Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.

Hvordan sikrer vi en bæredygtig fremtid? Antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål – også vores børn.

Vi bekymrer os i stigende grad for, hvordan bæredygtighedsudfordringer såsom klima­forandringer, tab af biodiversitet og social ulighed optræder i vores børns hverdagsliv og får betydning for deres fremtid. Derfor er interessen for bæredygtighed i dagtilbud vokset. Der er dermed et markant behov for at styrke og udvikle pædagogik for bæredygtighed, hvilket Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik nu er med til at dække.

I bogen eksperimenterer forfatterne med at udvikle pædagogikkens indhold, form og formål for at støtte børns spirende forståelse af en bære­dygtig udvikling – alt sammen med udgangspunkt i kendte pædagogiske dagtilbudstemaer som dyr, krop, udeliv, mad, science og medborgerskab.

Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig fra Preussen, var det en nedslidt og mishandlet landsdel – menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor.

Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner at opbygge Sønderjylland. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer.

Hjælpen til Sønderjylland handler om de store infrastrukturprojekter – broer, veje, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til niveau med resten af landet. Den dag i dag nyder landsdelen godt af de ekstraordinære investeringer fra 1920 til 1940.

Niels Jensen (f. 1942) er uddannet teknikumingeniør og har i 35 år virket som dagbladsjournalist og forfatter. Han har skrevet mere end 40 bøger om historiske emner.

Leif Sylvester Petersens selvbiografiske fortællinger fra en barndom og ungdom i en verden, der ikke findes mere.

I 'Ama’rkaner' fortæller Leif Sylvester om sin opvækst på Amager, der har haft afgørende betydning for hans rejse fra hustler til tømrerlærling og endelig multikunstner.Han fortæller i øjenhøjde med barnet og den unge mand om en til tider barsk opvækst i krigens skygge og om familietragedien, der ændrede alt. Men også om masser af frække drengestreger og om de tidlige ungdomsår i 50’erne med jitterbug, jazz og rock & rul – og den første store kærlighed. Gennem det hele går som en rød tråd længslen efter frihed.

De små scener fra et barne- og ungdomsliv samler sig til en udviklingshistorie om en ægte 'Ama’rkaner' - og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske.

'Ama’rkaner' er illustreret med forfatterens fingertegninger på mobiltelefon.

Den grønne by er fortællingen om Elementbyen – om børnelivet i 1950'erne og 1960'erne ude i de naturfyldte omgivelser, om de sociale lag beboerne imellem og om de betydninger, som opvæksten har haft for byens børn.

25 børn fortæller om, hvordan det var at vokse op i bofællesskabet i Hjortekær, og deres barndomshistorier danner en smuk mosaik af de mange forskellig elementer, vi bærer med os videre gennem livet fra vores opvækst. Det er et tilbageblik på en anden tid, der sætter alt fra børneopdragelse og frihed til grønne områder og arkitektur i perspektiv.

Blandt nogle af Elementbyens tidligere beboere er bl.a. Louisiana-arkitekten Jørgen Bo, der også tegnede byens huse, forlæggere og Gyldendal-direktører Otto Lindhardt og Mogens Knudsen, grafikeren Claus Achton Friis og enfamiliehusets fader arkitekt Bertel Udsen. Tennisspilleren Torben Ulrich, der medvirker i bogen, var også en del af byens intellektuelle kreds.

Arkitekt og forfatter Hans Peter Hagens har i mange år rejst jorden rundt og tegnet verdens huse, byliv og arkitektur. I Verdensblik præsenteres traditionelle huse fra hele verden, nøje tilpasset det lokale klima.

Lokal arkitektur rummer unikke historiske og poetiske særpræg og er omhyggeligt afstemt klima, levevis og kultur, der præger det land og det kontinent, der omgiver den. Bogen beskriver i tekst og billeder forunderlige huse i bl.a. Mali, Cuba, Iran, Italien, Kina, Laos, Caribien, Danmark, Tunesien, Norge, Marokko og Fiji.

Der er mange værdier i oprindelige byggestile og arkitektur, men traditionel regional byggestil erstattes oftere og oftere af vestlige tilgange, uden at man skeler til de arkitektoniske og funktionelle tab, det indebærer. Der er brug for slidstærke og vejrbestandige konstruktionsprincipper – men de må og skal kombineres med et markant fokus på de oprindelige kvaliteter af hensyn til kulturarv såvel som bæredygtighed.

Siden hun var helt ung har Bente Polano eksperimenteret med forskellige materialer, og gennem alle hendes værker skimtes en legende tilgang til skildringen af mennesket – og især menneskets forhold til naturen. Polano eksperimenterer i sine værker med spejlinger, lys og skygge, mens hun formidler menneskelige grundfølelser som melankoli, isolation og ensomhed, men også et rum for eftertanke.

Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hoved­stadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.

Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.

Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.

I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.
Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.
Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.
I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.
Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.

Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen

Selvledelse er meget mere, end at medarbejdere selv kan tilrettelægge deres arbejde. Det er et menneskesyn, der handler om, at man sammen opnår de bedste resultater ved at bruge hinandens viden og kompetencer bedst muligt. Og at det ikke kun er topledelsen, som kan se, hvilken vej virksomheden skal gå, men at alle skal bidrage til at finde de løsninger, der kan skabe den bedst mulige værdi. Men hvordan leder man den selvledende medarbejder?

Gennem teori og cases fra 15 offentlige og private organisationer, heriblandt Danfoss, DTU og Novo Nordisk, giver Leder, superhelt eller menneske bud på, hvordan du kan ændre din arbejdsplads fra en hierarkisk opbygget virksomhed til en selvledende organisation til gavn for både arbejdsmiljø, styrkelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen og ikke mindst bundlinjen.

Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser er en antologi, der giver perspektiver på didaktiske spørgsmål såsom: Hvordan skal der læres? Hvorfor skal der læres? Hvem skal lære?

Gruppearbejde har et enormt læringsmæssigt potentiale, og derfor er det et felt, der ikke blot er interessant, men også nødvendigt at beskæftige sig med forskningsmæssigt og i praksis. Bogen giver en bred indføring i gruppearbejde som emne med bl.a. samfundsmæssige, politiske og didaktiske perspektiver. Den bidrager til det fortsatte arbejde med og udvikling inden for gruppearbejde og henvender sig til både undervisere og studerende på ungdoms- og videregående uddannelser.

Bogen giver desuden viden og inspiration til, hvordan undervisere og studerende kan arbejde videre med gruppearbejde som arbejdsform i deres egen undervisning.

Forfatterne er alle forskere og undervisere inden for emnet gruppearbejde med fokus på forskellige målgrupper og perspektiver såsom gymnasiepædagogik, didaktik, læreprocesser, pædagogisk evaluering og uddannelsesudvikling.

Lykke avler lykke – det er videnskabeligt bevist. At føle glæde og have positive oplevelser er ikke kun rart i sig selv, men giver os et bedre helbred, bedre forhold til andre mennesker – og et længere liv. Glæde fungerer som en modgift mod stress og mindsker angst og bekymringer. Så hvad kan vi gøre for at blive mere lykkelige?

Psykolog Ragnhild Bang Nes har forsket i lykke i næsten 20 år. I Lykkekuren præsenterer hun en kur i 31 etaper, svarende til et 31-dages kursusforløb. I hvert kapitel giver hun konkrete råd og øvelser og præsenterer videnskaben bag dem i et sprog, hvor alle kan være med. Nes opfordrer til at gøre bogens ’lykkekneb’ til livsvarige vaner – men tager man udfordringen op og går ind til en måneds kurforløb, kan man slet ikke undgå at opleve et lykkeboost.

Danmarkshistorie set gennem en pressefotografs linse. Pressefotografen Lars Krabbe har samlet sine bedste fotos i denne bog, der giver et skarpt, intimt og dokumentarisk blik på 40 års danmarkshistorie – fra magtens tinde til hverdagens skønhed – og med forord af Poul Nyrup Rasmussen.

I over 40 år har pressefotograf Lars Krabbe fanget verden gennem sin linse. I 30 af årene arbejdede han på Morgenavisen Jyllands-Posten i København, hvor han med sit kamera dokumenterede alt fra store sportsbegivenheder til internationale topmøder og andre afgørende historiske øjeblikke.

Han har foreviget dronninger, præsidenter, verdensmestre, skuespillere, forfattere, modeller og en enkelt gravid balletdanser og naturligvis manden på gulvet. Krabbes billeder er ofte præget af et præcist blik og en særlig sans for at fange humoren midt i alvoren – og omvendt. I fotografkredse har man flere gange gennem årene hørt om hans billeder, at »det er et rigtigt Krabbe-foto!«

.»Bogen er ikke blot et livsværk, men et stykke danmarkshistorie – samlet af en fotograf med mod og dømmekraft, med et blik, der gennem årtier har fastholdt mennesker, begivenheder og nuancer, og som har givet os en arv, vi kan spejle os i.«
– Poul Nyrup Rasmussen i bogens forord

De fleste ved, at der eksisterer religiøse sekter og kulter, men det er de færreste, som har et nærmere kendskab til dem. Det skyldes, at disse religiøse grupper ofte helst vil eksistere tilbagetrukket fra samfundet, hvor de i fred og ro kan dyrke deres religiøse opfattelser og overbevisninger. Ikke kun nysgerrigheden over for, men også udbredelsen af dem er dog steget i takt med den digitale tidsalder.

Religiøse sekter og kulter tager dig med på en rejse gennem fænomenerne for at forklare, hvad de er, hvem deres medlemmer er, hvorfor de eksisterer – og hvordan de vil se ud i fremtiden.

Bogen tager udgangspunkt i konkrete kulter og sekter som Jehovas Vidner, Scientology og NXIVM. Den kommer desuden ind på:
Hvad er forskellen på en sekt og en kult?
Hvordan opstår de?
Hvordan er det at være medlem af en – og hvordan forlader man den?

Lokumsbogen 2024 indeholder igen i år alt det, du ikke vidste, du gerne ville se og vide: 176 sider spækket med utrolige lister, funfacts, usandsynlige historier, quizzer og skønne illustrationer. 

Bogen er den oplagte mandelgave, vært(inde)gave, gaven til far, onkel eller bedstefar – og til alle andre, der ønsker et godt grin, når de sidder på kummen.

Den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel er en gedigen succes – historisk og internationalt. Den er en af grundpillerne under det samarbejdende folkestyre og det danske velfærdssamfund. Men modellen er under pres. Globalisering af økonomien, nye aktører, omgrupperinger blandt de kendte aktører, nye typer af relationer mellem de arbejdende og deres opdragsgivere og opbrud i holdningerne til solidaritet og forventningerne til det gode arbejdsliv har ændret forudsætningerne. Det kalder alt sammen på en bred diskussion om, hvordan vi fremover ønsker, at vores arbejdsmarked skal fungere.

Ingen frokostordning, ingen til at give dig et skulderklap, ingen at ’smalltalke’ med. At arbejde hjemme er ikke altid lige let. Til gengæld har du kun 17 skridt ud til kaffemaskinen, er fri for transport, har ro til fordybelse, bliver sjældent forstyrret og du kan sidde i joggingtøj og bruge dit eget badeværelse.

68 RÅD TIL HJEMMEARBEJDET er bogen til dig, der arbejder hjemme – uanset om det er dagligt eller blot et par dage om ugen. Her får du gode råd til at tage hånd om de ting, der ikke virker for dig på hjemmearbejdspladsen, så manglende motivation kan blive til tårnhøjenergi og masser af arbejdsglæde.

Line Ullmann er en efterspurgt underviser og rådgiver med fokus på effektive arbejdsvaner. Uddannet cand.merc. HRM og har de seneste 20 år beskæftiget sig med kurser og uddannelse. Siden 2013 har hun haft eget firma med hjemmearbejdsplads.

Gitte Koldtoft har en bachelor i retorik og 20 års erfaring som foredragsholder, underviser, skribent og coach. Siden 2005 har hun haft eget firma med hjemmearbejdsplads.

Du kan også læse, hvilke typer af fortællinger enhver virksomhed bør arbejde med, hvorfor de er relevante på forskellige stadier af virksomhedens udvikling, hvorfor en guldfisk skal kunne forstå virksomhedens fortælling, og hvordan en fortælling skal skæres, så den kan stå på bagsiden af en æske tyggegummi.

