om kroppen, i forskningen om kropsvægt og i modstanden mod slankekulturen. Bogens 13 forfattere kommer fra vidt forskellige steder i livet og i samfundet, men det, de har til fælles, er erfaringen med at leve som tyk og deres ønske om at leve i en verden, hvor der er plads til alle kroppe uanset størrelse.

I bogen gør forfatterne op med de mange myter, der er om tykke mennesker i forhold til sundhed, sex, sport, forældreskab, skønhed og mange andre aspekter af livet. 'TYK' er en bog, som giver dig mod på at leve livet fuldt ud – også i en tyk krop.

Et indlæg i integrationsdebatten? Næh, ikke rigtigt. En biografi? Nope. En roman? Afgjort nej. Derimod en lille skatkiste. Med guldkorn, refleksioner og strøtanker fra en andengenerationsindvandrer, der har noget på hjerte – og i hjertet.

Taknemmelighed for eksempel. Overfor sin omverden, det samfund han er en del af, sine forældre. Og som veloplagt og humoristisk fortæller små historier fra sin opvækst og tilværelse. Krøllede og positive tankespind fra en perkerdansker, ville han nok selv sige.

Og bevares, han jubler ikke hele vejen. Vi får også serveret halvalvorlige og småpolitiske stikpiller undervejs– både nogle til ham selv og nogle til os allesammen. Men helt overvejende er Mahmoud Zamzams ærinde at give nogle hjertevarme bud på, hvad der er vigtigt i livet, i vores omgang med hinanden.

Vidste du for eksempel, at du har grundlæggende pligter som vandkande? Kender du forskellen på sympati og empati? Har du nogensinde tænkt over, at dem og os kan limes sammen og blive til noget fint? Nej, vel? Kig indenfor!

Passers pen samler for første gang Dirch Passers egne humoristiske interviews fra 1970’erne.

Dokumentaristen Dola Bonfils tager sit liv med film og sit mellemværende med omverdenen i øjesyn. Essensen af hendes kunstneriske og eksistentielle overvejelser er blevet til bogen 'I øjesyn – en dialog med dokumentarfilm'.

Bogen går i dialog med den erfarne filminstruktør Bonfils' mest centrale filmværker om alt fra aids-epidemien og hjerneforskning til ungdomsarbejdsløshed og magtudredning.

Bonfils ser dokumentarfilm som en kunstnerisk og politisk praksis, der indgår i den offentlige samtale med et tilbud om nuancering og eftertanke. Hun retter i bogen et tilbageblik mod sig selv og de tilbagevendende, svære spørgsmål om anfægtelse og engagement i kunsten, om billedets sandhedsværdi og om de moderne medieformers indflydelse.

Bogen er et fornyet gensyn med nogle af Bonfils' centrale film, der her inspirerer hende til en dialog om filmenes forhold til nutiden bl.a. gennem researchsamtaler med filmklipper Niels Pagh Andersen, psykolog Ida Koch, forfatter og politiker Pelle Dragsted, billedkunstner Kerstin Bergendal og teoretisk biolog Claus Emmeche.