Forlaget mellemgaard Skønlitteratur & Fiktion - side 7

Maria har endelig fundet sin plads i den magiske verden, men nyheden om, at der er mulighed for at få Kitty tilbage, gør, at hendes eventyr langtfra er slut. Men først skal hun være klar til det. Er du?
Marias andet år på Manatecus-skolen fortsætter ligesom hendes rejse i at lære den magiske verden at kende – og ikke mindst lære mere om sig selv og sine venner, både nye og gamle. For imens Maria forsøger at passe skolen og forberede sig, må også Swifter gøre sig klar og lære mere om Vulpes’ plan, alt imens han kæmper med minder fra fortiden. Flere hemmeligheder og skæbner ser dagens lys, især på Manatecus, hvor Maria denne gang ikke kun har fokus på sin skolegang, men også på en kærlighed, der har ventet i årtusinder – og en sandhed, der kan ændre alt.
Sjælens rose er tredje bind i Fønix-serien, en fantasyserie på ni bind.

Uddrag af bogen
Maria vågnede op til en sød duft, som hun på en måde kendte, men alligevel ikke helt kunne komme på, hvad var – og af en eller anden grund kom hun til at tænke på Dargo. Maria satte sig op i sengen og fik hurtigt øje på et lille bundt røde og lyserøde roser, som lå på skrivebordet. Hun stod hurtigt op, gik hen og tog en af dem op og duftede til den. Maria vidste nu, hvorfor hun havde tænkt på Dargo. Hun havde to gange før fået disse roser, og det havde begge gange været af ham. Der lå også en seddel ved, hvorpå der stod: Ikke en gave, men bare fordi.

Læst og påskrevet! er et unikum – den eneste bog af sin art i den vestlige verden, der udelukkende består af besvarelser af aldrig stillede spørgsmål!
Derudover rummer den en hemmelighed, som er så dybt grundfæstet, at man skal have den forklaret, før den går op for én – så er den nærmest selvindlysende, popper op og springer i øjnene på den sagesløse læser. ¨
Læst og påskrevet! er en prosasamling, der i bund og grund er opbygget af haikudigte, som er omskrevet til fortløbende tekst. Haikudigtene går bag om ryggen på sig selv, spejler sig i hinanden og danner en hel verden i miniatureformat, som Jorden set igennem en krystalkugle. Oven i alt dette er bogen noget så sjældent som en digters hilsen til sig selv på sin jubilæumsdag, idet Viggo Madsen ved indgangen af 2025 har været aktivt udøvende digter i 60 år. Med Viggos egne ord: ”Læst og påskrevet! er en hilsen til Den Gamle Dame og Hunden fra Den Gamle Knark med Fyldepennen.”

Uddrag af bogen
ham, som plører rundt i andre menneskers ulykkeligheder; ham, som rafler om fremtid, har skæbnen skrevet i panden på sig; ham sovetrynen fik sin dyne i øjet, ved lynlåsens kant; hamsters look-a-like gik amok som gangsters, six-shots-shooter; ham, sømanden, på land kaldte de ham gavtyv, her var han havtyv; ham uden bagside, ses i nakkespejl, smil bare igen; ham, uegnet som fisker, understrømnings drøm tværs over bunden; han bakser med ville juble i kor, men det var i kirken; han behøver vel ikke ligefrem være idiot, hvad da? han brugte en aflagt Puff-motor, stadig med god energi i; handle for andre, ødsel nødhjælpsarbejder, nul, nul, syv for sig; handles og voves, så skal der altså soves, for nu at være frisk; han drak kun mundvand, hvad er der på skærmen, hun sagde: mundsvejr!

Vi er i en lille by i Provence. Vi hører om de borgere, der har en betydning for byen. De markerer sig på forskellige måder. En kan løse de elektriske problemer, da lygtepælene pludselig går ud, en anden styrter rundt på sin cykel med post og aviser til byens borgere, og en tredje forsøger at sætte sin store ballon op, men er naturligvis meget afhængig af vejr og vind. En kvindelig journalist får løbende store opgaver, men får dog heldigvis også mulighed for at forelske sig i byens postbud. En kvinde indretter bolig og cafe i byens gamle stationsbygning og lokker sportsklubbens medlemmer til at besøge hendes lille cafe. To af byens ældste borgere finder hinanden i snak og fuglefløjt. Det bliver næsten til kærlighed. Et større karnevalsarrangement bringer pludselig forvirring ind i billedet, og en mystisk genstand langs vejen skaber uro.

Uddrag af bogen
Det var, som om noget nyt var opstået inde i hende selv efter elektrikerens besøg tidligere på aftenen. Ville hun nogensinde selv kunne leve sammen med en mand igen? Med sin opførsel ville han vel bare sikre, at han fandt den helt rigtige kvinde, inden han tænkte på opløsning af ægteskabet. Han opførte sig vel på samme måde, som hun selv og hendes mand havde gjort det. De havde bare været så sikre, at det ligefrem blev en lettelse at gå fra hinanden og starte på noget helt nyt. Så hun var vel selv i næsten samme situation som elektrikeren. Hun havde da heller ikke fundet nogen ny person, hun ville dele resten af sit liv med. Hun var stadig forvirret, da hun kravlede under dynen. Det blev ikke til megen søvn ...

Godt og ondt afhænger af øjnene, der ser, og nogle gange må man gøre noget forkert for at redde én, man holder af. Men gør det én til et ondt menneske? Det spørgsmål må Maria og hendes venner stille sig flere gange i deres mission for at redde Kitty. Rejsen til Shimonihon – yukionnaernes vinterrige i Japan – er blot begyndelsen på en langt større rejse i den magiske verden. Langsomt kommer sandheder frem som dråber, der samler sig til et hav, og Maria må finde ud af, hvordan hun skal handle.
Heldigvis står hun ikke alene. Kærligheden mellem hende og Dargo vokser, men de opdager snart, at deres følelser har rødder, der er ældre end dem selv. Men er det fortiden, der bestemmer ens skæbne – eller de valg, man træffer nu?
Havets stemme er fjerde bind i Fønix-serien, en fantasyserie på ni bind.

Uddrag af bogen
Karl vidste ikke, hvad det var, Maria gjorde ved ham. Hans øjne var fyldt med tårer, som begyndte at løbe ned over hans ansigt.Smerten i hans bryst begyndte at lette – hvad der føltes som for første gang siden Kittys død – og med ét lød hele deres idé ikke som noget, der kunne gå galt, men som hans mulighed for at få sin lillesøster tilbage.
”Kitty er en del af min familie, og jeg vil altid hjælpe min familie, så vi gør det her med eller uden din hjælp.” Marias hånd slap nu Karls ansigt.” Og jeg respekterer det fuldt ud, hvis du vælger at blive. Så ses vi blot om nogle dage, når jeg kommer med din søster,” afsluttede Maria, tog halskæden på igen og rejste sig op.

Eirik rullede kortet ud på klippen med rystende hænder. Linjerne sitrede svagt, som om papiret trak vejret. “Kløften,” sagde han hæst. “Den deler sig her. Hvis vi presser strømmen den vej, kan vi tvinge dem ind i det smalle stykke.” Bag dem lød Ordenens stemmer tættere på. “Så gør det,” sagde Maela. Eirik lagde hånden fladt mod kortet. Et sug gik gennem brystet på ham. Linjerne mørknede, trak sig sammen, ændrede retning. Et øjeblik føltes det, som om verden selv rykkede sig. Så kom smerten. Han gispede og rev hånden til sig. Noget gled ud af ham – ikke blod, ikke luft. Noget andet. “Eirik?” Han blinkede forvirret. “Jeg… jeg kan ikke huske, hvordan min fars stemme lød.” Kortet lå stille. Vejen var ændret.

Jeg lagde armen omkring hende, men så var det, som om jeg fik et elektrisk stød gennem kroppen.

Han rejste sig og gik hen og kiggede på skovbunden, der hvor de tre hunde var forsvundet, men der var ikke noget at se. Ingen lem og intet hul. Intet andet end visne blade og småkviste.

Essayistiske eller causerende tekster, der på charmerende vis springer fra det ene emne til det andet uden nogen større struktur eller indre fortælling. Alligevel er der måske en let tematisk struktur, fordi teksterne kredser om de samme emner gennem hele teksten: fodbold, musik, jura og ytringsfrihed. Uanset hvad fungerer det godt, og det er en fornøjelse at læse den skødesløst-elegante tekst, der med varme og humor behandler de nævnte temaer. Den vil kunne læses af alle, der holder af gode essays – ikke mindst fodboldentusiaster.

