Biografi og memoirs - side 15

Irina the Diva er i dag en af Danmarks største beauty-bloggere med eget make-up-brand, men vejen til at blive en succesfuld forretningskvinde har været snørklet og fyldt med modstand.I bogen IRINA – jeg rejser mig hver gang fortæller hun om at vokse op som skøjteprinsesse i Ukraine under et strengt olympisk træningsregime. Om at føle sig fremmed og uvelkommen, da familien flytter til Danmark. Om hvor stigmatiserende det er at være kendt fra reality-tv. Og om hvordan hun tacklede sin kærestes misbrug og kæmpede for sin familie.Det er fortællingen om, hvordan en opvækst med hundredvis af hårde fald på isen har gjort hende til en fighter, der aldrig bliver liggende – hun rejser sig hver gang.

HUSET JEBSEN er den fascinerende fortælling om en familie fra det dansk-tyske grænseland, der drager ud i verden og opbygger store forretninger. En familie, der bliver verdensborgere, men aldrig slipper tilknytningen til hjemstavnen. En del af familiens formue, optjent på shipping og handel i Fjernøsten, kanaliseres tilbage til Danmark. Til bevaring af dansk kulturarv ved opkøb af slotte, godser og herregårde, kroer og badehoteller. Med respekt for historien og slægtens værdier står familieoverhovederne gennem generationer på skuldrene af hinanden. Nu med fjerde generation, Hans Michael Jebsen, i spidsen.

HUSET JEBSEN er samtidig fortællingen om en familie, der afspejler udviklingen i det dansk-tyske forhold hen over generationer: fra fjendskab til venskab, fra forbitret had til forsoning og forbrødring, fra krig til fred. Bogen tager læseren med ud på en rejse i verden og i historien, hvor Jebsen-slægten gennemlever dramatiske op- og nedture. I forretningsverdenen, i familien og i nationale kampe.

I Bryd Lydmuren fortæller Søren Sørensen, hvordan man lærer at tænke og præstere som en jagerpilot. Og hvordan han som introvert har indtaget sin plads i et high performance-team.

En jagerpilots arbejdsliv er delt ind i tre hovedområder – forberedelse, mission og debriefing. Søren Sørensen gennemgår sine erfaringer med alle tre faser: fra uddannelsen på flyveskoler i USA og Danmark, fra tusindvis af flyvetimer som pilot og F-16-instruktør samt fra internationale udsendelser og chefstillinger i Flyvevåbnet. Han beskriver desuden nogle af sine mest dramatiske oplevelser fra træning og kampsituationer. Som dengang han var tæt på at dø under en stor amerikansk øvelse, og da han måtte undvige et fjendtligt missil under Kosovo-konflikten.

Hvorfor skal man skifte til en kortere kø, når man er godt tilfreds med den kø, man står i? Hvorfor skrev Emily Dickinson digte om havet, når hun aldrig havde set det? Hvordan ser tilværelsen ud for kvinder med autisme i dag?

Der er skrevet meget om børn – især drenge – med autisme, og hvordan de kan indgå i skolesammenhænge med ‘normale’ børn. Men børn bliver voksne – også autister.

Clara Törnvall tager udgangspunkt i sine personlige erfaringer, i kulturhistorien og i køkkenbordssamtaler med autistiske kvinder. Hun afdækker direkte og medrivende, hvad autisme indebærer, og gør op med myter, som fx at det primært er drenge, der er autister, og at autisme er en sygdom.

Autister oplever verden anderledes end neurotypikere, men de er samtidig stærkt empatiske mennesker, som bidrager til fællesskabet og udfordrer det til tider. Clara Törnvall selv er, foruden at være journalist på Sveriges Radio, kvinde, voksen og autist.

71-årige Judith Rothenborg, som DR1s seere kender fra dokumentaren Mormor på mandejagt, ser tilbage på sit forunderlige, fantastiske, men også smertefulde liv.

Det er historien om lille Judith, der med sin smittende livsglæde overlever en barndom, hvor der er flere svigt, end der er fødselsdage. En ungdom, hvor overgreb fylder mere end omsorg, og hvor jagten på at blive elsket resulterer i et overflødighedshorn af skiftende mandebekendtskaber.

Tosomhed og kærlighed kommer kun i glimt, og dermed må hun forsætte jagten selv som en ældre dame. For kærlighed har ingen alder.

Det er en hudløs ærlig historie fuld af mod, livskraft og positiv tro på, at alting nok skal gå, og at lykken venter lige om hjørnet.

