Verdenssamfundets forsøg på at forhindre Nordkorea i at udvikle langtrækkende atomvåben er ved at slå fejl. Ved et tilfælde falder to journalister på Dagbladet Information over oplysninger, som tyder på, at en mand i Næstved igennem en årrække har været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. De hvirvles ind i en sag, der skal ende med at tage dem flere år.

Forbudt Farvand er den utrolige og hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.

Hvad vil det sige at vide, hvor man er? Det undersøger Almanak ved at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder, og nærme sig den nære og dybe natur. Bogen er en anledning til for eksempel at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Den er en slags almanak til en overgangstid.

Alle kender Matador, Huset på Christianshavn og Olsen Banden, men hvem var egentlig manden bag de folkekære klassikere?

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger.

I En kort historie om lighed minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.

Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os.

En dag i september dør Matthias’ far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig?

EFTER FALDET er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste.

Temperaturerne stiger, isen smelter, og arter uddør. Vi ved det godt, og de fleste af os kender også årsagerne til klima- og biodiversitetskrisen – i store træk. Men de økologiske kriser er konkrete og komplekse, og hvis vi skal kunne navigere i debatten om, hvordan vi løser dem, skal vi også kende mekanismerne bag.

INFORMATIONS KLIMALEKSIKON samler de begreber, du skal forstå for at deltage i vor tids mest presserende samtale – fra planetære grænser over greenwashing til antropocæn.

Du kan ikke slå alle klimakrisens ord op i dette leksikon. Kun de vigtigste. Til gengæld udgør hvert opslag en lille fortælling i sig selv.

Opdagelsesrejsende fra 1400-tallet, kejsere, frihedskæmpere og slavegjorte mennesker.

Lea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne stemme og tilbede de guder, de ville. Men samtidig blev pyramidespil mere og mere udbredt. Arbejdspladser forsvandt, folk flygtede til Italien og voldelige konflikter blev hverdag.

Efterhånden som én generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. Fri er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.

Lea Ypi er forfatter og professor i politisk teori ved London School of Economics. Hun har udgivet en lang række bøger om globalisering, migration og kolonialisme, og skriver sideløbende for bl.a. The Guardian. I tillæg til sine mange ærestitler tildeltes Ypi i 2024 titlen som Fellow of the British Academy. Fri er oversat til alverdens sprog og har vundet adskillige priser og nomineringer, bl.a. The Royal Society of Literature’s Ondaatje Prize.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.

Rune Lykkeberg taler med intellektuelle, aktivister og magthavere fra hele verden for at forbinde ideer, protest og politisk handling i et gruppearbejde om at forandre verden.

”Vi har brug for aktivisterne, som bærer kravene frem på gaden og gør den kollektive viden til en politisk forpligtelse, og som drager alle magthavere til ansvar. Og vi har brug for intellektuelle, som giver dem ideer, argumenter og analyser, og vi har brug for magthavere, som kan omsætte aktivisme, ideer og vores fælles indsigt til politisk handling.

Det er helt sikkert hårde og svære og uoverskuelige tider. Men det er også en intellektuel guldalder og en lidenskabeligt mobiliserende periode. Det er farlige, men også intenst meningsfulde tider, vi lever i.” – Fra forordet

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne?

I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed.

Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori.

Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.

I over hundrede år har Palæstina været plaget af krig og ødelæggelse. Fra den tidlige zionisme i slutningen af 1800-tallet, over de store folkebevægelser i kølvandet på Anden Verdenskrig og frem til vor tids brændpunkter. Men slaget står ikke mellem to nationalstater, argumenterer Rashid Khalidi. Snarere er der tale om en kolonikrig, hvor talrige magthavere tvinger en oprindelig befolkning til at overgive deres land mod deres vilje.

Professor Rashid Khalidi fortæller Palæstinas historie og indvier samtidig læseren i sin egen families historie, hvor generation efter generation har gennemlevet konflikten.

Rashid Khalidi (1948) er professor emeritus i historie og mellemøststudier ved Columbia University i New York. Han har været redaktør af Journal of Palestine og er forfatter til bøgerne Palestinian Identity, The Iron Cage og Brokers of Deceit. Hundrede års krig mod Palæstina er hans hovedværk, som er oversat til talrige sprog.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.

Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.

Rune Lykkeberg taler med tidens intellektuelle om det, der brænder på i verden. Om naturkrisen, krigene i Gaza og Ukraine, om håb og modstandskamp og om Donald Trumps genkomst i Det Hvide Hus.

Titlen Farvel til den frie verden henfører til et fælles tema for samtalerne i bogen: At den gamle verden er brudt sammen, og vi endnu ikke kender den nye.
Det opleves som et fald, at de ideer og institutioner, som vi forbandt med den frie verden, har tabt. Men det er også en opvågnen til den erkendelse, at ingen orden i historien har været så ødelæggende for de næste generationer. Det er en frigørelse fra den liberale nostalgi og forestillingen om vores egen uskyld. Og det er en invitation til at se på det hele forfra og træde ind i nye fællesskaber.

I en ny bog i Informations Forlags Moderne Ideer-serie gør Anja C. Andersen status over og viser et alternativ for forskningsformidlingen.<...

Den europæiske roman giver os vores liv i hænderne på en anden måde end historiebøgerne. I den bliver vi ved med at indløse fortidens pant og forstå nye sammenhænge. 30 år skulle der gå, fra begivenheden fandt sted, før vi for alvor forstod, hvad Auschwitz betød, og mere end 30 år, før vi forstod dimensionerne af eksplosionen den aprilaften i 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket. Romanen kommer aldrig til tiden, men den kommer heller aldrig for sent.

I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk.

Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergang?

Radikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.

T. J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi. Radikale futurismer er hans første bog på dansk.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra...

Samia var lige begyndt i gymnasiet, da hendes far tvang hende til Pakistan. Hun skulle genopdrages. Genopdragelsen er en gribende dokumentarisk beretn...

I Overdragelsen undersøger David Runciman historien om de tænkende maskiner, som vi skabte for at redde os fra vores alt for menneskelige begrænsninger – og demonstrerer, hvad dette radikale nye syn på vores nære fortid betyder for vores kollektive fremtid.

Hvem får taletid, og hvem har lov til at forme tidens fortællinger? #MeToo er en kamp om netop den grundlæggende magt. Hvis historie er det? samler feminist og forfatter Rebecca Solnits bedste essays om et af de største skred i feminismens historie siden 1970’erne.

UNDER SAMME MÅNE er en rejseberetning fra klimaforandringernes forpost og et møde med den afrikanske virkelighed, hvor tørken truer befolkningen i den ene del af kontinentet, mens havet æder sig ind i byerne mod vest.

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret.

Myten om den danske model handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden.