Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra...

Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergang?

Radikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.

T. J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi. Radikale futurismer er hans første bog på dansk.

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.

Milliardærer skal også betale skat er et opgør med den herskende økonomi og et kampskrift for en mere retfærdig fremtid.

Gabriel Zucmans forslag om at indføre en milliardærskat på 2 % satte i første omgang sindene i kog i Frankrig. Siden har hans analyser inspireret politikere og økonomer over hele den vestlige verden - også i Danmark. I denne bog blotlægger Zucman mekanismerne bag milliardærernes skatteunddragelse og viser, hvordan vi kan gøre op med åbenlyse uretfærdigheder.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Det kræver både magt og penge at rejse et bygningsværk. Men hvordan kan vi skabe et byrum, som ikke kun er for dem, der allerede har magten og pengene? Hvordan kan arkitektur skabe demokratisk deltagelse?

Jan-Werner Müller tager os med på en rejse fra Washington DC til Dhaka, fra Cairo til vores eget København. Gennem et prisme af politisk teori, historie og filosofi undersøger han samspillet mellem byrum og demokratisk engagement. Gade, plads, palads bygger bro mellem traditionelle discipliner og præsenterer et nyt begreb om demokratisk arkitektur.

Mens vi svælger i krimier og true crime, og kendte mennesker reflekterer over deres eftermæle i bedste sendetid, er vi blevet mere fremmedgjorte over for den almindelige død. Engang var døden konkret og sanselig. I dag forsøger vi at holde den på afstand med sundhedsidealer, plastikkirurgi og drømme om evigt liv.

I Hvordan lærer vi at leve med døden? undersøger professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen og filosof Jacob Birkler vores aktuelle forhold til døden. Vi kan blive bedre til at leve med døden, og vi kan få bedre diskussioner om aktiv dødshjælp, livsforlængende behandling og retten til et ligeværdigt liv. Det kræver, at vi taler mere om døden som en naturlig del af livet.

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.

For danskerne fulgte fem års besættelse. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, der endnu spøger den dag i dag.

I DANMARK BESAT samler fire førende historikere trådende fra 80 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen.

I 1825 skyllede en stormflod ind over Jyllands vestkyst. Huse og får, ja hele landsbyer blev oversvømmet og ligger nu begravet på havets bund. Vandmasserne slog hul på kystlinjen og gjorde Nordjylland til en ø. Limfjorden, som vi kender den i dag, begyndte at tage form.

To hundrede år senere rejser forfatter Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen til Thy for at fortælle historien om, hvordan stormfloden forandrede både landskab og menneskesind. Og spørger, hvad vi kan lære af vores forfædre i en tid, hvor havene stiger, og kystlinjer atter er i bevægelse.

Den tyske filosof Immanuel Kant levede et på overfladen stilfærdigt liv i Königsberg fra 1724 til 1804.

Preben Kok er sygehuspræst og sjælesørger i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt tager Preben Kok livtag med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.

Den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden fortæller i bestselleren Løfter for livet, historien om sit ekstraordinære liv og karriere frem til hans tiltrædelse som vicepræsident for Barack Obama.Joe Biden har både oplevet og deltaget i en vigtig epoke i amerikansk historie. I selvbiografien Løfter for livet afslører han, hvad disse oplevelser har lært ham om sig selv, hans kollegaer og de statslige institutioner.Biden fortæller medrivende om at vokse op i en solid katolsk husholdning i flere generationer i Scranton, Pennsylvania og Wilmington Delaware; om at overkomme personlig tragedie, livstruende sygdom og modgang i karrieren; om hans relationer med præsidenter, verdenslerede og lovgivere.

INFORMATIONS FEJRING AF HANNAH ARENDTS LIV I 50-ÅRET FOR HENDES DØD

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.

Lone Schmidt er læge og professor mso i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Anja Pinborg er professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet. Anja Pinborg er desuden assisterende redaktør for Ugeskrift for Læger.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation
– fra forordet

Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten?

I Kina i verden tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Lasse Karner er korrespondent i Asien og har i ti år dækket Kina for først Berlingske og nu Dagbladet Information. Han er uddannet journalist fra DMJX og Hongkong Universitet og har en mastergrad i Asienstudier fra Nanyang Teknologiske Universitet i Singapore.

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk.

Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed.

”Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.

I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.

Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Rektor på Metropol 2008-18. Tidligere ansat som embedsmand i Kulturministeriet og i Undervisningsministeriet. Forhenværende vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst. Har skrevet talrige artikler om skole og uddannelse, samfund og politik samt en række bøger, heriblandt Hvor står kampen om dannelsen? (2016), Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007), Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002) og Fodbold set fra månen (2002) s.m. Morten Albæk.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme.

Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme.

"Når vi mennesker for alvor sætter os noget for og gør brug af vores ressourcer, kan vi udrette næsten hvad som helst." - Greta Thunberg
I Klodens grænser undersøger de to stjerneforskere Johan Rockström og Owen Gaffney det dramatiske tab af klodens biodiversitet og de afgørende grænser for Jordens bæredygtighed. Dem kan vi undgå at overskride, hvis vi gentænker menneskets forhold til planeten og handler nu.

Her på randen af et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, præsenterer Rockström og Gaffney en vision for ”planetær varetagelse” og udstikker en ny kurs for vores fremtid.

Bogen er rigt illustreret og med forord af Greta Thunberg.

Alt for mange unge mistrives. Livet er blevet en evig eksamen. Døgnet rundt skal der præsteres og performes både menneskeligt og fagligt, men Du er bestået er budskabet fra Bjørn Bredal.

Vi er i en ond cirkel, hvis vi tror, at mistrivsel skyldes noget, som er gået i stykker i den enkelte. Det er samfundet, der har en skrue løs. Med udsyn til europæiske ideer om krop, sjæl og tvivl er Du er bestået et forsøg på at bryde cirklen ved at fokusere mere på trivsel end på mistrivsel og mere på fællesskabet end på den enkelte.

Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring.

Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.

Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation.

For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt.

Ud af skyggerne er en rejse gennem det 19. og 20. århundrede fra Thomasine Gyllembourg over Marie Bregendahl og Karen Blixen frem til Inger Christensen. Gennem tolv litterære portrætter vender Erik Skyum-Nielsen læserens blik mod en række kvindelige forfattere, der for langt de flestes vedkommende – og aldeles uretfærdigt – ikke har fået plads i den danske litteraturkanon. Bogen er et bud på en historieskrivning, der fremviser den indflydelse, forfatterne har haft og bør have på den danske litteratur og vores kulturliv.