Forlaget mellemgaard Skønlitteratur & Fiktion - side 8

Første novelle bygger på sladder. To naboer hjælper hinanden med et problem. En genbo er vidne til kontakten mellem de to og misforstår med vilje det, hun ser, og sladderen begynder. Hver gang hun beretter om episoden, lægger hun selv noget til, og sådan fortsætter sladderen.
Anden novelle fortæller om et skandinavisk par, der opgiver gode jobs og bolig hjemme for i stedet at kaste sig ud i tilværelsen som franske vinbønder i Provence med mange planer. Men pludselig opdager de, at sælgeren har snydt dem.

Uddrag af bogen
”Hej!” udbrød hun og fortsatte til det bageste af rummet. Hendes lange hår var bundet op i nakken med en elastik. Frisuren gjorde hende noget yngre. Hun stod nu overfor den lille knagerække og skiftede straks til det forklæde, som den tidligere ejers hustru havde benyttet. Lise strammede det tunge forklæde helt ind omkring sin talje med en rem. Det gjorde, at hendes kvindelige former stadig kunne anes. Hun blev straks tiltrukket af Johan og hans smil og stilede direkte mod ham med munden formet som en trutmund. Johan forstod straks hendes ønske og greb fat omkring hende og plantede et kys på hendes mund.

Det er 102 år siden, at London forsvandt i vandmasserne. Siden fulgte tusindvis af byer i hele verden. Samfund faldt. Orden blev til kaos.
I Marrakeshs glohede ruiner lever Elma kun for at beskytte sin lillesøster, mens de stædigt holder fast i håbet om en bedre fremtid. Men da Elma udtrækkes som en af De Tusinde, erstattes sult og modløshed af noget langt værre: Ormgaard. Det monstrøse kæmpeskib, der hvert tiende år tager tusind unge med sig. Ingen ved, hvad der venter dem i den flydende metalkæmpe, kun at ingen nogensinde vender tilbage.
Ombord på Ormgaard må Elma kæmpe for sit liv – og for en lysere fremtid end den, hun blev udvalgt til.

Uddrag af bogen
“Det er Ormgaard!!! De går i land i Marrakesh i aften! De er her!!” Budbringeren løb videre for at sprede nyheden til de andre arbejdspladser. Ormgaard … Så længe nogen kunne huske, var det enorme skib af Elefantine-klassen dukket op hvert tiende år. Så pålideligt som et himmellegeme på sin vandring. Man sagde, at det startede i de kaotiske år efter Londons drukning, og dem, der havde set skibet med egne øjne, talte om en mørk stålkæmpe. En titan. Nærmere en flydende landmasse end et skib. Og bare navnet, Ormgaard, var nok til at vække mørke minder til live. For hvert tiende år sejlede kæmpeskibet derfra igen med De Udvalgte. De tusind, der aldrig siden blev set.

Forvandlet mod sin vilje. Udvalgt mod sin lyst. Iris bliver forvandlet til vampyr af sin manipulerende ekskæreste Marco, og hendes liv ændres for altid. Hun nægter mørket og søger frelse i en kirke – og mirakuløst bliver hun vækket som daggænger, en vampyr, der tåler sollys og brænder enhver, der rører hende. For at mestre sine kræfter sendes hun til Tibet, hvor den ældste levende vampyr lærer hende hemmeligheder, ingen daggænger før har besiddet. Hun studerer vampyrbibelen og opdager sandheden om Azal, den første og mest magtfulde vampyr, hvis genopvågning truer verden. Efter hjemkomsten sendes hun til et palæ i skoven, hvor skovalferne holder øje med hende. Marie bliver den første vampyr, der følger og hjælper hende, mens hun møder Constantin, hendes første kærlighed som menneske, nu vampyr og skabt af Marco. Marco er farlig, velkendt og frister hende på måder, hun ikke kan modstå. Men kan hun stole på ham?

