Forlaget mellemgaard Biografi og memoirs

Den blonde skønhed var allestedsnærværende i 1990’erne. Efter hun blev spottet på tilskuerpladserne til en american football-kamp, gik det stærk for hende. Hun blev Playboys foretrukne covermodel, og gennem serien Baywatch blev hun selve symbolet på Hollywoods glamour og seksualitet. Men hvad sker der, når man mister grebet om sit eget liv og offentlighedens billede af en ikke stemmer overens med virkeligheden?
Tabloidpressen og paparazzierne jagtede hende aggressivt og afslørede de mest intime og ufordelagtige detaljer om hendes liv. Pamela var ulykkelig over offentlighedens fejlagtige opfattelse af, hvem hun var, og midt i alt virvaret mistede hun kontrollen over sin egen historie. Med denne bog tager hun magten tilbage og fortæller sin egen historie om en stærk, selvsikker og kreativ kvinde, der nægtede at lade medierne reducere hende til et sexsymbol.

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”.
Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:
”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.
”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig.
”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.
Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.

Uddrag af bogen
Både inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.

”Hej, jeg hedder Matthew, selvom du måske kender mig under et andet navn. Mine venner kalder mig Matty. Og jeg burde være død.”
Sådan begynder den medrivende historie om den anerkendte skuespiller Matthew Perry, der tager os med på sin rejse fra barndomsambition til berømmelse, til afhængighed og bedring i kølvandet på en livstruende helbredsforskrækkelse. Før de hyppige hospitalsbesøg og ophold på afvænningsklinikker var der femårige Matthew, der pendlede mellem Montreal til Los Angeles for at besøge sine skilte forældre; fjortenårige Matthew, som var en tennisstjerne, der figurerede på de nationale ranglister i Canada; fireogtyveårige Matthew, der fik en eftertragtet ledende rolle i et meget omtalt pilotafsnit, der dengang hed Friends Like Us … og meget, meget mere.
I en enestående historie, som kun han kunne fortælle – og det på den inderlige, morsomme og velkendt varmt måde, som kun han kunne fortælle den på – blotlægger Matthew Perry den splittede familie, der opfostrede ham (og også overlod ham til sig selv), ønsket om anerkendelse, der drev ham til berømmelse, og tomrummet i ham, som ikke kunne udfyldes, ikke engang når hans største drømme gik i opfyldelse. Men han beskriver også den fred, han har fundet i ædrueligheden, og hvordan han har det med, at Friends er allestedsnærværende, og han deler historier om sine medspillere og andre stjerner, han mødte undervejs. Ærligt, selvbevidst og med sin velkendte humor skildrer Perry levende sin livslange kamp med afhængighed, og hvad der gav næring til den, selvom han tilsyneladende havde det hele.
Venner, elskere og Den Store Forfærdelige Ting er en uforglemmelig erindringsbog, der er både intim og øjenåbnende – såvel som en hånd udstrakt til alle, der kæmper for at blive ædru. Ubestikkeligt ærlig, bevægende og vanvittigt sjov – det er bogen, som fans har ventet på.

Logbog 2 fortsætter der, hvor Logbog 1 slutter, hvor fortælleren begynder sin teoretiske uddannelse til styrmand og skibsfører på Marstal Navigationsskole. Efter overstået eksamen tager fortælleren hyre i tramprederiet Ove Skou. Herfra fortælles om tjenesten i tre af rederiets skibe, bygget som den tids moderne stykgodsskibe. Trampfart indebærer, at skibene chartres af internationale rederier, som besejler alle verdenshavene. Det bringer fortælleren kloden rundt på kryds og tværs flere gange. Til Arkhangelsk i nord – til Magellan Strædet i syd, til Fjernøstens havne og til øerne i Stillehavet.
Fortælleren konfronteres med: vejrfænomenernes voldsomheder, håndtering af en ofte vanskelig logistik, krigen i Vietnam, brand i lasten, som truer med en katastrofal eksplosion, der vil udslette skib og mandskab, alvorlige arbejdsulykker, pludseligt opståede situationer, som udfordrer hans sømandskab, og ofte urimeligt lange arbejdsdage.
Afsavnet ved ikke mindre end 1-1½ års udmønstring samt den mentale bagage, fortælleren bærer med sig fra barndommen, får til slut fatale følger for hans skæbne.

Med udsigt til Isefjorden voksede Birgit op i en tid, hvor man kørte i hestevogn, og man skulle over en pontonbro, når man skulle helt til Frederikssund. Det var et liv i tryghed, omgivet af sin familie og et stort opbud af gæster, der gerne slog sig ned på Strandgården i nogle dage.
I 1943 kommer Birgit ud at tjene og mærker krigens alvor. Da hun kommer hjem til Strandgården i november 1944, er der kommet andre gæster på gården, og meget er forandret, og Birgit får travlt med at hjælpe sin mor med husholdningen.
Pludselig står hun på et ”mekanisk værksted” i Jægerspris, med mand og barn og ikke mindst en gæld, som de ikke kan flygte fra.

Bogen er en ærlig fortælling om et familieliv, når far sejler til søs. Han er maskinmester og skal påmønstre tankbåden EMMA MÆRSK og skal arbejde med det, han brænder for.
Der er vanskeligheder i familien, når far skal af sted. Når han vender hjem, er han en fremmed mand for sin lille dreng.
Læseren oplever, hvordan livet leves på en supertanker både nat og dag. Delvis alene i et stort maskinrum med rutiner og udfordringer. Dårligt og smukt vejr med vidt forskellige oplevelser. Medsejlende hustru, som gør sig særlig bemærket ombord. re hustruers specielle rejseoplevelser mellem Kastrup Lufthavn og Kharg Island, Iran.
Læseren er med, når vi er i land: Stigsnæs ved Skælskør, Sydaustralien og Durban, Sydafrika. Læseren oplever et skib, der havde et godt arbejdsmiljø. Med nye folk blev miljøet dårligere.
En bog med spændende, muntre og forførende indslag.

Uddrag af bogen
Uden at fortrække en mine trådte han op på en ledig stol, der stod ved bordet. Herefter videre op på bordet, hvor de tre kvinder sad og fortærede deres kyllinger. Medens han forsøgte at få viften til at virke, spiste pigerne videre. Som en ekstra oplevelse kunne de studere mandens fødder midt på bordet. Da han havde arbejdet med viften i nogen tid, trådte han ned fra bordet og gjorde front mod bordet. Han trak opgivende på skuldrene og slog ud med armene, medens han mumlede et eller andet uforståeligt. Herefter forlod han lokalet, og viften stod fortsat stille.

Plantespaltningen er en selvbiografi om skizofreni og de tre spaltninger Cosmos, Mortensen og Nik (tidligere Kosmus, Mikkel og Zlitnik). Bogen er politisk, men har et større psykologisk fokus som et modsvar til den første selvbiografi, Arbejdsretten. Efter mange år på den yderste venstrefløj kom handelsidentiteterne fra fortiden tilbage igen og blandede sig med de grønne identiteter. I bogens første kapitler tages der udgangspunkt i historikken og de separate anskuelser mellem spaltningerne. Siden Arbejdsretten har Leonard udviklet sig meget i forhold til sin skizofreni, fra elendighed til social udvikling. Dernæst en novelle, ”Mørkets spil”, der omhandler en gøgeunge fra den åndløse administrationskorrupte højmiddelstand, der jagter Leonards gamle, åndfulde familiesammensætning af Hansen, Mortensen, Zlitni og Kingo-slægten fra den gamle middelstand og arbejderstand. Kan ånd bære?
Til sidst i bogen forklares, hvorfor dialektisk dualisme giver et bedre helhedssyn end dialektik og dualisme separat.

Uddrag af bogen
Hvad man kan sige generelt om de tre spaltningers psykologiske ophav, er, at Mikkel-identiteten er baseret på en historie om, at alt er bedst og mest trygt hos Mortensen, mens at Kosmus-identiteten er baseret på en historie om, Hansen og Mortensen kan forenes, og Zlitnik-identitetens historie om en vild tid mellem mor og far.
Omkring det med den løsrevne socialopsamlende struktur fra en hippiefamilie med fremtidstvists, Kosmus og den biologisk-opdragne orienterede struktur fra en borgerlig kernefamilie med vibrationer til det traditionelle kunne man godt have lavet en spirituel fortælling om venstre og højre genfødt i samme krop som spaltede brødre.

