Verdenssamfundets forsøg på at forhindre Nordkorea i at udvikle langtrækkende atomvåben er ved at slå fejl. Ved et tilfælde falder to journalister på Dagbladet Information over oplysninger, som tyder på, at en mand i Næstved igennem en årrække har været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. De hvirvles ind i en sag, der skal ende med at tage dem flere år.

Forbudt Farvand er den utrolige og hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.

INFORMATIONS FEJRING AF HANNAH ARENDTS LIV I 50-ÅRET FOR HENDES DØD

Hvad vil det sige at vide, hvor man er? Det undersøger Almanak ved at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder, og nærme sig den nære og dybe natur. Bogen er en anledning til for eksempel at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Den er en slags almanak til en overgangstid.

Den tyske filosof Immanuel Kant levede et på overfladen stilfærdigt liv i Königsberg fra 1724 til 1804.

Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det.

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.

For danskerne fulgte fem års besættelse. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, der endnu spøger den dag i dag.

I DANMARK BESAT samler fire førende historikere trådende fra 80 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.

Preben Kok er sygehuspræst og sjælesørger i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt tager Preben Kok livtag med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.

Alle kender Matador, Huset på Christianshavn og Olsen Banden, men hvem var egentlig manden bag de folkekære klassikere?

Rune Lykkeberg taler med intellektuelle, aktivister og magthavere fra hele verden for at forbinde ideer, protest og politisk handling i et gruppearbejde om at forandre verden.

”Vi har brug for aktivisterne, som bærer kravene frem på gaden og gør den kollektive viden til en politisk forpligtelse, og som drager alle magthavere til ansvar. Og vi har brug for intellektuelle, som giver dem ideer, argumenter og analyser, og vi har brug for magthavere, som kan omsætte aktivisme, ideer og vores fælles indsigt til politisk handling.

Det er helt sikkert hårde og svære og uoverskuelige tider. Men det er også en intellektuel guldalder og en lidenskabeligt mobiliserende periode. Det er farlige, men også intenst meningsfulde tider, vi lever i.” – Fra forordet

Flere og flere får nyheder på sociale medier, blogs og podcasts. Enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har en journalistisk baggrund, når pludselig ud til langt flere mennesker end dagblade, radio og tv.

Har nyhedsinfluencerne knækket koden til en mere demokratisk måde at formidle nyheder, eller er de en trussel mod demokratiet? Og hvilken rolle spiller tech-oligarkernes algoritmer i fremtidens nyhedsformidling?

Medieanalytiker Camilla Mehlsen tegner de store forskydninger op, der sker i medielandskabet netop nu, og giver ti bud på, hvordan vi kan styrke vores offentlige samtale i en digital tid. Bogen er den første sammenhængende analyse af nyhedsinfluencere og deres voksende magt.

Camilla Mehlsen (f. 1976) er cand.mag., digital medieanalytiker og forfatter til flere bøger og undersøgelser om digital adfærd. Som fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet har hun undersøgt nyhedsinfluencere. Medlem af Medienævnet og Influentnævnet.

Da Lea Ypi tilfældigvis finder et billede af sin farmor fra 1941, nygift på et skiresort midt under krigen, vender det op og ned på alle hendes forestillinger om farmorens liv.

Hvordan kunne hun være så lykkelig, mens de mest brutale forbrydelser mod menneskeheden var under opsejling? En uro melder sig i Lea Ypi, der altid har opfattet sin farmor som moralens fyrtårn. Her begynder en rejse tilbage i tiden gennem et fletværk af personlige minder, forestillingsbilleder, arkivalier og hemmeligstemplede dokumenter. En kærlighedshistorie, der udspiller sig i det tabte Osmannerrige, under kommunismens fremmarch i Balkanlandene og tilblivelsen af det moderne Grækenland og Albanien.

Hvad ved vi egentlig om vores nærmeste? Og med hvilken ret kan vi dømme tidligere generationers handlinger? Én for én stykker Lea Ypi brikkerne sammen i denne mesterlige fortælling om sin farmor og den brydningstid, hun levede i.

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret.

Myten om den danske model handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden.

