Biografi og memoirs - side 13

Hvorfor skal man skifte til en kortere kø, når man er godt tilfreds med den kø, man står i? Hvorfor skrev Emily Dickinson digte om havet, når hun aldrig havde set det? Hvordan ser tilværelsen ud for kvinder med autisme i dag?

Der er skrevet meget om børn – især drenge – med autisme, og hvordan de kan indgå i skolesammenhænge med ‘normale’ børn. Men børn bliver voksne – også autister.

Clara Törnvall tager udgangspunkt i sine personlige erfaringer, i kulturhistorien og i køkkenbordssamtaler med autistiske kvinder. Hun afdækker direkte og medrivende, hvad autisme indebærer, og gør op med myter, som fx at det primært er drenge, der er autister, og at autisme er en sygdom.

Autister oplever verden anderledes end neurotypikere, men de er samtidig stærkt empatiske mennesker, som bidrager til fællesskabet og udfordrer det til tider. Clara Törnvall selv er, foruden at være journalist på Sveriges Radio, kvinde, voksen og autist.

Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv. Toves familie, de ufrivillige biroller i hendes forfatterskab, har været tavse - indtil nu, hvor Lise Munk Thygesen, Toves barnebarn, fortæller sin historie.

Lise var 12 år, da hendes berømte mormor tog sit liv. Gammel nok til at opfatte uroen i sin familie, men alt for ung til at forstå den. Da Lises mor døde, efterlod hun en mappe til sin nu voksne datter med titlen "Hemmeligheder". Det tog Lise årevis at finde modet til at åbne den. Da hun endelig gjorde det, kunne hun begynde at stykke alt det usagte sammen.

Dette er en historie om syv generationers kvindeliv og alt det, der er gået i arv - misbrug, overgreb og svigt. En fortælling om tilgivelse og kærlighed, ikke mindst til den mor, Lise har savnet hele livet. Et opgør med den tavshed og skam, der har forhindret familiens kvinder i at frigøre sig.

arin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”.
Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:
”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa.

Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko.

Maleren Laurits Tuxens liv var rigt på kunst, rejser og ­arbejde – men også på kærlighed. Vi kender ham fra hans storslåede malerier af Europas kongel...

Sig navnet: Lisbet (uden h) Dahl (med h). Så ved et flertal af danskere, at det drejer sig om skuespillerinden og instruktøren, der gennem 55 år har boltret sig på landets scener i stort set alle genrer – det klassiske teater, lystspillet, på film og i tv. Men allermest kendt er hun som medvirkende i og mangeårig instruktør af Danmarks største revy, Cirkusrevyen på Bakken.

I billedbiografien Livskloge Lisbet har journalist Marianne Tofte – gennem samtaler og med hjælp fra Lisbet Dahls egne gemmer af gamle udklip – fået et fint indblik i skuespillerindens karriere. Lige fra begyndelsen på Aalborg Teater har hun haft evnen til at få folk til at grine, og i dag betragtes Lisbet med rette som revyens dronning. Undervejs fortæller hun også om de utallige koryfæer, hun har mødt på sin vej, og bramfrit om privatlivet med en stor familie: fem børn med fem forskellige mænd, ni børnebørn og to oldebørn.

GYLDENDAL Søren Ryge fortæller

GYLDENDAL På rejse med Amdi Tvind i 50 år, Pia Elers

Torben Gettermann er som udsendt dansk diplomat førstehåndsvidne til efterkrigstiden i Irak 2003-05. Landet er besat af den USA-ledede koalition, Saddam Hussein er fjernet, borgerkrigen ulmer, genopbygningen skal i gang, demokratiet skal indføres, og den fulde suverænitet skal tilbagegives. De allierede parter er uenige i strategien. Det store spørgsmål er: Hvordan vinder man freden?

Piet Hein. En biografi er et smukt illustreret værk i to bind om en af Danmarks største og internationalt mest anerkendte kulturpersonligheder gennem tiden – digteren, tegneren, opfinderen og designeren Piet Hein (1905-1996).

Piet Hein opnåede i sin levetid en popularitet, som er uden sidestykke i nyere dansk kulturhistorie. Hans ’Gruk’ er i bogform solgt i mere end halvanden million eksemplarer og oversat til mere end 20 sprog. Piet Hein er en af de mest citerede danske digtere nogensinde – formentlig dén mest citerede. Dertil kommer 3.100 registrerede og katalogiserede idéer, hvoraf kun en brøkdel har set dagens lys, og hvor superellipsen og superægget for længst har manifesteret sig i toppen af dansk design.Værket præsenterer den første store, samlede og folkelige biografi om Piet Hein.