Uddrag af bogen
Da jeg for ikke lang tid side runderede over mit område, så jeg – over den by, hvor ham med den grimme ælling kom fra – et billede af en meget god spiller med englevinger.
Jeg ved ikke, om han på noget tidspunkt fik englevinger på, men man kan selvfølgelig sige, at han må have været en engel eller have fået hjælp af en engel, når sådan et lille myr kunne undgå at blive sparket ned og spille, som han gjorde.
Da kampen blev spillet, så jeg ikke vingerne, men jeg er jo heller ikke 1.600 år mere.
Jeg kan godt huske kampen, hvor billedet er fra. Den lille mand spiller først bolden hen til en, der skulle have lavet mål. Så laver den lille mand et mål selv. Han sparker fra der, hvor man må lægge bolden på et hvidt mærke og sparke, uden nogen må genere en.

En ung pige fra en lille fangerboplads bortføres i en hvalfangerbåd. Hun reddes af en ung fanger, som også er blevet bortført. Efter sin hjemkomst føder hun områdets første lyshårede dreng.
Drengen bliver skambidt af fangerbopladsens hunde, men bliver reddet af områdets frygtede åndemaner.
Kaassalis morfar harpunerer en pukkelhval og forbereder sig til dødsstødet, da hvalen efter et kort dyk springer op og lander oven på konebåden, som den trækker ned i dybet og fangerne i den.
Drengen vokser sig til en frygtløs storfanger og får navnet Kaassali, som betyder bølgeridderen.
Efter to vintre i træk, hvor især børn og de ældste bukker under, opdager man hvalrosser på en isflage. Med livet som indsats springer Kaassali ud og svømmer ud til hvalrosserne.

Uddrag af bogen
Vintermørket er gået på hæld, da Inaluk føder en søn, som efter sit udseende får navnet Qaamasoq (den lyse).
Under Qaamasoqs første leveår kommer fangeren Poortalik fra Qassi oftere til Eqqittoq med gaver til Inaluk, som han har savnet så meget. Det er ikke længere svært at regne ud, at han kun venter på, at hendes lille dreng, som han også er kommet til at holde af, bliver lidt større, før han vil føre dem hjem til sin boplads.
Efter Tuililik og hans familie har været på ørredfangst inde i Kangikerlak-fjorden i løbet af sommeren, besøger de Maassak og hans familie i Qassi på hjemturen. Poortaliks mor, Avaalaqiannguaq, har meget svært ved at slippe Qaamasoq, da hun er blevet så glad for drengen. Selv Maassak kan slet ikke stå for den altid smilende lyshårede dreng, som bliver ved med at ville komme over til ham. Maassak pakkede en stor mængde proviant til dem, da de skulle videre med deres konebåd, og bad sin søn om at følges med dem til Eqqittoq. – Poortalik er dog ikke den eneste, som bejler til Inaluk.

I historien om Frederik 4. følger vi hans turbulente liv gennem Store Nordiske Krig, ægteskabet med dronning Louise og forholdet til de tre kvinder, han knyttede sig til uden for sit ægteskab.
Frederik 4.s liv var spændt ud mellem lidenskab og pligt, og det kom til at præge både hans private liv og arbejdet som enevældig konge i et rige, der var truet på dets eksistens, og hvor katastrofer og store personlige sorger både sled på ham og på hans forhold til Gud.
Han blev ramt af store tragedier med det ulykkelige felttog i Skåne, pesten i København og Københavns brand, de mange døde børn, og ikke mindst var han i overhængende livsfare flere gange, inden han lukkede sine øjne dagen efter sin 59-års fødselsdag.
Frederik 4. var myreflittig i sit embede, men magtede ikke desto mindre at efterlade sig et byggeri, der var på højde med sin oldefar Christian 4.s.

Uddrag af bogen
Midt i gemakket stod Anna Sophie, fyrstinde af Slesvig, smuk var hun i sort silkefløjl og juveler, men uden krone. Da alle var samlet, trådte Frederik 4. hen foran hende og gjorde tegn til overhofmarskal Munck, der trådte frem med en rød fløjlspude på sine fremstrakte hænder. På puden lå den krone, der sidst var blevet brugt til dronning Louises kroning i 1699, og nu tog kongen den og satte den på hovedet af Anna Sophie. Han så indgående på hende og sagde med så høj røst, at alle i gemakket kunne høre det: ”Hermed erklærer Vi Eder for dronning af Danmark og Norge. Denne krone giver vi Eders Majestæt af et godt hjerte og ønsker al lykke og velsignelse dertil.”

