Forlaget Frydenlund Historie, Mytologi & Samfund - side 2

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år gammel og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægels...

4. maj 1945. Tyskland kapitulerer, Danmark er atter frit. Og 1400 pludselig frie tyske krigsfanger strander på Langeland.

Fire dage tidligere er de 1400 mænd – allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – blevet gennet ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes dokken af engelske Mosquito-jagerfly og flyder derefter rundt på må og få, indtil den om aftenen den 4. maj strander ved Påø Strand på Langelands østkyst.

STRANDINGEN er den spændende historie om mødet mellem langelænderne og de nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øboernes liv. Fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen, hvor Danmark skulle finde sine egne ben efter fem forbandede år og samtidig tage sig af krigsfanger og tyske flygtninge landet over.

Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller både om den dramatiske færd på flydedokken, om oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, om det store lokale engagement for at hjælpe de tidligere krigsfanger på Langeland og ikke mindst om de venskaber, der opstod mellem strandede og langelændere.

Bo Lidegaard har skrevet bogens forord.

I 1939 'solgte' nazi-lederen Vidkun Quisling til Adolf Hitler. Året efter begik han statskup mod den siddende regering, da tyskerne besatte Norge den 9. april. I dag er hans navn et synonym for forræder. Så hvad sker der, når en journalist falder over en kuffert med hans initialer præget ind i læderet?

Trude Lortenzen falder en tilfældig torsdag over en slidt, gammel kuffert i brunt læder, fuld af rifter og skrammer med klistermærker fra fine hoteller og fremmede byer på siden. Det kunne lyde som hvilken som helst anden kuffert, men for Lortenzen bliver det en tidsmaskine.

Over hele verden vokser interessen for vikingerne og deres kultur, og det ses ikke mindst i form af tatoveringer med vikingemotiver. Viking Tattoo bugner af fotografier fra alle de store vikingemarkeder og -festivaler, som designer, fotokunstner og vingeentusiast Jim Lyngvild over en årrække har besøgt med sit kamera.

Jim Lyngvilds fotos af tatoveringer præsenteres her sammen med interviews med fremtrædende tatovører og tekst om blandt andet historiske tatoveringspraksisser og moderne vikingekultur. Bogen er et inspirationskatalog af stærke og smukke billeder – Jim Lyngvilds hyldest til vikingetatoveringer og de mennesker, der bærer dem.

Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut.

Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.

Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færge­over­fart­ens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen.

Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.

Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Cali­fornien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.

Tag med Jim Lyngvild på en magisk rejse ind i dragernes fantastiske univers, når han åbner porten til en verden fuld af mystik, magi og mægtige væsner. Med sin særlige blanding af fantasi, humor og overdådige illustrationer præsenterer han et farverigt og fascinerende værk om drager for både store og små eventyrere.

Kan alle drager spy ild? Hvilken dragerace er den farligste? Kan drager være vegetarer? Og findes der virkelig dragefossiler på museer?

Du får svar på alt dette – og meget mere – i denne storslåede og smukt illustrerede bog, hvor både gamle myter og nye fortolkninger smelter sammen.

Hvordan kommer vi bandekriminaliteten til livs? Til helvede med banden sætter fokus på rekrutteringen, og hvordan vi allerede skal skride ind tidligt – for uden medlemmer, ingen kriminalitet. Vi bliver derfor nødt til at klæde vores fagpersoner på til at hjælpe de børn og unge, der er i risiko for at gå den vej. Men hvordan sikrer vi, både som forældre og som samfund, at det sker?

Til helvede med banden giver svarene. Med udgangspunkt i syv fortællinger fra forældre, der ærligt, åbent og anonymt fortæller historien om deres barns vej ind – og ud – af bandemiljøet, sætter den fokus på, hvor vigtigt en faglig dygtig sagsbehandling er, når de søger hjælp. Men får de overhovedet den hjælp, de søger? Der er mange ressourcer på området, men spørgsmålet er, om de bliver brugt helt og aldeles forkert, og om systemet svigter dem.

Med tiltag som Barnets lov, der ellers skal styrke børns rettigheder, bliver det sværere at bryde de stærke, men farlige fællesskaber, som banderne tilbyder de unge. De rekrutteres tidligt og systematisk, og bandelederne ved, hvem de skal gå efter for at skaffe sig de rette soldater. Det er barske, men vigtige fortællinger, som illustrerer vigtigheden af bogen.

I begyndelsen af det 20. århundrede indledte De Radikale Venstre og Socialdemokratiet et samarbejde, der skabte grundlaget for den universelle velfærdsstat, som vi kender den i dag. For alle og enhver fortæller historien om alliancen.

I 1900 vendte den senere radikale leder, P. Munch, hjem fra et studieophold i Paris. I bagagen havde han en teori om solidaritet. Denne blev grundlaget for samarbejdet med Socialdemokratiet om en udvikling af den universelle velfærdsstat. Den skulle have to opgaver: at sikre og beskytte borgerne mod uforudsete hændelser, bl.a. arbejdsløshed og sygdom, og at give alle borgere lige adgang til sociale ressourcer som uddannelse, sundhedspleje, kultur m.v. I dag tager vi denne slags opgaver for givet, men det var ikke nogen selvfølge, at det skulle gå sådan.

