gads forlag Kunst & Kultur

En smuk, rigt illustreret bog om væver og kunsthåndværker Puk Lippmanns liv og arbejde, der tager læseren med på en taktil rejse i vævningens univers.

Puk Lippmann (f. 1945) er lige dele orden og kaos. Kaos som en indvendig uro og kraft, der får struktur og orden ved væven. En kreativ ild, der har givet hende en lang og markant karriere med stedsspecifikke udsmykninger, værker og udstillinger i nogle af landets mest ikoniske og historiske bygninger som Glyptoteket, Thorvaldsens Museum og Ribe Domkirke.

ORDEN OG KAOS portrætterer Puk Lippmann som væver og menneske. Som sammensat, stålsat og sfærisk i sin måde at fortolke tekstilers lethed og tyngde. Ved at gå klassisk til værks, men ukonventionelt i tråd, tykkelse og farvesætning har Lippmann formået at give det vævede tekstil tredimensionelle perspektiver. Puk Lippmanns største styrke er hendes evne til at tænke rummets formål, farver og muligheder sammen med tekstilets, så helheden overgår hver enkelt del og smelter sammen til en fuldendt oplevelse.

ORDEN OG KAOS består af både personlige og faglige tekster, der sammen med en detaljerig billedside og nedslag i Lippmanns mange stedsspecifikke værker- og udsmykninger, tager læseren med ind i et fag og et håndværk med uanede fortolkningsmuligheder. Et fag, der både er tekstilt håndværk, hårdt arbejde og en naturlig del af de flestes hverdag.

Bogen består af bidrag fra kurator, redaktør og skribent Charlotte Jul (f. 1971), kunsthistoriker og fhv. direktør for Kunstindustrimuseet Bodil Busk-Laursen (f. 1941), arkitekt, ph.d. og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Merete Ahnfeldt-Mollerup (f. 1963) samt Puk Lippmann selv.

Tekstilkunstner og designer Vibeke Rohland står både bag unikaværker og værker skabt til industriel produktion i samarbejde med bl.a. Marimekko, Kvadrat, adidas + Kvadrat, HAY, Georg Jensen og FDB Møbler. Hun har været med til at sætte en ny dagsorden for, hvordan der kan arbejdes med tekstil i krydsfeltet mellem kunst og design.

Modtryk med mere sætter Vibeke Rohlands praksis ind i en samtidskunstnerisk og tværdisciplinær sammenhæng, hvor minimalkunsten og konceptkunsten såvel som punkog popkultur er hendes udgangspunkt. Bogen skildrer Rohlands virke fra det kunstneriske område til det kommercielle marked.

Vibeke P. Gether, seniorforsker og mag.art. i kunsthistorie, Københavns Universitet. Siden 1990 og frem til 2005 har hun arbejdet inden for kunstmuseumsverdenen, bl.a. som overinspektør ved SMK – Statens Museum for Kunst, Maleri- og Skulptursamlingen, og som udstillingsdirektør på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo. Hun har bl.a. skrevet GAaA. Gunnar Aagaard Andersen (Strandberg Publishing, 2016) og redigeret og bidraget til Boris Berlin. Dialoger om form (Arnoldsche, 2025). Begge i samarbejde med grafisk designer Rasmus Koch. Vibeke P. Gether har desuden arbejdet som kurator for bl.a. de danske bidrag til São Paulo-biennalen (Albert Mertz, 1990, og Claus Carstensen, 1993), på udstillingen Aagaard Andersen i brug (sammen med billedkunstneren Jørgen Michaelsen, Den Frie Udstillingsbygning, 2013) og på udstillingen COOL MODERNE – Art deco i dansk billedkunst 1910-40 (sammen med billedkunstneren Nils Erik Gjerdevik, Gl. Holtegaard, 2015-2016). Derudover har hun fungeret som ekstern lektor på Københavns Universitet fra 1997-2004 i emnerne museologi, kulturteori og amerikansk kunst fra 1950’erne- 1990’erne.