Havets engel er en fiktiv fortælling om delfinen, der svømmer rundt i havet og er utilfreds med det liv, den lever der. Den drømmer om at blive genfødt i menneskets verden. Da den endelig er psykisk klar til at møde udfordringerne i menneskets verden, genfødes den og skoles derefter ved at blive genfødt i flere inkarnationer, der foregår i forskellige tidsaldre og i meget forskellige samfundslag. Den stilles i inkarnationerne over for problemer og følelser af forskellig art, men målet er generelt at lære den at forbedre dens menneskelige egenskaber, så den som menneske får større forståelse og medfølelse for sine medmennesker, så den lærer at tilgive. 

Uddrag af bogen
Hans stemme, hans duft og hans favn var velkendt, også hans dansetrin var velkendte, selv hans læbers strejf på hendes kind var velkendt. Hun smeltede i hans favn og følte, at hun var kommet hjem. Alle, der var til stede, så undrende og forskrækket på denne fremmede, som ingen kendte, men som havde en slående lighed med hendes afdøde mand. Da dansen var færdig, var hun svimmel og ør i hovedet, hun blussede som en ung, forelsket kvinde, og lykken strålede ud af begges ansigter, og i genkendelsens rus hørte hun ham hviske: ”Kom hjem, min elskede, kom hjem.”
Om morgenen fandt hendes hushjælp hende siddende i solopgangen på den hvide bænk, lænende sig op ad det store kastanjetræ.

Barske beretninger er en samling af fortællinger om de udfordringer, der ligger i pensionistlivet. Nogle gange er det jo den rene rædsel. Men historierne er fortalt med humor, for ellers kan det blive svært at klare mosten. Bogen har en venindegruppe og deres mænd som omdrejningspunkt.

Uddrag af bogen
– Vil du have mælk i din kaffe? spurgte hun, mens hun allerede var på vej til at hælde den i.
– For Gud ved hvilken gang, Margrethe. Jeg bruger ikke mælk i kaffen. Nu har du igen ødelagt den.
– Undskyld, jeg glemte det. Hendes krop faldt lidt sammen, da hun sjoskede ud i køkkenet med kaffekoppen for at hælde den ud. Det var mærkeligt, hun ikke kunne huske det. Hun vidste jo godt, at han altid drikker den sort. Hun kunne ikke lade være med at græde lidt, mens hun smed kaffen ud og tændte for elkedlen for at lave en ny kop til ham. Hun kunne høre ham brumme inde fra stuen.

Mens gale mænds ambitioner om storhed truer den bestående verden både politisk, klimatisk og moralsk, fortsætter romanens fire hovedpersoner, der arbejder i forlagsbranchen, alligevel helt upåvirket og bevidstløst med deres små og store numre af bedrag og selvbedrag med både uoverskuelige og tragiske konsekvenser for dem alle.

Uddrag af bogen
Dårlig smag havde Singer altid haft, og hvad der havde fået forlagets bestyrelse til at ansætte ham, var stadig en stor gåde for såvel Niels som resten af branchen, medmindre det drejede sig om at forbedre bundlinjen ved at tynde ud i personalet og forhindre lønstigninger, hvilket han var berygtet for fra stillinger i andre sårbare brancher; slagteren blev han kaldt, når man var ham venligt stemt. Det mest positive, man kunne sige om ham, var, at han i modsætning til så mange andre i og omkring branchen aldrig dolkede folk i ryggen. Han foretrak i stedet at stikke kniven direkte ind i hjertet på dem.

Gå ikke uden at sige farvel er en medrivende beretning om menneskers vej fra tragedie til storhed.
En aldrende far og hans søn rammes af stor sorg og ulykke i forbindelse med flere tragiske dødsfald.
De reagerer vidt forskelligt på ulykkerne. Den ene med dyb depression, den anden med ren overflade og fornægtelse, men de hjælpes begge op af malerkunst i et generationsfællesskab, der snart giver plads til både parforhold og succes. Fra et dysfunktionelt levnedsløb tynget af sortsyn og skyld ser vi nu ind i en lysende morgendag med kunst, farver, glæde – og ærgerrighed.
Ud over sine dybdepsykologiske perspektiver med skam og vrede, håb og nydelse retter romanen et finurligt blik på den etablerede kunstnerverdens snobberi og rygklapperi.
Gå ikke uden at sige farvel kan læses som en selvstændig roman, men også som en forlængelse af den anmelderroste Pigen på balkonen, der udkom i 2023.