Uddrag af bogen
Kløer skød frem, vinger foldede sig ud i en knitrende bevægelse, og mine tænder skar mod luften. Jeg kunne mærke energien bølge gennem mig – som en storm, jeg ikke længere kunne styre. Den side, jeg altid havde holdt nede, var fri. Og der var ingen vej tilbage. Marco blegnede. Jeg løftede ham fra gulvet uden at røre ham, plantede hånden i hans bryst og greb om hans hjerte uden at trække det ud. ”Sagnet siger, skaberen ikke kan dræbe sin skabning – og omvendt. Men jeg er daggænger. Jeg kan knuse dig, hvis jeg vil. Aldrig røre mig igen.” Jeg slap. Han kollapsede, hostede, heledes. ”Ud. Nu. Du har brugt din velkomst.” Med en bølge af koncentreret vind smed jeg ham gennem vinduet.

Moderskab er en gribende fortælling om moderskabets skjulte sider – om kærlighed, tvivl og det tabu, der sjældent bliver sagt højt. Gennem Saras øjne følger vi en kvindes kamp for at finde sig selv i rollen som mor, mens samfundets og systemets forventninger presser sig på. Bogen undersøger, hvad det vil sige at være en “god” mor, og hvor grænsen går mellem omsorg og selvopofrelse. Med en ærlig og følsom stemme skildres et liv, hvor skam og kærlighed eksisterer side om side – og hvor ­friheden til at være ærlig kan blive den største form for moderskab. Moderskab giver stemme til dem, der føler sig alene i det usagte, og minder os om, at det mest menneskelige ofte gemmer sig i det, vi ikke tør sige højt.

Uddrag af bogen
Hun stod længe foran spejlet, med Mikkels små fingre viklet om hendes. Lyset faldt blødt ind gennem gardinet, og for et øjeblik var alt stille. Hun elskede ham – det vidste hun – men under kærligheden lå en anden følelse, en hvisken af træthed og skam, hun ikke turde nævne. “Er jeg en dårlig mor, fordi jeg savner mig selv?” tænkte hun. Det var dér, hun forstod det: at kærligheden ikke forsvandt, bare fordi hun også længtes efter frihed. At man godt kan elske sit barn og stadig kæmpe med skammen over ikke altid at slå til. Det var ikke svaghed. Det var sandheden.

En rejse, som ikke bliver lettere, når både romantik og fysisk tiltrækning fra begge køn fanger en. Men hvem – Jack eller Christy?

I et kort øjeblik stod de og betragtede hinanden, og aldersforskellen forsvandt, og foragten lyste ud af fru Kostrup, og Erika gjorde sig stiv og stirrede tilbage på fru Kostrup.

Edith er flyttet tilbage til Nordjylland og skal forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine tre børn. I baggrunden har hun en eksmand, der presser hende, og en familie, som ikke rigtig er til stede. Hun oplever en udsathed, hvor mange føler sig i deres ret til at dømme hende: naboer, familien og offentlige instanser. Hun opnår dybe venskaber med en bred vifte af forskellige personer og insisterer på at leve det liv, der føles rigtigt for hende.
Da Edith flytter sammen med Uffe, forandres hele hendes verden, og hun tager nogle valg, som får konsekvenser for hendes udvikling hen imod en friere kvinde. Som en havmåge er en udviklingsroman om en enlig kvindes udsathed og søgen efter identitet i en tid, hvor grænser rykkes, og normer forandres. Romanen strækker sig over tyve år fra 1970-1990 og er en selvstændig fortsættelse af Sådan én ræven har skidt (2024).

Uddrag af bogen
Han var der pludselig en dag, Albert. Hun var kommet sent hjem efter en aften i byen. Da hun steg ud af taxaen, fornemmede hun naboens blik inde bag køkkengardinerne. Hun følte sig afsløret uden at vide for hvilken gerning, for det kom ingen ved, hvad hun lavede om aftenen, så længe hun passede sine børn ordentligt. Et raseri overtog hendes tanker, og hun sagde med høj stemme til taxachaufføren, at Albert skulle med ind. Dernæst åbnede hun døren på passagersiden, trådte tilbage og kaldte på Albert. Taxachaufføren grinede og sagde god fornøjelse med ham.

