Forlaget Klim Religion & Filosofi - side 2

“Ligesom min hunds klogskab ofte har forbløffet mig og undertiden igen dens dumhed, således er det også gået med hensyn til menneskeslægten.”
- fra bogen.

Arthur Schopenhauers senværk Parerga & Paralipomena (biværker og tiloversblevet) er en samling tekster, der føjer sig ind i hele Schopenhauers filosofiske system. Værket fra 1851 blev gennembruddet, der gjorde Schopenhauer vidt berømt som pessimismens filosof og som litterær stilist, der klart og insisterende formulerer en dybt original tænkning. De fire bind er skrevet, så de er tilgængelige for enhver og kan læses uafhængigt af hinanden.

Schopenhauer udfolder i nærværende bind en række reflek­sioner over menneskets væsen i både filosofisk, psykologisk og eksistentielt perspektiv. Undersøgelserne angår blandt andet filosofien og dens metode, det menneskelige intellekts natur, naturfilosofi og naturvidenskab, den menneskelige eksistens’ tomhed, verdens lidelser, selvmordet og bekræftelsen eller benægtelsen af viljen til livet. Centralt står overvejelserne over menneskets væsen som et forhold mellem vilje og intellekt samt etikkens begrundelse i medlidenheden.

Kærlighedsbegrebet hos Augustin - forsøg på en filosofisk fortolkning er titlen på Hannah Arendts doktorafhandling fra 1929, som aldrig tidligere har været oversat til dansk og som udkom på engelsk så sent som i 1996.

Inspireret af sine to læremestre Martin Heidegger og Karl Jaspers tager Arendt for første gang livtag med de tre forskellige kærlighedsbegreber hos kirkefaderen Augustin, som senere skulle komme til at optræde gennem hele forfatterskabet.

Især Augustins amor mundi, kærligheden til verden, blev meget central for Arendt, men også natalitetsbegrebet, menneskets fødthed, blev hos hende et kernebegreb om menneskets eksistens, som stammer fra læsningen af Augustin.

Bogen er forsynet med efterskrift ved Niels Grønkjær.

“Kære frøken Arendt!
Jeg må absolut komme til dig allerede i aften og tale til dit hjerte. Alt skal være ligefremt og klart og rent imellem os. Alene sådan kan vi værdige det, at vi har fået lov at møde hinanden. ..

Med disse ord indledes brevvekslingen mellem to af det tyvende århundredes største tænkere, Hannah Arendt og Martin Heidegger. Da brevene første gang så offentlighedens lys, udviskede de den sidste rest af tvivl om, hvorvidt deres livslange venskab var indledt med en kærlighedsaffære.

På trods af dette er bogens bærende indhold i meget begrænset omfang privat. Derimod tilbydes vi gennem brevene en personlig åbning til begges arbejde i tænkningens rum, og vi får glimtvise indtryk fra det levede liv, som de sjældent løfter sløret for i deres respektive værker. Ikke mindre end 119 breve, postkort og noter til Arendt er bevaret fra Heideggers hånd, mens vi må nøjes med 33 fra hende til ham. Ved siden af brevene er en række centrale dokumenter gengivet i bogen, bl.a. Arendts manuskript “Skygger” fra 1925 samt en lang række digte, som de to skænkede hinanden over det halve århundrede, hvori brevvekslingen fandt sted.

Filosofiens og videnskabens frihed har altid været truet af både religiøse og politiske agendaer. Og dette er netop emnet i Schopenhauers berømte kampskrift Imod Universitetsfilosofien fra 1851, hvori datidens herskende filosofi, hegelianismen, udsættes for en sønderlemmende kritik. Schopenhauer skelner mellem ægte og falsk filosofi og udstiller med morsom og bidende sarkasme, hvordan den klassiske filosofiske tradition fra Platon og Kant på tragisk vis er blevet afløst af ”det absolutte vrøvls filosofi” og af ”en nydelig generation uden ånd, uden kærlighed til sandheden, uden redelighed, uden smag, uden evne til at kunne svinge sig op til noget som helst ædelt eller til et eller andet, der rækker ud over de blot materielle interesser, hvorunder de politiske interesser også hører”. Schopenhauer tager nok udgangspunkt i sin samtid, men hans kritik er tidløs og almengyldig.

Kroppe af betydning er Butlers hovedværk om forholdet mellem vores køn, vores begær og vores krop.

Her foretager hun en dyb analyse af, hvordan vores kulturs ideer – om heteroseksuelt begær, om at det feminine er passivt og det maskuline aktivt, og om hvad en mand og en kvinde overhovedet er for noget – tegner og udstanser de skabeloner, vi bruger til at forstå den biologiske verden med. De skabeloner, vi bruger til at beslutte, hvilke kroppe der er betydningsfulde nok til at kunne genkendes og navngives og hyldes som naturlige og måske endda normale – og hvilke, der forbliver usynlige, undertrykte eller sygeliggjorte.

Judith Butler er en af de allermest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid.