Gutkind Forlag Skønlitteratur & Fiktion - side 4

Under brostenene, stranden! er en roman om fire unge mennesker: Ingmar, Jonatan og Peter. Og Ebba. Og om fundet af en brostensformet genstand, der, når den berøres, skaber illusionen af at opleve et helt liv på bare syv minutter.

Den foregår i Stavanger i slutningen af 1990'erne, med tidsmæssige og geografiske afstikkere til Sovjetunionen, Berlin, Warszawa, Akureyri, Shanghai og øen Tristan da Cunha i 1960'erne og er befolket af unge fra forstæderne, koldkrigsspioner og marihuanagrossister, unge elskende og enkemænd, økoterrorister, selvmordstruede enlige mødre, psykiatriske patienter og en eventyrlysten meteorolog fra Forus.

Sommeren 1941 og krigen raser i Europa. Tyskerne marcherer mod Ukraine. De tre kvinder Halya, Liliya og Vika har prøvet modgang før. De mistede deres familier og venner under hungersnøden og Stalins udrensning. Og endnu en gang er deres elskede Ukraine truet af krig.

Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.
Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil.

Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien.

Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af en tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949.

Navnet Helge Bille har han overtaget fra det dørskilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind. Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken? Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.

Mary er en gysende hyldest til forestillingsevnen, inspireret af virkelige mennesker og historiske hændelser.

I 1816, da Mary Shelley er 18 år gammel, skriver hun den ikoniske fortælling om Frankensteins monster. Denne sommer tilbringer hun og ægtemanden, Percy Shelley, nogle måneder ved Genevesøen, i en gotisk villa. Her er også poeten Lord Byron og lægen John Polidori. Under de lange aftener ved pejsen læser vennerne spøgelseshistorier for hinanden. En aften foreslår Lord Byron, at de skriver deres egne fortællinger.

Skrivingen trigger minder hos Mary, om den sommer fire år tidligere, da hun blev sendt til Skotland og mødte Isabella Baxter. Mary forelskede sig i Isabella og sammen begav de sig ud på et seksuelt ladet eventyr, hvor fantasien og virkeligheden på mystisk blev vævet sammen.

Ud fra minderne vokser fortællingen om Frankensteins monster frem, og den unge mor og spirende forfatter Mary Shelley oplever sin kunsteriske opvågning.

København summer og syder. Uden for vinduet lyser den aftenblå junihimmel. 20-årige Cleo har efterladt sit liv hjemme i Jylland og er landet på Enghave Plads midt på Vesterbro. Byen ligger derude og kalder, men Cleo føler sig mest tryg på passende afstand af det hele, med en bog i hånden.
Mens hun stakåndet forsøger at finde rundt i byen, oplever hun gradvist livet åbne sig. Hun svømmer i havnen, danser med klimaaktivister og får arbejde for en excentrisk kunstner. Og hele tiden er der June, Cleos udlejer, nyskilte, snart halvtredsårige June, der fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder. Og som tager vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.

Betty Frank Simonsen debuterer med en legende og berusende roman om forelskelse. Upassende, uregerlig forelskelse. Om at blive forelsket i et menneske, i en by, og om at være forelsket i litteratur.

En euforisk coming of age-roman om at turde lade livet ske – som en fest man ikke vil hjem fra.

Betty Frank Simonsen (f. 1975) er opvokset i Randers i sine forældres chokoladebutik. Hun blev cand. mag. i engelsk fra Aarhus Universitet og flyttede derefter til Canada, hvor hun boede i nogle år. Har siden skrevet rejsebøger og -artikler, klummer og journalistik og oversat romaner. København, sommer er hendes skønlitterære debut. Hun bor i København med sin kone Pia og datteren Lulu på 12 år.

En familie på fire er på en længere ferie til De Kanariske Øer. Børnene er et og fem, to små halvkloner af deres forældre, som er midt i trediverne og ikke har sovet i et halvt år. Turen går over et all inclusive-hotel, dyreparker, golde velhaverområder og ender i en grotte hugget direkte ind i de vulkanske klipper. I det fremmede træder familiens dynamikker frem, udfolder sig og spejles i mødet med andre familier. For fortælleren bliver det en anledning til at reflektere over sin egen opvækst, og det som gjorde det vanskeligt for ham at blive den far, han gerne vil være.

Den nyligt fraskilte Jonas beslutter sig for at tage til sin hjemby Oslo, efter at hans ekskone er taget på ferie med deres søn. Han har ingen planer, indtil han møder sin gamle bardomsven Maud. Maud vil samle venner og bekendte, der stadig er i byen, omkring et langt bord i sin baghave til en midsommersmiddag og se, hvad der sker. Det gælder også Jonas, som hun ikke har set siden de var børn. Disse sommeruger vil vise sig at åbne ikke kun nye menneskelige bånd, men også en fortid, som Jonas og Maud hver især har bygget deres voksenliv op omkring som en beskyttelse mod.

”Forsvaret mod sårbarhed er styrke og arbejde”. Det opdagede professor og forfatter Jan Grue på egen krop allerede, da han var midt i teenageårene. Med udgangspunkt i sit eget liv og sine egne erfaringer undersøger han i dette selvbiografiske essay, hvordan samfundet møder funktionsnedsatte mennesker med et krav om usynligt arbejde.