Den blonde skønhed var allestedsnærværende i 1990’erne. Efter hun blev spottet på tilskuerpladserne til en american football-kamp, gik det stærk for hende. Hun blev Playboys foretrukne covermodel, og gennem serien Baywatch blev hun selve symbolet på Hollywoods glamour og seksualitet. Men hvad sker der, når man mister grebet om sit eget liv og offentlighedens billede af en ikke stemmer overens med virkeligheden?
Tabloidpressen og paparazzierne jagtede hende aggressivt og afslørede de mest intime og ufordelagtige detaljer om hendes liv. Pamela var ulykkelig over offentlighedens fejlagtige opfattelse af, hvem hun var, og midt i alt virvaret mistede hun kontrollen over sin egen historie. Med denne bog tager hun magten tilbage og fortæller sin egen historie om en stærk, selvsikker og kreativ kvinde, der nægtede at lade medierne reducere hende til et sexsymbol.

I Min egen stemme fortæller Britney Spears for første gang sin utrolige livshistorie. Åbent og indlevende sætter hun fokus på musikkens og kærlighedens eviggyldige kraft – og på vigtigheden af, at en kvinde fortæller sin historie på egne vilkår.

I fem årtier har Sussi og Leo underholdt danskerne med et medrivende show på scenerne rundt om i landet. Den nu 67-årige musiker har aldrig været bange for at hive op i kjolen og vise ben og baller, og sammen med sin mand har hun aften efter aften skabt en fest for hundredtusindvis af danskere.
Sussi er kendt for at sige tingene lige ud, og det er netop hendes ærlighed og charmerende facon, der har gjort hende til en af Danmarks mest folkekære personligheder. Men bag facaden har hun oplevet både lykke og sorg. I biografien kommer vi helt tæt på hendes livs udfordringer. Sussi fortæller om tabet af sin mand og musikalske partner, og om hvordan hun efter hans død i februar 2023 har været tvunget til at genopfinde sig selv både personligt og professionelt. Bogen giver et indblik i, hvordan hun har håndteret sorgen og savnet efter sit livs kærlighed, og hvordan hun har fundet mod og styrke til fortsat at optræde og sprede glæde blandt sit store publikum.

Bjarne Laustsen kom til verden på et husmandssted uden strøm og rindende vand i Himmerland i 1953. Han gik ud af skolen efter syvende. Han sparede selv op til at komme på ungdomsskole og brød ud af familiens mønster med et svendebrev som maskinarbejder. Han blev fagligt aktiv i Dansk Metal og gik ind i politik. Og nu har han siddet i ­Folketinget i mere end 28 år.

Men Bjarne er den samme røde rebel som i begyndelsen, og han udfordrer såvel politiske modstandere som siddende socialdemokratiske ledere. Bjarne er partimand, men først og fremmest tillidsmand for hele Nordjylland. Han er utrættelig enkeltsagspolitiker for de mange borgere, der kommer i klemme i system-­Danmark. Og han er sidste medlem af den for længst lukkede kaffeklub Rustbankerne.Den sidste rustbanker er en varm, vittig og vigtig historie om en ekstraordinær personlighed i dansk politik. Hans liv er i denne bog vævet ind i nyere Danmarkshistorie og ladet med stemningsfulde billeder, bramfri anekdoter – og en god portion af den ­sociale indignation, som stadig bærer Danmarks vigtigste parti.

Bjarne Laustsen, f. 1953, er uddannet maskinarbejder fra maskinfabrikken Norden i Aalborg Vestby. Byrådsmedlem i Støvring 1986-94. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, valgt i Nordjyllands Storkreds. Første gang indvalgt 1992-94 og igen fra 1998 til i dag. Han har bestridt et hav af tillidsposter, blandt andet som mangeårig præsident for Beredskabsforbundet, kommitteret for Hjemmeværnet, formand for den socialdemokratiske Metal-klub i Aalborg og medlem af ­bestyrelsen.

Da Peter Øvig gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, viste der sig et uhyggeligt billede: Overgrebene var omfattende, velorganiserede og stod ofte på over flere årtier. Samtidig viste det sig, at både børn og ansatte på børnehjemmene havde forsøgt at råbe ledelse og myndigheder op, alt sammen forgæves. Gennem otte års arbejde mødte Peter Øvig en række tidligere børnehjemsbørn, som fortalte om organiserede seksuelle overgreb, de havde oplevet på børnehjem rundt i landet, især i 1960’erne og -70’erne. Trods stor modvilje imod at bevæge sig ind i mørket med dem, tænkte han, at det var helt nødvendigt at lade deres stemmer og fortællinger blive hørt. De tidligere børnehjemsbørns åbenhed er et lyspunkt sammen med historien om den nu 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat i Børneforsorgen som tilsynsførende med omkring hundrede danske skole- og børnehjem. Som den første nogensinde begyndte han at tale med børnene, når han tog på inspektionsbesøg. Dermed opdagede han nogle af de massive overgreb, eksempelvis de tragiske forhold på det i dag mest kendte af børnehjemmene, Godhavn

Et nuanceret, begavet og bevægende opgør med et ekstremt og karismatisk kristent ungdomsmiljø.

Koden på den 15-årige Kristines hævekort er 6220. Tallene repræsenterer vers 20 i Galaterbrevets andet kapitel i Det Nye Testamente. “Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig,” står der hos apostlen Paulus. Det er en formulering, hun tager helt bogstaveligt med alt, hvad det indebærer af frygt, tvivl, angst, ensomhed, frihed og entusiasme.

Tyve år senere står journalisten og musikeren Kristine Hovda på stranden ved Ogna, hvor hun blev døbt som teenager, og spekulerer på, om hun overhovedet kan bruge noget af det, hun engang lærte om Gud. Eller om hun er nødt til at lære at leve for sig selv.

Jeg lever ikke mere selv er et nuanceret, bevægende og begavet opgør med ekstreme karismatiske kristne ungdomsmiljøer i den norske pinsebevægelse.

En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor du kan læse og huske frem og tilbage, mens du taler med familie og jævnaldrende venner om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.

I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Mere end 58.000 er stadig i live i 2026.

Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.

Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.

I 1909 rejser Laurits K. Larsen fra Danmark til Manchuriet. Med sig har han sin hustru, Olia, en nyligt erhvervet uddannelse som læge og en opgave, der lyder på at omvende kineserne til kristendommen.

Laurits voksede op på det fattige Nørrebro i slutningen af 1800-tallet. Den stærkt troende plejemor gav ham en uddannelse mod at lade sig udsende som missionær.
I 15 år boede han og Olia i Manchuriet, som var præget af epidemier og politisk uro. Undervejs fik de otte børn, hvoraf det første døde godt et år gammel.

Pest, tyfus og hedenskab er en fortælling om rejsen til det fjerne og fremmedartede Kina og om at stå i gæld til kristendommen og kæmpe mod sygdom, død og intriger for den umulige opgave at omvende kineserne. En bevægende og dramatisk historie om den pris, missionærerne betalte for et mislykket missionsarbejde i Kina, fortalt på baggrund af dagbøger, breve og artikler af læge Laurits K. Larsen og illustreret med fotos fra tiden.

14 DAGE er en rå, ærlig og intens fortælling om livet som contractor i Irak. Gennem dag-for-dag beretninger inviteres læseren ind i en verden præget af død, kaos og konstante trusler – men også af broderskab, overlevelsesinstinkt og personlig udvikling. Forfatteren, en tidligere elitesoldat og livvagt, deler sine oplevelser fra nogle af de farligste områder i verden, hvor hver beslutning kan være den sidste. Bogen er både en kampberetning og et indblik i en mand, der forsøger at finde mening i meningsløse omgivelser. En livshistorie, der viser, hvordan man kan bevare sin menneskelighed midt i krigens mørke – og hvordan selv de hårdeste krigere kæmper deres indre kampe.

Uddrag af bogen
‘Vi rykker ud.’ Motorerne brummede til live, og vi satte kursen mod det nordlige Irak, velvidende at enhver kilometer kunne blive den sidste. Jeg kunne mærke spændingen i luften – fra frygt til en slags beslutsomhed. Alle vidste, at dette ville blive farligt. Alle vidste, at vi kunne miste folk undervejs. Men vi havde ingen valg. Vi var her for at fuldføre en mission, og intet skulle få os til at vakle. Ikke nu, ikke endnu.

Hvad tænker man, når man som 29-årig får at vide, at man er uhelbredeligt syg? Hvordan forholder man sig, når det hele kan slutte hvert øjeblik? Glenn Vindfeldt har et måske overraskende svar på de spørgsmål. Man smiler. Man glædes. Man vender ansigtet mod lyset og siger tak.

Glenn har levet et vildt liv, til tider svært, ofte fantastisk, altid i fuld fart. Da han bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft, rammer det selvfølgelig hårdt. Alligevel lykkes det ham at se lyst på livet – det, der har været, og det, der trods alt er tilbage. Og Glenn, som aldrig har læst en bog færdig, beslutter at skrive en selv. Resultatet er her: Min sidste tak.

I bogen fortæller Glenn hudløst ærligt om sit liv før, under og efter kræftdiagnosen. Om en hård barndom med en psykopatisk far og med udiagnosticeret ADHD, om et hæsblæsende ungdomsliv og om den stormende forelskelse i Cecilie, som han mødte for rullende kameraer i realityprogrammet ’Stranded on Honeymoon Island’. Han fortæller om kemobehandlingerne, familiens sorg og alt det svære – men igennem det hele lyser en fuldstændig ukuelig livsglæde og taknemmelighed.

EN RÅ, HUMORISTISK OG LIVSBEKRÆFTENDE FORTÆLLING OM AT MISTE KÆRLIGHEDEN – OG FINDE SIG SELV IGEN.

Hvad gør man, når livet falder fra hinanden? Når man siger ordene: ”Jeg vil skilles” – og pludselig står midt i orkanens øje med et blødende hjerte, børn i 7/7-ordning og en Tinderprofil, man ikke aner, hvordan man bruger?

I De siger, det tager 2 år – men hvem tæller inviterer Danica Chloe læseren helt tæt på sin rejse før, under og efter en skilsmisse. Det er en hudløs ærlig fortælling om de umulige samtaler, de ensomme aftener, de vanvittige dates og de små sejre, der føles som milepæle.

Det her er ikke en selvhjælpsbog. Det er en genkendelig, varm og modig beretning, som både trøster, underholder og inspirerer. For alle, der har elsket, mistet eller bare har brug for at vide, at de ikke står alene.

Gennem mere end et årti har Betina Johnbeck skildret virkeligheden og livet – også de når viser sig fra deres ondeste sider. Som rejsende fotograf for DR Nyheder har hun med sit kamera dokumenteret de ubegribelige lidelser og materielle ødelægger, der altid er resultatet, når mennesker i strid med al fornuft fører krig mod hinanden. I Når verden er i krig tager hun os med gennem krigszoner, naturkatastrofer og de personlige omkostninger.

Hun har med sit kamera vist os, hvad der sker, når bombefly smider deres dødbringende last over uskyldige børn. Og hun har været tv-seernes vidne, når jordskælv og andre naturkatastrofer har ramt verdens fattigste. Når vi hjemme i stuerne satte os foran tv-skærmene, var det i mange år Betinas billeder af nød, død og ødelæggelse, vi fik ind i stuerne. Ofte optaget under ekstreme forhold, hvor Betina med sit kamera i hånden måtte løbe for livet for at sikre de billeder, vi aldrig glemmer.

Betina har personligt betalt en høj pris for sit arbejde. Men hun har også fundet modsætningen til sorg og håbløshed: lykke og kærlighed.

“Det begynder med en opringning.
Og så dør din mor.”

NU SKRIGER JEG I STILHED er en vred og håbefuld fortælling. Om at føle sig socialt marginaliseret. Om fodbold, slåskampe og skolegang. Om at være forældreløs og få en ny familie. Om sorg, der bliver gemt væk bag en smilende facade. Om alt det, man ikke selv er skyld i, men som man ikke kan slippe for.

Og et anerkendende nik til alle andre, der også har følt sig udenfor.

Arnarulúnguaq (1896-1933) var Knud Rasmussens kvindelige grønlandske rejseledsager på 5. Thule-ekspedition, også kendt som Den Store Slæderejse, der 1921-24 gik fra Grønland til Stillehavet.

Hvor Knud Rasmussens bedrift er blevet beskrevet og hyldet i 100 år, er opmærksomheden i stigende grad også blevet Arnarulúnguaq, ’det lille kvindemenneske’, til del. I de overleverede rejsebeskrivelser hører man sjældent hendes egen stemme, men man fornemmer ofte hendes tilstedeværelse som en helt afgørende skikkelse, uden hvem ekspeditionen næppe var lykkedes.

Denne bog er et portræt af Arnarulúnguaq, som blev født i en tid og under vilkår man knap fatter i dag; fx var hendes mor i desperation over en faderløs børneflok og udsigten til sult og lidelse ved at tage livet af hende, da hun var 7. Men det er også et mere omfattende portræt af en tid og et folk, som boede på den kyst, som stadig omfatter den nordligste, oprindeligt beboede strækning i verden.

Hun øvede sig hjemme, på legepladsen, i supermarkedet. Hun så fjernsyn og gentog alt, hvad de sagde. Efter blot en uge begyndte hun at oversætte for sine forældre – til deres store overraskelse.