Forlaget mellemgaard Biografi og memoirs - side 2

Dette er en autentisk beretning. Forfatterens hustru fik konstateret sygdommen Alzheimers og blev langsomt dement. Forfatteren forsøgte selv at hjælpe hende i dagligdagen, men måtte på et tidspunkt anmode om hjælp fra det offentlige. Efterhånden fik hans hustru besøg i hjemmet fire-fem gange om dagen og indimellem også om natten. Det lykkedes til sidst at få en plejehjemsplads, hvor hustruen fik sin egen lille bolig. Bogen beskriver i brevform perioden fra det første besøg på plejehjemmet og indtil hustruens død to et halvt år senere. Forfatteren besøgte regelmæssigt sin hustru og skrev et brev til hende efter hvert besøg. Disse breve blev naturligvis aldrig sendt, men det var den måde, hvorpå han kunne gemme sine følelser, så han nogenlunde var klar til at modtage nye på sit næste besøg hos hustruen.

Hooge er for mig mit vandland, vild, utæmmelig, men aldrig urovækkende. Høj himmel er spændt ud over van­dets vidder og de små pletter land af halliger og øer i Nordsøen. Himlen forandrer sig vedvarende. Nogle gange skinner den mildt og bedårende, strå­lende blåt med hvide pletter – så igen truende. Skyerne trækker op som tyk grå suppe med truende grimasser, dan­ner høje bjerge. Havet er i oprør. Men, hvis man kigger godt efter, har himlen vinduer, der tillader et blik på bagved. Også solen istemmer det mange­artede himmelspil. Den kan stråle og lyse, men også glimte spøgelsesagtigt, som var den fanget i en ring. Sin ful­de pragt breder den ud om aftenen. Solnedgangen forbinder glitrende rød himmel og jord.

Nogle af de toneangivende elever fra hans klasse havde søgt gymnasiet, og da en af dem ud på efteråret kom til at savne sin gamle skole, blev han overført til den realklasse, som Jens var blevet forment adgang til med den begrundelse, at der ikke måtte være flere elever i klassen, så der blev sendt et klart signal til ham og mine forældre om, at Jens var smidt ud af skolen uden forklaring. Smukt var det ikke, og kønnere blev det ikke af, at nogle af de elever, der fik lov til at afslutte skolegangen med realeksamen fra Emdrupborg ikke som Jens hørte til i skoledistriktet. Det var måske derfor, hans lærer fra de første år gennem mig sendte en hilsen til Jens. Han vidste godt, at man gjorde en ung teenager fortræd, da man sendte ham væk fra den skole, familien siden 1948 havde lagt så megen ildhu og hjerteblod i.

”Et langt liv i dyrenes tjeneste” er den ultrakorte beskrivelse af dyrlæge Erik Eriksens meritter. I den udvidede version viser det sig, at interessen...

arin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”.
Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:
”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.

Den blonde skønhed var allestedsnærværende i 1990’erne. Efter hun blev spottet på tilskuerpladserne til en american football-kamp, gik det stærk for hende. Hun blev Playboys foretrukne covermodel, og gennem serien Baywatch blev hun selve symbolet på Hollywoods glamour og seksualitet. Men hvad sker der, når man mister grebet om sit eget liv og offentlighedens billede af en ikke stemmer overens med virkeligheden?
Tabloidpressen og paparazzierne jagtede hende aggressivt og afslørede de mest intime og ufordelagtige detaljer om hendes liv. Pamela var ulykkelig over offentlighedens fejlagtige opfattelse af, hvem hun var, og midt i alt virvaret mistede hun kontrollen over sin egen historie. Med denne bog tager hun magten tilbage og fortæller sin egen historie om en stærk, selvsikker og kreativ kvinde, der nægtede at lade medierne reducere hende til et sexsymbol.

