Turbine Forlaget Skønlitteratur & Fiktion - side 2

”For tre måneder siden var jeg sikker på, at jeg ikke kunne blive gravid. Bagefter var jeg sikker på, at aborten var forløbet, som den skulle, og at jeg igen var alene i min krop. I begge tilfælde tog jeg fejl.”

Lios krop er hendes mareridt, det kan kæresten Max ikke ændre på. Da hun bliver gravid ved et uheld, stirrer hun vantro på den positive test. Det er ikke kun, fordi en som hende da umuligt kan blive gravid, men fordi det virker som enden på en møjsommeligt oparbejdet normalitet i hendes liv. Hun kan ikke fortælle Max om graviditeten og heller ikke afslutte den. Mens barnet vokser i Lios mave, trænger minderne sig på: om hendes kolde mor, hendes hjælpeløse far og alt det andet, hun helst vil glemme. For første gang ser hun fortiden i øjnene – og risikerer, at alting ramler sammen.

London 1984, den tredje mest folkerige by i Oceanien. Julia Worthing arbejder som mekaniker, hun reparerer romanskrivningsmaskinerne i fiktionsafdelingen ved Ministeriet for Sandhed. Partiet og dets leder Big Brother regerer under ideologien INgSoc, og Julia er en mønsterborger, der trives i samfundet – muntert kynisk og uden tro på noget som helst, den politiske virkelighed interesserer hende ikke. Hun bryder reglerne, når det passer hende, men arbejder sammen med regimet, når det er nødvendigt. Alle kan lide Julia, der er et flittigt medlem af en anti-sex-gruppe, selvom hun i al hemmelighed er promiskuøs. Hun er dygtig til at navigere i en verden med konstant overvågning; nysprog, dobbelttænk, tankepoliti og børnespioner. Julia ved, hvordan man overlever.

Men Julia bliver optaget af en kollega, der arbejder i ministeriets historiske afdeling, Winston Smith, da hun ser ham holde øjenkontakt med en overordnet under de to minutters Had. Da hun en dag kommer gående mod Winston i en gang, stikker hun ham hurtigt en seddel i hånden – en handling, der næsten er lig med selvmord – og det går op for hende, at hun er ved at miste grebet, at hun ikke længere kan navigere i verden.

Hvis man er døbt Jacqueline Coco Marilyn med efternavnet Åberg, født Jönsson, forventes det, at man bedriver noget stort.

Har du nogensinde tænkt over, at der findes parallelle retskrivningsregler for pølsemænd? Det har A. Eller det havde han. A. er død, og nu forsøger hans barndomsven at fortælle hans historie.

Situationen forværres, da Kristi modtager en alvorlig besked fra sin læge, hvilket får hende til at overveje, om Ibens ukendte far bør informeres om sin datter.

En ung kvinde kommer til forlaget Rydéns som praktikant, men bliver hængende og får med tiden større ansvar for forfattere og bøger. Hun ansættes og arbejder tæt sammen med Gunnar, forlagets litterære chef, der står bag forlagets fineste udgivelser i den serie, der hedder Andromeda. Med årene vokser deres arbejdsrelation til noget, som de begge har svært ved at definere. En gang om ugen spiser de frokost sammen på Teaterkælderen. De taler om forlaget og udgivelserne først og fremmest, men også om livet, om kunst, om kærlighed. Måske handler deres forhold om gensidig fortrolighed, måske handler det om noget helt andet.

En dag om ikke så lang tid kommer to børn hjem og finder en stor rød cirkel malet rundt om deres hus. Hvad betyder det?

Det er en sandhed i vores tid, at det bliver den næste generation, der skal leve i den giftige verden, vi er ved at skabe. Og skal prøve at få den på ret køl igen. Men hvad betyder det i virkeligheden? Når samfundet er fjendtligt, og verden er delt, når folk er enten indenfor eller udenfor, hvordan kan modstanden og oprøret så se ud? Hvad kan mennesker holde fast i og søge trøst hos, og hvad har en hest med det hele at gøre?

Ali Smiths roman Glif handler om, hvordan vi skaber mening og hvordan vi bliver gjort meningsløse. Med træk af det dystopiske og inspiration fra Franz Kafkas labyrintiske litterære tradition har Smith skabt en bevægende og levende fortælling om menneskers værdi, og om hvordan vi forvalter den værdi, om sprog, natur og om de mørke skyer, der hænger i historiens horisont.

I Malmø tager pigen Alicja livet af sig selv med piller på en legeplads. Den småkriminelle Mink opdager hende, men han henter ikke hjælp. Han vil ikke have noget med myndighederne at gøre. Nogle dage senere ligger Mink gennembanket i en trappeopgang. Zygmunt Pereira, en radikal forfatter på ruinens rand, finder ham og lader ham komme til hægterne på sin sofa. Langt derfra, ved verdens ende, sidder Egea og Svartopluk og nyder stilheden og freden. Taknemmelige for at være sluppet væk fra volden og den globale kapitalismes kollaps, som de har kendt den hele deres liv.

Mathilde bliver fyret fra sit job som lærer på et gymnasium i Oslo, da det bliver kendt, at hun har et forhold til en af sine elever, Jakob.

Samtidig lukker hovedstaden ned, og verden snævres ind. Mathilde længes væk, ud af byen, og beslutter sig for at leje et hus i Telemark.

I Telemark driver Johs et moderne landbrug på slægtsgården omgivet af traditioner og relationer, som er svære at bryde.

Han underviser også i egnens traditionelle violinspil og begynder at oplære Mathilde. Men den, der vil kunne de gamle folkemelodier, skal også kende de fortællinger, der knytter sig til dem, og som ofte handler om kvinders oprør eller ulydighed – og efterfølgende ulykkelige skæbne.

Majas karriere som standupkomiker kører ikke ligefrem på skinner. Det gør hendes liv i øvrigt heller ikke. Det begyndte, da hendes mors pessar gik i stykker, og i den sidste tid er hun brudt ind i et sommerhus for at stjæle alkohol, har flået sin bedste venindes tapet af – til dels som en overraskelse – og er gået glip af et vigtigt trin på karrierestigen takket være en uopdragen hund.

Bedstefaren overfalder en politibetjent verbalt, så spytter han på ham, og da hovedpersonen endelig får fat i ham, når han at slå betjenten i hovedet med sin stok så hårdt, at han synker sammen, og blodet sprøjter.

Kærlighed og foragt side om side. Gør sådan, ikke sådan, tal sådan her, ikke på den måde, hvordan er det, du opfører dig? Bebrejdelserne truer med at overtage dagen. Hvordan kan en familie være sammen i en hytte?

Bitre urter skildrer gennem en piges øjne kort og rammende en jødisk families skæbne under naziregimet i Holland.

“Marga Minco skriver, som om krigen kun kan beskrives gennem et barns eller en næsten voksens øjne,” sagde forfatteren Arnon Grünberg engang træffende om Bitre urter, der i dag anses som et klassisk hovedværk i hollandsk litteratur. Sammenhængen mellem fremmedgørelse og naivitet giver Bitre urter sin usædvanlige udtryksfuldhed og går gennem marv og ben. Stadigvæk.

Marga Minco var den første, der beskrev rædslerne, der overgik jøderne i Holland. Ved krigens udbrud boede 140.000 jøder i Holland. Heraf blev 102.000 deporteret og dræbt i kz-lejre.

Romanen er oversat til en lang række sprog og har vundet anerkendelse overalt.

Onkel Ivar Helgasson Aal har udpeget sin nevø Jon Aslesson Aal til at overtage fiskesøen Storsenn.

”Onkel Ivar ser direkte på mig. Selvom panden er drivvåd, sidder den amerikanske sideskilning perfekt. Vi står på græsstykket ved bådehuset. Søen Storsenn breder sig mod vest. Den er større, end jeg husker. Ivar kniber øjnene sammen i det strålende efterårsvejr. Han er klædt i højskaftede kondisko, feltjakke, strikvanter og varm hue med øreklapper. Der er kun fire kilometer fra parkeringspladsen, men for Ivar var det fire mil.”

Romanen Fiskehuset handler om en uges fiskeri, om kunstens indre væsen, naturen, som dundrer frem, kærlighed, sandhed – og en mands skelsættende ændring af sit liv.



STEIN TORLEIF BJELLA er en kendt norsk musiker og sangskriver. I 2017 debuterede han som forfatter med den anmelderroste digtsamling Jordsjukantologien. For romanen Fiskehuset blev Stein Torleif Bjella tildelt Nynorsk Litteraturpris 2021. Han var desuden nomineret til P2-lytternes romanpris.

Hans, en dygtig kirurg, vender hjem fra 1. Verdenskrigs slagmarker – eller han vender tilbage til det, der måske er hans hjem.

