Forlaget mellemgaard Historie, Mytologi & Samfund - side 2

Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden.
I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.
Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.

Kæk? At være på dupperne, at være offensiv i sine bestræbelser for at forme sit liv. Kort sagt: at leve! En kendt og genial dansker har i al sin enkelthed i en anden tid skrevet: ”Vi venter hele ugen på fredag, hele året på sommer. Hele livet på lykken. Stop med at vente, start med at leve!”

Der er noget galt i Danmark er en skarp og ærlig samfundskritik, der stiller spørgsmål ved retningen, vores land bevæger sig i. Med udgangspunkt i personlige erfaringer, observationer og dyb refleksion blotlægger bogen de strukturer, beslutninger og tendenser, der truer frihed, retfærdighed og fællesskab.
Her er ingen pæne omskrivninger eller bløde formuleringer – kun et råt og ærligt billede af virkeligheden, som forfatteren ser den. Målet er ikke at skabe frygt, men at åbne øjnene, inspirere til debat og styrke modet til at sige fra.
Dette er en bog for alle, der elsker Danmark, men nægter at lukke øjnene for sandheden.

Uddrag af bogen
Danmark har længe været kendt som et forbillede for velfærd, sikkerhed og grøn omstilling. Men under den polerede overflade gemmer der sig en virkelighed, der ofte bliver overset eller ignoreret. I denne bog dykker vi ned i de strukturelle problemer, der truer vores samfund – fra stigende ulighed og skandaler i offentlig forvaltning til et militær, der halter efter nutidens krav, og et sundhedsvæsen på kanten af kollaps.

Bogen er en eventyrlig beretning om, hvordan en dreng fra provinsen med flid og dygtighed ender i toppen af borgerskabet i København.
Jacob Severins visioner for Grønland kostede ham mange penge og bragte ham i tiden ikke den anerkendelse, han havde håbet på, blandt andet blev han aldrig adlet og fik ikke tildelt Læsø som len, som han havde ønsket med baggrund i de store omkostninger, koloniseringen af Grønland havde påført ham.
Vi får også et indblik i hans virke som en driftig godsejer på godset Dronninglund og hans humane omgang med bønder og andre folk på godset. Han sørgede blandt andet for, at bønder, der havde deltaget i togterne til Grønland, sikredes beskæftigelse i Danmark efter hjemkomsten.
Det må også tilskrives Jacob Severin, at han ved at undsætte Hans Egede sikrede dennes missionsarbejde og indirekte var en af argumenterne for, at Den Internationale Domstol i Haag i 1933 tilkendte Danmark retten til Grønland.

Uddrag af bogen
Ofte har jeg, mens mine forældre boede som pensionister i Sæby, gået forbi stenen ved Sæby Å og undret mig over, hvad det betød, at Jacob Severin havde undsat Hans Egede. Det ved jeg nu efter mange timers undersøgelser og arbejde med denne bog.
For 500 år siden havde Christian II planer om at generobre Grønland med et militært korstog. For 300 år siden gik Hans Egede i land i Grønland og begyndte at kristne inuitterne. Ikke mange kender til Jakob Severins indsats i Grønland. Det håber jeg nu at have rådet bod på.

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab, og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forstående for egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse over for egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft.

Uddrag af bogen
Nøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske.

Forfatteren argumenterer for, at menneskers eksistens afhænger af havet. Havet er en forudsætning for, at vi kan få drikkevand og ilt. Havet og havmiljøet er under voldsomt pres, og især vores fjorde har det skidt. Her er økosystemet reelt brudt sammen. Det årlige iltsvind dræber fisk, og bunddyr og alger skyldes, at det danske havmiljø får tilført unaturligt store mængder fosfor og kvælstof. De kemiske virksomheder og industrilandbruget kvæler havmiljøet. Der ophobes en stigende mængder kemi i havet. Giftige stoffer findes i dag i vandet, vi bader i. PFAS udledes fx til grundvand, vandløb og senere afstrømning til havet. Da PFAS ikke nedbrydes eller sedimenteres i havbunden, forventes det, at PFAS vil være i havet for altid. Vi risikerer kommende generationers sundhed. Derfor må der handling til nu.
Det er en bog til tiden. En vigtig del af bogens projekt er at beskrive de positive historier om livet i havet. Det, som kan give håb. Giv børnene en aktiv rolle i fælles naturoplevelser. Interessen for naturen begynder tidligt, hvis børn får lov til at komme ud i naturen.
Bogen henvender sig til alle, der bærer på håbet om en bedre fremtid for kommende generationer. Bogen er derfor relevant for almindelige læsere, professionelle og professionshøjskoler.

