Gutkind Forlag Skønlitteratur & Fiktion

Det er sommer på Røde Port, et fritidskollektiv på Langeland. Den kolde krig lakker mod enden, verden er i opbrud, og de voksne drømmer stort og fester sent. Imens driver børneflokken igennem døsige dage og utrygge nætter, og vennerne Aske, Gry og Mona forsøger at navigere på kanten af teenageårene og i et voksende kaos omkring dem. Fire årtier senere har de tre barndomsvenner selv svært ved at finde meningen med det hele. De kan ikke lande i deres parforhold, i deres familieliv. Eller i sig selv. Men da den sidste fatale sommer på Røde Port begynder at trænge sig på igen, rykker de tre venner sammen og bliver atter hinandens bolværk mod det frie fald. En roman om børn, der bliver tidligt voksne, og voksne, der ikke kan slippe fri af barndommen.

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Lemvig, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i den søvnige vestjyske by. For Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom og forarmet tilværelse, og i det hele taget mærker byen hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.

De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. En stor fortælling, der med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt kaster lys over en af de danmarkshistorier, der bare har ventet på at blive fortalt.

Kim Blæsbjerg (1974) er opvokset i Lemvig som søn af en fabrikssyerske og en skorstensfejer. Flyttede til København i 1994, gik på Forfatterskolen 1995-97 og blev cand.mag. i dansk i 2004. I 2002 debuterede han med kortprosabogen Fælder og fik et gennembrud med Rådhusklatreren i 2007. Har siden udgivet en række romaner, senest trebindsværket Desertørerne (2016-18) som udløste Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Er gift og har to børn på 15 og 17. Bor i København.

Dagny er billedkunstner. Hun har lige afsluttet sin barsel og skal nu skabe et værk til hydrologisk afdeling på det naturhistoriske museum GAIA. Samtidig opsøges hun foran sin datters vuggestue af en kvinde, der virker både fremmed og velkendt. Kvinden giver hende en seddel med et navn, der får skelsættende og uforklarlige ungdomsoplevelser til at bevæge sig igen.

Ultramarin er en roman om skabelsens kraft. Om kunst og forelskelse, natur og begær, og alt det, der strømmer fra og igennem os.

Frances går på universitetet og drømmer om at blive forfatter. Sammen med sin bedste veninde Bobbi, som også er hendes ekskæreste, optræder hun til spoken word-arrangementer i Dublin. En aften møder de to veninder fotografen Melissa, der gerne vil interviewe dem. Hun præsenterer dem for sin mand Nick, og mens Bobbi bliver betaget af Melissa, begynder Frances at flirte med Nick. Det bliver startskuddet til en række intime forviklinger, der både er intense og komiske.

14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb? Det er der langtfra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, har været venner hele livet, men nu står de pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Det virker derfor så oplagt at finde en fælles fjende, moren til den tredje dreng, tilflytteren Ulrikke.

Dobbeltfejl dissekerer det moderne forældreskab på samfundets solside og undersøger, hvor svært det er at opføre sig voksent, når noget truer vores børn. Og hvor tynd fernissen er, når det rå moderinstinkt viser kløer.

"Den slags små ting" er en tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland og en rørende fortælling om menneskelighed og mod.

Bill Furlong og hans familie har travlt i dagene op til jul. Mens hans kone og fem døtre gør klar til familiens festmåltid, skal kulhandleren Bill ud med leverancer til hele byen. Midt i de praktiske gøremål begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bills mor arbejdede som hushjælp, og selvom hun blev gravid som 15-årig, fik hun og Bill højst usædvanligt lov at blive i huset. I timerne op til jul tænker Bill ikke kun på, at han aldrig har fået at vide, hvem hans far var – han spekulerer også over, hvor lidt, der skulle til, før hans liv var blevet helt anderledes.