Hvis jeg falder er en personlig, klog og øjenåbnende beretning om frigørelse fra skammen over det, en funktionsnedsat krop ikke er i stand til, og et vigtigt indblik i hvordan personer med fysiske udfordringer må anstrenge sig ekstra hårdt og arbejde ekstra meget - for at blive accepteret som et helt menneske.


Jan Grue (f. 1981) er professor ved universitetet i Oslo. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2010 og har siden udgivet noveller, børnebøger, faglitteratur og en enkelt roman. For Jeg lever et liv som ligner jeres (da. 2022) blev han tildelt Kritikerprisen og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018. I 2021 blev han tildelt P.O. Enquists pris.

Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal besøge deres mors veninde som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.

Mother Earth er et højhus i København. Et klimaneutralt prestigebyggeri med et budget på 12 milliarder kroner, beklædt med nænsomt fældet canadisk cedertræ. Men hvem råber egentlig op, hvis det viser sig, at fundamentet er fyldt med affaldstræ, flamingo og bøjede søm?

På et børnehjem venter den femårige Jack på, at hans mor skal komme og hente ham. I stedet ender han på et skib til Australien med løfter om en gylden fremtid.

I den myldrende storby møder hun danske Asta og en lille gruppe af hendes venner, og Saskia bliver både suget ind i deres venskab og falder uden for gruppen.

Efteråret 1940. Hurtigruteskibet D/S Prinsesse Ragnhild forliser ud for den nordnorske kyst. Vera Lind og hendes nyfødte søn Olav overlever, men ægtemanden, skibsreder Thor Falck, og hundredvis af andre omkommer.

75 år senere begår Vera selvmord, og sporene peger tilbage på forliset. Veras forfatterskab stoppede brat, da hun i sin tid forsøgte at fortælle sandheden om den skæbnesvangre dag, men blev tvunget til tavshed. Efter farmorens død sætter barnebarnet Sasha sig for at dykke ned i historien, der gemmer på en rystende familiehemmelighed.

”Havets kirkegård” er storslået spænding om et norsk familiedynasti og den magtkamp, som opstår i dødens kølvand. En romantisk og dramatisk rejse op langs Norges kyst, og en fortælling om en sandhed med konsekvenser så store, at de kan føre til en families undergang.

Forlag: Gutkind Forlag, Forfatter: Simona Ahrnstedt, 420 sider
På bare en dag har Stella mistet alt, som betyder noget: sin forlovede, sit hjem og sit job. Efter en nat med druk, cyberstalking af hendes eks og bitter gråd, indser Stella, at nu er det nok: Hun er nødt til at komme videre og forlade Stockholm. Men hendes muligheder er begrænsede. Valget falder til sidst på et lurvet og faldefærdigt lille sommerhus i det sydsvenske landskab, som hun har arvet efter sin mor. Det er et sted fuldt af minder, som dog også overraskende byder på påtrængende geder, surmulende teenagere – og Thor, en ret selvtilfreds økobonde som nabo, der viser sig at være uventet god til at kysse … Den inkarnerede bypige Stella finder sig snart grundigt indblandet i dramaerne i det lille samfund og dets indbyggere. Samtidigt nærmer en livsafgørende beslutning sig, og Stella ved, at hun skal bestemme sig. Men hun vil have lidt mere, bare lidt mere…

Sommeren 2019 forandres livet drastisk for den 43-årige Ebba Lindqvist, en ellers succesfuld samlivscoach med sit eget talkshow i radioen og adskillige solgte bøger. Efter en meget offentlig skilsmisse er hendes råd knapt så efterspurgte, og da hun bliver spurgt, om hun vil skrive en artikel om langvarige ægteskaber, accepterer hun modvilligt. Ebba sendes til en malerisk badeby ved den sydsvenske kyst for at interviewe en kvinde, der tilsyneladende har været lykkeligt gift med den samme mand i tres år.

Veronika Mörk er 79 år gammel og bor på et alderdomshjem, men bortset fra det er der ikke meget sagtmodig ældre dame over hende. Veronika er kontant og stilig, og Ebba tiltrækkes umiddelbart af hende. Men Ebbas møde med Veronica fører ikke til det ligefremme, åbenhjertige og nemme interview om 60 års lykkeligt ægteskab, som hun har håbet på. Veronika mindes godt nok sin store kærlighed – men det er ikke hendes afdøde mand, hun taler om.

16-årige Katya og hendes familie lever et enkelt liv på landet. Da Stalins mænd kommer for at kollektivisere jorden og deportere enhver, der nægter, bliver landet ramt af en altomfattende hungersnød. Elskende bliver adskilt, venner bliver fjender, og kun glimt af menneskelighed, mod og kærlighed levner håb.

Halvfjerds år senere finder den unge enke Cassie sin bedstemors dagbog fra Ukraine. Endelig forstår hun familiens mørke hemmeligheder og den fortid, der var for grum til at blive givet videre.

