Turbine Forlaget Skønlitteratur & Fiktion

Det er en almenkendt sandhed, at en pige af og til drømmer om kærlighed.


Elizabeth Bennet har fire søstre og en mor, hvis største bekymring er, om hun kan få giftet alle sine døtre bort. Moren kan derfor næsten ikke være i sig selv af begejstring, da den formuende mr. Bingley og hans attraktive ven mr. Darcy flytter ind på det nærliggende gods Netherfield. Men allerede under den første dans står det klart for Elizabeth, at hun aldrig nogensinde ville kunne skænke sit hjerte til en så stolt og arrogant mand som mr. Darcy. Eller kan hun?

Bjartur Jónsson har i atten år arbejdet for egnens forhadte sognefoged på gården Útiraudsmýri, men har endelig sparet tilstrækkeligt med penge sammen til at købe sin egen gård.

Oplev Jane Austens Emma i en moderne og visuelt betagende graphic novel-version.

Den kloge, selvsikre og lettere selvtilfredse Emma Woodhouse elsker at blande sig i andres kærlighedsliv. Hun er overbevist om sit talent som ægteskabsmægler – men har hun lige så godt styr på sit eget hjerte? Da hendes velmenende planer begynder at få uforudsete konsekvenser, tvinges Emma til at se både sig selv og sine omgivelser i et nyt lys.

Graphic novel-formatet gør historien let tilgængelig for nye læsere, samtidig med at Jane Austens skarpe blik for relationer, klasseskel og romantik bevares. Erotiske blikke, sociale spilleregler og følelsesmæssige nuancer formidles levende gennem illustrationerne, som giver klassikeren en moderne og indbydende form.

Emma er perfekt til læsere, der elsker romantiske fortællinger med kant – og til dem, der gerne vil opleve Jane Austen på en ny måde. En oplagt bog til både unge og voksne, til klassikerfans og graphic novel-læsere.



JANE AUSTEN (1775–1817) var en britisk forfatter fra Regency-perioden. Hendes hovedværker Stolthed og fordom og Emma hører til blandt klassikerne i engelsk litteratur. Hendes fokus er altid rettet mod den engelske landadel, som hun beskriver meget levende og belyser med satirisk finesse. Hendes tilsyneladende banale, men alligevel dybe kærlighedshistorier glæder i dag millioner af læsere over hele verden. De er næsten alle blevet filmatiseret flere gange med stort held.

Claudia Kühn er en tysk dramaturg, underviser og forfatter. Hun er en stor beundrer af Jane Austens skrivekunst, og hver gang hun har læst alle romanerne, begynder hun forfra igen. Hun bor i Berlin med sin familie.

Tara Spruit arbejder som kunstner og illustrator i Holland. Hun har specialiseret sig i digitale illustrationer, Character Design og tegneserier. Når hun ikke lige sidder og tegner, drømmer hun om fantasy-verdener og historiske klædedragter.

Volker Weidermanns fjerde bog på dansk handler om vel nok den mest kendte tyske forfatter i det 20. århundrede: Thomas Mann og det liv, han genopfandt igen og igen.

Thomas Manns mor, Julia da Silva, voksede op i Brasilien ved Atlanterhavets kyst, indtil hendes mor døde, da hun var syv år gammel, og hun blev flyttet til kolde Tyskland for at bo der med familien. Den kærlighed, hun havde fået til havet i sine formative år, gav hun videre til sin søn, der gennem hele sit liv, et liv med stor litterær succes, med kone og børn og en undertrykt homoseksualitet, der blev udlevet gennem hemmelige møder med unge mænd og i romanen Døden i Venedig, tidlige antidemokratiske synspunkter, som senere blev til et stærkt forsvar for republikken og en stærk antipati mod Hitler, der tvang ham i eksil i Californien, gennem alt det var det evigt blivende hans store kærlighed til havet. Havet, der repræsenterede på en og samme tid frihed, længsel, frygt og mørke, repræsenterede en fatalistisk lyst til at lade sig opløse i uendeligheden og forsvinde.

