Gutkind Forlag Skønlitteratur & Fiktion

Det er sommer på Røde Port, et fritidskollektiv på Langeland. Den kolde krig lakker mod enden, verden er i opbrud, og de voksne drømmer stort og fester sent. Imens driver børneflokken igennem døsige dage og utrygge nætter, og vennerne Aske, Gry og Mona forsøger at navigere på kanten af teenageårene og i et voksende kaos omkring dem. Fire årtier senere har de tre barndomsvenner selv svært ved at finde meningen med det hele. De kan ikke lande i deres parforhold, i deres familieliv. Eller i sig selv. Men da den sidste fatale sommer på Røde Port begynder at trænge sig på igen, rykker de tre venner sammen og bliver atter hinandens bolværk mod det frie fald. En roman om børn, der bliver tidligt voksne, og voksne, der ikke kan slippe fri af barndommen.

Connell og Marianne er vokset op i den samme landsby i Vestirland, men de kunne ikke være mere forskellige: Marianne bor i en storslået villa, hvor Connells mor gør rent. Connell er en af gymnasiets populære elever, og Marianne holder sig mest for sig selv. En dag mødes de to hos Marianne, og under deres kejtede samtale spirer en livsændrende kærlighed frem.

"Normale mennesker" er en fortælling om gensidig fascination, venskab og ung kærlighed og er bogen bag den kritikerroste og Emmynominerede TV-serie af samme navn.
Denne udgave indeholder desuden novellen "Gulddrengen", der aldrig før er udkommet på dansk.

Dagny er billedkunstner. Hun har lige afsluttet sin barsel og skal nu skabe et værk til hydrologisk afdeling på det naturhistoriske museum GAIA. Samtidig opsøges hun foran sin datters vuggestue af en kvinde, der virker både fremmed og velkendt. Kvinden giver hende en seddel med et navn, der får skelsættende og uforklarlige ungdomsoplevelser til at bevæge sig igen.

Ultramarin er en roman om skabelsens kraft. Om kunst og forelskelse, natur og begær, og alt det, der strømmer fra og igennem os.

Det er kendt på øen, at Inger skal forloves med Frode, Tækkemandens søn, men det er Ingers søster, Rakel, som Frode mødes med i hønsehuset om natten. I Inger og Rakels hus har spøgelsesbroren Joel ligget og hostet, siden han kom hjem fra havet i en kiste. Munken er en porcelænsfigur på størrelse med et dukkebarn, han står på kommoden, når han ikke halser efter Rakel. Han vågner tit om aftenen, porcelænet bløder op og bliver bevægeligt. Dæmonerne spøger ved marsken og inde i husene. Bag møllen mødes de unge og udfordrer hinanden til at slås. Inger siger ikke meget, men er god til at give tæsk. Frode og Ingers bryllup skal stå, inden lyngen er blomstret af to gange. Rakel har kun øje for Frode.

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Lemvig, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i den søvnige vestjyske by. For Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom og forarmet tilværelse, og i det hele taget mærker byen hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.

De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. En stor fortælling, der med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt kaster lys over en af de danmarkshistorier, der bare har ventet på at blive fortalt.

Kim Blæsbjerg (1974) er opvokset i Lemvig som søn af en fabrikssyerske og en skorstensfejer. Flyttede til København i 1994, gik på Forfatterskolen 1995-97 og blev cand.mag. i dansk i 2004. I 2002 debuterede han med kortprosabogen Fælder og fik et gennembrud med Rådhusklatreren i 2007. Har siden udgivet en række romaner, senest trebindsværket Desertørerne (2016-18) som udløste Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Er gift og har to børn på 15 og 17. Bor i København.

Beth og hendes blide, venlige mand Frank er lykkeligt gift, men deres forhold er afhængigt af, at fortiden forbliver begravet. Da Beths svoger skyder en hund, der går efter deres får, er Beth ikke klar over, at skuddet vil ændre deres liv. For hunden tilhørte ingen ringere end Gabriel Wolfe, den mand, Beth elskede som teenager - den mand, der knuste hendes hjerte for mange år siden. Gabriel er vendt tilbage til landsbyen i Dorset med sin unge søn Leo, en dreng, der minder Beth om hendes egen søn, der døde i en tragisk ulykke.

Efterhånden som Beth trækkes ind i Gabriels liv igen, stiger spændingerne i landsbyen, og farlige hemmeligheder og jalousi fra fortiden dukker op til overfladen, denne gang med dødelige konsekvenser. Beth tvinges til at træffe et valg mellem den kvinde, hun engang var, og den kvinde, hun er blevet.

Den palæstinensiske forfatter Ghassan Kanafani er et af de store navne i verdenslitteraturen. I den arabisktalende verden er han en af de mest læste forfattere, og mange af hans værker er blevet moderne klassikere. Fortællingerne er skrevet i 1950'erne og '60erne og giver en tidløs skildring af Palæstinas historie med krig og besættelse og de livsvilkår, der er blevet det palæstinensiske folk til del. Han skriver om livet som flygtning, ydmygelserne og de menneskelige tab, men også om drømme, håb og ukuelig livsvilje.

Mænd i solen - og andre fortællinger fra Palæstina består af tekster fra fem af Ghassan Kanafanis bøger: Mænd i solen, Alt hvad I har tilbage, Tilbage til Haifa og Umm Saad, sidstnævnte foreligger på dansk for første gang.

Om forfatteren:
Ghassan Kanafani er født i Acre i det nordlige Palæstina i 1936 og blev dræbt i et bilbombeattentat i Beirut i 1972. Han var journalist, frihedskæmper og sin generations mest fremtrædende palæstinensiske forfatter. Han efterlod sig et omfattende forfatterskab af romaner, kortromaner, dramatik, essays og artikler, hvoraf mange er udgivet i en lang række lande.

En kold dag i december går fæstebonden Rasmus Nielsøn på sin mark ved Besser Rev på Samsø med et hjerte, der er kløvet af ulykkelig kærlighed. Af havet dukker et væsen op. Ibrant, en havfrue. Hun bærer på en spådom om den prins, der snart bliver født, og senere bliver Christian den 4. Ibrant har brug for et menneske til at overbringe spådommen til kongen. Først må hun vinde Rasmus' venskab, men hvordan? Romanen bygger frit på en historisk kilde fra slutningen af 1500-tallet.

Om forfatteren:
Rasmus Daugbjerg, f. 1993, er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö og Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2021 med romanen Rygtet og har siden udgivet den anmelderroste roman Trold, som er solgt til udgivelse i England, Sverige og Norge. Rasmus Daugbjerg har modtaget en række priser og legater, heriblandt det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Frances går på universitetet og drømmer om at blive forfatter. Sammen med sin bedste veninde Bobbi, som også er hendes ekskæreste, optræder hun til spoken word-arrangementer i Dublin. En aften møder de to veninder fotografen Melissa, der gerne vil interviewe dem. Hun præsenterer dem for sin mand Nick, og mens Bobbi bliver betaget af Melissa, begynder Frances at flirte med Nick. Det bliver startskuddet til en række intime forviklinger, der både er intense og komiske.

Asta modtager en invitation til en mindehøjtidelighed for August. Det er 10 år siden, han døde. Dengang boede de på samme kollegium, og August var kæreste med Astas bedste veninde Mai. Nu skriver Asta på en roman, men invitationen griber forstyrrende ind. Den får fortid og nutid til at flette sig ind i hinanden. Fester, længsler og vaklen vækkes til live, sammen med dét Asta aldrig har kunnet fortælle Mai.

Prag 1939. Da nazisterne invaderer byen, ved den unge jødiske mor Eva, at hun kun kan beskytte sin datter Miriam ved at sende hende væk. Også selv om det betyder, at hun aldrig ser hende igen.