Uddrag af bogen
Allerede på hjørnet af Kronborgvej overmander det ham atter, dette ”det”, som han senere navngiver ”sine symptomer”, der giver åndenød og rystelser. Han bliver bange, mærker hjertet banke stadig heftigere gennem vindjakkens tykke for. Det er ikke, fordi han er gået for stærkt. Tværtimod. ”Det er indbildning, det er indbildning, du fejler ikke noget, du har lægens ord.” Erland tager sig til hjertet. Jo, den er god nok. Det dunker helt løbsk.
Han støtter sig til skiltet mod færgerne, gisper efter vejret og føler, at han skal dø. Med klaprende tænder vakler han hjem, når mirakuløst og velbeholdent at blive lukket indenfor hos Leonard, hvorpå han klasker ned i tremmesofaen, der mister sine læderstropper med et knald.
– Det er hjertet. Jeg tror, jeg er ved at få et hjerteslag. Det banker, prøv selv at mærke, Leonard, gisper han. Det er faretruende, siger han og rokker uroligt i sædet.
– Pjat, så længe du kan mærke dit hjerte slå, er du i den grad i live, lyder svaret.

Et stort vildsvin stod i skovkanten og så sultent fra hende til bålet. Grisen var næsten to meter lang, og spidserne af de stride sorte børster befandt sig i samme højde som Teklas øjne.
”Du kan tro nej, Jeg har slidt og slæbt hele dagen. For at finde den mad,” sagde Tekla til det store dyr. ”Ibritot!” forsatte hun og begyndte at forme ilden til en kugle.
”Tekla, kom væk derfra!” råbte Felix.
”Men den vil tage vores mad,” protesterede hun.
”Det er meget muligt, men der er kun mange få ting i denne verden, der er værre end et stort, vredt vildsvin, men en af de ting er helt sikkert et stort, vredt vildsvin med ild i,” indvendte han.

Frossen verden, nøgen sjæl skildrer to kvinder, der lever pænt udadtil, men bærer på usynlige sår og tung bagage. To kvinder, som på hver deres måde er fanget i fortidens skygger – og i de liv, de ikke helt kan slippe. Lea søger efter sig selv i kaos, lyst og forvirring, men fortiden spærrer vejen. Liselotte er gravid og lever i et smertefuldt ægteskab, hvor trøsten ofte findes i mørke og flugt. De bevæger sig i en frossen verden, hvor kroppen er både våben og sårbarhed. En rå og ærlig fortælling om længsel, lidenskab og overlevelse – og om at finde modet til at stå nøgen og holde fast i håbet om at blive hel. Uddrag af bogen
Hun kørte en stor omvej, hun orkede ikke tage hjem, men hvor fanden skulle hun ellers køre hen? Hesten magtede hun ikke, hendes mor var formentligt fuld nu, og Torben kunne risikere at være hjemme, selvom klokken kun var 13. Det var han ofte efter sådan en tur, hvor han ville bede om bod og bedring, lige nu ville hun ikke kunne klare det. Hun svingede mod nabobyen, stoppede ved købmanden og købte en karton af en okay vin, her ville ingen fra byen bemærke det. Hun tog en slurk og en til. Lagde hånden på maven, undskyldte og lovede, det ville blive sidste gang de næste seks måneder, hun drak, men lige i dag havde hun desperat brug for lidt til at dulme smerten i kroppen.

Dødemaneren er Lars Rasmussens anden roman i Mathar-universet. Den foregår i et univers, som er befolket af eventyrlige væsner som elvere, dværge og orker, og hvor magi er kilde til stor kraft, både for godt og ondt.
Dødemaneren er en tragisk fortælling om magtbegær og hævntørst. Brødrene Rostan og Nestan er elvervismænd og har stor viden og visdom. Men for den ældste bror, Rostan, er dette ikke nok. Han bliver forført af tanken om uendelig viden og frygt for døden. Frygten får ham til at eksperimentere med forskellige former for magi og okkult viden, som langsomt bliver mere og mere foruroligende.
Da han endelig giver sig hen til den sorte magi og forsøger at gøre sig selv udødelig, har hans omgivelser fået nok. Han bliver forstødt af sin broder og jaget i eksil af sit folk. Han ender i den kolde ødemark, hvor han i sin ensomhed planlægger en grusom hævn.