Med både humor, klarhed og stor indsigt i Thomas Manns liv og litterære arbejde skriver Volker Weidermann om Mann og hans familie, om opture og nedture i nobelprisvinderens liv.

Volker Weidermann (f. 1969) var i mange år vært for Tysklands mest sete litterære tv-program, Das Literarische Quartett. Siden 2021 har han været chefredaktør hos Die Zeit for kultur- og bogtillægget. På dansk er tidligere udkommet bøgerne om Stefan Zweig, Günther Grass og kunstneroprøret i 1919 i Bayern. Hans bøger er oversat til 17 sprog.

Thomas Mann (f. 1875, d. 1955) er vel nok den mest kendte tyske forfatter fra det 20. århundrede. Han blev født ind i en velhavende købmandsfamilie i Lübeck, men familiens held vendte, og de gik konkurs, hvilket dannede baggrund for Manns debutroman Huset Buddenbrook. Han skrev senere Døden i Venedig, Trolddomsbjerget, Josef og hans brødre, Doktor Faustus og Felix Krull, der alle regnes for hovedværker i tysk litteratur. I 1929 modtog han Nobelprisen.

Fern Brookbanks har spildt alt for stor en del af sit voksne liv på at tænke på Will Baxter. I begyndelsen af tyverne tilbragte hun fireogtyve timer i selskab med den irriterende lækre og idealistiske kunstner – et tilfældigt møde, der udviklede sig til et daglangt eventyr i byen Toronto. Timingen var ikke god, men samhørigheden mellem dem var ubestridelig: De delte hver eneste hemmelighed, hver eneste fantasi og indgik en pagt om at mødes igen et år senere. Fern dukkede op. Will gjorde ikke.

Som toogtrediveårig er Ferns liv slet ikke, som hun engang forventede, at det ville være. I stedet for at bo i byen er Fern hjemme igen, hvor hun leder sin mors resort ved søbredden– noget, hun svor, hun aldrig ville. Resortet er i dårlig stand, hendes ekskæreste er direktør, og Fern aner ikke, hvor hun skal begynde.

Hun har brug for en plan – en livline. Til hendes store overraskelse kommer denne livline i form af Will, som ankommer ni år for sent slæbende på en kuffert og med et tilbud om at hjælpe ...

Aleksandra er en familiehistorie fra Ukraine, en fortælling om en slægt og et sted på Jorden, som aldrig rigtig kan få fred.

I 1942 blev fortælleren Lisas mormor, Aleksandra, bortført af nazisterne fra hjemmet i Luhansk og taget til Tyskland, hvor hun blev tvunget til at arbejde på en fabrik, der fremstillede Zyklon B-gas til gaskamrene i koncentrationslejrene. Hun overlevede krigen og flygtede til Holland, hvorfra hendes barnebarn Lisa, nu i 2019, rejser til Ukraine med en mission. Lisa skal finde sin onkel Kolja og overrække et særligt klæde med familieseglet på til ham, men den hollandske side af familien har ikke hørt fra onkel Kolja siden slaget om Luhansk i 2015, så Lisa ved ikke, om hun leder efter onklen selv, eller om hun skal finde hans grav.

Forfatter Lisa Weeda bruger sin egen familiehistorie i romanen til at fortælle om kosakkerne, der red stepperne tynde, om 2. Verdenskrig, hvor Ukraine var fanget mellem Tyskland og Stalingrad, om Stalins sultetaktikker, om sovjettiden og om de konflikter, der stadig eksisterer i dag og i romanen kulminerer med annekteringen af Krimhalvøen og kampene i Donbas.



Lisa Weeda (f. 1989) er en ukrainsk-hollandsk forfatter, der også arbejder som instruktør og dramatiker. Hendes moderland, Ukraine, er ofte omdrejningspunkt for hendes arbejde. Aleksandra er hendes debutroman.