Sirine bor på stenbroen med sin søster og mor, der som eneforsørger arbejder på et døgnapotek. Når moderen endelig har fri, ødsler hun med slægtshistorier og højtlæsning fra Tusind og én nats eventyr. Fortællingerne lægger sig som årringe omkring det sorte kapitel i Sirines tidlige barndom – anbringelsen på børnehjemmet efter hjemkomsten fra Iran.
Som voksen forsøger Sirine at forstå sin mors tragedie og sit eget ophav. I passet står, at hun er født af danske forældre, men noget tyder på, at sandheden er mere sammensat. Måske gemmer chatollet, arvestykket fra bedsteforældrenes hjem, på svaret.
Bolette Lykke Kehler skriver om en barndom spændt ud mellem kærlighed og svigt, Østerbro og Marielyst, lys og mørke og kaos og orden. Den mørkeste stund udspiller sig på en tandlægeklinik, hvor Sirine får et sommerferiejob mellem ottende og niende klasse – en skæbnesvanger oplevelse, der mange år senere sender hende på en odyssé gennem det psykiatriske system.
Da Sirine møder en gul engel, er intet det samme længere.

Uddrag af bogen
En morgen, da jeg vågnede, var chatollet væk.
Ude på Birkedommervej forsvandt skraldevognen i retning mod mosen, netop som jeg stak hovedet ud ad vinduet. Jeg skyndte mig at komme i tøjet og løb afsted med jakken flagrende efter mig. Men da jeg nåede Østmosen, standsede jeg brat.
Midt ude i vandet stod Benjamin iført sin gule vest, rank som en garde foran sit skilderhus. Omkring ham flød fotografier som åkander på en tung grøn suppedas af alger. Vandet glimtede svagt, som om billederne allerede var begyndt at reagere kemisk med deres nye omgivelser.
Jeg sank sammen, leddeløs som om knoglerne var opløst, og kun fedtet holdt mig samlet.
”Hvor er chatollet?” råbte jeg grådkvalt.
Benjamin smilede. ”Jeg står på det.”
”Kom nu ind,” bad jeg.
”Jeg kommer,” råbte han tilbage.

Frederik 4.’s liv var et liv på randen død og kaos og Danmarks undergang. Han skulle navigere gennem 18 års krig med sin svenske fætter, Karl 12. og sit omtumlede privatliv.

Kontoret 3.0 er en kollektivroman, hvis handling udspilles i det københavnske Nordvest i en meget stor tidligere industribygning, der nu fungerer som kommunalt center. Persongalleriet udgøres af centerets ansatte, der i svingende grad er beskæftigede med at finde arbejde til de jobsøgende. Beskæftiget med beskæftigelse. Romanen er et kalejdoskop, og fiktionen understøttes med autentiske indslag. Jobcenteret er som alle andre offentlige institutioner underlagt de politiske omskiftelser, som de ansatte langtfra kan gennemskue, endsige være forberedte på. Arbejdet skifter således bestandigt karakter, hvilket giver anledning til mange konflikter. Ledelsen selv forstår heller ikke, hvad vej de politiske vinde blæser. Der arbejdes med flad struktur. Find selv ud af det. Undertiden er de ansatte undervisere, undertiden vejledere, undertiden kontrollanter, måske ledvogtere i en for alle uigennemskuelig blanding, hvilket bidrager til de mystifikationer, der skaber projektioner, fantasier og hallucinationer. Bygningen begynder at leve sit eget liv. En medarbejder findes død. Korthuset falder sammen.