Omdrejningspunktet for Leonard Cohens mest læste roman, Smukke tabere, er de tre hovedpersoners intrikate kærligheds- og elskovstrekant samt deres særdeles fejlbarlige personligheder. Den navnløse hovedperson, hans kone Edith og deres mystiske ven og mentor ’F’ deler en stor fascination og erotisk lyst rettet mod Catherine Tekakwitha, en 1700-talshelgen, som var en del af mohawk-stammen. Deres fælles fantasier om hende udbygges hurtigt, men den komplekse trekant smadres, da Edith og ’F’ dør i starten af romanen, og hovedpersonen tvinges til at konfrontere sit eget syn på smerte, kærlighed, troskab og lidenskab i en stribe erotiske flashbacks.


Smukke tabere er Leonard Cohens mest læste og fejrede litterære værk. Romanen udkom, før Cohen begyndte sin karriere som sanger og sangskriver, og den dag i dag er den bredt læst i hele verden og betragtes som den første egentlige post-moderne roman i Canada. Smukke tabere mimer den mørke poesi og tørre humor i Cohens tidsløse sangtekster om tab, kærlighed, sex og religion.

Det kræver ikke det helt store at have det godt sammen. Sig godmorgen. Tilbyd en hjælpende hånd. Lyt, når andre taler. Tag dig godt af dine venner... og af dig selv.

En lille bog om omsorgsfuldhed. Til børn og voksne i alle aldre.

Johanna drømmer om et almindeligt liv med børn og hund og et hus i Humlebæk. Et hus med kærlighed, et hus, hvor hun og Emil kan skrive. Hun er svensk, og han er dansk. Sammen udforsker de og lærer hinandens sprog og kultur at kende i deres fælles kærlighed til ord, litteratur og hinanden. Johannas dybe angst og jalousi giver dog hurtigt anledning til bebrejdelser, beskyldninger, vrede, gråd og skrig. Johanna kæmper imod sig selv, og Emil forsøger at støtte og hjælpe hende, men i afmagt og frustration må han også vende sig væk. De to elsker og ødelægger sig selv og hinanden i kampen for et forhold, der præges af stærke kræfter, som til sidst må skille dem ad.

Nogle dage tror Marthe Gail, hun er Gud. Andre dage, at hun er Jesus. Hendes nyfødte baby, tror hun, er død. Det røde lys skinner. Der er tremmer for vinduerne. Og stemmer bliver ved med at snakke til hende.

Tiden er sløret, sneen falder. Lægerne siger, hun har haft et sammenbrud, at det her er Gorestown Statshospital. De andre patienter bliver venner og fjender, hun bevæger sig mellem stuen og spisesalen, Vestfløjen og Østre Gang, hun undgår Det Stærke Rum. Hendes mand kommer på besøg og viser hende en lille lok af babyens hår, men hun husker ingenting, ikke endnu – ikke før hun kan komme ud og hjem.

Chokerende og morsom, tragisk og følelsesfuld, et eksperimenterende portræt af moderskab og psykisk sygdom skrevet i 1930 – lige før Woolfs Bølgerne og 33 år før Sylvia Plaths Glasklokken – der føles visionært i både sin form og i sin beskrivelse af en kvindes rå og usminkede psykiske sygdom.

"... uforklarligt tryllebindende. Bennetts prosa har en hypnotisk effekt; siderne flyver forbi, der er noget næsten fænomenologisk over hendes ligefremme, men omhyggeligt udformede sprog." – Weekendavisen

En kvinde konfronterer intimitetens efterbyrd i en sårbar roman fra en af det engelske sprogs mest hyldede forfattere netop nu.

De ting, der holder livet på plads, er blevet løftet op og båret væk. Efter at være flyttet fra en stor by til en mere øde egn, hjemsøges kvinden af de minder og ting, hun har efterladt sig. De mest insisterende minder er dem om Xavier, der altid har været sikker på, at han kender hende bedre end nogen anden. Bedre end hun kender sig selv. Xavier, som hun stadig elsker, men ikke længere begærer, en realitet, han har haft svært ved at acceptere.

Et uventet brev fra en gammel bekendt åbner for minder om andre, hun har elsket eller eftertragtet. Alle har de været både rigtige og forkerte, en frigørelse og en trussel mod hendes selv. Sporene, de har efterladt – en spildt kop kaffe, en uønsket buket, et uforglemmeligt kys – udgør dele af hendes forsøg på at opklare intimitetens essens. Hvad betyder det at have en forbindelse til et andet menneske? Hvad får os til at røre ved nogen, lade dem røre ved os, holde en kontakt? Og hvordan giver man slip på et menneske?