Hvad stiller man op med alle sine forkromede planer, når hjertet nægter at rette ind?

Efter fire år i Singapore er Rebecca Hartling klar til at flytte hjem til København. Hun har styr på jobbet, kæresten og fremtiden – og nu har hun endelig glemt ham, som var grunden til, at hun rejste. Men Victor Kallesen har ikke glemt hende. Den succesfulde iværksætter er vant til at kæmpe for det, han vil have, og han er parat til at gøre alt for at få Rebecca tilbage i sit liv. Da de pludselig står ansigt til ansigt på en bar, må Rebecca indse, at et knust hjerte husker lidt for godt. Med ét kommer hun i tvivl om sin nøje planlagte fremtid, og hun siger ja til en udfordring, som kan komme til at ændre alt.

Hvis sandheden skal frem er den første bog i serien Vilde hjerter, en dansk romanceserie om stærke kvinder, der ikke venter på at møde prinsen på den hvide hest, men selv kan købe en hest, hvis det er sådan en, de mangler. Det er historier om at få blive forelsket og opdage, at uanset om kærligheden varer ved eller ej, så er man for altid en anden. Og at hjertet som regel aldrig er i tvivl om, hvad det vil, hvis bare man virkelig lytter.

Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor nu på Østerbro med mand og to børn. Husholdningen tæller også to høns og en hest, sidstnævnte bor dog ikke på matriklen. Sara har læst Litteraturvidenskab og gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Debuterede i 2012 og har siden udgivet knap 40 bøger. Hvis sandheden skal frem er første bind Sara Ejersbos stort anlagte romanceserie Vilde hjerter.

David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse.

11-årige Gopi har spillet squash, siden hun kunne holde på en ketsjer. Da hendes mor dør, indrullerer hendes far hende i et hårdt træningsregime, og spillet bliver hendes verden.

Storslået indisk familiesaga tilsat thriller-krydderi. Om gangstere, elskere og falske venner, drevet af forførende rigdom og skræmmende korruption.

Klokken tre en tidlig morgen i New Dehli rammer en Mercedes kantstenen i høj fart, og på et splitsekund er fem uskyldige mennesker døde. Bilen tilhører en meget velhavende mand, men da støvet efter ulykken har lagt sig, er den rige mand ikke at se nogen steder, tilbage står der kun en chokeret tjener. Lasternes tid er en stor episk fortælling, hvor den eksplosive handling er drevet frem af den rigdom, korruption og vold, der kendetegner den berygtede indiske Wadia-familie - elsket af nogle, foragtet af andre og frygtet af alle. Vi befinder os i Indien i lasternes tid, hvor penge, nydelse og magt betyder alt, og familiebånd er lige så kvælende, som de er beskyttende.


Deepti Kapoor er født i Moradabad, Uttar Pradesh, og voksede op i Bombay, Bahrain og Dehradun. I 1997 begyndte hun at studere journalistik ved Universitetet i Delhi og tog derefter en master i socialpsykologi. Hun bor i Goa. Lasternes tid er hendes anden roman.

Et barn er dødt, og Estela sidder alene i en fængselscelle og fortæller sin version af historien til de politifolk, hun tror, sidder på den anden side af spejlvæggen. Hun voksede op i det chilenske landskab og flyttede til hovedstaden for at arbejde som barnepige og hushjælp hos en rig familie. Hushjælpens tilsyneladende enkle liv forvandler sig til et repetitivt mareridt af nedværdigelser og vold, samtidig som hun på underlig vis føler en uforklarlig kærlighed til familien, hun tjener hos. Estelas undertrykte følelsesliv bliver, sammen med udmattelse og raseri, til en livsfarlig cocktail.

For den unge Kirsty har svømning altid været en trøst og opmuntring i svære tider. I kølvandet på en personlig tragedie i sommeren 1939 forlader hun sit hjemland Skotland for at undervise på en skole i Budapest. Hun rejser med tog gennem et uroligt Europa til det neutrale Ungarn i håb om et liv i sikkerhed. Men så bryder Anden Verdenskrig ud.

Alligevel finder hun sig hurtigt til rette i sit nye liv, og snart møder hun Anna, en jødisk studerende. Deres venskab fører til nye muligheder for at træne svømning, noget der bringer dem tættere sammen og giver dem en chance for at overleve, da krigen til sidst truer med at rive dem fra hinanden.

Vidste du, at Rosalind Franklin opdagede DNA, men hendes mandlige kollegaer fik Nobelprisen for det?

London 1951: At finde selve livets inderste kode er det, der optager videnskaben allermest i disse år, også den brillante, unge kemiker Rosalind Franklin. Som nyansat på King's College kaster hun sig ud i forskningen, men hendes kolleger vil hellere ignorere en kvinde i laboratoriet end at arbejde sammen med hende. De ambitiøse mænd må dog snart indse, at Rosalind er en seriøs konkurrent i kapløbet om at opdage DNA-strukturen. Selvom hun får støtte fra sin assistent Oliver, bliver situationen værre. Bag Rosalinds ryg tyer hendes mandlige kollegaer til stadig mere uretfærdige metoder ...