Der står en engel på marken. Hun står lige foran mig, mild, gennemsigtig. Det er hende lyset kommer fra. Først tror jeg at hun brænder, det sitrer i luften omkring hende, men det er flimmer fra tusind vinger, natsværmere og andre smådyr, de kaster sig mod hende, flyver tilbage og kaster sig mod hende igen. Hun står helt roligt og lyser. Hun ligner alle jeg har elsket. Kom, tænker jeg. Kom og løs den bundne jord.

Marie opsøger en ungdomsveninde i England, som hun ikke har set i mange år. Clara tilbringer en dag i Rom med en fremmed mand. En navnløs kvinde vågner op i en verden, der er forandret.

Kvinderne i Se en sidste gang på alt smukt står alle over for noget ukendt, en side af tilværelsen, som de ikke har erfaring med. De ni noveller handler om begær og ensomhed, om tab og tilgivelse. Men også om det skønne, der viser sig i glimt. Det hellige og almindelige, der åbenbarer sig i livets tilfældigheder.



KRISTIN VEGO (f. 1991) er født og opvokset i Aarhus og bor nu i Oslo. Hun er kritiker i Information og tidligere redaktør for litteraturmagasinet Vagant. Se en sidste gang på alt smukt er hendes debut, som indbragte hende Tarjei Vesaas’ Debutantprisen i Norge.

Sigrid er læge og bor i Oslo med barn og mand nummer to. Hun er rejst væk fra landsbyen, hvor hun voksede op og har et anstrengt forhold til sine forældre og til en opvækst i skyggen af sin syge far.


Anne, Sigrids mor, har investeret meget af sig selv i at tage sig af sin syge mand. Da hun også bliver alvorlig syg, må Sigrid tage stilling til roller, der skifter, og til spørgsmål om tilknytning, forpligtelse og forsømmelse. Hvem har ansvaret for hvem i en verden, der ændrer sig?

Med denne roman konsoliderer norske Helga Flatland sin position som en af vores tids skarpeste observatører.

I Et liv forbi tegner hun præcise og troværdige menneskelige portrætter med stor psykologisk indsigt.

Udgangspunktet er én familie, men romanen giver et koncentreret indblik i, hvad tilværelsen og livet indebærer af historier, liv og død.

Julia bor alene med sin kat i Wien. En dag bliver hun venner med Elfriede Jelinek og holder op med at bruge sin vågne tid på at besvare spørgeskemaer som tidsfordriv. Hun er desuden ved at dø af kedsomhed i sit arbejde som sproglærer og drømmer om livet som forfatter.

Men en dag møder Julia Ben på en bænk i en park. Han har de største og mest mørkebrune øjne, Julia nogensinde har set, og kærlighed opstår. Alt er perfekt, lige på nær det faktum at Ben bor i en busk i en park ...

En kærlighedshistorie om at turde vælge med hjertet og at se bort fra det ydre, forventninger og ikke mindst beskidt tøj.



Emmy Abrahamson (f.1976) mødte sin mand, mens han faktisk boede i en busk i Amsterdam. Han var barfodet og beskidt, men han var samtidigt den sjoveste, gladeste og mest charmerende person, hun nogensinde havde mødt. I dag er de gift, bor i Sverige og har to børn.

Sådan forelsker man sig i en mand, der bor i en busk er en fiktionaliseret version af deres historie for 15 år siden, og ja, busken er der stadig.

Vladimir Nabokovs længste og mest episke roman, Ada eller Ardor, fortæller en smuk kærlighedshistorie, der dog tynges af forholdets incestuøse karakter. Da Van Veen er fjorten år gammel tilbringer han en sommer hos sin mosters familie sammen med sin kusine Ada på elleve. De to falder for hinanden, og få år senere indleder de et seksuelt forhold. Snart opdager de den sandhed, som er blevet grundigt skjult for dem; at de i virkeligheden er søskende. Romanen folder sig ud som en fortælling om to, der elsker hinanden som sjælefrænder, men som ikke kan få hinanden. En livslang kærlighed, der må overleve år med adskillelse, utroskab, Van Veens mange besøg på bordeller og Adas ægteskab med en anden. Romanen er romantisk og besynderlig, hjertevarm og kompleks i både form og evne, og den er blevet kaldt en nøgleroman til hele forfatterskabet.

Herdis vokser op i Bergen i tiden omkring Første Verdenskrigs udbrud. Hun har svært ved at finde sin plads i både familien og i legen med de andre børn på gaden, men hun ejer et lille glasprisme, som hun elsker at kigge igennem. Når hun kigger i trylleglasset, eksploderer den grå virkelighed i et væld af farver og former, og livet åbenbarer sig som noget langt mere vidunderligt, end det er i virkeligheden.

Trilogien om pigen Herdis og hendes barndom og gryende ungdom i Bergen er en af de store opvækstfortællinger i norsk litteratur. Med sin naturalistiske stil og store indsigt i barnets psykologi skrev Torborg Nedreaas en roman med Herdis som hovedperson, men også en roman, som gennem Herdis’ blik viser en samfundskritisk spejling af verden, som vi kender det fra f.eks. Tove Ditlevsens Barndommens gade.

"Det er både ambitiøst, befriende almenmenneskeligt og decideret beåndet. [...] Selvom historien om Nili er en dokumentarisk rammefortælling (løbende dokumenteres rejsen med fotografier), så handler Hvis livet var en film lige så meget om at elske, tvivle, huske og være virkelig." – Weekendavisen

Verden ses af forelskede øjne, et kameras blik. Hvis livet var en film er en søgen efter den store Happy Ending. Det er en rejse i sporene efter Nili, som blandt andet var body double for Elizabeth Taylor i blockbuster-dramaet Cleopatra. Kulisserne bygges op i Cinecittà, Roms Hollywood, og Nili bor bag den grønne dør med guldløven med vinduet ud til gaden. Hvad nu, hvis livet virkelig er en film? Og hvad er tungest at bære – en kuffert med et øjebliks lykke – eller en anden fuld af gamle manuskripter? Kan man rejse uden for tiden – bliver en anden – slippe fri? Kan man blive forført, forblændet og vælge at leve sådan for at få sin egen Agent 007?
Hvis livet var en film er en søgen efter et sted at være sig selv, et vandmærke, en særlig blå, en åkandeblomst med dybe rødder. Det er en rejsefortælling, der flyder ud i Bosporusstrædet og videre i Seinen og Tiberen og Nilen og blander sig med menneskers historier. Lysglimt rammer et spejl. Der ligger noget hen over dine øjne, en film.

Hvis livet var en film er en selvstændig fortsættelse af Et øjebliks lykke.

Kanelbutikkerne af Bruno Schulz er en af de mest læste og hyldede litterære klassikere i den polske litteratur og i det 20. århundredes europæiske litteratur i det hele taget. Historien om en lille families liv i byen Drohobytj i Polen er fortalt af familiens søn Józef, men hans far og farens mystiske og besynderlige indfald er omdrejningspunkt for både bogen og familiens hverdag.

Sproget i Kanelbutikkerne er vidunderligt og helt sit eget. Det snirkler sig af sted, overdådigt og parfumeret og farverigt, og medvirker til romanens sprudlende flor af sanseindtryk. Når Józefs far slår hul i taget og lokker fugle fra nær og fjern til at bo på deres loft, når han kravler langs væggene som en kakerlak, og når Józef selv løber på skovens snedækkede stier i skumringstimen med overmenneskeligt lange og hurtige skridt, så tilfører det finurlige og let magiske ved de ting noget til Kanelbutikkerne, som får læseren til at synke ned i en fløjlsblød og dunkel stemning og en følelse af at befinde sig i en verden af i går. En verden, hvor de fysiske rammer ikke satte en stopper for alt det smukke, og hvor lidt mere kunne lade sig gøre. Kanelbutikkerne findes med denne udgivelse i en ny oversættelse ved Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Kanelbutikkerne af Bruno Schulz er en af de mest læste og hyldede litterære klassikere i den polske litteratur og i det 20. århundredes europæiske litteratur i det hele taget. Historien om en lille families liv i byen Drohobytj i Polen er fortalt af familiens søn Józef, men hans far og farens mystiske og besynderlige indfald er omdrejningspunkt for både bogen og familiens hverdag.