14 DAGE er en rå, ærlig og intens fortælling om livet som contractor i Irak. Gennem dag-for-dag beretninger inviteres læseren ind i en verden præget af død, kaos og konstante trusler – men også af broderskab, overlevelsesinstinkt og personlig udvikling. Forfatteren, en tidligere elitesoldat og livvagt, deler sine oplevelser fra nogle af de farligste områder i verden, hvor hver beslutning kan være den sidste. Bogen er både en kampberetning og et indblik i en mand, der forsøger at finde mening i meningsløse omgivelser. En livshistorie, der viser, hvordan man kan bevare sin menneskelighed midt i krigens mørke – og hvordan selv de hårdeste krigere kæmper deres indre kampe.

Uddrag af bogen
‘Vi rykker ud.’ Motorerne brummede til live, og vi satte kursen mod det nordlige Irak, velvidende at enhver kilometer kunne blive den sidste. Jeg kunne mærke spændingen i luften – fra frygt til en slags beslutsomhed. Alle vidste, at dette ville blive farligt. Alle vidste, at vi kunne miste folk undervejs. Men vi havde ingen valg. Vi var her for at fuldføre en mission, og intet skulle få os til at vakle. Ikke nu, ikke endnu.

Hun øvede sig hjemme, på legepladsen, i supermarkedet. Hun så fjernsyn og gentog alt, hvad de sagde. Efter blot en uge begyndte hun at oversætte for sine forældre – til deres store overraskelse.

Bogen rummer et væld af positive og kærlige beskrivelser af forfatterens oplevelser de seneste 4-5 år, blandt andet under coronapandemien. Som mange andre nåede han ligeledes at komme ind i en ensomhedskrise, som han straks forsøgte at skrive sig ud af. Han bor meget afsides og tager hver dag en tur til fods rundt i skovene og naturen omkring sig. Når han vender hjem, forsøger han at nedskrive sine oplevelser i små indlæg. Med en positiv fantasi bliver disse notater ofte til små eventyr og korte naturbeskrivelser. Han gør både planter og dyr til små levende væsner, som han kan kommunikere med. Han har ligeledes inkluderet en beskrivelse af et ophold dybt under jorden i en kalkmine i Jylland. Sammen med en kammerat var han næsten begravet med begrænset mulighed for overlevelse. Han leverer ligeledes en masse noter fra sine rejser rundt om i verden, som han ligeledes bearbejder på sin positive måde.

Det lå så fjernt fra Sharis forestillinger, at min søn kunne have været involveret i et mord, at hun sagde: ”Selvmord? Har Jeff forsøgt at begå selvmord?”

Qaali flytter til Kenya og derefter til Danmark, hvor hun langsomt skaber sig et liv som flygtning.

Ups, tænker jeg – der fik jeg da vist jokket gevaldigt i spinaten. Klart nok, at sådan en relativ ung og uerfaren skidespræller som mig ikke skal stå og komme med råd til en af de gamle mestre.

Strømmen var en del af byen selvom Strømmen lå uden for byen; men Strømmen nåede helt ned til Sønderbro, og var man først der, så var man i byen.

Ejler Holt tager i bogen læseren med rundt i verden og fortæller levende og med lune om sine mange – ofte meget personlige – oplevelser med og uden familie under sine udstationeringer: sjove, dramatiske, vovede, farlige, groteske, rørende. Hans erindringer understreger, at selv om man er en helt anonym og i offentligheden ukendt dansker, kan man godt have levet et oplevelsesrigt og spændende liv.
Gennem bogens fem dele beskriver han, hvordan han har oplevet mennesker, leveforhold, arbejdsopgaver, kulturer og klima i meget forskellige dele af verden: Fjernøstens og Afrikas tropiske forhold, Mellemøstens muslimske kultur og det centralasiatiske højlands barske livsvilkår.

Lars Huitfeldt Svendsen fortæller her en spændende historie om etableringen af en lille edb-virksomhed i Danmark, dens vækst til mellemstor IT-virksomhed med international tilstedeværelse og faglig dominans, faldet ned i en uforskyldt konkurs, genrejsningen, salget af virksomheden og sit endelige fravalg af IT til fordel for etableringen af et nyt, spændende eventyr i Sydfrankrig.
Lars fortæller om eventyret – et lille, eksklusivt ferieresort, Le Haut des Espinets, som han starter sammen med hustruen, Joan, i det sydfranske Saint-Paul-de-Vence lidt oppe i bjergene mellem Nice og Cannes. Bogen beskriver Lars’ drengedrøm om at blive en kok i særklasse, vejen til at skabe den nødvendige kapital for slutteligt at etablere den sydfranske drøm med mad, vin og simpel luksus i højsædet. En spændende historie, hvor parret springer ud i et nyt projekt uden branchekendskab og uden kundskaber i det franske sprog.
Bogen er god læsning for alle med hang til gode historier eller kærlighed til det sydfranske – og så kan den måske inspirere unge iværksættere til at tage det endelige spring ud i eventyret, der venter.

Uddrag af bogen
Helikopteren kunne lande i den ene side af vores tennisbane, og det var tydeligt at Phillip stortrivedes med at ankomme her, mens øvrige gæster spiste morgenmad – der var stil over det, når man kunne gå op fra tennisbanen med den lille attachemappe under armen. Komforten i en Lamborghini er ikke skabt til lange ture, og da den ikke kunne være i helikopterens bagagerum, måtte den jo blive stående i vores carport, når Phillip var i Genève. Men den skulle jo passe, og den havde bedst af at få skiftet olie efter weekendens promenadeture, så det blev hurtigt til en af de services, vi også kunne tilbyde på Le Haut des Espinets. Jeg kørte ofte Lambo’en til det autoriserede værksted lige før Monte Carlo, hvor den blev serviceret og vasket.

Den forkerte mands liv er en gribende og tankevækkende erindringsbog om et liv præget af mystiske hændelser, manipulation og en skjult fjende i kulissen. I tre årtier har hovedpersonen oplevet uforklarlige og skæbnesvangre begivenheder, orkestreret af en ukendt person – en dukkefører, hvis motiver og metoder forbliver et skræmmende mysterium.
Bogen skildrer ikke blot en personlig kamp for overlevelse og forståelse, men også en rejse gennem familiehistorie, relationer og den evige søgen efter sandheden. Forfatteren dykker ned i minderne om en streng far, en omsorgsfuld mor og et samfund, der ikke altid har taget truslerne alvorligt.
En rå og ærlig fortælling, der ikke kun stiller spørgsmål ved, hvad der er sket, men også hvordan man bevarer sig selv, når mørket truer.

Uddrag af bogen
Da jeg kørte ind med ham, fortalte han, at han var blevet sparket af den store betjent, da han lå iført håndjern. Han virkede overrasket. Han var blevet anholdt for at køre uden kørekort. I første omgang havde han fået en bøde, og da han efterfølgende ville køre igen, var han blevet anholdt, og den ene betjent havde overreageret.
Jeg skrev kort tid efter en artikel om troværdighed, som jeg gik til den daværende tillidsmand med, hvor jeg beskrev hændelsen, som den anholdte havde fortalt om, men uden at nævne navne. Jeg var i god tro mht. at han var den rigtige at gå til. Det var han ikke!

Plantespaltningen er en selvbiografi om skizofreni og de tre spaltninger Cosmos, Mortensen og Nik (tidligere Kosmus, Mikkel og Zlitnik). Bogen er politisk, men har et større psykologisk fokus som et modsvar til den første selvbiografi, Arbejdsretten. Efter mange år på den yderste venstrefløj kom handelsidentiteterne fra fortiden tilbage igen og blandede sig med de grønne identiteter. I bogens første kapitler tages der udgangspunkt i historikken og de separate anskuelser mellem spaltningerne. Siden Arbejdsretten har Leonard udviklet sig meget i forhold til sin skizofreni, fra elendighed til social udvikling. Dernæst en novelle, ”Mørkets spil”, der omhandler en gøgeunge fra den åndløse administrationskorrupte højmiddelstand, der jagter Leonards gamle, åndfulde familiesammensætning af Hansen, Mortensen, Zlitni og Kingo-slægten fra den gamle middelstand og arbejderstand. Kan ånd bære?
Til sidst i bogen forklares, hvorfor dialektisk dualisme giver et bedre helhedssyn end dialektik og dualisme separat.

Uddrag af bogen
Hvad man kan sige generelt om de tre spaltningers psykologiske ophav, er, at Mikkel-identiteten er baseret på en historie om, at alt er bedst og mest trygt hos Mortensen, mens at Kosmus-identiteten er baseret på en historie om, Hansen og Mortensen kan forenes, og Zlitnik-identitetens historie om en vild tid mellem mor og far.
Omkring det med den løsrevne socialopsamlende struktur fra en hippiefamilie med fremtidstvists, Kosmus og den biologisk-opdragne orienterede struktur fra en borgerlig kernefamilie med vibrationer til det traditionelle kunne man godt have lavet en spirituel fortælling om venstre og højre genfødt i samme krop som spaltede brødre.

En dreng vokser op i en landsby uden for Marstal. Hans familieforhold er ustabile, og skolegangen mislykkes.
Moderens familie har gennem generationer været søfolk, og drengen arver lysten til søen. Som følge af sin udsatte rolle i familien og skolen vælger han som 15-årig at tage til søs. Drengens første hyrer foregår i små sejlførende skibe med hjælpemotor. Det er hårdt arbejde mange timer om dagen. Trods alt modner det drengen.
Det lykkes ham at få hyre på større og større skibe. Til sidst på langfart, som bringer ham rundt på alle verdenshave til alverdens havnebyer. Det fortælles der meget om. Hans identitet dannes blandt datidens søfolk.
De psykosociale forhold, som prægede opvækstmiljøet, får konsekvenser for hans selvforhold. Seksualiteten udlever han hos de kvinder, søens folk møder i en havn. Andre kvinder møder han med angsten for den afvisning, han oplevede hos sin mor.
Fortællingen slutter der, hvor han har besluttet sig for at påbegynde uddannelsen som navigatør på Marstal Navigationsskole.

En luftfartsmand bliver sendt til Østberlin. Dette er hans autentiske beretning om de fem år bag jerntæppet. Han skal varetage sit firmas interesser. Det dækker de fly fra Kastrup, der vil lande i den østtyske lufthavn Schönefeld. Familien følger efter. De skal bo i det lukkede land DDR for at få arbejdstilladelse. De kæmper med dårlige boligforhold og komplicerede grænseformaliteter for at nå skole hver dag. Alle samtaler i hjemmet bliver aflyttet af Stasi, det hemmelige politi. Man kan ikke føre normale samtaler i hjemmet. Det må vente til et senere ophold i Vestberlin. Medarbejderne videregiver alle samtaler til myndighederne. Han beskriver de meget komplicerede grænseforhold ved Checkpoint Charlie i Berlin, hvor hans bil næsten skilles ad for at lede efter skjulte personer. En ministerindgriben en tidlig morgen redder ferien i Danmark.

Der er mange ting, man kan efterlade som arv til de kommende generationer. Men de skrevne ord, egne fortællinger og tanker om eget liv er bare noget særligt og kan være med til at fuldende billedet af den person, man var. Min rejse fra øst til vest – en kærlighedshistorie er en erindringsbog, der giver et indblik i det rumænske samfund bag jerntæppet, set gennem forfatternes øjne. Den fører læseren gennem barndommens og ungdommens glæder og sorger, beskriver familiens kamp for at klare sig under barske omstændigheder i Rumænien og slutter med et fuldstændigt sceneskift og en kærlighedsfortælling. Mødet med Danmark og kærligheden til Mikael vender op og ned på Mirelas liv. Hun kæmper med egne barndomstraumer og overvinder sit lave selvværd, godt hjulpet af sine nye omgivelser og især sin mand, der forstår at støtte hende. Trods en udfordrende start bygger de et liv sammen, med børn, økonomisk stabilitet og plads til frihed og eventyr.

Da jeg løb ind over målstregen efter 218 km og lige i armene på Morten, brød jeg sammen i gråd. Det var så overvældende og havde været den vildeste overvindelse nogensinde. Jeg havde overvundet mine rygproblemer, min dårlige mave, vabler der sprang en efter en, regnvejr, hede og manglende tro. Den sidste runde valgte jeg at gå, tænkende på en anden ultraløber, der har skrevet noget i retning af, at man ikke er rigtig 24-timersløber, før man har været i gang alle 24 timer. Jeg tudede. Det var så stort, og jeg var så træt!

”Det er der da ingen, der gider læse!” sagde mormor hovedrystende, da jeg i 1988 spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at få det her vidnesbyrd udgivet. Jeg fandt manuskriptet og hendes fortællemåde både interessant og vanvittigt spændende.
Hun havde skrevet sine 190 siders håndskrevne erindringer tre gange, nemlig et til hvert af sine børn.
”Mormor, hvorfor har du ikke bare fået dem kopieret?” spurgte Thomas (hendes barnebarn og min ægtemand).
Der kom en lille kluklyd fra hende: ”Ja, det havde jeg nok også gjort, hvis jeg havde tænkt over det.”
Jeg kom til at holde af Thomas’ lille og milde mormor fra første færd. Hun var beundringsværdig, stærk og sej, på trods af sin ringe højde og drøjde, og så var hun alvidende – næsten.
Indtil hendes mand døde, var det hendes pligt at gå 100 % op i sit vigtige job som husmor, som hun satte stor ære i. Hun var hustru, mor, bedstemor og familieplejer med stolthed!
Jeg har bevaret hendes skrivemåde fra den håndskrevne historie og suppleret med egne og familiens erindringer samt hentet oversættelse af ikke længere kendte ord og vendinger i ordbøger og historiearkiver.
Hun døde i 1999, 97 år gammel.

Logbog 2 fortsætter der, hvor Logbog 1 slutter, hvor fortælleren begynder sin teoretiske uddannelse til styrmand og skibsfører på Marstal Navigationsskole. Efter overstået eksamen tager fortælleren hyre i tramprederiet Ove Skou. Herfra fortælles om tjenesten i tre af rederiets skibe, bygget som den tids moderne stykgodsskibe. Trampfart indebærer, at skibene chartres af internationale rederier, som besejler alle verdenshavene. Det bringer fortælleren kloden rundt på kryds og tværs flere gange. Til Arkhangelsk i nord – til Magellan Strædet i syd, til Fjernøstens havne og til øerne i Stillehavet.
Fortælleren konfronteres med: vejrfænomenernes voldsomheder, håndtering af en ofte vanskelig logistik, krigen i Vietnam, brand i lasten, som truer med en katastrofal eksplosion, der vil udslette skib og mandskab, alvorlige arbejdsulykker, pludseligt opståede situationer, som udfordrer hans sømandskab, og ofte urimeligt lange arbejdsdage.
Afsavnet ved ikke mindre end 1-1½ års udmønstring samt den mentale bagage, fortælleren bærer med sig fra barndommen, får til slut fatale følger for hans skæbne.

Jeg tog imod tilbud om krisehjælp og fik forvandlet hævntørst og had til en sorg, som jeg kunne komme igennem. Heldigvis havde jeg ikke et oversavet jagtgevær og slap for at leve som drabsmand. Jeg kunne nu begynde at forme nye drømme og se en vej ud gennem den mørke tunnel. Jeg erfarede, at jeg ikke døde, men fik nye kræfter.

Jeg havde jo netop fået at vide, at jeg ikke måtte tale med pressen, uden politidirektøren var orienteret om, hvad jeg var spurgt om og hvad jeg ville svare. Det agtede han så at gøre efterfølgende.