Dagens sidste leverance er til byens kloster. Udover nonnerne, der har en magtfuld position i det lille katolske samfund, huser klosteret en række unge, ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Men da Bill ankommer, ser han noget, der hvirvler hans fortid op og sætter ham i et moralsk dilemma.

Den forelskede ven er en kalejdoskopisk roman om et erotisk, venskabeligt og åndeligt forhold mellem to mennesker, der ved fortællingens begyndelse netop er afsluttet. Jeget sammenstykker bid for bid deres historie og undersøger, ved hjælp af forskellige litterære former og andres værker, naturen af en relation, som har været både berigende og smertefuldt besættende for hende igennem ti år. Det er en roman om fiktioner og ekstase. Om rengøring, skrift og magt – både kunstnerens og musens.

En ung kvinde flytter til Vestjylland, og spørgsmålene melder sig. Hvordan taler man med sin købmand? Kan man stoppe verdens dårskab gennem en brevkasse? Hvad tænker vestjyderne på i pauserne mellem deres sætninger? Hvordan slår man en barnevogn sammen? Hvorfor er højskoleeleverne så glade, og hvad er det, de vil i Velling?

Meter i sekundet er en humoristisk og kærlighedsfuld roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland og skal finde vej i højskolelivet og den vestjyske samtaleform, og samtidig finde ind i rollen som nybagt forælder og orakel i lokalavisens brevkasse. En krævende øvelse for én, der bevæger sig sprudlende, buldrende bramfrit gennem tilværelsen (og skriver slagsange i smug).


Stine Pilgaard (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et anmelder- og publikumsgennembrud med debutromanen Min mor siger (2012), som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen Lejlighedssange, som fik Bibliotekernes Forfatterpris.

Meter i sekundet blev en af de helt store bestsellere i 2020 og modtog Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær. Fire af romanen sange er optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen. I 2021 blev Stine Pilgaard tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes bøger er solgt til udgivelse i en række lande.

Paula finder en dagbog, og i kraft af denne afdækkes sandheden om de tre kvinder gradvist.

Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede.

"Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.

Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.

Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.

Romantisk komedie om en professor, der kender alt til fysikkens love om tiltrækning – i teorien. Ny bog af forfatteren bag BookTok-fænomenet Hypotesen om kærlighed.

Elsie er teoretiker. Hun kender alt til fysikkens love om tiltrækning og har helt afskrevet det med kærlighed, som teoretisk set er dømt til at fejle. Men hun havde ikke forudset, hvad der ville ske i mødet med Jack Smith …

Jack er den koldhjertede (og irriterende lækre) professor i eksperimentalfysisk, som underminerede alle teoretikeres ry og ødelagde Elsies mentors karriere – og som nu står mellem hende og drømmejobbet.

Elsie forbereder sig på sammenstødet, klar til at erklære akademisk krig, da hendes teorier falder til jorden, og hun for første gang må forholde sig til sine følelser.

Kærlighed i teorien er en romantisk komedie om fake dating, forskning og forviklinger.

Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA for at tage sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for nyligt var videnskabelige artikler om hjerneforskning, helt uden fake dating!

Den palæstinensiske forfatter Ghassan Kanafani er et af de store navne i verdenslitteraturen. I den arabisktalende verden er han en af de mest læste forfattere, og mange af hans værker er blevet moderne klassikere. Fortællingerne er skrevet i 1950'erne og '60erne og giver en tidløs skildring af Palæstinas historie med krig og besættelse og de livsvilkår, der er blevet det palæstinensiske folk til del. Han skriver om livet som flygtning, ydmygelserne og de menneskelige tab, men også om drømme, håb og ukuelig livsvilje.

Mænd i solen - og andre fortællinger fra Palæstina består af tekster fra fem af Ghassan Kanafanis bøger: Mænd i solen, Alt hvad I har tilbage, Tilbage til Haifa og Umm Saad, sidstnævnte foreligger på dansk for første gang.