Ejler Holt tager i bogen læseren med rundt i verden og fortæller levende og med lune om sine mange – ofte meget personlige – oplevelser med og uden familie under sine udstationeringer: sjove, dramatiske, vovede, farlige, groteske, rørende. Hans erindringer understreger, at selv om man er en helt anonym og i offentligheden ukendt dansker, kan man godt have levet et oplevelsesrigt og spændende liv.
Gennem bogens fem dele beskriver han, hvordan han har oplevet mennesker, leveforhold, arbejdsopgaver, kulturer og klima i meget forskellige dele af verden: Fjernøstens og Afrikas tropiske forhold, Mellemøstens muslimske kultur og det centralasiatiske højlands barske livsvilkår.

Bogen rummer et væld af positive og kærlige beskrivelser af forfatterens oplevelser de seneste 4-5 år, blandt andet under coronapandemien. Som mange andre nåede han ligeledes at komme ind i en ensomhedskrise, som han straks forsøgte at skrive sig ud af. Han bor meget afsides og tager hver dag en tur til fods rundt i skovene og naturen omkring sig. Når han vender hjem, forsøger han at nedskrive sine oplevelser i små indlæg. Med en positiv fantasi bliver disse notater ofte til små eventyr og korte naturbeskrivelser. Han gør både planter og dyr til små levende væsner, som han kan kommunikere med. Han har ligeledes inkluderet en beskrivelse af et ophold dybt under jorden i en kalkmine i Jylland. Sammen med en kammerat var han næsten begravet med begrænset mulighed for overlevelse. Han leverer ligeledes en masse noter fra sine rejser rundt om i verden, som han ligeledes bearbejder på sin positive måde.

Jeg købte mig et par nye bukser
Da jeg sked i dem jeg havde på
Jeg puttede de gamle bukser med
Lort på
I en pose som
Jeg gik rundt med
Fra busholdepladsens grønne bænke
Til sæderne i HT-busserne
Hvor jeg faldt i søvn og sov til endestationen

I starten af 1984 vender Per Allan Jensen tilbage fra den rejse, der skulle få afgørende indflydelse på hans liv, og som er beskrevet i Vendepunktet, som er første bind af trilogien Fra Horsens til Himalaya.
Fuld kraft frem og bremsen i handler om årene efter forfatterens hjemkomst fra den skelsættende rejse. Fokus er i høj grad på de mange lange rejser, men vi får også indblik i forfatterens liv i kollektiv samt et afgørende jobskifte.
Tilværelsen former sig på mange måder perfekt, og Per Allan har intet ønske om, at den skal ændres nævneværdigt. Men så viser det sig, at skæbnen har endnu et vendepunkt i ærmet.
Per Allan er medlem af De Berejstes Klub og holder gerne foredrag om de mange rejser, der fulgte i kølvandet på den første lange rejse i 1983-84. Sammenlagt er det foreløbig blevet til næsten ni års rejser med oplevelser i 133 lande på syv kontinenter.

Du står med en bog i hånden, som vil give dig en indsigt i mit liv. Det er derfor, jeg har skrevet bogen – for din skyld og for min skyld. Jeg elsker livet, og jeg elsker roen i mit liv. Vi har alle sammen prøvet at være unge mennesker. Det er det, min bog blandt andet handler om. Et liv, hvor det gjaldt om at holde fast. Et godt og smukt liv på Nørrebro, men også hårdt. Som byfilosof og meget søgende efter livets hemmeligheder. Jeg går ind for, man opklarer sit liv, og man bliver tankerig. Alle har prøvet at sidde fast og oplevet, at man ikke kan komme videre. Det er livets penge, jeg ved egentlig ikke, hvorfor det skal være sådan, jeg tror, det er, fordi vi skal blive bedre mennesker over for hinanden i Danmark. Vi kunne også blive bedre over for os selv og andre. Være mere medfølende og tolerante over for folks forskelligheder. Jeg går ind for rummelighed og kærlighed over for andre folkeslag. Det skal vi simpelthen bliver bedre til. Jeg arbejder hver dag på, at livet er en tilvænning, og med de ord vil jeg sige, at der er noget i os alle sammen, som kan give os den mening, som vi har brug for til at opleve universel kærlighed. På den måde hænger det hele sammen i den kollektive bevidsthed. Jeg håber, du vil føle, at det er interessant at læse denne bog.

Hvordan er det at være politimand i Danmark? Som dreng oplevede jeg stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand. For mig var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da jeg blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag. Jeg har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven. I min historie vil jeg forsøge at give læserne et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Jeg har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab. Jeg har arbejdet undercover på Vesterbro. Jeg har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania. Jeg har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet. Jeg har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.

I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn. Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde.
Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs.
Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe.
Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene.
Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors. Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.

Denne bog er et usentimentalt portræt af en levende legende, der har brugt en stor del af sit liv på at opbygge storklubben i håndbold, GOG.
Poul Syberg Pedersen er navnet.
Manden bag et usædvanligt håndboldeventyr opbygget i et lille lokalsamfund på Sydøstfyn. Usædvanlig er skikkelsen bag også. Han er ikke, og har aldrig været, en strømlinet lederskikkelse, der ligner alle de andre, så det her er historien om en anarkistisk, moralsk tonedøv og til tider usympatisk person, hvis oprigtige engagement i GOG ingen dog kan betvivle, og som med karisma og sans for at skabe fællesskaber har frembragt noget unikt.

Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe.

Uddrag af bogen
”Min familie og jeg tog sagen i egen hånd. Kevin var ansat vagt hos os i flere måneder. Selvom Kevin var en god mand, så var det også hårdt med en fremmed mand i huset alle døgnets 24 timer. Det var selvfølgelig dyrt at have ansat en professionel vagt døgnet rundt. Men det var den bedste løsning. Og det var nødvendigt. Kevin var en rå type, der havde prøvet lidt af hvert. Han kom herud og sad udenfor huset på en havestol, drak øl, røg joints og smøger. Men han passede godt på mig. Da han kom hjem til mig første gang, krammede han mig og tog impulsivt om mig, som en slags beskytter, og sagde: ”Du ryster jo, lille pige. Jeg kommer for at passe på dig.”
Jeg var psykisk udfordret, utryg og bange. Jeg trængte til omsorg og til én, som kunne passe på mig. Så jeg kunne komme til kræfter igen...

Da jeg løb ind over målstregen efter 218 km og lige i armene på Morten, brød jeg sammen i gråd. Det var så overvældende og havde været den vildeste overvindelse nogensinde. Jeg havde overvundet mine rygproblemer, min dårlige mave, vabler der sprang en efter en, regnvejr, hede og manglende tro. Den sidste runde valgte jeg at gå, tænkende på en anden ultraløber, der har skrevet noget i retning af, at man ikke er rigtig 24-timersløber, før man har været i gang alle 24 timer. Jeg tudede. Det var så stort, og jeg var så træt!

14 DAGE er en rå, ærlig og intens fortælling om livet som contractor i Irak. Gennem dag-for-dag beretninger inviteres læseren ind i en verden præget af død, kaos og konstante trusler – men også af broderskab, overlevelsesinstinkt og personlig udvikling. Forfatteren, en tidligere elitesoldat og livvagt, deler sine oplevelser fra nogle af de farligste områder i verden, hvor hver beslutning kan være den sidste. Bogen er både en kampberetning og et indblik i en mand, der forsøger at finde mening i meningsløse omgivelser. En livshistorie, der viser, hvordan man kan bevare sin menneskelighed midt i krigens mørke – og hvordan selv de hårdeste krigere kæmper deres indre kampe.

Uddrag af bogen
‘Vi rykker ud.’ Motorerne brummede til live, og vi satte kursen mod det nordlige Irak, velvidende at enhver kilometer kunne blive den sidste. Jeg kunne mærke spændingen i luften – fra frygt til en slags beslutsomhed. Alle vidste, at dette ville blive farligt. Alle vidste, at vi kunne miste folk undervejs. Men vi havde ingen valg. Vi var her for at fuldføre en mission, og intet skulle få os til at vakle. Ikke nu, ikke endnu.

Den forkerte mands liv er en gribende og tankevækkende erindringsbog om et liv præget af mystiske hændelser, manipulation og en skjult fjende i kulissen. I tre årtier har hovedpersonen oplevet uforklarlige og skæbnesvangre begivenheder, orkestreret af en ukendt person – en dukkefører, hvis motiver og metoder forbliver et skræmmende mysterium.
Bogen skildrer ikke blot en personlig kamp for overlevelse og forståelse, men også en rejse gennem familiehistorie, relationer og den evige søgen efter sandheden. Forfatteren dykker ned i minderne om en streng far, en omsorgsfuld mor og et samfund, der ikke altid har taget truslerne alvorligt.
En rå og ærlig fortælling, der ikke kun stiller spørgsmål ved, hvad der er sket, men også hvordan man bevarer sig selv, når mørket truer.

Uddrag af bogen
Da jeg kørte ind med ham, fortalte han, at han var blevet sparket af den store betjent, da han lå iført håndjern. Han virkede overrasket. Han var blevet anholdt for at køre uden kørekort. I første omgang havde han fået en bøde, og da han efterfølgende ville køre igen, var han blevet anholdt, og den ene betjent havde overreageret.
Jeg skrev kort tid efter en artikel om troværdighed, som jeg gik til den daværende tillidsmand med, hvor jeg beskrev hændelsen, som den anholdte havde fortalt om, men uden at nævne navne. Jeg var i god tro mht. at han var den rigtige at gå til. Det var han ikke!

Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde.
I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt.
Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold.

Uddrag af bogen
Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende.

Om forfatteren
Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.

I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.
Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres.

En dreng vokser op i en landsby uden for Marstal. Hans familieforhold er ustabile, og skolegangen mislykkes.
Moderens familie har gennem generationer været søfolk, og drengen arver lysten til søen. Som følge af sin udsatte rolle i familien og skolen vælger han som 15-årig at tage til søs. Drengens første hyrer foregår i små sejlførende skibe med hjælpemotor. Det er hårdt arbejde mange timer om dagen. Trods alt modner det drengen.
Det lykkes ham at få hyre på større og større skibe. Til sidst på langfart, som bringer ham rundt på alle verdenshave til alverdens havnebyer. Det fortælles der meget om. Hans identitet dannes blandt datidens søfolk.
De psykosociale forhold, som prægede opvækstmiljøet, får konsekvenser for hans selvforhold. Seksualiteten udlever han hos de kvinder, søens folk møder i en havn. Andre kvinder møder han med angsten for den afvisning, han oplevede hos sin mor.
Fortællingen slutter der, hvor han har besluttet sig for at påbegynde uddannelsen som navigatør på Marstal Navigationsskole.

Revolutionen udeblev også i 70’erne. Til gengæld skete der meget i mit liv.
Helt tilfældigt var det ikke, jeg valgte lærergerningen.
Som en af min kones gymnasielærere sagde: ”Kan du ikke blive andet, kan du altid blive skolelærer.”
I dette andet bind om mit liv 1975-79 er Tønder og Tønder Statsseminarium i fokus.
En lille by og et studium, der udviklede sig som en art modningsproces frem mod voksenlivet. Mine læreår.
Fire år er ikke mange set over et helt liv. Men min verden blev større, mit folk ændrede sig. Og min sag blev til flere.
I Tønder skulle jeg for første gang stå på egne ben. Så længe det nu varede. Fristelser var der mange af.
Byen var lidt af et kulturelt centrum langt ude i marskegnen med seminariet som et omdrejningspunkt sammen med den nystartede Tønder Festival, der nok var/er årets højdepunkt.

Dette er en autentisk beretning. Forfatterens hustru fik konstateret sygdommen Alzheimers og blev langsomt dement. Forfatteren forsøgte selv at hjælpe hende i dagligdagen, men måtte på et tidspunkt anmode om hjælp fra det offentlige. Efterhånden fik hans hustru besøg i hjemmet fire-fem gange om dagen og indimellem også om natten. Det lykkedes til sidst at få en plejehjemsplads, hvor hustruen fik sin egen lille bolig. Bogen beskriver i brevform perioden fra det første besøg på plejehjemmet og indtil hustruens død to et halvt år senere. Forfatteren besøgte regelmæssigt sin hustru og skrev et brev til hende efter hvert besøg. Disse breve blev naturligvis aldrig sendt, men det var den måde, hvorpå han kunne gemme sine følelser, så han nogenlunde var klar til at modtage nye på sit næste besøg hos hustruen.

arin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”.
Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:
”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.