Sproget i Kanelbutikkerne er vidunderligt og helt sit eget. Det snirkler sig af sted, overdådigt og parfumeret og farverigt, og medvirker til romanens sprudlende flor af sanseindtryk. Når Józefs far slår hul i taget og lokker fugle fra nær og fjern til at bo på deres loft, når han kravler langs væggene som en kakerlak, og når Józef selv løber på skovens snedækkede stier i skumringstimen med overmenneskeligt lange og hurtige skridt, så tilfører det finurlige og let magiske ved de ting noget til Kanelbutikkerne, som får læseren til at synke ned i en fløjlsblød og dunkel stemning og en følelse af at befinde sig i en verden af i går. En verden, hvor de fysiske rammer ikke satte en stopper for alt det smukke, og hvor lidt mere kunne lade sig gøre. Kanelbutikkerne findes med denne udgivelse i en ny oversættelse ved Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.

I en fremtidig verden vender Ati tilbage til Qodsabad, hovedstaden i den altomsluttende by Abistan, fra et sanatorium, hvor han har tilbragt et helt år på grund af tuberkulose. Ati genoptager sit arbejde i ministeriet for fortidige artefakter og skrifter, der hører under Apparatet; den altoverskyggende magtinstans i Abistan, der er bygget på den guddommelige Yölahs anvisninger og på hans efterfølger Abis hellige skrifter.



Religionen er gennemgribende i alle facetter af livet i Abistan. Man er konstant overvåget, månedlige forhør skal afsløre fritænkere eller folk, der tvivler på Yölahs guddommelighed, og kolossale stadionhenrettelser finder sted, hvor blasfemister halshugges eller spiddes på en pæl.



Ati har altid været en loyal religionssoldat, der personligt har angivet hundredevis af forrædere, men det år han har tilbragt væk fra Qodsabad har givet ham tid til at tænke over tingenes tilstand, og da hans eneste ven Koa bliver udvalgt til at dømme og halshugge en ung mor til fem børn, drager de to ud for at finde en mand, der måske kan hjælpe Koa med at slippe fra sin uvelkomne tjans. Men i stedet for en enkelt mand, finder Ati og Koa et helt lille samfund af fritænkere, der drømmer sig tilbage til det 20. århundrede og planlægger at omstyrte religionen. Man indånder Yölah, man spiser Yölah, man drømmer og tænker Yölah, men da Ati og Koa pludselig får indblik i en anden verden, der er mulig, kan de ikke længere vende tilbage til deres gamle liv.

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet.

De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der?

Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret?

Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste.



Vigdis Hjorth er en af Norges mest anerkendte forfattere. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge – og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Line Norman Hjorth har en doktorgrad i litteraturvidenskab fra universitetet i Bergen. I 2021 udgav hun Troverdighet i rettsalen. Hun er datter af Vigdis Hjorth.

En kvinde ankommer til Firenze, hvor alt er fremmed og overvældende. Tegltagene, kirketårnene, alle de forelskede par. Manden, hun har mødt. Hun tænker, at hun selv kommer fra en meget lille verden, hun har meget at lære, at han kan være den, som kan tø den bundfrosne jord inden i hende. Det her er historien om de to, om deres kroppe og tanker. Om hendes greb om ham og hans stærkere greb om hende. Djævlegrebet.

Lina Wolff har med Djævlegrebet skrevet endnu en vidundeligt litterær og psykologisk roman. Fortællingen om den indbyggede mekanisme mellem to mennesker i et voldeligt forhold står lysende klart og følelsesmæssigt kompliceret på en og samme tid.