Pio er i 50’erne og har for nylig mistet sin mor, som aldrig fik hende til at føle sig elsket. Pio er vred – på sin mor og i det hele taget. Pio er sanger og musiker og optræder i forsamlingshuse og kirker sammen med Martha, som hun har hyret til at tage med på turné, og efterhånden vokser et venskab frem mellem de to kvinder. Pios søn Anatole, som studerer i Paris, har nået en alder, hvor hun skal give slip på ham, men det er svært og smertefuldt for hende at indse, at han ikke længere hele tiden har brug for hende. Da Pio mister stemmen og må holde pause som sanger, møder hun skuespilleren Aksel, som lidt efter lidt får mildnet hendes vrede og insisterer på at blive en del af hendes liv.

Hvad jeg tænker mens du taler er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv. Om den tabuiserede kvindelige vrede og om at finde sin stemme på ny.

Alberte Winding, født i København 1963, opvokset på Ærø og i København. Er kendt som musiker, sangskriver og forfatter og har tidligere bl.a. udgivet erindringsbogen Kastevind og erindringsromanen Småt brændbart.

Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede.

"Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.

Hafni er rejst til Brighton i tre måneder for at genfinde glæden. Brighton er Englands fjerdelykkeligste by, men så ankommer hendes bror.

For at få lidt fred tager hun på tur via en mudret flodsti til en antikvitetshandler og hans kone, et skriggrønt kollektiv, Virginia Woolfs seng, en forgotten pudding, Wish Tower, en fodterapeut og Our Billy. Hele tiden på flugt fra den tredje hånd.

Undervejs skriver hun breve til sin gamle veninde, som måske er den, der skriver romanen.

Hey Hafni udspiller sig i samme univers som de, BOB og Hafni fortæller.

14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb? Det er der langtfra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, har været venner hele livet, men nu står de pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Det virker derfor så oplagt at finde en fælles fjende, moren til den tredje dreng, tilflytteren Ulrikke.

Dobbeltfejl dissekerer det moderne forældreskab på samfundets solside og undersøger, hvor svært det er at opføre sig voksent, når noget truer vores børn. Og hvor tynd fernissen er, når det rå moderinstinkt viser kløer.

Kan man ringe sin barndom op? Da hovedpersonen, 45-årige Vidar, single og suspenderet skolelærer, ved et tilfælde finder sin afdøde fars gamle telefonbog og nummeret til det sommerhus, hvor familien tilbragte alle barndommens somre, ringer han nummeret op. Og hans far svarer.

Dette bliver den første af mange opringninger og indledningen til en nøje afdækning af, hvad der egentlig fandt sted en helt specifik dag i Vidars barndom: tirsdag den 17. juni 1986.

I romanen kredser Alex Schulman om barndom og erindring. Hvordan vi bliver formet af hændelser og begivenheder i barndommen, store som små, der bliver definerende for de mennesker, vi bliver, og de liv, vi kommer til at leve.

Hafni fortæller... at hun skal skilles.
Hun ringer fra en rasteplads til romanens egentlige fortæller. Men det er kun Hafni, der taler. Hun har planlagt at fejre sin skilsmisse med en såkaldt smørrebrødsrejse fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, og via Bøjden-Fynshav slutteligt til Gråsten for at indtage det store sønderjyske kaffebord.
Det var hensigten, at turen skulle tage 8 dage.
Den ender med at vare cirka en måned.
Nu ringer Hafni så for at fortælle, hvad der er gået galt undervejs.
Hun siger:
Jeg vil ikke være mig.
Jeg vil lave mig selv om.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lave mig selv om.

Den østrigske pacifist, fredsforsker og forfatter Bertha von Suttner (1843-1914) var den første kvinde, der blev tildelt Nobels fredspris i 1905.

Bertha von Suttner - Hendes kamp for kærligheden var en skandale.
Hendes kamp mod våbene ændrede verden.

Wien, 1873. Som 29-årig bliver Bertha guvernante i baron von Suttners hus og forelsker sig i Arthur, familiens yngste søn. Da baronessen opdager denne skandaløse forbindelse, bliver Bertha fyret, giver slip på sin Arthur og flytter til Paris for at arbejde som sekretær for en berømt kemiker, Alfred Nobel. Et venskab udvikler sig mellem de to, som er potentielt eksplosivt, fordi deres positioner ikke kunne være mere forskellige: Alfred tjener sine penge med dynamit. Bertha ved, at hun vil kæmpe mod våben og for fred. Men så dukker Arthur op …
Hele sit liv førte Bertha von Suttner en tilsyneladende håbløs kamp for nedrustning og fred. Hun bevarede gennem hele sit liv et nært venskab med Adolf Nobel og opfordrede ham utrætteligt i sine breve til at oprette en stiftelse for fred. I 1905 modtog hun som den første kvinde Nobels Fredspris for romanen Ned med våbnene, der blev trykt i 37 oplag, solgt til udgivelse i 12 lande, og som i 1915, kort efter hendes død, blev filmatiseret af danske Carl Th. Dreyer.

Historiens enestående kvinder er en ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der - udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.

Paula finder en dagbog, og i kraft af denne afdækkes sandheden om de tre kvinder gradvist.

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.

Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.

Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.

Romantisk komedie om en professor, der kender alt til fysikkens love om tiltrækning – i teorien. Ny bog af forfatteren bag BookTok-fænomenet Hypotesen om kærlighed.

Elsie er teoretiker. Hun kender alt til fysikkens love om tiltrækning og har helt afskrevet det med kærlighed, som teoretisk set er dømt til at fejle. Men hun havde ikke forudset, hvad der ville ske i mødet med Jack Smith …

Jack er den koldhjertede (og irriterende lækre) professor i eksperimentalfysisk, som underminerede alle teoretikeres ry og ødelagde Elsies mentors karriere – og som nu står mellem hende og drømmejobbet.

Elsie forbereder sig på sammenstødet, klar til at erklære akademisk krig, da hendes teorier falder til jorden, og hun for første gang må forholde sig til sine følelser.

Kærlighed i teorien er en romantisk komedie om fake dating, forskning og forviklinger.

Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA for at tage sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for nyligt var videnskabelige artikler om hjerneforskning, helt uden fake dating!

Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker-samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værtshuset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor.

I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende.

Efter en beskyttet opvækst valgte Dessie at gå sin egen vej, i dag er hun livvagt og ex-militær. Det går godt på arbejde og med venner – og Tinder-dates. Men hun bærer på en hemmelighed, der kan ødelægge det hele.

Sam er den fattige indvandrer, der på egen hånd har skabt et hotelimperium – og han er lige så berygtet for sine luksuriøse suiter som for sin vilde fortid. Da Sam har brug for en livvagt, vælger han Dessie – imod hendes vilje. De deler en mørk fortid, og svigt i deres ungdom har efterladt sår, der ikke er helet.

Men da en ukendt fjende eskalerer sine trusler, må Dessie og Sam stoppe den farlige tiltrækning mellem dem, som risikerer at ødelægge det hele. De fortæller sig selv, at én gang er ingen gang, menså nemt er det ikke ...

I foråret 2020 flytter fire familier sammen i en lille klynge huse tæt på skoven for at virkeliggøre drømmen om en bæredygtig fælles tilværelse, sådan som Sejr har lovet, det vil blive – men han er ikke længere iblandt dem.

Kort efter rammer den første ulykke beboerne i Eskemosen, og de opdager en hemmelighed, der trækker dybe spor tilbage til den højskole, hvor de mødtes som helt unge.

Ragna og hendes bedstefar bliver fanget mellem truslerne udefra og det indre kaos, der vælter deres nye tilværelse omkuld. Er der en vej ud – og kan de nå at finde den?

Sejrs vilje handler om et fællesskab, der slår uforudsete revner, og opruller på samme tid en periode i danmarkshistorien, hvor samfundet udenom rammes af lige så uventede forandringer.

Norge 2016. Sasha Falck, ny leder af det rige og magtfulde familiedynasti Falck, er ved at forberede den traditionelle julefest på godset Rederhaugen.