Alt imens den teknologiske udvikling ruller for fuldt tryk, bliver verdenssituationen mere og mere ustabil. Kunstig intelligens ændrer ikke kun vores måde at kommunikere og søge information. Den ændrer også vilkår for krig og fred. Når falske nyheder, desinformation og konspirationsteorier spredes systematisk over internettet, og chatbotter påvirker vores tanker og beslutninger, er det et forvarsel om en ny tid, hvor kunstig intelligens vender op og ned på verden, som vi kender den i dag.

Med sin store viden om russisk politik og digitale påvirkningskampagner giver seniorforsker Flemming Splidsboel et indblik i nye strategier for hybridkrig og et bud på, hvordan vi kan forsvare os og gøre os mere modstandsdygtige.

Knækprosa og bekendelsespoesi, har man kaldt den. Lyrikken fra 1970’erne har et blakket ry, og en stor del af den er gået i glemmebogen. Erik Skyum-Nielsen skubber til vores fælles erindring, når han genbesøger en digtergeneration, der har mere at byde på, end dens omdømme lader ane. Gennem seksten litterære portrætter graver Skyum-Nielsen veritable poetiske skatte frem af glemslen og råder bod på fortidens mangelfulde læsninger.

Bogen indeholder portrætter af:
Charlotte Strandgaard
Kristen Bjørnkjær
Viggo Madsen
Sten Kaalø
Peter Poulsen
Lean Nielsen
Rolf Gjedsted
Asger Schnack
Per Aage Brandt
Laus Strandby Nielsen
Niels Simonsen
Eske K. Mathiesen
Vita Andersen
Lola Baidel
Nanna Jeiner
Peter Nielsen

I over hundrede år har Palæstina været plaget af krig og ødelæggelse. Fra den tidlige zionisme i slutningen af 1800-tallet, over de store folkebevægelser i kølvandet på Anden Verdenskrig og frem til vor tids brændpunkter. Men slaget står ikke mellem to nationalstater, argumenterer Rashid Khalidi. Snarere er der tale om en kolonikrig, hvor talrige magthavere tvinger en oprindelig befolkning til at overgive deres land mod deres vilje.

Professor Rashid Khalidi fortæller Palæstinas historie og indvier samtidig læseren i sin egen families historie, hvor generation efter generation har gennemlevet konflikten.

Rashid Khalidi (1948) er professor emeritus i historie og mellemøststudier ved Columbia University i New York. Han har været redaktør af Journal of Palestine og er forfatter til bøgerne Palestinian Identity, The Iron Cage og Brokers of Deceit. Hundrede års krig mod Palæstina er hans hovedværk, som er oversat til talrige sprog.

Det kræver både magt og penge at rejse et bygningsværk. Men hvordan kan vi skabe et byrum, som ikke kun er for dem, der allerede har magten og pengene? Hvordan kan arkitektur skabe demokratisk deltagelse?

Jan-Werner Müller tager os med på en rejse fra Washington DC til Dhaka, fra Cairo til vores eget København. Gennem et prisme af politisk teori, historie og filosofi undersøger han samspillet mellem byrum og demokratisk engagement. Gade, plads, palads bygger bro mellem traditionelle discipliner og præsenterer et nyt begreb om demokratisk arkitektur.

Den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden fortæller i bestselleren Løfter for livet, historien om sit ekstraordinære liv og karriere frem til hans tiltrædelse som vicepræsident for Barack Obama.Joe Biden har både oplevet og deltaget i en vigtig epoke i amerikansk historie. I selvbiografien Løfter for livet afslører han, hvad disse oplevelser har lært ham om sig selv, hans kollegaer og de statslige institutioner.Biden fortæller medrivende om at vokse op i en solid katolsk husholdning i flere generationer i Scranton, Pennsylvania og Wilmington Delaware; om at overkomme personlig tragedie, livstruende sygdom og modgang i karrieren; om hans relationer med præsidenter, verdenslerede og lovgivere.

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger.

I En kort historie om lighed minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.

Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne?

I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed.

Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori.

Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra...

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.

I Overdragelsen undersøger David Runciman historien om de tænkende maskiner, som vi skabte for at redde os fra vores alt for menneskelige begrænsninger – og demonstrerer, hvad dette radikale nye syn på vores nære fortid betyder for vores kollektive fremtid.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.

Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.