Strandberg - side 2

Denne bog beskriver som den første den danske samtidskunst, som den harudviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en rækkeunge...

Billedvæveren Anna Thommesen (1908-2004) skabte igennem fem årtier et enestående bidrag til billedkunsten i Danmark. I et særegent geometrisk formsprog vævede hun billedtæpper til såvel private hjem som offentlige institutioner. Med tekster af både danske og internationale skribenter og med flere end 100 værker – fra tæpper og akvareller til mønstertegninger og garnprøver – kaster bogen nyt lys over kunstnerens liv og værk og diskuterer vævningens særlige plads i den moderne kunsts historie.

Himmelstykker er en hyldest til dansk kirkearkitektur i det 20. århundrede – en periode, hvor behovet for nye kirker voksede, i takt med at samfundet og danskernes tro udviklede sig.

Få af den moderne kunsts avantgardebevægelser har haft samme betydning for eftertiden som surrealismen. Da den nye kunstneriske retning tog form i 1920’ernes Paris, placerede surrealisterne værker på papir i hjertet af deres kunstneriske praksis. Igennem tegninger, skitser, collager og kollektivværker undersøgte de det ubevidste og impulsive.

Bogen ledsager udstillingen Surrealisme på papir på Statens Museum for Kunst, der præsenterer et bredt udvalg af surrealistiske værker på papir af nogle af bevægelsens hovedskikkelser. På godt 100 års afstand inviteres vi ind i dette særlige univers igennem en lang række værker og fire tekster, der stiller skarpt på bevægelsens aktualitet i nutiden og dens forhold til køn, biologi, natur og det okkulte.

I Sophie Duponts kunst bliver det usynlige sanseligt. Med åndedrættet som materiale og metode undersøger hun, hvad det vil sige at være til stede i verden. Hendes praksis bevæger sig mellem performance, maleri, skulptur, fotografi og installation og tager udgangspunkt i kroppen som både sansende og handlende – som målestok for tid, som sted for erfaring og som grundlag for relation.

Gennem gentagelse, rytme og langsomhed gør hun åndedræt, hvile, nærvær og relationer mærkbare. Hendes værker åbner rum, hvor det individuelle bliver fælles, og hvor små, præcise handlinger træder frem som former for omsorg, opmærksomhed og stille modstand i en accelereret samtid.

Med tekster af syv forfattere og et omfattende billedmateriale udfolder bogen Sophie Duponts kunstneriske praksis fra flere perspektiver.

Lars von Trier (f. 1956) har sedan 1980-talet förnyat filmkonsten radikalt. Med filmer och tv-serier som Riket (1994–1997), Idioterna (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003) Melancholia (2011) och Nymphomaniac (2013–2014) har han utmanat konventioner och genrer, samt förenat det konstnärligt experimenterande med det brett appellerande. Sedan ungdomen har Trier funnit inspiration i bildkonsten och skapat en bildarsenal, en konstnärlig ”familj”, som har gett näring åt hans filmer. På andras axlar skärskådar ett flertal av de konstverk som har haft en särskild dragningskraft på honom, och som han har återvänt till gång på gång – från August Strindberg, Carl Fredrik Hill, Edvard Munch och Vilhelm Hammershøi till Per Kirkeby. Med texter av Karl Ove Knausgård, Lilian Munk Rösing, Erik Steffensen, Annette Rosenvold Hvidt och Anne Gregersen, förutom av Lars von Trier själv, undersöker boken kopplingarna mellan Triers filmer och hans hjältar bland de stora, nordiska bildkonstnärerna. På andras axlar ger en unik inblick i den konst som har inspirerat och format en av vår tids största filmskapare.

I midten af det 20. århundrede spillede populærkulturen en afgørende rolle i at formidle og forme danskernes boligidealer. Velfærdsstaten voksede, forstæderne udvidede sig, og hjemmet blev et symbol på kernefamilien, nye kønsroller og social mobilitet.

Bo godt! viser med udgangspunkt i et rigt kildemateriale, hvordan danskernes boligdrømme udviklede sig i 1930-1960. I ugeblade som Alt for damerne og Billed-Bladet kom læserne på besøg hos politikere, skuespillere og arkitekter og blev præsenteret for ambitiøse fremtidsvisioner – fra kollektivhuse og skyskrabere til plastikhjem og villaer, der kunne dreje rundt. Og gennem boligudstillinger og håndbøger kunne man få konkrete råd om funktionel indretning og om at skabe hjem med masser af lys og luft – og ikke mindst hygge.

Mette Mechlenborg, Jannie Rosenberg Bendsen og Martin Søberg er forskere inden for arkitektur- og kulturhistorie. De har udgivet en række bøger og artikler om dansk bolig- og designkultur i det 20. århundrede.

Fra et lille fly med 200km/t har han fotograferet stederne på ny. Fortid og nutid står side om side og fortæller historien om Danmarks forandring.

Siden offentliggørelsen af planerne for Københavns nye bydel Lynetteholm i 2018 har projektet mødt stor modstand både fra borgere og fagpersoner. Det er tydeligt, at tidens store kriser kræver handling, men er dette projekt virkelig det bedste bud? Risikerer vi at skabe en økonomisk, demokratisk eller miljømæssig katastrofe? Og har de relevante personer haft mulighed for at få indflydelse?

I denne vidensbog præsenterer en række af Danmarks fremmeste forskere og praktikere deres løsningsforslag på de udfordringer, som Lynetteholm skal imødegå – stormflod, boligmangel og infrastruktur. For det kræver en informeret samtale, når der er tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Inden vi træffer uoprettelige beslutninger for fremtiden, er vi nødt til at tænke os om!

Hvad skal dine gæster se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Arkitekten Marie-Louise H...

Bjørn Nørgaard har sat et markant aftryk på dansk kunst med sine monumentale værker og eksperimenterende udtryksformer. Men en væsentlig del af hans praksis eksisterer kun i erindringen; mange aktioner, installationer og tableauer blev skabt til et bestemt sted og øjeblik, for eksempel Børsaktionen i 1969 og Hesteofringen i 1970.

Hver dag må vi begynde forfra genfortæller disse flygtige værker gennem fotos, presseomtaler, øjenvidneberetninger og kunstnerens egne refleksioner. Repetition spiller en central rolle i denne del af hans virke, hvor tidligere elementer optræder igen og igen i nye sammenhænge. Gentagelserne afslører væsentlige aspekter af Nørgaards praksis – fra materialevalg og samarbejdsformer til hans dialog med samtiden.

Bogen er skrevet af kunsthistoriker Peter van der Meijden og kurator Magnus Thorø Clausen. Peter van der Meijden har speciale i 1960’ernes og 1970’ernes flygtige værkformer, blandt andet Fluxus, happenings og Mail Art. Magnus Thorø Clausen har arbejdet med installationskunst og performance i en lang række internationale udstillinger.

I fremtiden vil ARKEN Museum for Samtidskunst ligge under vand på grund af de stigende have. Det er dén virkelighed, som er afsættet for Come Hell or High Water. Udstillingen iscenesætter ARKEN som et sunket skib under havets overflade – en ark for alle arter i en verden badet i blåt lys.

Bogen åbner med et billedværk af SUPERFLEX, der som en flip-bog viser stadier af smeltende is fra deres nye projekt The Ark Factory. Herefter følger en samtale om klimaforandringer og arternes sameksistens samt en billedsektion, der viser både ældre og helt nye værker af SUPERFLEX.

Siden 1993 har SUPERFLEX arbejdet som et kunstnerkollektiv. De er optaget af, hvordan sociale, økonomiske og økologiske strukturer kan transformeres. SUPERFLEX’ praksis spænder vidt og omfatter alt fra energisystemer og hypnosesessioner til menneskeskabte stenrev og planteskoler.

Siden august 2015 har der været fællesspisning i Folkehuset Absalon på Vesterbro hver eneste aften. Her mødes mennesker i alle aldre og fra alle hjørner af byen – ja, faktisk verden – for at dele et måltid og meget mere. Det handler ikke bare om mad, men om nærvær, nysgerrighed og om at være sammen uden nødvendigvis at kende hinanden på forhånd.

Igennem tekst, billeder og anekdoter giver ‘Fællesspisning - Kærlig hilsen Folkehuset Absalon’ et indblik i fællesspisningen i Folkehuset Absalon. Du kan læse om dem, der står bag stedet, dem der laver maden, dem der spiser med – og dem der bare er blevet hængende. Og der er opskrifter, så du kan lave din egen version af fællesspisning, hvor du har lyst. Fællesspisning er ikke svært. Det kræver bare mad og mennesker.

I vinteren 1835-1836 rejste maleren Martinus Rørbye og arkitekten Gottlieb Bindesbøll til Konstantinopel, det nuværende Istanbul. På dette tidspunkt var byen endnu ikke et populært rejsemål for europæiske kunstnere, og rejsen blev derfor enestående i dansk kunsthistorie.

Bogen kaster lys over rejsen i en tid i forandring og undersøger både mødet med den osmanniske verden og den betydning, rejsen fik for Rørbyes og Bindesbølls kunstneriske virke. Det er fortællingen om to pionerer, der drog mod det ukendte – og som vendte hjem med tegninger, der i dag er unikke vidnesbyrd om Konstantinopel.

Billedhuggeren Gerda Thune Andersen (f. 1932) har en særlig sans for form, materiale og menneskelig nærhed. I sit værksted i Tisvilde arbejder hun med skulpturens stoflighed og det sanselige møde mellem krop, natur og tanke. Hendes værker balancerer det intime og det universelle – fra portrætter og relieffer til skulpturer med klima, tro og eksistens som omdrejningspunkt.

Ophold i Sydøstasien og Afrika i 1980’erne satte afgørende spor i hendes kunst. Med afsæt i samtaler, arkivmateriale og egne refleksioner skildrer Erik Steffensen en kunstner, der med nysgerrighed og præcision har undersøgt skabelsens kraft og dens betydning i et større fællesskab.

Fra gær til galakser. Fra Grønland til gener. Fra runer til ruiner. Fra Øresundstold til ni danske Nobelpriser.

Et kalejdoskopisk blik ind i dansk forskning: Fra gær til galakser formidler 150 eksempler på dansk grundforskning, som Carlsbergfondet har støttet gennem halvandet århundrede – forskning, der har udvidet vores forståelse af naturen, mennesket og samfundet. Få indblik i, hvordan fri grundforskning danner grobund for videnskabelige gennembrud, også dér, hvor ingen på forhånd vidste, hvad de ledte efter.

På tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab præsenteres 150 eksempler på forskning, der ofte tog form i det små, men som efterfølgende har rykket ved vores billede af verden og os selv. Fortællingerne ledsages af et rigt billedmateriale og illustrerer, hvordan viden bliver til, udvikler sig og får gennemslag langt uden for universiteter, laboratorier, feltarbejde og arkiver.

Forloren hare, citronfromage og millionbøf. Klassiske retter, der stadig vækker genklang og rummer smag, minder og traditioner fra måltider, som har samlet os på tværs af generationer.

I Moderne mormormad genfortolker den populære kogebogsforfatter Ditte Ingemann 65 opskrifter, mange vil huske fra barndommen. Her er favoritter fra 1950’erne til 1980’erne, tilberedt med gode råvarer og en nutidig tilgang til det danske køkken.

Moderne mormormad er både en praktisk kogebog og en fortælling om de måltider, der har præget danskernes madkultur og stadig har en plads ved bordet i dag. Til dig, der vil lave mad fra bunden og føre traditionerne videre.

Dranella er ikke blot et navn i rækken af danske modebrands. Dranella er et vidnesbyrd om en tid, hvor grundlaget for dansk tøjdesign ændrede sig radikalt. Fra en gård i Fredericia skabte Søs og Ib Drasbæk i slutningen af 1950’erne en modevirksomhed, der som den første i Danmark producerede modetøj til ’almindelige’ unge mennesker.

Med udgangspunkt i Museum Midtjyllands enestående samling af Dranellas kollektioner, modefotos og modelskitser bliver historien om Dranella og den tid, virksomheden var en del af, fortalt i ord og billeder. Etnolog Marie Riegels Melchior, historiker Kirsten Toftegaard og designer og Søs Drasbæks niece Anne Damgaard udfolder fortællingen om Dranella fra de første designs i 1960’erne over storhedstiden i 1970’erne og 1980’erne, til virksomheden blev solgt i år 2000. Modeskribenten Lotte Tegner Freddie beskriver i sit forord det danske modeeventyr, som Dranella var med til at forme.

Ofte er det arkitekten, der får æren for de mest fantastiske bygninger. Jørn Utzon var manden bag Operahuset i Sydney. Richard Rogers og Renzo Piano tegnede Centre Pompidou i Paris. Hvad man imidlertid ofte glemmer er, at vi også skylder ingeniøren tak. For det er ingeniøren, der med sine formler og tekniske viden gør det muligt at få bygninger eller broer til at stå på jorden – og til at blive stående. Det er arkitektens vision, der skaber bygningen, men ingeniørens rolle er afgørende. Magien opstår, når arkitektens fantasi møder tyngdekraften – dér skabes de største værker.

Forfatter og arkitekturkritiker Holger Dahl har været kloden rundt for at finde nogle af de steder, hvor arkitektur og ingeniørkunst smelter sammen i det sublime. Gennem tolv udvalgte bygningsværker – heriblandt Pantheon, Sydney Operaen, Guggenheim Bilbao og Storebæltsbroen – viser han, hvordan teknisk kunnen og æstetisk vision kan forenes. Med bogen vil han åbne vores øjne for det tætte samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – og nuancere den sejlivede forestilling om, at arkitekter drømmer, mens ingeniører alene sørger for det praktiske.

DE USYNLIGE PIONERER er en hyldest til ingeniøren.

Lyset fra Bohr – den nyeste forskning fra Niels Bohr Institutet fejrer Niels Bohr Institutets 100-års jubilæum ved at præsentere den banebrydende forskning, der bedrives på instituttet i dag. Bogen giver indblik i de essentielle spørgsmål, der optager fysikere i dag, og hvad de seneste forskningsresultater viser.

Bogen præsenterer fortællinger om gigantiske teleskoper, der rettes mod uendeligt i universet for at finde ud af, hvornår de første galakser blev skabt, og studierne af atomers indbyrdes samhørighed for at prøve at forstå bare en flig af, hvordan to atomer med lysår imellem sig, stadig kan påvirke hinanden. Og så får læseren indsigt i, hvordan der stadig arbejdes videre med kvantemekanikken. Selvom det er omtrent 100 år siden, kræver det stadig masser af ny forskning at forstå og udforske fænomenet.

Bogen er redigeret af astrofysiker Anja C. Andersen, som forsker i stjernestøv og arbejder med at kortlægge, hvordan støv dannes i universet, og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling samt for observationer af det tidlige univers. Hun er forfatter til adskillige videnskabelige astrofysik publikationer, samt artikler inden for forskningspolitik.

af Goldschmidt Bastian Emil, bog (hardback)