Den ene af mændene rejste sig. Han kom hen til Ulf.
”Ved du, hvem jeg er?”
Manden ventede ikke på Ulfs svar. I stedet rakte han Ulf sin hånd. Manden havde de fineste hvide skindhandsker på. På to fingre bar han kostbare ringe. Den ene med en stor rød juvel og den anden med en lige så stor grøn juvel.
Der løb nogle tunge sveddråber ned langs Ulfs tindinger og videre ned ad hans kinder. Hans mørke, beskidte og alt for lange hår var drivvådt af sved. Hele hans krop skælvede nu så meget, at både hans blære og mave kunne give efter hvad øjeblik, det skulle være. Det ville være ganske forfærdeligt, hvis han sked og tissede på gulvet.
Ulf var i tvivl, om han skulle tage den fremstrakte hånd. Handsken var så utroligt fin. Men så kom han til at tænke på, at det måske ville være en fornærmelse, hvis ikke han tog imod.
”Ja, Herre. Det tror jeg nok.”
Manden tog selv Ulfs hånd.
”Rejs dig!”
Ulf rejste sig, mens han gispede af smerte. Hans knæ og lår gjorde voldsomt ondt.

Det er sommer i Danmark. En lille og ret almindelig familie har efter en turbulent tid langt om længe fået ro på. Fremtiden tegner lys og lykkelig, og en familieforøgelse er på vej. Pludselig rammer ondskaben og katastrofen. Mafiaen har slået til! Efterhånden som forvirringen lægger sig, bliver fortællingens hovedpersoner, Per-Olaf og Natasha, revet med ind i et livsfarligt internationalt spind i forsøget på at bryde mafiaens magt og bremse dele af den internationale narkotikahandel. Handlingen fører os til Rom og Sicilien, men også til en lille, grøn ø i Danmark. Videre går det til New York, og det hele kulminerer i en fjern islandsk provinsby. Trods de dramatiske højdepunkter så møder vi også både den dybe kærlighed og den vildeste skønhed. Romanen er underholdning for voksne. Fortællingen er lagt ind i den traditionelle krimis rammer, men også humor og ironi er et af virkemidlerne. Hertil kommer også hyggelige litterære og musikalske allusioner undervejs.

Uddrag af bogen
Der lyder et skarpt smæld, som fra et skud? Det drysser lidt fra den store pinjes grove bark et sted lige over Natashas røde hår! Vild, paniklignende tumult, hvor gæsterne skrigende vælter stole og borde og styrter forvirrede rundt imellem hinanden. Tjenerne forsøger at bringe orden i kaos uden større held. Natasha rejser sig lynhurtigt op. Hendes stol vælter. Hun står med håndkanonen, tager sigte og skyder, samtidig med at et projektil fra et nyt skud strejfer hende på venstre overarm, så hendes smukke, mørkegrønne vintagesommerkjole langsomt farves mørk af blod. Jeg når i løb helt ud til hækken og fortovet på Via dei Fori Imperiali, hvor jeg spotter en fyr i sort lædertøj, med hjelm og noget, der ligner et skydevåben.

Det var søndag den 30. maj, og der var allerede ulideligt varmt i husvognen, selv om klokken ikke var meget mere end fem, da Luminitsa Laczkovich vågnede med en modbydelig kvalme.
Forsigtigt, for ikke at vække resten af familien, listede hun ud af vognen og lukkede døren efter sig. Panco løftede hovedet fra fåreskindet, gabte og strakte sig og løb efter sin bedste ven, der hurtigt havde fået et godt forspring på vej hen mod den rivende bæk, hvor hun sank ned på knæ uden at tage hensyn til sin lange natkjole, der blev drivvåd af morgenduggen.
Kvalmen blev afløst af en række kraftige mavesammentrækninger, og hun kastede så voldsomt op, at Panco forskrækket trak sig et par meter tilbage og pibende lagde sig for at vente på, hvad der nu ville ske.

Marianne har, efter en barsk opvækst med en voldelig far og en mor, der endte på et plejehjem, allerede da hun var 14, langt om længe fundet lykken sammen med sin mand, John, og sin datter, Sara, på 14 år. Men pludselig dukker der ikke bare én, men to personer op, som tvinger hende tilbage til en fortid, som hun i mange år har forsøgt at fortrænge! Det betyder, at hendes liv lige pludselig bliver vendt på vrangen, og at den hemmelighed, hun bærer på, må frem i lyset. Hendes eneste håb for at bevare sit nuværende liv bliver derfor lige pludselig afhængig af, at fortiden forbliver begravet. Men hvordan løser hun dette dilemma? Hvem er de to personer, der krydser hendes vej? Hvad er det, de vil hende? Og lykkes det for dem at lægge hele hendes fremtid i grus?

Uddrag af bogen
Den første gang, jeg, efter adskillige år i uvidenhed, mødte ham igen, blev jeg noget forskrækket. Pludselig fik jeg nemlig øje på en skikkelse, der kom gående imod mig. Jeg udstødte et forskrækket gisp, som både var en reaktion over genkendelsen og forfærdelsen over, at han stadig fandtes! Han var for det første blevet meget ældre at se på, en del tyndere, end jeg huskede ham, og gløden i hans øjne var væk, selv om han smilede stort, da han fik øje på mig. Jeg huskede fascinationen og tiltrækningen! Men jeg huskede også den lede ved ham, jeg havde følt! Jeg huskede det alt sammen! – Marianne, er det virkelig dig? lød hans hæse røst. Jeg smilede anstrengt og ønskede bare, at han ville forsvinde fra jordens overflade, selv om jeg havde elsket og forgudet ham i mange år!

Hvert år besøgte jeg og min familie bedstefar i Nors i Thy.
Hvert år så vi gamle Norringtofts tag til højre for asfaltvejen. Hvis jeg stak hånden ud af bilen, kunne jeg mærke tagryggen og med et gys Ebbe Skammelsens tragedie. ”Han rider så mangen sti vild,” sagde min far. Det slap mig aldrig, det blev til en fortælling om Hævneren og Hirdmanden.
Var det kun Ebbes jalousi over Adelus' og Peders giftermål, der førte til drabene på gården? Hvad oplevede Ebbe i kongens gård? Hvem var Adelus? Det er historien bag fortællingen.
Folkevisen om Ebbe Skammelsen fortæller om den dag, da Ebbe vender hjem fra kongens gård og bryder ind i brylluppet mellem sin fæstemø, Adelus, og bror, Peder, som har sagt, at Ebbe var død. Adelus har været i god tro. Ebbe dræber Adelus og Peder og sårer forældrene og må derefter ”ride så mangen sti vild”. 32 gange ifølge folkevisen.

Uddrag af bogen
En røver hvisker: ”Rav” tæt ved hans øre. ”Har du rav, så kom med det, ellers er du og hesten dødsens.” Ebbe lader sin hånd glide ind i kappen, ned til lommen og posen med rav. Tager to stykker op og rækker det frem til nogen, han ikke kan se. ”Er der to,” hvisker en anden, ”så er der nok flere. Frem med dem alle, eller vi flænser dig.”
Tor står stærk og fast på sine ben. Den sparker bagud og rammer en af røverne, som står med en kniv, der blinker. Ebbe springer i det samme som en akrobat op på sin hest. Tor bryder fortumlet gennem skoven.

Hekseforfølgelser og forfølgelser af trolddom er et sort kapitel i vores Danmarkshistorie, der i tiden fra reformationen i 1536, til det sidste heksebål blev slukket i 1693, har holdt mennesker i et jerngreb. Man levede på tidens præmisser på godt og ondt, og man levede med overtro, der i høj grad var styrende for livet. Man holdt øje med hinanden – var der én, der stak af fra normen, og var der én, der kunne mere end sit fadervor, uanset om det var skidt eller godt, var risikoen for anklage for trolddom en realitet, og var man først blevet angrebet og skulle stå til regnskab for sine handlinger, kunne lavinen rulle, for den anklagede var ikke alene, man tog andre med sig i faldet.
I næsten 30 år var heksebålene slukket i Danmark, historien om herremanden på Rugård er historien om én mands ihærdige forsøg på at udrydde trolddom fra sine jorde, og han fik i løbet af få år bålene til at blusse igen, men hans forfølgelser blev også årsagen til, at bålene endeligt slukkedes.
Skyldig er en historisk dokumentarisk roman skabt ud fra indgående arbejde med kildematerialet.

Uddrag af bogen
De to nøgne kvinder blev sejlet ud på dammen og smidt i vandet, hvor de plaskede med arme og ben for at holde sig oppe og redde det liv, de kæmpede for at beholde. Jørgen Arenfeldt stillede sig op på en stor, flad sten, der lå i kanten af dammen, og klappede i hænderne. ”Mine herskaber – for alle og enhver, der er kommet til Rugård i dag for at se disse koner svømme i dammen, kan det med sandhed bevidnes, om vi har troldfolk iblandt os, eller om det er uskyldige, der er blevet udlagt af onde tunger.” Han klappede i hænderne. ”Se! Her flyder de koner som tomme øltønder, se nu, hvor vandet skyer det onde! Nu er der ingen vej tilbage for de to, for dammen ved Rugård har vist enhver, der er forsamlet, at i den svømmer troldfolk!”

Uforståeligt er ikke én roman, det er faktisk flere romaner, dog alle med en gennemgående rød tråd. I bogen fortæller forfatteren om nogle af de oplevelser, han har haft, både herhjemme og på sine mange rejser. Især beskæftiger han sig meget med de forskellige folkeslags tro og tilknytning til et samfunds skikke og ritualer. Det er både oplysende og interessant, men også ironisk, men det er på en fornøjelig måde, så ingen vil føle sig generet.

Uddrag af bogen
”Nå, så fik vi sendt Søren hjem, hvem bliver mon den næste?”
”Who’s next?”
De sad otte soldater i skyggen under en presenning, der var spændt ud mellem to containere for at skygge lidt for den bragende sol, der skinnede fra en skyfri himmel og sendte termometeret op på 35 grader. De sad alle otte mand mere eller mindre afslappet, de var alle i korte bukser og en tynd T-shirt, et par stykker sad med nøgen overkrop. De sad alle med en flaske vand i hånden, og de havde alle deres hjelme liggende, så de lynhurtigt kunne nå den.
”Ikke godt at vide, måske dig, måske mig, men Søren er næppe den sidste, der er blevet sendt hjem i en æske, det kan vi lige så godt indstille os på. Egentlig var det synd for Søren, han havde kun to uger tilbage her i Helmand, og han glædede sig til at komme hjem til konen og drengen. Han har en dreng på fem år. Jeg ved, han glædede sig til at komme hjem, og han ville i hvert fald ikke udsendes mere, og når hans kontrakt med forsvaret udløb, ville han have et civilt job.”

Lettet forlader jeg dette magtens centrum. Et lokale, fyldt til randen, med egoisme og upassende glæde over at have ’sejret’. Når man ikke vinder noget, sejrer man ikke.

Efter sommerferien er Maria nu klar til sit andet år på Manatecus – skolen for magiske væsner. Er du?
Skoleåret bringer både nye ansigter og gamle bekendtskaber. Blandt de nye er lærerpraktikanterne Caroline, som har en fortid med Dargo, og Dario fra den berygtede og forhadte vampyrfamilie Black. Begge viser en særlig interesse for Maria – og for hendes skæbne, hvis hun virkelig er den næste Fønix. Et spørgsmål, som også plager Maria, er: Hvad betyder det, hvis hun er Fønixen? Og hvis hun ikke er – skal hun så forlade skolen og miste sine venner for at vende tilbage til sit gamle, normale liv? Én ting er sikkert: Marias andet år bliver alt andet end kedeligt – selvom Vulpes nu sidder fast i Nezlom-fængslet, og Maria og Fønixens Hjerte burde være mere sikre … eller?
Englevinger er andet bind i Fønix-serien, en fantasyserie på ni bind.

