Forlaget mellemgaard Biografi og memoirs - side 3

Jeg ville gerne kunne sige ‘far’ til ham uden først at tage en bevidst beslutning om at gøre det. Men jeg gjorde det aldrig … Måske gemte han sig af bare skam over ikke at have slået til, mens min afstandtagen fra både nazismen og den autoritære manderolle blev stærkere og stærkere”.

Du står med en bog i hånden, som vil give dig en indsigt i mit liv. Det er derfor, jeg har skrevet bogen – for din skyld og for min skyld. Jeg elsker livet, og jeg elsker roen i mit liv. Vi har alle sammen prøvet at være unge mennesker. Det er det, min bog blandt andet handler om. Et liv, hvor det gjaldt om at holde fast. Et godt og smukt liv på Nørrebro, men også hårdt. Som byfilosof og meget søgende efter livets hemmeligheder. Jeg går ind for, man opklarer sit liv, og man bliver tankerig. Alle har prøvet at sidde fast og oplevet, at man ikke kan komme videre. Det er livets penge, jeg ved egentlig ikke, hvorfor det skal være sådan, jeg tror, det er, fordi vi skal blive bedre mennesker over for hinanden i Danmark. Vi kunne også blive bedre over for os selv og andre. Være mere medfølende og tolerante over for folks forskelligheder. Jeg går ind for rummelighed og kærlighed over for andre folkeslag. Det skal vi simpelthen bliver bedre til. Jeg arbejder hver dag på, at livet er en tilvænning, og med de ord vil jeg sige, at der er noget i os alle sammen, som kan give os den mening, som vi har brug for til at opleve universel kærlighed. På den måde hænger det hele sammen i den kollektive bevidsthed. Jeg håber, du vil føle, at det er interessant at læse denne bog.

I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn. Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde.
Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs.
Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe.
Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene.
Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors. Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.

Jeg købte mig et par nye bukser
Da jeg sked i dem jeg havde på
Jeg puttede de gamle bukser med
Lort på
I en pose som
Jeg gik rundt med
Fra busholdepladsens grønne bænke
Til sæderne i HT-busserne
Hvor jeg faldt i søvn og sov til endestationen

En minkfarmersøns øjenvidneberetning om et i dag forhadt erhverv. Kristian Massey Møller fortæller om sit arbejde på en minkfarm i 1960’erne og 70’erne. En familiebedrift båret af hans fars trang til selvstændighed og frihed. I frygten for konkurs, fordi indtjeningen ene og alene var afhængig af årets markedspriser. Med daglige faste opgaver, som var ufravigelige og skulle udføres. I årets gang, som bestemte arbejdets og sliddets karakter. I en verden i verden, hvor kodekset var ansvar og tillid og gensidig afhængighed. Minkfarmersønnen beskriver nøgternt og loyalt blandt andet den afgørende pelstid, hvor han sprøjtede mink og tidligt stod ved pelsbordet og rykkede skind af. Og han reflekterer i små passager over det at holde mink i fangenskab og det at være minkfarmer. Fra en verden til en verden, hvor moren blev sygehjælper og hvor farens fristund bestod i at gå på jagt. Ud i verden, hvortil minkfarmersønnen som tiårig kommer på ferie i England, sin mors hjemland, spiller fodbold og siden bliver soldat.

Kristeligt Dagblad gav Den fortabte søn ***** og skrev: ”Den gør et stærkt indtryk. Man fornemmer hvor nødvendig den har været for Kristian Massey Møller at skrive. For intet mindre end livets skyld.””

Uddrag af bogen
Jeg skar pelsen fri med små, hurtige snit. I et glidende ryk med venstre hånd, indtil forpoterne med et hårdt snit blev skåret fri. Kniven var en del af min hånd, og den skulle ligge let i hånden og danse med lette trin, sagde min far. For kun når den dansede, og jeg ikke tænkte på, den dansede, kunne jeg undgå at snitte i skindet og ødelægge det. Bittesmå, lette snit. Uden at file.

Leonard Cohen sigtede højt: Han ville være alle jødiske helte på én gang. Ligesom Jakob kæmpede han med engle. Som David sang han salmer og forførte kvinder. Men han holdt aldrig op med at gøre det, han var bedst til: at rejse fra by til by og genoplive vores hjerter til koncerter.
Leonard Cohen – Manden, der så engle falde følger sangerens kosmopolitiske liv fra Montreal og New York til den græske ø Hydra og ser nærmere på hans evige dialoger med sig selv, Gud og laviner. Bogen giver et indblik i de psykologiske, bl.a. depressive, og spirituelle aspekter af Leonard Cohens udvikling, og hvordan dette har formet hans arbejde og optræden.
Efter mere end to årtiers research leverer Lebold, som blev ven med digteren og besøgte ham i Los Angeles, en stimulerende analyse af Cohens liv og kunst. Ien blanding af biografi og essay undersøger han den mission, Cohen satte sig selv på: at vise os, at mørket blot er den anden side af lyset.