Rejsen mod byen Jeffersson, hvor Addie blev født, indledes med en voldsom storm og et regnskyl, der vasker broer og veje væk.

Hvad er en god bog? Og hvem bestemmer egentlig det? Litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen vil demokratisere bogsnakken, så de danske læsere kan blive bedre til at finde ud af, hvilken slags bøger der fænger dem – og til at anbefale og tale om bøger med andre læsere. Ud med læseshaming og litteratur sat på en piedestal og ind med læserrevolutionen, hvor en god bog er en god bog for netop dig.

I sin bog En mand med en ged på side 251 drysser Lea uformelt og ivrigt af sin viden om læsebehov, læsehumør og læseliv. Hun kombinerer faglig formidling med historier om mange års møder med alverdens læsertyper på biblioteker og i boghandler. Ved at gøre læserne opmærksomme på, hvad krogen i bogen er for dem, og ved at dele konkrete tips og højtflyvende tanker om alle sider af et godt læseliv, er håbet, at flere får lettere ved at vælge bøger, der fænger dem. Med udgangspunkt i, hvorfor en god bog for mig ikke nødvendigvis er en god bog for dig, gør forfatteren læseren klogere på, hvordan læsesmag forandrer sig med livet, hvordan det kan blive lettere at vælge bogen frem for skærmen, hvordan vi kan tale om bøger i læsefællesskaber, og hvordan man bedst beskriver en bog for andre.

En mand med en ged på side 251 er en smittende bog om glæden ved læsning i en fordybelsesudfordret tid.

DU KENDER HENDE IKKE, MEN HUN KENDER DIG …
Hver morgen tager Rachel toget ind til London, og hver morgen holder toget stille foran et bestemt hus. Rachel kan godt lide at betragte det smukke unge par, som bor i huset. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt.
En dag ser hun noget fra togvinduet, som chokerer hende dybt – og kort tid efter bliver kvinden fra huset efterlyst. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.

Lyng elsker skoven. Træerne, engene og de velkendte stier er hendes barndoms paradis, og sammen med sine forældre vokser hun op i et lille, lukket natursamfund, hvor ønsket om godhed og nærvær er omdrejningspunktet.

Men det er svært at være god, når ingen kigger, og på trods af sine store visioner om et mere meningsfuldt og forbundet liv i pagt med naturen føler Lyngs far, Adam, sig alligevel bedraget af livet.

Lyngs mor, Eva, elsker Adam, men er også begyndt at drømme om noget andet og mere. Da hun en dag møder en usædvanlig kvinde i et fyrtårn, ændres hele hendes tilværelse på et splitsekund, og Evas kærlighed til sin datter og måske allermest til sig selv sættes på prøve. Lidt efter lidt nærmer den skelsættende aften sig, der vil få noget til at gå i stykker, og som bliver grunden til, at der vil gå mere end to årtier, før Lyng og Eva sammen vender tilbage til skoven.

En kraftfuld fortælling om at genopleve sin fortid og om at finde modet i sig selv til at forvandle sine drømme til virkelighed.

Aube er en ung algerisk kvinde, som ikke vil glemme de rædsler, hun oplevede under den algeriske borgerkrig i 1990’erne. Landet har vedtaget en lov om forsoning, som forbyder algerierne at mindes denne krig. Men Aube har sin tragedie skåret i kødet: det store ar hen over halsen og de ødelagte stemmebånd, som vidner om angrebet på hendes landsby, hvor tusind mennesker fik halsen skåret over. Aube overlevede angrebet, men hendes stemme er visnet, og hun drømmer om en operation, der kan give hende talen tilbage.

Ingen kan dog gøre hendes indre stemme tavs, og Aube fortæller sin historie til den datter, som hun bærer i sin mave. Men kan hun beholde barnet? Kan man bringe en datter ind i en verden, hvor man selv har oplevet så meget smerte og tab? Og i et land, hvor manden er Gud?
Aube vil finde svarene på de spørgsmål. Hun rejser mod den landsby, hvor hun voksede op, og hvor det hele begyndte. Måske kan de døde give hende et svar.

Kamel Daoud modtog i 2024, som den første algerier nogensinde, Goncourtprisen for sin roman Huri, som tematiserer borgerkrigen i Algeriet i 1990’erne, hvor op mod 200.000 mennesker blev dræbt, og mange flere forsvandt, blev voldtaget eller tortureret.