Helga Mork er en bitter 49-årig kvinde, der gerne bare vil have lov at skrive sine antiplotromaner i fred: romaner på én side om rasende kvinder i små, trækfulde huse, der for eksempel henter vand i en elv og får lidt grus med i spanden i samme bevægelse. Slut.

Men så flytter et kendt forfatterpar ind i det eneste andet hus på den afsidesliggende bakke. Fra sit vindue ser Helga fortrydeligt konkurrenterne indtage det landskab, hun betragter som sit eget. Alligevel forsvinder hun hurtigt ned i et kaninhul af YouTube- videoer om den mandlige forfatter, hun unægtelig føler sig tiltrukket af.

Distraktionen fra naboerne er til at tage og føle på, og Helga ser sig nødsaget til at rykke skrivearbejdet ned på et lejet kontor i byen. En dag ryger hun imidlertid igennem betongulvet og ned i ... Virkeligheden. En verden, der til forveksling minder om den, hun kender, og alligevel er helt anderledes.

Her kommer solen er en gribende roman om pludseligt og uventet at møde en sjæleven og forelske sig ubehjælpeligt og nådesløst. Det er også en drilsk metaroman, der legesygt jonglerer med virkelighedsniveauer og konfronterer læseren med spørgsmål som: Hvad er virkelig virkeligt?

Stockholm i 1910’erne. I opholdsstuen på Långbro sindssygehus sidder en kvinde hver dag og venter på at blive hentet af sin mand. En yngre medpatient gør hende selskab, og da hun bliver udskrevet, opfordrer kvinden hende til at opsøge hendes mand, som endnu ikke er kommet for at hente hende. Hendes mand viser sig at være Hjalmar Söderberg, tidens mest feterede svenske forfatter. Kvinden er forfatterens hustru Märta Söderberg.

Fortælleren kan ikke slippe billedet af Märta, hun fornemmer et magtovergreb og ser i parrets historie en mulighed for at redde sig selv op fra samfundets bund. Hun forlader hospitalet og opsøger Hjalmar Söderberg. I jagten på en fortælling, hun kan sælge til pressen, får hun krænget sig længere ind i kredsen om forfatteren og i forfatteren selv.

Ved næste nymåne er tredje bind i den vidunderlige opvæksttrilogi om pigen Herdis, der vokser op i Bergen i tiden omkring Første Verdenskrig. I opfølgeren til Musik fra en blå brønd følger vi Herdis omkring 15-årsalderen. Herdis er en oprører, men hun ved ikke, hvad hun skal rette sit oprør mod. Kampen mod familiens og samfundets forventninger bliver hurtigt ensom. Herdis er blevet en ung kvinde, en kunstnerisk sjæl og ikke mindst et frit menneske.

Trilogien om pigen Herdis og hendes barndom og gryende ungdom i Bergen er en af de store opvækstfortællinger i norsk litteratur. Med sin naturalistiske stil og store indsigt i barnets psykologi skrev Torborg Nedreaas en roman med Herdis som hovedperson, men også en roman, som gennem Herdis’ blik viser en samfundskritisk spejling af verden, som vi kender det fra f.eks. Tove Ditlevsens Barndommens gade.

I en arbejderby et sted vest for London skriver en pige små historier bagerst i sin skolebog, fortryllet af fantasiens evne til at skabe liv. Hun bliver ældre, og alle omkring hende og alt, hvad hun læser, bliver til benzin på det bål, som er hendes store kærlighed til litteraturen, til bøgerne, fortællingen. Kærester, fremmede, Dostojevskij, Proust, skolekammerater, Nabokov, Jaeggy, Ditlevsen, Jansson, hovedpersonens forældre, alle bliver de til en del af litteraturen, og litteraturen bliver til det vigtigste i hovedpersonens liv, noget selv ikke den værst tænkelige forbrydelse kan ødelægge. Kasse 19 er en roman om at have bøger i sit liv og leve et liv baseret på bøger.