Uddrag af bogen
Dette er historien om en mand, som på denne måde blev forført af drømmen om udødelighed. Det er historien om, hvordan han af frygt for døden ville gøre hvad som helst for et længere liv, og jo nærmere døden kom, jo mere ville han give eller ofre. Det er historien om, hvordan denne mand, i sin søgen efter evigt liv, kom til at betale en ufattelig høj pris for sit hovmod. Det er en historie om liv og død, hovmod og fald, visdom og dårskab, og om hvordan to brødre blev adskilt af liv og død. Det er historien om Dødemaneren.

Slaget ved Tolkap er en episk fantasyfortælling om valg, loyalitet og krig. Langt mod nord – dér, hvor kragerne for længst er vendt om – samler Cora, en skifter fra det sunkne kontinent Otari, sine styrker til et voldsomt angreb mod de etablerede kongeriger. Han vil give sit glemte folk et nyt hjem, et land, de kan kalde deres eget. Men en våbentransport fra Stormbrud vækker mistanke, og Inkvisitionen sender et hold ud for at standse handlen. Noget går dog frygteligt galt, og Madelin efterlades alene på elvernes kontinent, Doe. Langsomt trækkes hun ind i en verden af hemmelige alliancer og gamle sår, hvor fjenden ikke altid er dem, man tror.

Uddrag af bogen
“Godt at vide,” svarede Helven. “Men hvordan kommer vi så igennem?”
“Jeg tænkte, at Ask kunne svømme igennem med et reb, så kunne jeg trække mig igennem tunnelen ved hjælp af rebet, hvorefter vi så kunne trække dig igennem. Det er næsten fireoghalvfjerds procent sikkert på den måde, og den halve glæde ved at miste en ven er den tid, du får ekstra med en ny ven,” forklarede hun glad. Ask tøvede, inden han gik ud i det kolde, stillestående vand.
“Vil det ikke sige, at hver fjerde, der forsøger at svømme igennem, ikke klarer den?”
“Jo, det er derfor, vi kun er tre! Jeg er jo ikke dum, vel?” svarede Petra med knusende logik.

En gruppe gæster er samlet på jagtgodset Orceval. Godset ligger i en park omgivet af en uigennemtrængelig tjørnehæk. Den eneste vej ind og ud er en port i hækken, der er bevogtet af en mystisk portner. Udenfor er der store skove, hvor et udyr vandrer rundt og dræber uskyldige hyrder. Alle på Orceval bærer på hemmeligheder, nogle mørkere end andre. For en del år siden fandt en grusom hændelse sted, skjult, men ikke glemt. Professor Buffon er sendt til godset af kong Ludvig 15. af Frankrig. Sammen med sin assistent, den unge studerende Tristan, skal han organisere en jagt på bæstet. Snart viser det sig, at ondskaben ikke kun hersker uden for hækken … ¨

”Neglebidende og urovækkende krimidebut!”
– Kulturjournalist Simen Ingemundsen, Randaberg24.no

Uddrag af bogen
Så var hun ude af skoven og nåede over vejen. Hun mente, hun kunne se en vogn længere væk. Ingen mennesker. Skråningen var stejl. Et lys fra landsbyen var synligt gennem sløret af regn. Lysene foran hende hoppede op og ned, som om de hånede hende. ”Du når aldrig hertil, du når aldrig hertil.”
Fødderne sparkede hende i gang, og hun holdt med begge hænder omkring lansen. Hvorfor kom hendes far hende ikke i møde, han måtte da kunne indse, at der var noget galt? Var han også bange for skoven i mørket? Men han var voksen, og hun var lille. Forfølgeren øgede sin hastighed, og meget. Poter dundrede i jorden. Umuligt at løbe fra det. Hun ville ikke nå hjem. Hun skreg. Stift lykkedes det hende at vende sin krop og løfte lansen. Hendes mave knugede sig sammen. Tis løb ned ad hendes lår. En mørk skygge i mørket. Nu tøvede den ikke længere. Den blev bare større og større.

Dansen med kærligheden er en fortælling om det ubetinget vigtigste i ethvert menneskes liv – nemlig kærligheden.
Kristian Johannes Wirring-Lentz er arving til det stolte Wirring Gods, præst, akademiker og et menneske i konstant søgen. Bag ham ligger en slægtshistorie præget af pligt, tro og tunge forventninger. Foran ham ligger en rejse – både en ydre og indre rejse – der fører ham fra Europas bonede gulve til Himalayas fjerne klostre i jagten på sandheden og frigørelsen.
Romanen kredser om eksistentielle valg, troens kraft og kærlighedens sommerfuglelette spin – fra ungdommens altopslugende lidenskab til den modne erkendelse af identitet og selvets befrielse.
Dansen med kærligheden er en krønike, en fortælling om slægters gang og sjælens vandring. Om arv og identitet, om det at forlade og det at vende hjem – hvis det da nogensinde blev en mulighed. På skillevejen mellem tro og tvivl, mellem fortid og fremtid må hovedpersonen, Kristian, søge sine egne veje.

Uddrag af bogen
Line strakte sig dovent i morgensolen, hendes hår dannede i bløde bølger hen over puden. Kristian sad på sengekanten og betragtede hende, uden at sige noget.
– Du ser på mig, som om jeg er en hemmelighed, du prøver at finde svar på? Hun smilede og strakte hånden ud mod ham. Han tog den og kyssede hendes fingerspidser.
– Måske fordi du er det? Hendes latter lød om flydende sølv.
– Nej, Kristian, kærligheden er ikke et mysterium, den er lige til. Man vælger hinanden – hver dag.
Han ville svare, men hendes læber lukkede hans svar inde i et kys, der smagte af løfter og sommerens sødme.

Huskatten Bubber var en smuk kat, rimelig stor og med grårøde og brune farver i stribeform. På maven mest rødlig og lidt plettet mørkegrå og de sorte aftegninger, som gik igen på hele kroppen. Han blev tit kaldt tigermis. Klog og trofast. Siameseren, helt hvid og med smukke blå øjne, var en hjemmekat og var kun lidt ude. Sorte var en perserkat med orange øjne. Lidt kedelig, mest sofakat. Den plettede var i pleje og var en ganske almindelig huskat. Sød og med lille bjælde i sit lyseblå halsbånd. Dem, kattene samarbejdede med, var en lysbrun perserkat, som kunne lide daggamle kyllinger, men som ikke vil være ude. En gårdkat, der var som Bubber, bare meget større, og som elskede jagt. De tre vil hjælpe de andre dyr, både kæledyr og naturens dyr. Med lidt humor og efterligning fra mennesket virker den verden, der beskrives, næsten levende og menneskelig. I visse situationer er de endog drilske over for mennesker i kampen for et godt liv.

Hverdagen er fuld af det absurde – og i René Mandal Jensens novellesamling bliver vi taget med på en uventet rejse gennem menneskelige særheder og livets skæve øjeblikke. Med et skarpt blik for både humor og tragedie skaber han historier, hvor hverdagens små, uopdagede vidundere og forvirringer træder frem i et underfundigt lys. Fra den stille desperation hos en mand, der prøver at komme med toget, til de komiske misforståelser, der opstår, når mennesker gør ting, de ikke kan se trækker dem ned i mudderet – disse noveller rummer både alvor og latter. René Mandal Jensen, der til daglig arbejder som autismekonsulent, trækker på sin erfaring med mennesker og deres kompleksiteter, og hans historier giver et sjovt og indsigtsfuldt blik på, hvordan vi alle navigerer i et kaotisk og ofte uforståeligt liv. Absurd, men ægte. Tragikomisk, men livsbekræftende.

Uddrag af bogen
“Det bliver 120 kroner,” kunne Albert høre ekspedienten sige.
“For en kop kaffe og en vegansk sandwich?” spurgte Albert.
“Med mælk,” tilføjede ekspedienten og var lykkelig uvidende om, hvor tæt hun var på at blive modtager af en god gammeldags lussing.
“Ja,” kunne Albert høre sin stemme sige med et let anstrøg af desperation. “Koster det virkelig 120 kr.?” fik han fremstammet, imens han ledte efter sit dankort.
“Ja, det er prisen,” var det korte og præcise svar. Albert satte sit kort på automaten og blev belønnet med en bip, en vegansk sandwich og muligheden for at drikke en kop kaffe, der brød med logikkens love.