En historie om manden, der voksede op som 'barberens søn' fra Vojens, og som i begyndelsen af 1990’erne endte som cykelbranchens lykkeridder og provokatør på et konservativt marked. Det er en fortælling om et passioneret og målrettet menneske, der skabte en succes uden at miste jordforbindelsen. I dag har Peter solgt sin virksomhed og cykelmærkerne Ebsen og Remington efter mere end 25 år som owner & founder

Men bogen er mere end en biografi om iværksætteri. Den åbner for en overvejelse om, hvad der virkelig betyder noget i livet – både som menneske og som forretningsdrivende. Peter Stricker Ebsen fortæller i samarbejde med forfatteren Simon Maegaard om sit liv, om sine oplevelser med medarbejdere, konkurrenter og de mange overvejelser, inden en stor beslutning bliver til virkelighed. Fra hvordan man får plads til tre cykler i en Fiat Uno til et vellykket exit. Men bogen er mere end en biografi om iværksætteri. I lyset af de nyere generationers opgør med hamsterhjulet kaster Peter et kritisk blik på sin fortid og reflekterer over, hvordan man finder sin egen vej i en virkelighed præget af penge, status og et ønske om anerkendelse.

Hvad tænker man, når man som 29-årig får at vide, at man er uhelbredeligt syg? Hvordan forholder man sig, når det hele kan slutte hvert øjeblik? Glenn Vindfeldt har et måske overraskende svar på de spørgsmål. Man smiler. Man glædes. Man vender ansigtet mod lyset og siger tak.

Glenn har levet et vildt liv, til tider svært, ofte fantastisk, altid i fuld fart. Da han bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft, rammer det selvfølgelig hårdt. Alligevel lykkes det ham at se lyst på livet – det, der har været, og det, der trods alt er tilbage. Og Glenn, som aldrig har læst en bog færdig, beslutter at skrive en selv. Resultatet er her: Min sidste tak.

I bogen fortæller Glenn hudløst ærligt om sit liv før, under og efter kræftdiagnosen. Om en hård barndom med en psykopatisk far og med udiagnosticeret ADHD, om et hæsblæsende ungdomsliv og om den stormende forelskelse i Cecilie, som han mødte for rullende kameraer i realityprogrammet ’Stranded on Honeymoon Island’. Han fortæller om kemobehandlingerne, familiens sorg og alt det svære – men igennem det hele lyser en fuldstændig ukuelig livsglæde og taknemmelighed.

Birgit har været gartnermedhjælper hele sit liv: Hun kan få alt til at komme op af jorden. Da hun rammes af en hjerneblødning, banker en ung mand på hendes dør. Han har ligget begravet i Mindelunden siden 1945 – og han er lyslevende!

Mødet bringer hende tilbage til en opvækst i krigens skygge som barn af en landssviger på et tobaksgartneri i Avedøre sammen med søsteren Marian. Deres tætte, men komplicerede forhold udfolder sig midt i rock’n’roll, opbrud og frihedstrang, og selv da afsløringen af en familiehemmelighed stiller dem socialt ulige, består et stærkt bånd mellem dem. De bliver voksne i en tid med vækst og velfærd og får luft under vingerne. Men som balancen tipper i naturen, vakler forholdet mellem dem, indtil en voldsom hændelse på en rejse skiller dem ad.

Op af jorden er en roman om at komme af ingenting og skamme sig over sit ophav, men også om at spire og vokse. Den handler om døden, men mest om livet, der på magisk vis kan tage sin begyndelse ved slutningen.

Komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne ­Marie Carl Nielsen var i begyndelsen af 1900-tallet blandt Danmarks mest kendte ægtepar, hvor de succesfuldt jongle­­rede ægte­skab, børn og hver deres kunstnerkarriere. På overfladen i hvert fald. For mens Anne Marie rejste verden rundt som kunst­ner, følte Carl Nielsen sig efterladt i hjemmet og anklagede hustruen for at svigte både ham og deres børn – samtidig med at han var hende utro med flere andre kvinder. Begge dele satte naturligt nok skår i kærligheden.

Blandt andre havde Carl Nielsen et forhold til Marie Møller, der var guvernante for parrets børn fra 1897. Hun blev opsagt i 1914, da Anne Marie opdagede affæren. Efterfølgende forsøgte familien Nielsen at slette alle spor efter Marie Møller.