Vilde kvinder, mørke toner er en kalejdoskopisk undersøgelse af betydningen af køn i musik.

Med aktuelle eksempler og historisk bevidsthed præsenteres et bredspektret billede af centrale årsager til den skæve kønsbalance i musikkens verden, samtidig med at vi kommer tæt på en lang række kunstnere, der har udfordret normer og forestillinger om køn.

Hør om den indflydelse, 1950’ernes unge rebeller, kvindeidealer og beatlitteratur har haft for nutidsmusikkens kønnede mulighedsrum. Mød tidlige, normbrydende pionerer som den seksuelt flertydige bluesdronning Ma Rainey, gospelguitargudinden Sister Rosetta Tharpe og Maybelle Carter, der ung og højgravid i 1920’erne revolutionerede countrymusikken med sit guitarspil. Og læs om vilkårene for kvindelige komponister i klassisk musik i en tid, hvor kvinder ofte blev hindret i at udfolde musikalsk kreativitet.

Samtidig er bogen et portræt af aktuelle musikere. Der er nærblikke på opløsningen af kønskategorier hos PJ Harvey og Patti Smith, beskrivelser af heksefiguren som feministisk modstandssymbol hos Courtney Love og Yoko Ono og undersøgelser af de mange måder, køn, krop og seksualitet udfordres på af stjerner som Beyoncé, Taylor Swift, Billie Eilish, Lizzo og Lana Del Rey.

Vilde kvinder, mørke toner er international i sit udsyn, perspektiverer til dansk musik og udfolder sine pointer med referencer til litteratur, billedkunst, film og feministiske tænkere som Virginia Woolf, Simone de Beauvoir, Judith Butler og Jude Ellison Sady Doyle.

Kirkens nye huse er en status over de seneste 20 års kirkebyggeri i Danmark. Igennem århundreder er der bygget kirker over hele landet, og eksisterende kirker er om- og tilbygget for at imødekomme nye behov. Uanset sekularisering og faldende medlemstal fastholder folkekirken en decentral struktur som sikrer, at der overalt er kort afstand til den nærmeste kirke. Der bygges og ombygges fortsat kirker den dag i dag.

Bogen viser, hvordan det kan gøres. Der er både tale om helt nye kirke­bygninger og eksisterende kirker, der ved en gennemgribende transformation og restaurering fremstår som nye fysiske rammer omkring sognets kirkelige liv. Bogens eksempler kan inspirere og udfordre folke­kirken til videre overvejelser over, hvordan kirkens huse kan udformes.

Kirkerne er først og fremmest valgt ud fra deres arkitektoniske kvalitet. Hver kirke er beskrevet i tekst, tegninger og fotografier, og en person med særligt kendskab til den enkelte kirke fortæller om den færdige byggeopgave.

Bogen henvender sig til personer med en kirkelig såvel som en byggefaglig baggrund. Ja til enhver, der ønsker en kritisk arkitektbaseret gennemgang af nyere dansk kirkebyggeri. Ambitionen er at give et samlet overblik og et arkitektfagligt indblik i nyopførte og ombyggede kirker i Danmark.

Bogen er rigt illustreret med fotografier af Torben Eskerod.

Jørgen Kreiner-Møller, født 1947, er arkitekt og byggeøkonom. Forfatter til ’Fra kunstnerens værksted til det offentlige rum. En praktisk håndbog for bygherrer, rådgivere og kunstnere’ (2015) og ’Vilje til form. Om arkitekten Knud Munk’ (2018).​

Vi møder Elisa Maria Boglino, der malede menneskets skrøbelighed, Peter Hansen med blik for hverdagen og Ejnar Nielsen, der gav symbolismen nye farver.

Bibliotekernes huse er en status over de seneste 75 års byggeri af folkebiblioteker i Danmark. Igennem årtier er der løbende bygget biblioteker tilpasset tiden og stedet, den kommunale kulturpolitik, lokale behov og muligheder. Bibliotekerne er præget af varierende arkitekturstrømninger, og mange er udformet af periodens førende arkitekter.

Bogen er en eksempelsamling både med store kulturhuse og med mindre, beskedne biblioteker, der viser, hvordan kommunerne landet over har bygget. Eksemplerne er først og fremmest valgt ud fra en arkitektonisk helhedsvurdering med vægt på rumlige og funktionelle kvaliteter. Hvert bibliotek er beskrevet i tekst, tegninger og fotos.

Bogens eksempler kan inspirere og udfordre kommunerne til videre overvejelser om, hvordan eksisterende og nye biblioteker kan udvikles i en kompleks, foranderlig og digital verden. Den henvender sig til alle med interesse for biblioteker og kulturhuse samt til personer med en byggefaglig baggrund. Ja, til alle, der ønsker en kritisk arkitektbaseret gennemgang af danske folkebiblioteker bygget i perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Træskomagersønnen der blev kunstner.

I 1857 kom det femte af træskomager Anders Rasmussens ti børn til verden i den midtfynske landsby Brændekilde. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at drengen Hans Andersen skulle blive en anerkendt maler, der kom til at høste medaljer herhjemme og i udlandet, og hvis bedste værker skulle blive handlet for store summer.

Københavns Murerlaug fejrede i marts 2023 sit 400-års jubilæum.

Københavns Murerlaug blev stiftet i 1623 og har alle dage haft til formål at fremme forståelsen for kvaliteten af det murede byggeri. Lauget har blandt andet til opgave at formidle viden til medlemmerne og at arbejde for den bedst mulige repræsentation i dansk byggeris besluttende og faglige organisationer.

I 400-året for stiftelsen er Københavns Murerlaug stadig en levende organisation, der forsøger at bevare og værne om de stolte og hæderkronede byggetraditioner.

Denne bog er et bidrag til at fremme forståelsen for det murede byggeri ved at sætte fokus på forskellige aspekter af murværk og murerfaget dengang, i dag og i fremtiden. Bogens bidrag er skrevet af professor Thomas Bo Jensen, museumsinspektør Søren Mentz, lektor Ida Juul, seniorrådgiver Jens Klarskov, journalist Anne Kathrine Spangsberg Rosener, adjunkt Pelle Munch-Petersen, professor Anne Beim og oldermand Christian Dahl Pedersen.

Denne første monografi om den alsidige kunstner Harald Slott-Møller baserer sig på hans ufuldendte erindringer. Han fortæller om sin opvækst i et velstående købmandshjem i København, om tabet som halvvoksen af forældrene og om sit kunstneriske virke indtil 1915. Slott-Møllers 364 håndskrevne sider er transskriberet, perspektiveret og suppleret med historien om de sidste 22 år af hans liv. Eftertiden har stort set kun interesseret sig for hans tidlige malerier og formgivning af brugskunst.

Slott-Møller formulerer sig i en let, optimistisk tone. Når han beskriver den modgang, han ofte mødte, sker det med en vis overbærenhed. Anderledes uforsonlig var han i virkeligheden, hvis man skal tro venner og kritikere. Selv hustruen undrede sig over, at han ”så ofte var uheldig at rive ud med Mennesker”.

Slott-Møller debuterede i 1886, giftede sig i 1888 med maleren Agnes Rambusch og tog på en lang, kombineret bryllups- og dannelsesrejse til Italien. I protest mod censuren på Charlottenborg tog Slott-Møller i 1891 initiativ til etablering af landets første kunstnersammenslutning. Den Frie Udstilling blev en succes. Knap ti år senere fik intern uenighed Harald og Agnes til at vende tilbage til Charlottenborg. Retræten mærkede hans kunst; kritikken var hård og begrænsede afsætningen med økonomiske problemer til følge.

Slott-Møllers kunstneriske engagement i Genforeningen efter 1. verdenskrig affødte respekt. I Italien nød hans fortolkning af en scene i Dantes Guddommelige Komedie så stor anerkendelse, at Uffizierne bestilte hans selvportræt til ophængning i galleriet med internationalt anerkendte malere.

Midten af det 20. århundrede fremhæves ofte som en guldalder for dansk design, hvilket helt konkret kom til udtryk i periodens eksporttal. Men historien har også et lokalt dansk forløb. Med FDB som central aktør kom der også øget fokus på boligudstyr til almindelige danskeres hjem, og i løbet af 1940’erne blev det muligt bl.a. at vælge de enkle industrifremstillede møbler, som Børge Mogensen tegnede for FDB, som alternativ til de tunge møblementer, der ellers var dominerende i tiden.

Oplysning og kulturformidling havde været en del af FDB’s formål siden oprettelsen i 1896. I starten bestod indsatsen af foredragsaftner og bogudlån i de lokale brugsforeninger landet over, men i løbet af 1930’erne og 1940’erne ændrede kulturformidlingen karakter og blev præget af initiativer fra centralt hold. Det var daværende førstedirektør Frederik Nielsen, der gik forrest, og hans mål var ambitiøst. Han ville fremme kvaliteten af FDB’s brugsting og højne medlemmernes smag.

Sammen med arkitekt og kunstnerisk konsulent hos FDB, Steen Eiler Rasmussen, søsatte Frederik Nielsen i 1939 den storstilede satsning: kampagnen for Gode Brugsting. Ti år tidligere havde FDB etableret et arkitektkontor, der nu i samarbejde med den nyoprettede reklameafdeling leverede forslag til butiksindretning og varepræsentationer. Reklameafdelingen engagerede også grafiske designere til at udforme en række iøjnefaldende vareemballager og plakater for FDB’s mærkevarer. Ambitionerne blev for alvor forløst af arkitekt Børge Mogensen, der fra 1942 til 1950 tegnede mange af de møbler, vi i dag forbinder med begrebet FDB-møbler.

FDB’s sidste kulturelle satsning, søsat i 1943, blev udsendelsen af reproduktioner af dansk billedkunst. Herefter stoppede kampagnerne, men FDB nåede at sætte et betydeligt aftryk på dansk designhistorie.

Jørn Guldberg, f. 1948, kunsthistoriker, lektor emeritus i designstudier ved SDU, Kolding. Har bl.a. forsket og skrevet om skandinavisk designhistorie, herunder om PH som kulturkritiker og kunstner.

Denne bog præsenterer 83 af Lars Gundersens fotografiske portrætter af billedkunstnere, musikere, forfattere, designere, skuespillere, læger, kokke, erhvervs- og videnskabsfolk.

Dobbeltportrætterne består i, at hvert af Lars Gundersens sort-hvide portrætter ledsages af en side, hvor de portrætterede har haft frie hænder til at gøre, vise eller skrive lige, hvad de har haft lyst til.

Hvor Gundersens fotografier er bogens rygrad, udgør de øvrige sider dens kalejdoskop.

Dyk ned i fire årtiers dansk møbeldesign med SE42.

Siden 1981 har SE, Snedkernes Efterårsudstilling, årligt slået dørene op med det formål under skiftende temaer at vise ”nye og eksperimenterende møbeltyper af høj brugsmæssig, håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet”.

Bogen SE42 præsenterer samtlige udstillinger siden 1981 med talrige billeder af de mere end 1400 møbler, som har været udstillet gennem årene, og dokumenterer, hvordan landets førende designere, håndværkere og producenter har eksperimenteret frit i forhold til fremtidige møbeltyper og koncepter. Bogen indeholder desuden tekster af en række designere, arkitekter og forskere, der hver belyser SE’s historie og betydning for dansk designhistorie.

″Jeg er på desperat jagt efter balancepunktet mellem noget og absolut intet ... Kunst må føles og motiveres, før den kan forklares.″