Bjørn Nørgaard har sat et markant aftryk på dansk kunst med sine monumentale værker og eksperimenterende udtryksformer. Men en væsentlig del af hans praksis eksisterer kun i erindringen; mange aktioner, installationer og tableauer blev skabt til et bestemt sted og øjeblik, for eksempel Børsaktionen i 1969 og Hesteofringen i 1970.

Hver dag må vi begynde forfra genfortæller disse flygtige værker gennem fotos, presseomtaler, øjenvidneberetninger og kunstnerens egne refleksioner. Repetition spiller en central rolle i denne del af hans virke, hvor tidligere elementer optræder igen og igen i nye sammenhænge. Gentagelserne afslører væsentlige aspekter af Nørgaards praksis – fra materialevalg og samarbejdsformer til hans dialog med samtiden.

Bogen er skrevet af kunsthistoriker Peter van der Meijden og kurator Magnus Thorø Clausen. Peter van der Meijden har speciale i 1960’ernes og 1970’ernes flygtige værkformer, blandt andet Fluxus, happenings og Mail Art. Magnus Thorø Clausen har arbejdet med installationskunst og performance i en lang række internationale udstillinger.

Opskrifterne i bogen er fordelt efter de situationer, man typisk sta°r i, na°r man skal lave mad: Na°r det skal ga° hurtigt, na°r der kommer gæster, n...

For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv.

Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.

Hvor begynder Tal R’s maleri?

Var det, da et par kunstnere fra Køln besøgte kunstakademiet i København i 1998? Var det mødet med 1990’ernes videokunstnere, der viste en ny vej for det figurative maleri? Eller begyndte det længe før akademitiden med et maleri af lyserøde nazister?

I mere end 25 år har Tal R været en uomgængelig figur på den danske kunstscene. Lige fra starten drømte han om at male og om at fortælle historier, også selvom tiden ikke var til ”den store fortælling” og da slet ikke i maleriet. Man måtte ”sidelæns ind i maleriet”, som Tal R udtrykker det. Tal R Maleri er den første samlede præsentation af hans mangefacetterede maleriske praksis. Den følger det formskiftende maleri fra 1990’erne og frem til i dag, hvor Tal R er internationalt anerkendt som en markant fornyer af det figurative maleri.

Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag in...

Byen fra skyen er en fotografisk kærlighedserklæring til København.
Nicolas Cosedis har i mange år fotograferet København fra luften. Byen fra skyen indeholder de bedste af Nicolas Cosedis’ fotografier. Svævende i en flyver højt over byens tage, viser han os det København, som ellers kun fuglene ser. Hvis vi troede, at vi kendte byen bedre end vores egen bukselomme, så viser Nicolas os, at vi tog grueligt fejl.

Fotografierne ledsages af ord fra arkitekturkritiker Holger Dahl, der med sin indgående viden om byen og dens arkitektur udfolder Nicolas’ fotografier. Hver bydel har sit eget kapitel, så bogen er som en rejse rundt i byen fra Østerbro, Nørrebro og Vesterbro med ture til Frederiksberg og Amager og afstikkere til de nordlige forstæder.

Nicolas Cosedis er fotograf med base i København. Han er selvlært og har fotograferet byer, landskaber, mennesker og gader. I de seneste år har han udelukkende fotograferet fra luften. Nicolas driver sit eget galleri og har mere end 60.000 følgere på Instagram-profilen @copenhagenbycosedis.

Holger Dahl er uddannet arkitekt og er arkitekturredaktør på Berlingske Tidende, hvor han blandt andet skriver klummen ’Københavnersnuden’.

For storbydigteren Søren Ulrik Thomsen er København smukkest i regnvejr og oplyst af neon. Hans tekster fremkalder billeder af en sanselig, kompakt og elektrisk by fuld af hverdag, erindring og uforudsigelige eventyr.

Siden 1980’erne har Thomsens skildringer af København både vakt genklang og opsigt. I sine essays retter han en skarp kritik mod fænomener som gentrificering og forskønnelse – kræfter, der truer med at udhule den moderne storby – og minder os om den mangfoldighed, vi risikerer at miste.

Fra et lille fly med 200km/t har han fotograferet stederne på ny. Fortid og nutid står side om side og fortæller historien om Danmarks forandring.

I denne biografi fortæller forfatteren Kirsten Toftegaard hele historien om en af dansk kunsthåndværks vigtigste skikkelser: Marie Gudme Leth. Marie Gudme Leth (1895-1997) var blandt pionererne, der i slutningen af 1920’erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun skabte en række klassiske stoftryksmønstre, der åbnede danskernes øjne for farverige tekstiler fyldt med humor og livsglæde. Tekstilerne var uhyre populære i tiden, og populariteten blev ikke mindre, da hun solgte tre mønstre til Dronning Ingrid, som blandt andet blev benyttet til gardiner til de tre små prinsessers værelser på Amalienborg og til møbelstof til Dannebrog.

Gudme Leths mønstrede stoffer blev præsenteret på de mange kunsthåndværkerudstillinger, der blev afholdt overalt i landet. Desuden deltog hun i den bølge af udstillinger i udlandet, der med stor succes præsenterede dansk kunsthåndværk. Gudme Leth var en ambitiøs, selvstændig kvinde, der havde sit eget firma, Dansk Kattuntrykkeri, hvilket ikke var almindeligt i samtiden. Hun var en forgangskvinde, der offentligt italesatte kvinders ret til uddannelse og beskrev for pressen vanskelighederne ved sit fag. I Berlingske Aften kritiserede hun i 1946 Varedirektoratet i forbindelse med forsøget på at få eksporteret trykte tekstiler til udlandet:

Frederik Næblerød (f. 1988 i København) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018. Han har en lang række danske og internationale udstillinger bag sig. All Walks of Life (2025) på ARKEN Museum for Samtidskunst i Ishøj er kunstnerens hidtil største soloudstilling. Næblerøds værker indgår blandt andet i følgende institutioners samlinger: Horsens Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Telegraph Gallery i Tjekkiet. Næblerød er repræsenteret af Alice Folker Gallery i København. Han bor og arbejder i København.

Frederik Næblerød er en af Danmarks mest talentfulde unge kunstnere. Med sine værker inviterer han os ind i det spontane, absurde, groteske og humoristiske. I bogen kommer vi helt tæt på kunstnerens malerier og med ind i hans atelier i Københavns Sydhavn. Direktøren for Museum Jorn, Christian Kortegaard Madsen, stiller i sin tekst skarpt på det dæmoniske og forføriske i Næblerøds kunst. ”Der er ingen regler i Næblerøds verden, kun et åbent mulighedsrum,” skriver han i sin undersøgelse af det fantasifulde og naivistiske, der – ligesom hos blandt andre Cobra-bevægelsens kunstnere – løber som en rød tråd igennem Næblerøds værk.

Lars von Trier har siden 1980’erne fornyet filmkunsten radikalt. Med film og tv-serier som Riget (1994-1997), Idioterne (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013-2014) har han udfordret konventioner og genrer og forenet det kunstnerisk eksperimenterende med det bredt appellerende. Siden sin ungdom har Trier fundet inspiration i kunsten og skabt et billedarsenal, en kunstnerisk ’familie’, som har givet næring til hans film. På hvis skuldre udfolder en lang række af de kunstværker, der har haft en særlig tiltrækning på ham, og som han er vendt tilbage til igen og igen – fra August Strindberg og Carl Fredrik Hill til Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og Per Kirkeby. Med tekster af Karl Ove Knausgård, Lilian Munk Rösing, Erik Steffensen, Annette Rosenvold Hvidt og Anne Gregersen foruden Lars von Trier selv undersøger bogen forbindelserne mellem Triers film og hans forbilleder blandt de store nordiske billedkunstnere. På hvis skuldre giver et unikt indblik i den kunst, der har inspireret og formet en af vores tids største filmskabere.

Der er blevet bygget, revet ned og bygget igen, og København er blevet større og højere. Set oppefra er både genkendeligheden og forandringen tydelig.

Dette er ikke en bilbog i gængs forstand, men mere et stykke danmarkshistorie om produktion, handel, markedsføring og foretagsomhed.    &nbs...

I Sophie Duponts kunst bliver det usynlige sanseligt. Med åndedrættet som materiale og metode undersøger hun, hvad det vil sige at være til stede i verden. Hendes praksis bevæger sig mellem performance, maleri, skulptur, fotografi og installation og tager udgangspunkt i kroppen som både sansende og handlende – som målestok for tid, som sted for erfaring og som grundlag for relation.

Gennem gentagelse, rytme og langsomhed gør hun åndedræt, hvile, nærvær og relationer mærkbare. Hendes værker åbner rum, hvor det individuelle bliver fælles, og hvor små, præcise handlinger træder frem som former for omsorg, opmærksomhed og stille modstand i en accelereret samtid.

Med tekster af syv forfattere og et omfattende billedmateriale udfolder bogen Sophie Duponts kunstneriske praksis fra flere perspektiver.

Få af den moderne kunsts avantgardebevægelser har haft samme betydning for eftertiden som surrealismen. Da den nye kunstneriske retning tog form i 1920’ernes Paris, placerede surrealisterne værker på papir i hjertet af deres kunstneriske praksis. Igennem tegninger, skitser, collager og kollektivværker undersøgte de det ubevidste og impulsive.

Bogen ledsager udstillingen Surrealisme på papir på Statens Museum for Kunst, der præsenterer et bredt udvalg af surrealistiske værker på papir af nogle af bevægelsens hovedskikkelser. På godt 100 års afstand inviteres vi ind i dette særlige univers igennem en lang række værker og fire tekster, der stiller skarpt på bevægelsens aktualitet i nutiden og dens forhold til køn, biologi, natur og det okkulte.

Den Guddommelige Komedie blev skrevet af den italienske digter Dante Alighieri for mere end 700 år siden og er en af verdens mest kendte og samtidig bedste bøger. Det er en fortælling om en ugelang vandring gennem de tre dødsriger: helvede, skærsilden og paradiset.

I denne bog giver den danske billedkunstner Alexander Tovborg og forfatteren Ditlev Tamm nye og nutidige perspektiver på det klassiske storværk. Tovborg har gennem de seneste otte år fremstillet knap 100 farverige kobbertryk, der illustrerer de vigtigste episoder og personer fra komedien, og Ditlev Tamm genfortæller, forklarer og kommenterer handlingen enkelt og fængende og fortæller samtidig om Tovborgs billeder, sådan som han oplever dem. Sammen giver de en enestående introduktion til Dantes udødelige klassiker, der taler til både unge og ældre.

Alexander Tovborg (f. 1983) er billedkunstner, uddannet ved Kunstakademiet i København og Staatliche Akademie der Bildenden Künste Karlsruhe. Religiøse og mytiske symboler, fremstillet i naivistiske, forenklede former og indlejret i komplekse og farvestærke kompositioner optræder i hans værker som motiver på tværs af maleri, installation, skulptur, tegning, grafik og performance.

Ditlev Tamm (f. 1946) er forfatter, cand.mag., dr.jur. og dr.phil. og tidligere professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Forfatter, kommentator og samfundskritiker. Har udgivet talrige værker om dansk og europæisk historie og retshistorie, biografier, bøger om litteratur og teater og om Dante.

af Rasmussen Peder, bog (hardback)

af Goldschmidt Bastian Emil, bog (hardback)

I fremtiden vil ARKEN Museum for Samtidskunst ligge under vand på grund af de stigende have. Det er dén virkelighed, som er afsættet for Come Hell or High Water. Udstillingen iscenesætter ARKEN som et sunket skib under havets overflade – en ark for alle arter i en verden badet i blåt lys.

Bogen åbner med et billedværk af SUPERFLEX, der som en flip-bog viser stadier af smeltende is fra deres nye projekt The Ark Factory. Herefter følger en samtale om klimaforandringer og arternes sameksistens samt en billedsektion, der viser både ældre og helt nye værker af SUPERFLEX.

Siden 1993 har SUPERFLEX arbejdet som et kunstnerkollektiv. De er optaget af, hvordan sociale, økonomiske og økologiske strukturer kan transformeres. SUPERFLEX’ praksis spænder vidt og omfatter alt fra energisystemer og hypnosesessioner til menneskeskabte stenrev og planteskoler.

Ofte er det arkitekten, der får æren for de mest fantastiske bygninger. Jørn Utzon var manden bag Operahuset i Sydney. Richard Rogers og Renzo Piano tegnede Centre Pompidou i Paris. Hvad man imidlertid ofte glemmer er, at vi også skylder ingeniøren tak. For det er ingeniøren, der med sine formler og tekniske viden gør det muligt at få bygninger eller broer til at stå på jorden – og til at blive stående. Det er arkitektens vision, der skaber bygningen, men ingeniørens rolle er afgørende. Magien opstår, når arkitektens fantasi møder tyngdekraften – dér skabes de største værker.

Forfatter og arkitekturkritiker Holger Dahl har været kloden rundt for at finde nogle af de steder, hvor arkitektur og ingeniørkunst smelter sammen i det sublime. Gennem tolv udvalgte bygningsværker – heriblandt Pantheon, Sydney Operaen, Guggenheim Bilbao og Storebæltsbroen – viser han, hvordan teknisk kunnen og æstetisk vision kan forenes. Med bogen vil han åbne vores øjne for det tætte samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – og nuancere den sejlivede forestilling om, at arkitekter drømmer, mens ingeniører alene sørger for det praktiske.

DE USYNLIGE PIONERER er en hyldest til ingeniøren.

Lyset fra Bohr – den nyeste forskning fra Niels Bohr Institutet fejrer Niels Bohr Institutets 100-års jubilæum ved at præsentere den banebrydende forskning, der bedrives på instituttet i dag. Bogen giver indblik i de essentielle spørgsmål, der optager fysikere i dag, og hvad de seneste forskningsresultater viser.

Bogen præsenterer fortællinger om gigantiske teleskoper, der rettes mod uendeligt i universet for at finde ud af, hvornår de første galakser blev skabt, og studierne af atomers indbyrdes samhørighed for at prøve at forstå bare en flig af, hvordan to atomer med lysår imellem sig, stadig kan påvirke hinanden. Og så får læseren indsigt i, hvordan der stadig arbejdes videre med kvantemekanikken. Selvom det er omtrent 100 år siden, kræver det stadig masser af ny forskning at forstå og udforske fænomenet.

Bogen er redigeret af astrofysiker Anja C. Andersen, som forsker i stjernestøv og arbejder med at kortlægge, hvordan støv dannes i universet, og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling samt for observationer af det tidlige univers. Hun er forfatter til adskillige videnskabelige astrofysik publikationer, samt artikler inden for forskningspolitik.

Lars von Trier (f. 1956) har sedan 1980-talet förnyat filmkonsten radikalt. Med filmer och tv-serier som Riket (1994–1997), Idioterna (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003) Melancholia (2011) och Nymphomaniac (2013–2014) har han utmanat konventioner och genrer, samt förenat det konstnärligt experimenterande med det brett appellerande. Sedan ungdomen har Trier funnit inspiration i bildkonsten och skapat en bildarsenal, en konstnärlig ”familj”, som har gett näring åt hans filmer. På andras axlar skärskådar ett flertal av de konstverk som har haft en särskild dragningskraft på honom, och som han har återvänt till gång på gång – från August Strindberg, Carl Fredrik Hill, Edvard Munch och Vilhelm Hammershøi till Per Kirkeby. Med texter av Karl Ove Knausgård, Lilian Munk Rösing, Erik Steffensen, Annette Rosenvold Hvidt och Anne Gregersen, förutom av Lars von Trier själv, undersöker boken kopplingarna mellan Triers filmer och hans hjältar bland de stora, nordiska bildkonstnärerna. På andras axlar ger en unik inblick i den konst som har inspirerat och format en av vår tids största filmskapare.

Roskildevej er noget af det mest danske man kan forestille sig. Snorlige og stærkt trafikeret. Rigtig mange danskere har kørt på denne vej til eller fra Hovedstaden.
I 1955 blev opført et såkaldt MOTEL på en bar mark i Vridsløselille, af den dygtige og energiske Sallie fra Denver, Colorado.
Det blev et tip-top moderne mødested med amerikansk arkitektur, mad og musik.

Lige siden har stedet været meget populært, både blandt de lokale og turister, men også hos håndværkere, der kunne parkere deres biler udenfor deres værelser.

Gennem de sidste til år har Motellet genopfundet sig selv, og nu er det som at træde ind i en amerikansk tidslomme, når man besøger Danmarks ældste kørende motel.

Denne veloplagte, og rigt illustrerede bog, tager læseren med på en historisk rejse fra Amerika til Roskildevej. Den præsenterer udviklingen af motellet og snackbaren gennem de 70 siden åbningen, og er både en national og lokal fortælling om livet på Wittrup Motel.

Bogens forfatter er antropolog, mag.scient. Peter Sorenius, der har indsamlet det enestående dokumentationsmateriale gennem flere år.

Tag med til 1950erne, og følg udviklingen frem til idag.

Du vil få svar på spørgsmål som : Hvordan ender en amerikansk skolelærerinde med at revolutionere dansk hverdagsliv med cheeseburgere, motelværelser og rock'n'roll - på en bar mark i Albertslund.

Billedvæveren Anna Thommesen (1908-2004) skabte igennem fem årtier et enestående bidrag til billedkunsten i Danmark. I et særegent geometrisk formsprog vævede hun billedtæpper til såvel private hjem som offentlige institutioner. Med tekster af både danske og internationale skribenter og med flere end 100 værker – fra tæpper og akvareller til mønstertegninger og garnprøver – kaster bogen nyt lys over kunstnerens liv og værk og diskuterer vævningens særlige plads i den moderne kunsts historie.

Da Kodak lancerede en ny type kamera i 1963 under navnet Instamatic, blev det nemt og billigt at tage billeder. I de følgende årtier fandt hverdagsfotografier af ferier, børn, højtider, biler og tv vej til fotoalbummets plastiklommer som aldrig før. I årevis fremkaldte og gemte man visuelle vidnesbyrd om livet i fotoalbum, som blev vist frem for familie og venner og senere generationer. Med digitaliseringen af fotografiet har denne praksis ændret sig radikalt, samtidig med at vi tager flere billeder end nogensinde før.

Med afsæt i familie­albummet undersøger Mette Sandbye fotografiets rolle i middelklassens hverdagsliv – fra velfærdssamfundets fremvækst i 1960’erne til i dag. Med fokus på private fotoalbum stiller hun skarpt på, hvad vi har taget billeder af, hvordan og hvorfor, og hvad disse billeder kan fortælle os i dag. Med udgangspunkt i fotos af alt fra ferier til fester og familieforøgelser undersøger Sandbye, hvordan vores private fotos kaster nyt lys over vores fælles hverdagshistorie.