Uddrag af bogen
Da Maria rakte ud for at røre ved kvinden, var hun lige ved at skrige, Marias hænder var overdækket af blod. Maria rejste sig forvirret op. Selvom de havde været langt inde i hulen, havde der af en eller anden grund hele tiden været lys, men lige med ét var lyset næsten helt væk. Som om der kun var lys der, hvor Maria så hen. Hun så ned på kvinden igen, men det var ikke den samme som før, det var Kitty, overdækket af blod. Maria satte sig hurtigt ned på knæ og ruskede i hende. “Kitty, nej, åh nej. Vågn nu op,” græd Maria, og i det samme tog Kitty fat i hendes arm.

Grælev eksisterer naturligvis ikke på landkortet, men ligner ellers, hvad mange ville kalde et ferieparadis ved Vesterhavet. For blot 30 år siden var det imidlertid endnu en forholdsvis afsides vestjysk lokalitet, under forandring ganske vist, med spredte sommerhuse og en rest af det tidligere lokale og stedbundne liv.
Det er her, fortællingen foregår, i løbet af blot én sommer midt i 90’erne, blandt en gruppe vidt forskellige mennesker, som konfronteres i samværet og mærker forandringens vinde.
Hovedperson i fortællingen er den tidligere landsbykøbmand Arne Jensen, kaldet Høker, som er blind efter en alvorlig sygdom. Handicappet har naturligvis ændret hans liv radikalt og rejser det nagende spørgsmål: hvorfor netop ham?
Handlingen udspiller sig stilfærdigt hen over sommerens varme og solrige dage, men det er alligevel tilværelsens helt store spørgsmål, tro og eksistens, der jongleres med. Det er samtidig en smuk og livsbekræftende roman, der hylder de menneskelige relationers betydning.

Uddrag af bogen
På sådanne nætter tynger livsloddet så tungt i hans bryst, at han går i rette med Vorherre, for når Jesus kunne gå rundt og helbrede alle mulige syge folk, også blinde, hvad skulle så forhindre Vorherre i at give ham synet tilbage? For Vorherre, som har skabt alt og derfor kan alt, må det være så nemt som at knipse med fingeren at fikse hans problem, ikke nødvendigvis ved et mirakel, bare ved at få nogle læger et sted til et forstå hvordan. Mere skal der ikke til. Så let er det. For fanden i helvede hvor let …
Og så er det – altid på det tidspunkt i hans opgør – at pilen uvægerligt peger mod ham selv.

En vinteraften i januar 1970 bliver den unge Ernst fundet død. Fire venner – AC, HP, Anton og Åge – samles til begravelsen. Ingen af dem tør sige det højt, men alle bærer på den samme tanke: Det var mig. Efterforskningen afslører sprækker i deres venskab, skjulte begær og en nat, de alle husker forskelligt. Hvad skete der virkelig den aften, Ernst døde? Og hvor går grænsen mellem skyld og uskyld, når løgne og kærlighed flettes sammen? I skyggen af ungdommens druk, kærlighed og jalousi tegnes et portræt af fem unge mennesker fanget mellem sandhed og selvbedrag. For i sidste ende er det måske ikke kun Ernst, der mister livet – men også sandheden. En intens og atmosfærisk krimiroman om venskab, fortielser og den mørke kraft i menneskets samvittighed.