Om forfatteren:
Ghassan Kanafani er født i Acre i det nordlige Palæstina i 1936 og blev dræbt i et bilbombeattentat i Beirut i 1972. Han var journalist, frihedskæmper og sin generations mest fremtrædende palæstinensiske forfatter. Han efterlod sig et omfattende forfatterskab af romaner, kortromaner, dramatik, essays og artikler, hvoraf mange er udgivet i en lang række lande.

Connell og Marianne er vokset op i den samme landsby i Vestirland, men de kunne ikke være mere forskellige: Marianne bor i en storslået villa, hvor Connells mor gør rent. Connell er en af gymnasiets populære elever, og Marianne holder sig mest for sig selv. En dag mødes de to hos Marianne, og under deres kejtede samtale spirer en livsændrende kærlighed frem.

"Normale mennesker" er en fortælling om gensidig fascination, venskab og ung kærlighed og er bogen bag den kritikerroste og Emmynominerede TV-serie af samme navn.
Denne udgave indeholder desuden novellen "Gulddrengen", der aldrig før er udkommet på dansk.

Pio er i 50’erne og har for nylig mistet sin mor, som aldrig fik hende til at føle sig elsket. Pio er vred – på sin mor og i det hele taget. Pio er sanger og musiker og optræder i forsamlingshuse og kirker sammen med Martha, som hun har hyret til at tage med på turné, og efterhånden vokser et venskab frem mellem de to kvinder. Pios søn Anatole, som studerer i Paris, har nået en alder, hvor hun skal give slip på ham, men det er svært og smertefuldt for hende at indse, at han ikke længere hele tiden har brug for hende. Da Pio mister stemmen og må holde pause som sanger, møder hun skuespilleren Aksel, som lidt efter lidt får mildnet hendes vrede og insisterer på at blive en del af hendes liv.

Hvad jeg tænker mens du taler er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv. Om den tabuiserede kvindelige vrede og om at finde sin stemme på ny.

Alberte Winding, født i København 1963, opvokset på Ærø og i København. Er kendt som musiker, sangskriver og forfatter og har tidligere bl.a. udgivet erindringsbogen Kastevind og erindringsromanen Småt brændbart.

Inga er flyttet til mormors hus i Tværmose i et Jylland, der nu, i 2040, er dækket af skov. Kæresten overvåger områdets ulvebestand, og selv var hun forfatter, indtil kunstig intelligens overtog fortællingerne.

I 1872 går folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra gård til gård i Tværmose for at indsamle eventyr og viser fra en snart svunden tid. Han besøger Ane Povlsdatter, som er rig på ulvehistorier, men én af dem får Evald ikke slutningen på, før hun dør. Det nager ham. Ane boede i det, der nu er Ingas hus. Men det er ikke det eneste, der forbinder Evald og Inga.

Ved fuldmåne lusker et dyr omkring og kradser i Ingas dør. Et dyr som Evald både kender alt for godt, og ikke rigtig vil kendes ved.

Tre kvinders liv yderst på en tange knyttes sammen af deres forhold til den samme mand, vinbonden Eli, og hans tyste bror Boris. Felia er Elis kone, Annie ankommer for at skrive en spionroman, mens Ruth forsvinder, tilsyneladende sporløst.

Romanen bevæger sig mellem kvinderne i en frit forbundet prosa om relationer, magt og afhængighed – og om at formes gennem fortællinger, ens egne og andres.

Bee Königswasser lever efter én simpel regel: Hvad ville Marie Curie gøre? Hvis NASA tilbød hende en lederpost på et prestigefyldt forskningsprojekt – ville Marie sige ja uden at tøve. Klart. Men den moderne fysiks moder har så heller aldrig været tvunget til at arbejde sammen med Levi Ward. Godt nok er Levi lækker på sådan en høj-og-mørk-med-dybe-brune-øjne-måde. Men Levi var også meget tydelig omkring sine følelser for Bee, da de gik på uni sammen – og allerede første dag på det nye job er det tydeligt for Bee, at intet har ændret sig der. Levi Ward afskyr hende. Nu er Bees laboratorieudstyr forsvundet, de mandlige kolleger modarbejder hende og tilsyneladende er hendes hjerne også begyndt at fucke med hende, for er det ikke, som om at Levi er begyndt at opføre sig mere som ven end fjende? Bee aner ikke, hvem hun tør stole på og snart må hun indse, at spørgsmålet ikke er, hvad Marie Curie ville gøre, for hvad har Bee Königswasser tænkt sig at gøre?