Kvinderne og Carl Nielsen dykker ned i Carl Nielsen og Anne ­Marie Carl Nielsens ægteskab i de sytten år, hvor Marie Møller var del af ­parrets hjem og hverdag. Og der trækkes tråde til en af Carl Nielsens første affærer, med Emilie Demant Hatt.

Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet.

Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest bela­stede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prosti­tuerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder.

Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket.

IDENTITET er en provokerende hudfletning af kritisable forhold i kunstkulturen, på museer og blandt kunstnere og universitetsfolk, der er særligt optaget af tidens privilegerede emner: kvindelige kunstnere, identitetssøgen og dansk kolonihistorie og antiracisme.

Forfatteren ser i bogen nærmere på tre værker, der har skabt debat: Bertha Wegmanns maleri 'En ung pige' fra 1885, der i december 2020 blev erhvervet af Den Hirschsprungske Samling, det projekterede monument 'I Am Queen Mary' (2018) ved Vestindisk Pakhus og Busteaktionen på Det Konge­lige Danske Kunstakademi i november 2020.

Bogen er en på samme tid let humoristisk og alvorligt undersøgende fortælling om kunst og særbehandling, om historieløshed og fortrængning og om populisme og magtbegær blandt de særligt privilegerede. Ligesom forfatteren kritiserer de identitetsløse museer og et stadig tættere forhold mellem institutionsledelser og de skattebegunstigede fonde, der støtter tiltagene.

Lennart Gottlieb (f. 1953) er kunsthistoriker og dr.phil. Han har bl.a. været inspektør og overinspektør ved Aarhus Kunstmuseum, Glyptoteket og Statens Museum for Kunst, underviser og forsker ved universiteterne i Aarhus og København, censor ved universiteterne og ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og kunstkritiker ved Weekendavisen.

Arbejdsmarkedet bliver mere ulige og mere utrygt – flere bliver fattige. Statistikkerne maler et billede af et samfund, hvor forskellen på top og bund øges, hvor virksomhederne ansætter flere og flere i usikre stillinger uden fast timetal eller rettigheder, og hvor antallet af mennesker i arbejde, som alligevel er fattige (eller ligefrem hjemløse), bliver større og større. Men hvordan har det kunnet ske?

Det europæiske samarbejde skulle skabe vækst og velstand, og vores sagnomspundne og gudsbenådede danske model skulle jo beskytte os mod ulighed, utryghed og fattigdom. Går vi en dyster fremtid i møde?

Det forsøger Europa-parlamentsmedlem Marianne Vind at give svar på i denne bog. Hun kigger både på den teknologiske udviklings betydning for arbejdsmarkedet, på hvordan EU har omfavnet globaliseringen (og glemt at regulere den) og på, hvordan en svækket arbejderbevægelse har været ude af stand til at yde tilstrækkelig modstand. Men Marianne Vind kigger også fremad og ser på, hvordan vi kan bruge teknologien til fordel for alle, på hvordan vi tager magten tilbage fra markedet i EU, og på hvordan vi igen bliver i stand til at styrke arbejderbevægelsen. Bogen er skrevet til dig, der ser eller oplever uretfærdighederne på arbejdsmarkedet, og til dig, som gerne vil kæmpe imod.

Det er en bog, der handler om, hvor altafgørende arbejdsmarkedet er for vores samfundsmodel og for hele Europas velstand. Men også om hvor ødelæggende arbejdsmarkedet kan virke, hvis vi ikke tager os i agt.

Tag med på tur i det moderne, det klassiske og det grønne Frederiksberg.

Bogen er en guide til en oplevelsesrig gå- og cykelguide til den smukke, rige og meget grønne kommune midt i hovedstaden anno 2023.

Journalist og forfatter Peter Olesen er kendt for sine arkitektur- og guidebøger, hvor han i et enkelt sprog og helt nede på jorden både revser og roser den danske arkitektur og byplanlægning. Nu har han kastet sig over Frederiksberg.

Bogen guider dig rundt i alle dele af kommunen – fra Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Frederiksberg Slot over industriområder med nyt liv, villakvartererne og etageejendomme til det grønne og kulturrige Frederiksberg.

Peter Olesen er uddannet journalist. Han er forfatter til en lang række bøger, heraf flere om København og Frederiksberg.