Uddrag af bogen
Jeg sad i det kolde venteområde uden for retssalen og mærkede, hvordan hver fiber i kroppen var spændt som en stram bue. Lydene omkring mig var overvældende – døre, fodtrin, lavmælt mumlen – og hver lille lyd fik blodet til at koge endnu mere. Jeg kunne høre samtaler, hviskende domme, som om hele verden allerede havde dømt mig. Da mit navn blev kaldt, rejste jeg mig. Gulvet under mig føltes glat, som om det kunne give efter. Mit hjerte hamrede, og adrenalinen fik blodet til at bruse i årerne. ­Retssalen var stor og kold med skarpt lys, der kastede hårde skygger på væggene. Tilskuere og presse stirrede på mig. Dommeren sad højt på sin stol, øjnene kolde og vurderende.

Efter en måned i Paris rejser det unge, nygifte par Margaret og Samuel tilbage til New York. De går med en drøm om et opgør med den klasseopdelte verden, og med den drøm i hjertet går de ombord på Titanic i Cherbourg. Rejsen over Atlanterhavet bringer både åbenbaringer, nye bekendtskaber, glæder og sorger. Margaret og Samuel rives fra hinanden, da skibet forliser, men er et forlist skib ensbetydende med et forlist ægteskab?
En ny verden er første bog i serien om Margaret Holm og første bog om vejen mod en ny verden.

Uddrag af bogen
De tusinder af stjerner spejler sig i det rolige hav, og i mørket er det næsten umuligt at se, hvor havet ender, og himlen begynder. Kun den aftagende måne hjælper med at skille dem ad ved at lyse svagt ned mod os. Jeg må indrømme, dette i sandhed er ’Drømmenes skib’.

I Solbærparken går dagene langsomt. Kaffekanden er lunken, kiksene tørre, og livet føles som en genudsendelse, man har set for mange gange. Men da Bente en tirsdag beslutter, at nok er nok, får fem pensionister pludselig mere gang i tilværelsen, end de havde planlagt. Med en blomstret notesbog som våben og et brækjern som symbol begynder Solbærparkens Bande deres mission: at genfinde livets gnist – én lille forbrydelse ad gangen. Men hvad der starter som et uskyldigt kup i Brugsen, vokser snart til noget langt større og langt mere meningsfuldt. Kaffe og kup er en hjertevarm, humoristisk og rørende fortælling om venskab, frihed og det mod, der skal til for at leve – uanset alder.

Uddrag af bogen
Der var noget uendeligt over tirsdagene i Solbærparken. Ikke fordi dagen havde gjort noget særligt forkert, men tirsdagen havde en evne til at strække sig ud som en elastik, der aldrig knækkede (...) Fællesstuen var, som fællesstuer nu engang er: en blanding af filterkaffe, en anelse rengøringsmiddel og et svagt strejf af vådt overtøj. På fjernsynet kørte Matador for syttende gang den måned. Lyden var lav, men man kunne stadig høre Elisabeth Friis sukke, og selv de mest standhaftige blandt de fem beboere i rummet begyndte at sukke i takt.

Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst ind...

Illumfortælling beretter om dagligdagene, som de formede sig i medgang og modgang for menneskene på øens to gårde i 1546. Det er i tiden lige efter Grevens Fejde og Reformationen. Katolsk og luthersk tro brydes, men ældre forestillinger om vætter og stærke naturkræfter spiller også ind. Vigtigt er arbejdet med agerjorden og nødvendigheden af sejladser.

Uddrag af bogen
Madmor Trine har begge hænder i dejtruget. Hun arbejder med bare arme. Der er lunt i det store køkken, selvom regnen prikker mod ruderne. Tjenestepigen, Kari har hænderne i det andet dejtrug. De står ved det lange køkkenbord langs fire fags østvendte vinduer. Datteren, Tove står ved bordenden med kværnstenene og maler rug. Det er sent på eftermiddagen. En regnbue spænder sit farvebånd op på himlen mellem Vigøs bakke og Horneland. Regnen tynder nok ud. Måske vil det klare op, inden hun må sende Kari i marken for at malke. Et par høns kagler under bordet.