Vittig og vidunderlig romance med et twist, der får genren til at føles forfriskende - særligt i en tid, hvor vi elsker historier om stærke, kloge kvinder.

Ali Hazelwoods bøger kan binges som en rom-com film og fanger og fastholder læseren fra allerførste side. Romanerne foregår i et spændende, akademisk miljø, og udover at være romantiske og underholdende, har de også stærke feministiske undertoner og sætter fokus på kvinder i STEM-erhverv og magtmisbrug i akademia.

Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA for at tage sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for nyligt mest har været videnskabelige artikler om hjerneforskning, hvor folk hverken kysser eller lever lykkeligt til deres dages ende.

I sit forfatterskab trækker Hazelwood på sin akademiske baggrund – hendes romaner er propfyldte med både lidenskabelige laboratoriekys og intellektuel ild!

Året er 1859. Brita Caisa Seipajærvi spænder skiene på for at gå den lange vej fra Finland til Norge. Brita Caisa er en smuk og stærk kvinde, som kan helbrede dyr og mennesker. Med sig på rejsen har hun sine to små sønner, som er født udenfor ægteskabet og med forskellige fædre. Målet er Bugøynes, hvor det siges, at havet koger af torsk. Undervejs møder hun Mikkel, og de to indleder et hemmeligt og lidenskabeligt kærlighedsforhold.

Kniven i ilden er inspireret af Ingeborg Arvolas egen tipoldemors liv og er den første bog i den historiske trilogi Sange om Ishavet.

En kold dag i december går fæstebonden Rasmus Nielsøn på sin mark ved Besser Rev på Samsø med et hjerte, der er kløvet af ulykkelig kærlighed. Af havet dukker et væsen op. Ibrant, en havfrue. Hun bærer på en spådom om den prins, der snart bliver født, og senere bliver Christian den 4. Ibrant har brug for et menneske til at overbringe spådommen til kongen. Først må hun vinde Rasmus' venskab, men hvordan? Romanen bygger frit på en historisk kilde fra slutningen af 1500-tallet.

Om forfatteren:
Rasmus Daugbjerg, f. 1993, er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö og Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2021 med romanen Rygtet og har siden udgivet den anmelderroste roman Trold, som er solgt til udgivelse i England, Sverige og Norge. Rasmus Daugbjerg har modtaget en række priser og legater, heriblandt det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

I den myldrende storby møder hun danske Asta og en lille gruppe af hendes venner, og Saskia bliver både suget ind i deres venskab og falder uden for gruppen.

Den 47-årige norske, fraskilte familiefar Hilding lever i rige og fredelige Norge.

En ung pige går over markerne med et blomkålshoved.

Bob flytter til København uden at vide, hvad han skal.

Hafni tager på smørrebrødsrejse. Hun vil gerne lave sig selv om.

de, BOB og Hafni fortæller er tre selvstændige romaner, der udspiller sig i samme univers.

Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliver bortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet.

Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at slutte sig til kolonitroppene og det barske liv som soldat.
Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya.

Flere år senere griber truslen fra en ny krig, denne gang på et helt andet kontinent, ind i deres liv.

"Efterliv" er nobelpristager Abdulrazak Gurnahs seneste roman. En medrivende og oprørende fortælling om kolonialismens aftryk på det enkelte menneskeliv og verden som sådan.

Hans liv udspiller sig i omvendt kronologisk rækkefølge, fra selvmord gennem voksenliv, ungdom og barndom.