For alle og enhver er en påmindelse om en periode i nyere dansk historie, hvor det var centrum-venstre, der dominerede den politiske tænkning og satte den politiske dagsorden. Du kan læse om ideerne bag alliancen mellem socialdemokrater og radikale, om den gennemførte politik, om de konflikter, der opstod undervejs, og om de personer, der stod centralt for forløbet.

Israel 1948-2025 fortæller om de første visioner om en jødisk stat fra slutningen af 1800-tallet over Israels oprettelse i 1948 og den politiske udvikling samt fortsatte kamp om territorium og identitet helt frem til 2025.

Bogen tager sin læser med på en rejse gennem de vigtigste begivenheder og datoer: Fra Theodor Herzls zionistiske bevægelse til det britiske Palæstinamandat, fra krige og politiske vendepunkter til de interne udfordringer, som stadig præger Israel i dag, både socialt og politisk.

Hvad vil det sige at være en ældre mønsterbryder født før 1960? Det er det, Ar på sjælen handler om.

Lær hvordan du påvirker politikerne og får indflydelse på de politiske beslutninger på Christiansborg.

Lobbyistens vej til magten er en grundbog i politisk påvirkning. Forfatterne, Lars Barfoed og Benny Damsgaard, har begge arbejdet med politik og påvirkning af politiske beslutningsprocesser gennem mange år. I denne bog har de samlet deres erfaringer og store viden om området i forsøg på at give flere mennesker mod på at præge de politiske beslutninger på Christiansborg. For jo flere der bidrager med viden, erfaringer og synspunkter, desto bedre bliver de politiske beslutninger og love – og desto bedre bliver vores demokrati.

Forfatternes andet formål med bogen er at gøre lobbyisme mere transparent. Bogen forsøger at komme ind bag de farverige overskrifter og alle de fordomme, der findes om begrebet lobbyisme. Grundlæggende handler lobbyisme nemlig om at kommunikere målrettet til politikerne. Noget som i dag foregår både etisk og moralsk fuldt forsvarligt.

I 1883 forevigede Laurits Tuxen Europas kongefamilier med Fredensborgbilledet. Anledningen var en årlig sammenkomst på Fredensborg Slot, hvor Christian 9. og hans hustru, dronning Louise, samlede deres store og forgrenede familie til Fredensborgdagene.

Kongeparret blev nemlig i 1800-tallet kendt som 'Europas svigerforældre', idet deres børn blev gift ind i Europas royale familier. På Fredensborgbilledet kunne man derfor finde kongefamilier fra Danmark, Rusland, Grækenland, Hannover og Storbritannien.

I Christian 9. og hans familie kan du komme om bag det kendte maleri og de mange historier, der gemmer sig bag Europas royale familie. I korte, biografiske kapitler om hver enkelt person på Fredensborgbilledet fortælles der om kongelig glans, arrangerede ægteskaber og netværksdannelse, men også om depressive fyrster, uægte børn, homoseksuelle ægtefæller og meget andet, som der ikke var plads til i 1880'ernes samfund.

Kaffekander, sukkerskåle, fade, sakse, teskeer, lysestager, bækkener og flasker formet som pærer – alt i guld og sølv. Det var blot en del af den gigantiske gave, som Frederik 5. donerede til sultanen i Konstantinopel i 1758 for at markere indgåelsen af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat.

Hele gaven og dets indhold er i dag forsvundet, men tilbage er Diderik Tops skildring af den dramatiske rejse. Hans rejsebeskrivelse har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu findes den endelig i bogform i På togt til Konstantinopel. Her nedfællede han som skibspræst på linjeskibet Island detaljerede beskrivelser om togtet og besøget i den osmanniske hovedstad. Det er en fortælling om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner – samtidig med at det er en uvurderlig kilde og førstehåndsskildring fra et dansk flådetogt til det østlige Middelhav og den første længere danske beskrivelse af Konstantinopel, som vi kender til, hele tre år før Carsten Niebuhr og hans rejsefæller ankom til byen.

Peter Oluf Brøndsted var den første danske arkæolog, der i begyndelsen af 1800-tallet rejste og udforskede den klassiske oldtid i Grækenland. Hans rejse er et stykke dansk kulturhistorie, som ikke mange kender til, men som denne bog nu endelig fortæller.

Brøndsted fortæller om hans begivenhedsrige ekspedition i Grækenland fra 1810-1813. Det er en historie om eventyr og strabadser, om strid og konkurrence i en tidlig fase af det arkæologiske felt, om stærke venskaber mellem forskere og kunstnere og i sidste ende om en temperamentsfuld ung videnskabsmand på vej mod resultater, erkendelse og succes.

Det, der starter i Athen med mødet med det internationale miljø og de lokale, fører videre til de sensationelle fund ved Aphaia-templet i Aigina og Apollo-templet i Arkadien, inden det ender i København og med Brøndsteds senere internationale karriere i Rom, Paris, London og herhjemme. I baggrunden mærkes et Europa i opbrud under Napoleonskrige og de følgende årtiers politiske systemskifter, for Brøndsted var selv en engageret iagttager af tendenser ude i Europa og hjemme i Danmark.