Forlaget Frydenlund Historie, Mytologi & Samfund

Hvorfor blev Harboøre hjemsted for Danmarks værste miljøskandaler? For første gang kortlægges det dramatiske forløb om forurening, politiske og administrative svigt, mørklægning og milliardbeløber forskningsmæssigt i Cheminova 1938-1953.

Historiker Jørgen Burchardt graver bag facaderne og afslører, hvordan en virksomhed med produktion af erstatningsvarer, DDT og andre sprøjtemidler overlevede valutarestriktioner, eksplosioner, protester, leverancer til den tyske værnemagt, økonomiske kriser – og skabte massive miljøproblemer, som vi i Danmark stadig lever med i dag.

Cheminova 1938-1953 kortlægger det netværk af direktører, advokater, embedsmænd, professorer og politikere, som bar Cheminova frem mod Harboøre – og lod forureningen passere som prisen for teknologisk fremskridt.

Med et skarpt blik for, hvordan teknologiske valg påvirker samfund og mennesker, stiller Burchardt det afgørende spørgsmål: Opdager vi konsekvenserne af ny teknologi for sent – og hvad koster det os?

Vort moderlige hav dokumenterer det tragiske forløb, som er de danske haves død, og de forbrydelser, der førte dertil. Om politikere og ministre, landsbrugspakker, fedtemøg og et opråb til at kræve mere end blot en undskyldning fra de skyldige.

Fiskene er flygtet, ålegræsset rådner, og på havbunden breder iltsvindet sit hvide lagen. Ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark er en af de groveste forbrydelser, der er begået herhjemme i 25 år.

Vi er blevet frarøvet, hvad de fleste altid har betragtet som et umisteligt gode, men tabet skal også bæres af alle fremtidige generationer. Det marine miljø i de danske farvande er blevet bevidst og systematisk nedbrudt, og selvom de fleste nok vil afvise, at der findes den form for politisk kynisme, at folkevalgte politikere ville ofre livet i vort moderlige hav for at tækkes en marginal vælgergruppe, så tager de fejl.

Overalt langs de danske kyster skyller det ildelugtende fedtemøg i land som den direkte konsekvens af magtfuldkomne politikeres diktat. Fedtemøgets fader har sagt undskyld – men er det virkelig nok?

Taiwan har siden 1987 udviklet sig til et velfungerende demokrati efter 40 års diktatur og militær undtagelsestilstand. Landet er blevet et symbol på trangen til frihed fra autokrati, men forholdet til Folkerepublikken Kina bliver stadig mere sprængfarligt. Taiwan – politik, historie og samfund giver en introduktion til Taiwans historie, samfundsudvikling og befolkning, mens den ligeledes forsøger at redegøre for kompleksiteterne i Taiwan-Kina-konflikten.

Bogen her indeholder 116 kildetekster og statistikker og illustrationer om Holocaust. Kilderne er alle kommenteret for at sætte dem ind i deres historiske sammenhæng.

Bogens fagredaktør, Palle Andersen, indleder med en introduktion til begrebet Holocaust, jødeforfølgelserne og de nazistiske beslutningstagere, der stod bag folkemordet. Opbygningen er herefter kronologisk-tematisk for at sætte fokus på den konstante skærpelse af jødeforfølgelsen fra 1933 til 1945: Fra diskrimination og udstødelse over vold og forarmelse – og fra 1942 systematiske drab.

Bogen forsøger, så langt kilderne tillader det, at se jødeforfølgelse og Holocaust fra børns og unges perspektiv. En række af kilderne er aldrig tidligere blevet trykt på dansk.

Grækenland er både en relativ ny stat og et land, der bygger sin identitet på en 2.500 år gammel forestilling om et græsk fællesskab. Særligt de seneste 200 års historie har skabt de moderne grækere, deres mentalitet og selvforståelse.

De moderne grækere er en lærebog til historieundervisningen på ungdomsuddannelserne. Bogen gennemgår tiden fra optakten til uafhængighedskrigen i 1820’erne og frem til i dag. Forfatterne går i dybden med både monarkiet, juntaen og demokratiet, de mange krige, de økonomiske op- og især nedture og samfundsudviklingen set fra den menige grækers perspektiv. Kulturliv, turisme, ligestilling, undervisningssystemet, flygtningekriser og den græske diaspora bliver også behandlet grundigt.

Bogen giver et godt udgangspunkt for et historieforløb om Grækenland og kan give eleverne ny indsigt i det populære studietursland.

‘Danmark skal lave våben’, lyder det fra regeringen og Folke­tinget i disse år. Det er ikke så mange årtier siden, at vi sidst producerede og solgte våben til ind- og udland via bl.a. ‘Riffelsyndikatet’ – med stor succes. Bogen her fortæller historien bag virksomheden fra 1900 til i dag.

Kaldenavnet ‘Riffelsyndikatet’ står for Dansk Rekyl­riffel Syndikat, Danmarks nok mest succesfulde våbenproducent i det 20. århundrede. Syndikatet kom dog i modvind under besættelsen, da det samarbejdede med værnemagten. I dag hedder firmaet DISA, og våben har det ikke produceret siden 1980’erne.

Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC er fortællingen om et storslået erhvervseventyr, der begyndte i Københavns Frihavn i 1900. Det var med en tilladelse til at eksportere Madsen Maskingeværer under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat – Compagnie Madsen A/S. I dag udleves eventyret i Taastrup, hvor DISA er førende på verdensmarkedet i teknologier til formgivning og behandling af metalemner.

Dansk Rekylriffel Syndikat havde mange år som våbenproducent, men at tjene penge på våbenhandel er sjældent populært i befolkningen. Det mærkede DISA i særdeleshed under besættelsen og samarbejdet med besættelsesmagten, men også i årene efter. Det var bl.a. en af årsagerne til, at DISA valge at slå ind på helt andre veje.

I dag producerer DISA støberimaskiner og medvirker som en del af NORICAN med at ­etablere komplette støberier i hele verden. Det skyldes en succesfuld omstilling, der begyndte i 1961 med patentet til produktion af vertikalstøbemaskiner: DISAMATIC. Det var et patent, der ikke engang var færdigudviklet, da DISA købte det af professor Vagn Aage Jeppesen.

Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC er udgivet i anledning af DISA’s 125-årsjubi­læum i november 2025. Bogen henvender sig til alle med interesse i dansk erhvervshistorie.

Forfatterne er historiker Ole Jeppesen og seniorkonsulent i DISA, Poul Erik Arre.

Københavnerne kæmpede mod den svenske belejring i 1658. Tordenskiolds bedrifter i Store Nordiske Krig er blevet til dansk nationalmytologi. Den hurtige overgivelse den 9. april 1940 har gjort det så meget desto vigtigere med modstandshelte som Flammen og Citronen. Hver krig – sine helte.

Vores moderne forstæder er den største bosættelsessucces i historien. I løbet af mindre end to århundreder er det blevet hér, vi bor.

»Dronning Margrethe gjorde nytårstalen [...] til ét af sine mange særlige kendetegn. [...] For at minde danskerne om, hvad der var det væsentlige i tilværelsen. Om, hvordan man opfører sig over for hinanden, og om, hvordan den aktuelle politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige udvikling i Danmark burde ses i en større og længere historisk, europæisk og internationalt sammenhæng.«

Sådan skriver Lars Hovbakke Sørensen i forordet til Gud bevare Danmark. For dronning Margrethes nytårstaler var ikke bare en tradition, der indledte danskernes nytårsfest, det var »holdepunkt for de mange danskere, som hvert år satte sig foran tv-skærmen eller tændte for radioen for at høre dronning Margrethe sætte tingene i et større perspektiv.«

Her er alle 52 samlet i en smuk og gennemillustreret luksusudgave med 26 fotos af dronningen. En usædvanlig flot gavebog til alle danske royalister og fans af Margrethe II.

Ti fortællinger om danske dødsdømte mænd og kvinder.

I Dødsdømt er der ingen eventyr. Det er fortællinger om mennesker, som kom så grueligt galt afsted i en periode af danmarkshistorien, hvor statsmagten straffede effektivt og hårdt.

Det er fortællinger om voldtægtsmænd og soldater, bigamister, falskmøntnere og brandstiftere, drabsmænd og kloge koner. Om folk, der ofte udsatte andre for fare, nogle gange tog andres liv, og som i de fleste tilfælde hørte til på samfundets bund eller var på vej derned.

Det er barske historier om et samfund, hvor kriminelle skulle betale med øje for øje, liv for liv.

Dødsdømt henvender sig til dig, der elsker true crime og fortidens kriminalgåder, men også dig, der elsker historie og ønsker et dybere indblik i Danmark, som det udformede sig for høj og især lav i 1800-tallet.

Så tal dog ordentligt er en bog om den offentlige debats skrantende tilstand. Om hvordan de såkaldt sociale medier har skabt et mudderkastende og polariserende toneleje, der giver genlyd i trafikken, på apoteket og ved kassen i supermarkedet. Om falske konflikter og grøftegravning. Og om en tiltrængt afkalkning af demokratiet med hjælp fra medier og journalister, som skal påtage sig et større samfundsansvar.

I bogen slår Kurt Strand fast, at tonen i den offentlige debat ikke kun er hård, men også en trussel mod demokratiet. Han peger på, hvordan den grove debatkultur – især i kommentarfelterne – har skabt en stemning, der får flere og flere til at holde sig væk. Det er et demokratisk problem, for et velfungerende demokrati er afhængigt af, at alle bidrager til samtalen.

Så tal dog ordentligt er både en kritik af den grove tone og en opfordring til, at vi bliver bedre til at tale sammen. Som tv- og radiovært samt mediekommentator med 45 års erfaring giver Kurt Strand en række bud på, hvad der driver polariseringen, og ikke mindst hvordan vi selv kan bidrage til at ændre tonelejet og skabe plads til en mere respektfuld dialog.

Tag med Peter Olesen på en inspirerende vandring gennem det historiske København i ÆLDSTE København – fortsat i brug.

Bogen præsenterer 20 bygninger, der stadig står som vidnesbyrd om byens lange historie – fra slutningen af 1200-tallet og frem til 1760.

Med lune og sans for detaljer fører Olesen læseren gennem hovedstadens gader og stræder og fortæller om alt fra kongelige slotte og statelige kirker til beskedne vagthuse og gamle gæstgiverier. Her møder du bygninger, der har overlevet brande, krig og tidens tand – og som stadig danner rammen om liv i dag.

Bogen er en hyldest til København som kulturarv. For både københavnere og besøgende er den en invitation til at se på hovedstaden med nye øjne og genopdage dens ældste skatte.

Peter Olesen fortæller blandt andet om:Helligåndshuset • Rosenborg • Holmens Kirke • Nyboder • Charlottenborg • Bakkehuset • Strandgade 30 • Vagthuset på Christianshavn • og mange flere.

Transkøn og kønsidentitet er en bog om og til transkønnede, til sundhedspersonale, sundhedspolitikere og alle andre, der pro­fes­sionelt har kontakt med transkønnede. Bogens primære fokus er på de binære transkønnede.

Langt de fleste børn vokser op i harmoni med det køn, det har fået tildelt ved fødslen: mand eller kvinde, og de udvikler deres kønsiden­titet i overensstemmelse hermed.

Men i sjældne tilfælde oplever barnet en uoverensstemmelse mellem fødselskønnet og den udviklede kønsidentitet. For nogle sker dette i de første barneår, for andre i puberteten eller endnu senere. Man taler i disse tilfælde om kønsinkongruens eller om trans­køn­nethed; at iden­ti­­teten ’er den modsatte’ af det tildelte køn.

For den transkønnede kan det være en belastende erkendelse, fordi mange i det sociale nærmiljø og samfund ser transkønnethed som en afvigelse fra det normale. Derfor er det heller ikke så mærke­ligt, at mange undersøgelser har vist, at de transkønnede ofte har psyki­ske problemer, øget selvmordsrisiko, dårlige muligheder for at leve i det ønskede køn og for adækvat behandling.

Til trods for at de transkønnede kun udgør mellem 1 og 4 % af befolkningen, er der i dag stor opmærksomhed rettet mod denne problematik omhandlende køn, kønsidentitet og transkønnethed, samtidig med at uvidenhed og fordomme er udbredte. Bogens formål er derfor at øge vidensniveauet inden for dette sammen­satte og komplicerede felt.

Lisa Agervold er forhenværende professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forfatter til flere fagbøger. Hun har som debattør inden for det seneste årti skrevet om området køn og køns­identitet, og hun har bl.a. advokeret for, at transkønnedes behandling er et sundhedsfagligt spørgsmål og ikke et politisk.

Hvem blev dømt, når vikingerne slog hinanden ihjel? Hvordan tog man hævn? Hvem afsagde domme? Hvordan slap man fri for anklage og straf? Og hvordan afgjorde vikingerne arvestridigheder? Med udgangspunkt i islændingesagerne fortæller Peter Garde om vikingetidens juridiske stridigheder – og hvordan de blev løst.

I Med lov skal vi vort land bygge dykker Peter Garde ned i sagaernes mange stridigheder og tvister, hvordan de blev løst, men også af hvem. Han kortlækkert vikingernes ret, lov og jura, giver et indblik i tidens retslige principper – og sætter dermed vores egne i et nyt lys. Det er en historie om nødværge og retsløshed, drabsmænd, fredløshed og landsforvisning, gods og gæld, fattigret og forsørgelsespligt, men også om overgangen fra asatro til kristendom og dens betydning fortidens retssamfund.

Fjordens kant – midlertidigheden beskriver Ringkøbing Fjords møde med det land, der omgiver den. Strandkanten eller vandkanten. Skabt af naturen eller af mennesket.

Denne bog er et billedessay, en kunstnerisk undersøgelse og ikke en kartografs minutiøse optegning. Alligevel er bogen en slags kortlægning, dog uden et tegnet kort som slutprodukt. Fokus er på poesien. Fjordkantens poesi. Og midlertidighedens – for fjordens kant er netop midlertidig. Klimaændringer betyder, at havene vil stige – også vandstanden i fjorden. Linjen vil blive oversvømmet, og en ny kant vil opstå.

Billedkunstneren Bjørn Hernes har fotograferet fjordens kant i al slags vejr fra sommeren 2022 til efteråret 2023. Det er blevet til flere ture rundt om Ringkøbing Fjord i hans lyseblå Clio, hvor han har taget over 1500 billeder – og 50 fotos er nu gengivet her i bogen.

Billederne ledsages af tekster af forfatteren Egon Clausen, som er født og opvokset ved fjordkanten. Museumsinspektør Christian Ringskou fra Ringkøbing Museum har bidraget med en tekst om fjordens historie.

Hvordan rejste Vietnam sig fra krigens ruiner til at blive en økonomisk vækstfaktor i Sydøstasien?

Vietnam-krigen efterlod et ødelagt land med en fattig befolkning styret af et kommunistisk etpartistyre. De første årtier efter krigen handlede om at komme på fode igen, men siden 1980’erne har Vietnam rejst sig fra asken. Landet er blevet en økonomisk vækstfaktor i Sydøstasien, og velstanden i befolkningen er stigende.

I Vietnam – dragen der rejste sig fra asken tager forfatteren læseren med gennem Vietnams dramatiske historie fra 1975 til 2026. Bogen skildrer landets sociale og økonomiske rejse, den politiske udvikling under étpartisystemet og de udfordringer, Vietnam står overfor, hvis væksten skal fortsætte.

Bogen henvender sig både til den nysgerrige læser, den rejsende og de virksomheder, der samarbejder med Vietnam og overvejer at etablere sig i landet – eller allerede har kontorer der.

Fra tjenestepigernes kamp i begyndelsen af 1900-tallet for at få ”saa megen Mad, at de ikke sulter …, og et nogenlunde anstændigt Værelse …”. Fra portører, der i 1930’erne krævede rigtig arbejderløn i stedet for kost og logi. Til pædagogmedhjælpere, der i 1970’erne ikke ville finde sig i en langt lavere løn end andre ufaglærte kommunalarbejdere. Og social- og sundhedsansatte fra Holstebro, som i 2007 gjorde oprør imod, at de fik en langt lavere løn end ufaglærte fabriksarbejdere.

Kampe for retfærdighed er en fortælling om de mange kampe for en ordentig løn for de kort- og ikkeuddannede – som oftest kvinder – der i vores velfærdssamfund arbejdede og arbejder med pleje, omsorg, rengøring og udfører hårdt fysisk arbejde.

Bogen afdækker fortidens kampe mod lønuretfærdighed og fortæller, hvordan disse kampe har sat sit præg på de seneste årtiers forhandlinger og kampe for ligeløn og løft af lavtlønsgrupper. 125 års kamp for retfærdig løn for offentlige ansatte udrulles, og den historiske baggrund for faggruppernes lave placering i lønhierarkiet den dag i dag beskrives

Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.

Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig fra Preussen, var det en nedslidt og mishandlet landsdel – menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor.

Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner at opbygge Sønderjylland. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer.

Hjælpen til Sønderjylland handler om de store infrastrukturprojekter – broer, veje, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til niveau med resten af landet. Den dag i dag nyder landsdelen godt af de ekstraordinære investeringer fra 1920 til 1940.

Niels Jensen (f. 1942) er uddannet teknikumingeniør og har i 35 år virket som dagbladsjournalist og forfatter. Han har skrevet mere end 40 bøger om historiske emner.

Akkompagneret af sprængende champagnepropper annoncerede DSB’s chef i december 2000 købet af 83 IC4-tog. Han tilføjede, at valget var faldet på »sikke...

Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hoved­stadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.

Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.

Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.

I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.
Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.
Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.
I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.
Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.

Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen

Danmarkshistorie set gennem en pressefotografs linse. Pressefotografen Lars Krabbe har samlet sine bedste fotos i denne bog, der giver et skarpt, intimt og dokumentarisk blik på 40 års danmarkshistorie – fra magtens tinde til hverdagens skønhed – og med forord af Poul Nyrup Rasmussen.

I over 40 år har pressefotograf Lars Krabbe fanget verden gennem sin linse. I 30 af årene arbejdede han på Morgenavisen Jyllands-Posten i København, hvor han med sit kamera dokumenterede alt fra store sportsbegivenheder til internationale topmøder og andre afgørende historiske øjeblikke.

Han har foreviget dronninger, præsidenter, verdensmestre, skuespillere, forfattere, modeller og en enkelt gravid balletdanser og naturligvis manden på gulvet. Krabbes billeder er ofte præget af et præcist blik og en særlig sans for at fange humoren midt i alvoren – og omvendt. I fotografkredse har man flere gange gennem årene hørt om hans billeder, at »det er et rigtigt Krabbe-foto!«

.»Bogen er ikke blot et livsværk, men et stykke danmarkshistorie – samlet af en fotograf med mod og dømmekraft, med et blik, der gennem årtier har fastholdt mennesker, begivenheder og nuancer, og som har givet os en arv, vi kan spejle os i.«
– Poul Nyrup Rasmussen i bogens forord

Den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel er en gedigen succes – historisk og internationalt. Den er en af grundpillerne under det samarbejdende folkestyre og det danske velfærdssamfund. Men modellen er under pres. Globalisering af økonomien, nye aktører, omgrupperinger blandt de kendte aktører, nye typer af relationer mellem de arbejdende og deres opdragsgivere og opbrud i holdningerne til solidaritet og forventningerne til det gode arbejdsliv har ændret forudsætningerne. Det kalder alt sammen på en bred diskussion om, hvordan vi fremover ønsker, at vores arbejdsmarked skal fungere.

Arbejdsmarkedet bliver mere ulige og mere utrygt – flere bliver fattige. Statistikkerne maler et billede af et samfund, hvor forskellen på top og bund øges, hvor virksomhederne ansætter flere og flere i usikre stillinger uden fast timetal eller rettigheder, og hvor antallet af mennesker i arbejde, som alligevel er fattige (eller ligefrem hjemløse), bliver større og større. Men hvordan har det kunnet ske?

Det europæiske samarbejde skulle skabe vækst og velstand, og vores sagnomspundne og gudsbenådede danske model skulle jo beskytte os mod ulighed, utryghed og fattigdom. Går vi en dyster fremtid i møde?

Det forsøger Europa-parlamentsmedlem Marianne Vind at give svar på i denne bog. Hun kigger både på den teknologiske udviklings betydning for arbejdsmarkedet, på hvordan EU har omfavnet globaliseringen (og glemt at regulere den) og på, hvordan en svækket arbejderbevægelse har været ude af stand til at yde tilstrækkelig modstand. Men Marianne Vind kigger også fremad og ser på, hvordan vi kan bruge teknologien til fordel for alle, på hvordan vi tager magten tilbage fra markedet i EU, og på hvordan vi igen bliver i stand til at styrke arbejderbevægelsen. Bogen er skrevet til dig, der ser eller oplever uretfærdighederne på arbejdsmarkedet, og til dig, som gerne vil kæmpe imod.

Det er en bog, der handler om, hvor altafgørende arbejdsmarkedet er for vores samfundsmodel og for hele Europas velstand. Men også om hvor ødelæggende arbejdsmarkedet kan virke, hvis vi ikke tager os i agt.

Tag med på tur i det moderne, det klassiske og det grønne Frederiksberg.

Bogen er en guide til en oplevelsesrig gå- og cykelguide til den smukke, rige og meget grønne kommune midt i hovedstaden anno 2023.

Journalist og forfatter Peter Olesen er kendt for sine arkitektur- og guidebøger, hvor han i et enkelt sprog og helt nede på jorden både revser og roser den danske arkitektur og byplanlægning. Nu har han kastet sig over Frederiksberg.

Bogen guider dig rundt i alle dele af kommunen – fra Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Frederiksberg Slot over industriområder med nyt liv, villakvartererne og etageejendomme til det grønne og kulturrige Frederiksberg.

Peter Olesen er uddannet journalist. Han er forfatter til en lang række bøger, heraf flere om København og Frederiksberg.