Vi var unge og tænkte slet ikke på vores alderdom. Vi havde begge meget at leve for. Også hinanden, for kærligheden var stor, rund og fyldig som solen og månen på himlen over vores hoveder. Thi alt blomstrede for mig og Knud i vores bedste og unge tid. Vores kroppe var raske, og vores sind sunde. Vi havde hinanden, og vi havde vores solide og faste kærlighed og tiltro til hinanden. Knud var mit liv, mit alt, min mand. Han var stjernerne i mine altid vidtåbne øjne og glæden, som boede i mit hjerte, og trods vores aldersforskel på 28 år var vi som en fuldkommen enhed, ét væsen. To, som var skabt for hinanden og omfavnede hinanden i stjernernes vrimmel, hvor der blev hvisket søde og hemmelige ord mellem os. Et hemmeligt kodesprog, hvisket mellem vores hjerter, dog så kendt og så sødt: kærlighedens kraft og vilje til at holde os i samhørighed for altid …

Uddrag af bogen
Vi sad sammen i mange timer og broderede, og jeg lærte ham at sætte garn op på pap, så man kunne skelne farven på garnet, og hvor det hørte til.
Knud var heller ikke rigtigt til porcelænsmaling, men han blev da glad for de ting, som jeg lavede og kom hjem med. Den ting, han blev mest glad for, som jeg havde lavet, var en stor, flot suppeterrin. Jeg var pænt stolt af den, når man tænker på, hvor svær den var at male. Det kræver en rolig hånd og tålmodighed at porcelænsmale, men jeg elskede det.
Knud var også stolt over de fire broderede billeder, som han lavede, og som jeg har hængende endnu efter hans død.

Bogen handler om en mønsterbryders oplevelser fra fødsel til efterløn. Ikke en mønsterbryder, som kommer fra et voldeligt eller misbrugende hjem, som det kræver ekstraordinær styrke af slippe væk fra. Mønsterbruddet er foretaget fra et velfungerende håndværkerhjem, og i bogen beskrives, hvordan familien må flytte til Nørrebro af hensyn til helbred og job. Der fortælles om tiden i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet samt et givende spejderliv. Dertil fortælles om den videre færd i livet som udannet geolog, familiefar og aktiv foreningsperson. Fortællingen indeholder noget af det almindelige drama, tilsat lidt humor, som de fleste nok vil kunne genkende.

Uddrag af bogen
Spejder eller ej. Det var noget af et kulturchok for en stenbro-dreng som mig at hive en ged i patterne. Yverne så grangiveligt ud, som om de kunne eksplodere i et hvidt mælkeinferno, hvert sekund det kunne være. Ja, utroligt at geden i det hele taget kunne bevæge sig med den kæmpe ballon under sig. Men malket blev dyret efter lidt forkrampede forsøg, og den varme mælk blev opsamlet i lerkrukker. Jeg skulle også lige tage lidt tilløb til at smage på den varme og uvant meget fede mælk.

Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe.

Uddrag af bogen
”Min familie og jeg tog sagen i egen hånd. Kevin var ansat vagt hos os i flere måneder. Selvom Kevin var en god mand, så var det også hårdt med en fremmed mand i huset alle døgnets 24 timer. Det var selvfølgelig dyrt at have ansat en professionel vagt døgnet rundt. Men det var den bedste løsning. Og det var nødvendigt. Kevin var en rå type, der havde prøvet lidt af hvert. Han kom herud og sad udenfor huset på en havestol, drak øl, røg joints og smøger. Men han passede godt på mig. Da han kom hjem til mig første gang, krammede han mig og tog impulsivt om mig, som en slags beskytter, og sagde: ”Du ryster jo, lille pige. Jeg kommer for at passe på dig.”
Jeg var psykisk udfordret, utryg og bange. Jeg trængte til omsorg og til én, som kunne passe på mig. Så jeg kunne komme til kræfter igen...

I starten af 1984 vender Per Allan Jensen tilbage fra den rejse, der skulle få afgørende indflydelse på hans liv, og som er beskrevet i Vendepunktet, som er første bind af trilogien Fra Horsens til Himalaya.
Fuld kraft frem og bremsen i handler om årene efter forfatterens hjemkomst fra den skelsættende rejse. Fokus er i høj grad på de mange lange rejser, men vi får også indblik i forfatterens liv i kollektiv samt et afgørende jobskifte.
Tilværelsen former sig på mange måder perfekt, og Per Allan har intet ønske om, at den skal ændres nævneværdigt. Men så viser det sig, at skæbnen har endnu et vendepunkt i ærmet.
Per Allan er medlem af De Berejstes Klub og holder gerne foredrag om de mange rejser, der fulgte i kølvandet på den første lange rejse i 1983-84. Sammenlagt er det foreløbig blevet til næsten ni års rejser med oplevelser i 133 lande på syv kontinenter.