Om kampen mod den organiserede narkohandels indtog i Danmark i perioden 1970-1985. Jørn Moos blev som ung betjent ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelsen var lavprofileret, og hvor narkoforretningen derfor på rekordtid voksede sig stor. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald – til at være en kamp mod smuglerringe og internationale skruppelløse bagmænd, der omsatte for mange millioner.

Læseren kommer med ind i bag facaden i Afdeling N på politigården, hvor vi lærer Volmer Nissen at kende – den legendariske og ubestikkelige politiadvokat fra modstandskampen og senere Edderkop-sagen. Den handler også om Jørn Moos og hans kolleger, der rejste til USA i 1970’erne for at lære DEA’s metoder – metoder, der satte nye standarter for opklaringsarbejdet og lovningen i Danmark.

”Et langt liv i dyrenes tjeneste” er den ultrakorte beskrivelse af dyrlæge Erik Eriksens meritter. I den udvidede version viser det sig, at interessen...

af Tofte Marianne, bog (hardback)

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie.

Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge.

Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige.

Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har tidligere udgivet The Medieval Gift and the Classical Tradition: Ideals and the Performance of Generosity in Medieval England, 1100-1300 (2019), mens han på dansk har bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

En dreng vokser op i en landsby uden for Marstal. Hans familieforhold er ustabile, og skolegangen mislykkes.
Moderens familie har gennem generationer været søfolk, og drengen arver lysten til søen. Som følge af sin udsatte rolle i familien og skolen vælger han som 15-årig at tage til søs. Drengens første hyrer foregår i små sejlførende skibe med hjælpemotor. Det er hårdt arbejde mange timer om dagen. Trods alt modner det drengen.
Det lykkes ham at få hyre på større og større skibe. Til sidst på langfart, som bringer ham rundt på alle verdenshave til alverdens havnebyer. Det fortælles der meget om. Hans identitet dannes blandt datidens søfolk.
De psykosociale forhold, som prægede opvækstmiljøet, får konsekvenser for hans selvforhold. Seksualiteten udlever han hos de kvinder, søens folk møder i en havn. Andre kvinder møder han med angsten for den afvisning, han oplevede hos sin mor.
Fortællingen slutter der, hvor han har besluttet sig for at påbegynde uddannelsen som navigatør på Marstal Navigationsskole.

Pigen der forsvandt’ kulegraver en af de mest omfattende kriminalsager i nyere tid. Jesper Vestergaard Larsen og Bo Nörstrøm Weile opruller sagen fra Emilies forsvinden og frem til i dag, hvor der en gerningsmand fortsat er på fri fod. De afslører fejl i politiets efterforskning, der skulle opklare en af dansk kriminalhistories mest omtalte drabssager.

GYLDENDAL Barndom

GYLDENDAL Trods og tragedie En biografi om Olga Eggers, Sofie Lene Bak

Bekendelser fra en eksrocker, der efter fire årtiers kriminalitet nu ser tilbage på et liv med vold og våben med blandede følelser.

“Da jeg kørte ind bag porten til huset, slog det mig. Ude på gaden holdt en bil, som ikke plejede at holde der. Længere nåede jeg ikke at tænke, før det første smæld lød. Gennem forruden på min bil kunne jeg se en sortklædt, maskeret mand med en pistol. Han skød, mens jeg stadig sad på forsædet. Jeg nåede kun at tænke, at jeg skulle have fat i noget at slå med og fik hurtigt krænget mig ud af bilen. Mens jeg løb, talte jeg: et skud, to skud, tre skud …”

Jønne Volejnik har flere fjender i den kriminelle underverden, da en maskeret gerningsmand affyrer seks skud mod ham. Drabsforsøget er et ud af tre inden for en måned på aalborgenseren, der i byen er kendt som AbeJørgen på grund af sin tætte bygning. Til sidst ser Jønne ingen anden udvej end at søge rygdækning i rockerklubben Bandidos, hvor han hurtigt når til tops. Men her slutter historien ikke.

Abe-Jørgens ni liv er en hudløst ærlig fortælling fra underverdenen i Danmarks fjerdestørste by. Det er historien om en mand, som undervejs skaber livsvigtige venskaber og livsfarlige fjender.

Sara Alfort er endnu engang dykket dybt ned i arkiverne med breve, dagbøger, erindringer og efterladte papirer, og detektivjagten har afsløret en anden historie end den, vi plejer at høre.

GYLDENDAL Virusdetektiven

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa.

Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko.

Sig navnet: Lisbet (uden h) Dahl (med h). Så ved et flertal af danskere, at det drejer sig om skuespillerinden og instruktøren, der gennem 55 år har boltret sig på landets scener i stort set alle genrer – det klassiske teater, lystspillet, på film og i tv. Men allermest kendt er hun som medvirkende i og mangeårig instruktør af Danmarks største revy, Cirkusrevyen på Bakken.

I billedbiografien Livskloge Lisbet har journalist Marianne Tofte – gennem samtaler og med hjælp fra Lisbet Dahls egne gemmer af gamle udklip – fået et fint indblik i skuespillerindens karriere. Lige fra begyndelsen på Aalborg Teater har hun haft evnen til at få folk til at grine, og i dag betragtes Lisbet med rette som revyens dronning. Undervejs fortæller hun også om de utallige koryfæer, hun har mødt på sin vej, og bramfrit om privatlivet med en stor familie: fem børn med fem forskellige mænd, ni børnebørn og to oldebørn.

GYLDENDAL Mogensen og Kristiansen. Fra Maskinrummet, Michael Kristiansen, Peter Mogensen, Jonas Nyrup

GYLDENDAL Spionen og forræderen Den utrolige historie om den største koldkrigsspion i Danmark, Ben Macintyre

Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terro...

Eventyreren er den store biografiske fortælling om mennesket og kunstneren H.C. Andersen. En komplet nyskrevet udgave af Jens Andersens berømmede HCA-biografi fra 2003 – og med forfatterens egne ord "nu i en betydelig kortere, skarpere og sprogligt set endnu mere veloplagt og tidssvarende udgave".

I ti fængslende kapitler kommer læseren hele vejen rundt om eventyrdigterens person og gådefulde geni. Vi følger ham i sporet af det omfattende rejseliv, lige fra han som fjortenårig flygter fra Odense, som ung digter indtager de danske herregårde og resten af livet krydser grænser og kulturer i Europa, Nordafrika og Orienten. Undervejs i skildringen af den eventyrlige livsrejse undersøges og forklares Andersens litteratur og billedkunst, sociale baggrund, religiøsitet, seksuelle identitet, lyst og kamp for at bevare sin uskyld og kreativitet.

Kasper Andersson er i en ung alder gået på jagt efter både den store og den lille mening.

Lise Nørgaard er en af Danmarks mest elskede forfattere. Hun har skrevet tv-serien Matador og bl.a. erindringsbøgerne Kun en pige og De sendte en dame. Hun begyndte sin journalistiske karriere på Roskilde Dagblad og har skrevet fantastiske efterkrigsartikler fra Hamburg i 1946. Hun skrev om social uretfærdighed på Politiken, før andre tog sig af de udsatte, og hun var populær redaktør og brevkasse-forfatter på Hjemmet i 1970'erne, samtidig med hun skrev satire på DR som Hovhov og sitcoms som Karlsens Kvarter og Huset på Christianshavn. Bogen Lise. Et livsværk viser alle Lise Nørgaards facetter som forfatter og journalist. Den illustrerede bog indeholder også portrætter af Johannes Møllehave og Jane Aamund - og forklaringen på, hvorfor hunde altid sniger sig ind i Lise Nørgaards tekster.

Kan man bruge livet på at finde sig selv? Gudinde er en hudløst ærlig bog om en mands søgen efter sin egen sandhed i en verden fuld af oplevelser på godt og ondt. Og her er der både tale om et indre oprør og et oprør mod alt det, der truer ens identitet og eksistens. Det er også en bog, hvor forfatteren starter med en temmelig traditionel religiøsitet for så gennem spørgsmålet om sandheden at finde svaret i sin egen seksualitet. Her er ingen lette løsninger. At dyrke Gudinden som opfyldelsen af ens religiøse søgen kommer let på kant med gængse normer og stiller igen og igen spørgsmål vedrørende, hvad der er god moral, og hvad der er rigtigt og forkert.
Uddrag af bogen
På værtshuset fortalte kvinden, at manden tidligere på dagen var klædt i latextøj. Og derfor havde han fået lov til at gå til kvindemøde. Vores veje var allerede ved at skilles. For nu fortalte kvinden om en ubehagelig oplevelse, som hun havde haft med en udlænding. Det kunne jeg godt se var forkert. Men så begyndte kvinden at generalisere. Nu var oplevelsen et tegn på, at der var noget galt med alle udlændinge. Tjeneren på værtshuset var udlænding. Og ud over det var hun den kvinde, som jeg helst ville gå hjem sammen med den nat. Kvinden inviterede mig til morgenmad. Og da jeg sagde ”nej”, prøvede hun at lokke med, at hun også havde inviteret sin nabo, der var taxichauffør. De legede nogle gange sammen. Jeg sagde endnu en gang ”nej” og tog toget tilbage mod Slagelse.