MØD JIM CARREY. Jo, bevares, han er en vanvittigt succesfuld og elsket filmstjerne, der drukner i rigdom og privilegier – men han er også ensom. Måske er han også ude over sin bedste alder. Måske er han endda ... ved at blive fed? Han har prøvet slankekure, guruer og har kælet med sine førsteklasses israelske vagthunde, men intet synes at fjerne den sky af tomhed og kedsomhed, der hviler over ham. Ikke engang de kloge råd fra hans bedste ven, skuespilleren og dinosaurkraniesamleren Nicolas Cage, formår at trække ham op af sumpen.
Men så møder Jim Georgie: den hensynsløse ingenue, hans livs kærlighed. Og med hjælp fra auteur-manuskriptforfatteren Charlie Kaufman får han en rolle i en grænseoverskridende ny film, der kan hjælpe ham med at afdække en helt ny side af sig selv – det kan være vejen til en Oscar! Nu er der endelig lys forude! Men universet har andre planer.
Memoirer og misinformation er en frygtløs semi-selvbiografisk roman, en dekonstruktion af en persona. I den har Jim Carrey og Dana Vachon skabt en historie om skuespil, Hollywood, agenter, berømtheder, privilegier, venskab, romantik, afhængigheden af at være relevant, frygten for personlig udslettelse, vores ”store fælles sjæl”, Canada og en kataklysmisk verdensundergang – apokalypser både indeni og udenfor.

Faren for kæntring, kollision, forskudte laster, farlige laster, farlige mennesker, gode mennesker, maskinstop midt i en storm venter den 16-årig småkriminelle Jimmi fra det første skridt, han sætter ombord på en livsfarlig arbejdsplads, den 1.400 tons store coaster Nordhavet. Men det ved han ikke endnu.
Skibsreder Jørgen Klintholm med storebror skipper Erik Klintholm er presset til at tage en farlig og hemmelig last, de aldrig skulle have sagt ja til. En last, der får alvorlige konsekvenser for skib og besætning.
I et mikrosamfund ombord på Nordhavet, som udgør rammen for besætningens hjem på et farligt hav, knyttes deres liv og historie sammen. Men kan de klare denne tur? Kan Jimmi klare det?
Han får en chance og vokser ombord på Nordhavet til en ung dreng med alt for mange erfaringer.
Havet venter på ham.

Uddrag af bogen
Skønheden var blevet afløst af udyret. Skønheden Marianne havde forladt gæstekammeret og var taget hjem for at passe handelsskolen. Udyret overrumplede Jimmi, da han passerede døren til gæstekammeret, der med et sus gik op. Den store mand med den sorte, halvlange læderjakke buldrede ud uden at se Jimmi, som maste sit ansigt fladt i kollision med mandens ryg, inden han væltede hjælpeløst på det gyngende gulv på gangen. Manden vendte sit ansigt kvart mod Jimmi, der lå og lignede en idiot. Det lange, sorte hår virrede lidt frem og tilbage i mandens ansigt. Lidt fedtet var det. De store militærstøvler, han bar, vadede videre hen ad gangen mod kabyssen. Jimmi havde forventet en hånd komme ned til ham, men den forsvandt bare ind ad døren til Alices domæne. Således mødte Jimmi den, der senere skulle redde hans liv.

Maria og hendes families verden er blevet vendt på hovedet. Et nyt liv, nye evner, samtidig med de skal leve med et tab. Men i sorgens tid kommer der mange nye sandheder og hemmeligheder frem, som Maria og hendes venner må tage stilling til, imens de skal prøve at vende tilbage til en normal skolegang, nu hvor de begynder på deres tredje år. Samtidig arbejder Vulpes og Hekala mere med deres plan om at ændre den magiske verden og andre verdener for altid, men er det nødvendigvis en dårlig ting? Båndet mellem Maria og hendes venner bliver tættere, men også sat på hårde prøver i den femte bog i serien, hvor hun lærer mere om sig selv og sin nærmeste fremtid og fortid. Alt sammen noget, som kan hjælpe hende i den endelige kamp og med beslutningen, der skal træffes for både den magiske og vores egen verdens fremtid.
Jordens bånd er femte bind i Fønix-serien, en fantasyserie på ni bind.

Uddrag af bogen
”Maleficus Scott Amadeus,” lød kvindens stemme roligt, imens hun gik hen over murbrokkerne.
”Det er længe siden, jeg har hørt mit fulde navn, de fleste kalder mig bare Malus, og hvem og hvad er du så?” spurgte Malus roligt.
”Hvad jeg er, er ikke vigtigt for dig, et væsens race har kun en betydning, hvis vi giver den det. Mit navn – ja, ligesom dig gør jeg ikke brug af mit fødenavn, men går i stedet under navnet Hekala,” svarede Hekala roligt.
Malus prøvede at være rolig, men det var svært. Han kunne mærke, kvinden havde store kræfter, men nu hvor han vidste, hvem hun var, vidste han også, at hun kun lod ham mærke en lille del af dem.