Uddrag af bogen
De tidligere generationer har kunnet nyde alle fordelene ved væksten og forbruget, de teknologiske fremskridt og det moderne, velstående samfund. Det var en udvikling, som tilfredsstillede menneskers aktuelle behov, men ødelagde fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres. Bagsiden af medaljen var en vækst og et forbrug, der reducerede de kommende generationers frihed. Deres frihed er nu betinget af de stigende problemer med klimaforandringer og biodiversitet.

Vil du lære mere om aktiehandel, så er min bog måske noget for dig. Bogen viser, hvordan du gennem psykologi og indsigt ved investering kan opnå et afkast på de lovede 35 %. Det er ikke nødvendigt med kendskab til aktier for at investere – du skal blot kende nogle få begreber og følge en plan.

Om forfatteren
Willy Thygesen er eksamineret assurandør fra Forsikringshøjskolen, merkonom i markedsføring. Han har i over 30 år arbejdet med forsikringssalg. Han har siddet i et selskabs bestyrelse og været formand for assurandørforeningen. Han har samtidig i en årrække siddet i Centralforeningen for Danske Assurandører. Willy Thygesen har gennem sit arbejde lært, hvordan han senere kunne bruge psykologi og menneskekundskab til udvikling af konceptet i bogen Tjen 35 % på aktier.

Hvad sker der i det øjeblik, et navn, en krop eller en praksis træder ind i et normativt rum? Denne bog undersøger de mekanismer, der former mødet mellem individ og struktur i Danmark. Den viser, hvordan kulturel scanning, affektregulering og sociale forventninger aktiveres i det stille, længe før et menneske får lov til at definere sig selv.
Gennem scener fra hverdagen synliggør teksten, hvordan spørgsmål, blikke og høflighed kan fungere som regulerende kræfter, og hvordan identitet gradvist formes af mikrohandlinger, der sjældent erkendes som magt.
Bogen forbinder sociologisk analyse med psykologisk erfaring og viser, hvordan udmattelse, tilpasning og modstand opstår som reaktioner på et system, der læser nogle kroppe som afvigende.
Det er en fortælling om strukturens stille arbejde og om menneskets insisteren på at bevare sin helhed i et rum, der ofte forsøger at reducere den.

Uddrag af bogen
Jeg fik at vide, at jeg talte godt dansk, men udtalelsen bar præg af overraskelse, som om min tunge havde bestået en eksamen, jeg ikke var blevet informeret om. Når jeg oplyste, at jeg var født her, blev det mødt med et ”nå”, der fungerede som en subtil mistænkeliggørelse. Det var en ros, der samtidig afslørede tvivl om min legitimitet, og som placerede mig i et sprogligt hierarki, hvor majoritetens dansk udgjorde normen.
Min barndom blev gradvist omdannet til et eksotiseret curriculum vitae. Spørgsmålet om hjemland blev stillet med en forventning om et entydigt svar, selvom min virkelighed var dobbelt. Danmark var mit hjemland i kraft af fødsel, skolegang og hverdagsliv.

Menneskene i vor tid, uanset alt det gode efter 2. Verdenskrig, har fået en alvorlig ny risikofaktor. Vi har skaffet os evnen til i værste fald at udslette en stor del af menneskeheden. Som præsident John F. Kennedy udtrykte det i sin indsættelsestale i januar 1961: “Man holds in his mortal hands the power to abolish all forms of human poverty and all forms of human life.” Den bekymring, som den nye amerikanske præsident fremførte i 1961, har godt 60 år senere fået ny aktualitet, som vi må forholde os til. For europæerne har i 2022 fået en ny ”atomudfordring” i form af de trusler, som den russiske leder Vladimir Putin og nogle af hans topfolk er kommet med om mulig brug af atomvåben i Ukrainekrigen. Særlig stærkt artikuleret af næstformanden i det russiske sikkerhedsråd, tidligere præsident, Dmitrij Medvedev. Om truslen er reel eller ej, den fremstår som et virkeligt dilemma for Europa.