Johanna er kunstner og har tilbragt de sidste tre årtier i USA sammen med sin mand og deres søn. Efter at manden dør, vender Johanna tilbage til sit hjemland, Norge. Hvad er tilbage af det liv, Johanna efterlod for så længe siden? Hvad forventer hun at finde, når hun vender tilbage? Hvordan skal hun bygge bro mellem fortid og nutid? I romanen følger vi Johannas selvransagelse, men også hendes forsøg på at forstå og henvende sig til sin mor, som hun ikke har haft kontakt med længe.

Da digteren John Shade bliver myrdet, overtager hans nabo og kollega Charles Kinbote det 999 linjer lange manuskript til digtet Pale fire. Han...

Romanens hovedperson bor med sin kæreste Maria i en lejlighed i Göteborg. Han arbejder deltid ved kommunen, så han kan bruge den resterende tid på at skrive på sin roman. Det bliver bare ikke til så meget med romanen, for han sidder mest på en bar med sin ven Johannes og snakker om verden, om køn, sex, intersektionalitet og Jordan B. Petersons teorier, som han er meget optaget af.

Da hovedpersonen og Maria inviterer deres gode venner Otto og Agnes på besøg, bliver Otto fysisk dårlig af at høre om Jordan B. Peterson, faktisk er han lige ved at græde, han krakelerer, aftenen er ødelagt. Maria er rasende på sin kæreste, men han kan ikke give slip på sine nye tanker om køn og race, intersektionalitet og identitetspolitik. Om verdens stand i det hele taget. Han farer vild i sine egne idéer, han bedriver det, han selv har døbt Houellebecq-tænkning for at kanalisere den franske forfatters sind til romanprojektet, og han overvejer, om hans kæreste mon findes i virkeligheden, måske er hun en androide, måske er han i virkeligheden det eneste rigtige menneske på jorden? Dunning-Kruger-effekten er en morsom og vild læseoplevelse om en mand, der har svært ved at finde sin plads i verden.

"Vigdis Hjorth gør det igen" – Information
"Skrevet med et sprogligt overskud, der får hver sætning til at lyse af prosalyrisk omhyggelighed" – Weekendavisen

Der er en rytme i unge Paulas liv, som giver barndommen en klarhed – måltiderne ved bordet derhjemme, skiturene i fjeldet, somrene i hytten, besøgene hos mormor på øen. Mor, far, søster og bror er de vigtigste mennesker i hendes liv. Og så har hun Karen, som er Paulas bedste ven.
Roen brydes den sommer, hvor Paula opdager en bunke breve, som moren har skrevet til mormoren. Familielivet, som beskrives i brevene, er ikke til at genkende, de er fulde af løgn. Morens forstillelse er et chok for Paula. Hvordan skal hun leve med det, hun pludselig ved? Hun står på tærsklen til at blive voksen, og verden åbner sig for hende som et forfærdeligt og samtidigt vidunderligt sted. Hun vil ikke begynde at lyve om sit liv.
Vigdis Hjorth er født i 1959. Hun voksede op i Oslo, men har siden boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er cand.mag. med fagene idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge – og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021

Dagene, drømmene er en selvstændig fortsættelse af den lange, prosapoetiske fortælling, Søren R. Fauth begyndte med Digt om døden. En bog om min far (2018), og som også tæller bøgerne Moloch. En fortælling om mit raseri (2020) og En rejse til mørkets begyndelse (2022).

Dagene, drømmene er en ustoppelig, rastløs tekst, der skifter mellem ’jegets’ nutidsplan, erindringspassager og essayistiske indskud. Bogen handler om langsomt at vende tilbage til livet, om venskaber, om fald og forsoning, om forelskelse og dyb kærlighed mellem en mand og en kvinde, som kommer fra hver sin generation, om en far og hans fire børn. Tempoet er højt, pulsen hårdt hamrende – Fauth har igen skrevet en bog, der går helt tæt på virkeligheden.

R’s øjne

hendes smil

de sidste gule blade på træerne

himlens lukkede tag

selv november er smuk.