En anden verden er et historisk familiedrama i to dele.
Romanen er først og fremmest en historisk familiefortælling, med tryk på fortælling. Den kredser om, hvorfor nogle mennesker – som Otto – trods modgang, traumer og tragedier har robusthed og vilje til at søge efter og finde mening med tilværelsen. Mens andre, som på papiret er bedre stillet, ikke har den indre resiliens eller tro på sig selv, der er en forudsætning for et liv i trivsel og udvikling. Hvad er det, der gør, at Ottos ven Allan går til grunde, mens Otto, der har de samme – måske endda dårligere – opvækstbetingelser, får styr på tilværelsen? Hvorfor falder Carls og Niels’ liv så forskelligt ud, når der stort set ingen forskel er på det miljø, de er formet af? Den type hovedbrud kender jeg alt for godt fra mit efterskolevirke – og, som man nok kan læse mellem linjerne i anden del af romanen, også fra min egen opvækst.

Uddrag af bogen
I timevis havde Otto strejfet rundt i området omkring Borgergadekvarteret – i de gader, hvor Carl for mere end hundrede år siden havde slidt sine træsko flade. Han nød det smukke aprilsvejr og fortsatte videre over Nyhavn til Kvæsthusgraven. Han gik i sin tipoldefars fodspor.
På kajen ved Larsens Plads, hvorfra amerikabådene i sin tid satte kursen mod det forjættede land, fandt han en bænk og slog sig ned. Han tændte en smøg og lukkede øjnene. Med ét blev bølgernes skvulp mod kajen overdøvet af lyden af jernbeslåede hjul mod havnens brosten. Der var lyde af hove og træsko. Af kraner der knirkende løftede deres byrder, heste der prustede, mennesker der talte lavmælt, havnearbejdere der råbte ordrer. Og af børn græd og mødre der skændte. En lugt af hestegødning, tobak, affald, saltvand, tømmer, tjære og skorstensrøg fyldte luften omkring ham, indtil en folkevogns karakteristiske dytten brat kaldte ham tilbage til 1979.

En dag får Dagmar uventet besøg af sin nevø Charlie. Han gør alt for, at Dagmar ikke skal forlade sit hus eller snakke med andre end ham.
Charlie fortæller sin tante, at han er kommet på besøg for at hjælpe hende, men det viser sig dog hurtigt, at han har helt andre skumle planer. Da Stritte og mormor får mistanke om, at der er noget helt galt hos Dagmar, og kontakter politiet, er der dog ingen, der tror på dem.
Det bliver derfor også hurtigt klart for både mormor og Stritte, at det er op til dem selv at hjælpe Dagmar, før det er for sent.

Uddrag af bogen
Dagmar nåede lige at vinke til Stritte. Så stivnede hun pludselig midt i bevægelsen og så forskrækket til siden. Et øjeblik efter trådte en skygge frem. Den flyttede sig, rakte ud efter gardinet og næsten flåede det for vinduet. Derefter kunne Stritte ikke længere se, hvad der skete bag det tykke stof.
Helt rystet styrtede hun op til hoveddøren og ringede på flere gange, men ingen åbnede. Derefter bankede hun hårdt på både for- og bagdøren, men der var stadig ingen reaktion inde fra huset.
Hun løb hen til vinduet, hvor hun sidst havde set Dagmar, men gardinet var stadig trukket for. Da det gik op for Stritte, hvor stille der var i og omkring huset, løb det hende koldt ned ad ryggen – for stilheden var uhyggelig.

Han har forudsætningerne for et på papiret godt liv. Han er privilegeret. Han er duelig. Han er ung. Han får dækket alle sine materialistiske behov. Han har endda venner og familie. Alligevel sidder han derhjemme en fredag sommeraften og overvejer at tage sit eget liv. I forlængelse af personlige tanker om ensomhed, selvhad, skuffelser, sorg og weltschmerz reflekterer han også over flere af selvmordets tabuer. Hvad driver folk til at gøre det? Hvilke overvejelser ligger der bag rent logistisk? Og giver det i virkeligheden lige så meget mening at vælge døden, som det gør at vælge livet? Midt i tankemyldret prøver han sideløbende at finde svar på endnu ubearbejdede spørgsmål omkring sin mor, der tog sit eget liv 25 år forinden.

Uddrag af bogen
Det betyder intet
Hvordan det ser ud udefra
Vi ved aldrig hvordan hinanden har det
Hvad vi tænker
At vi lider
-
Jeg har mine årsager
Hvad var hendes?

Bare fordi man er lille, betyder det ikke, man ikke er vigtig.
Det lærer to drenge, som en decemberdag ved et tilfælde opdager en spøjs ældre herre, som de er sikker på er julemanden.
Men hvad gør man, når ingen tror på, at julemanden bor på et plejehjem? Og vil han nogensinde komme til at huske, at han faktisk er julemanden?
Den glemte jul er en fortælling om søskendekærlighed, om juleglæde og om en glemt julevarme, vi alle har, men kun børn forstår.
Så kom med i en fortælling, hvor de voksne bare snakker, og det er børnene, der ved bedst.
Bogen er særligt velegnet til børn og voksne med læsevanskeligheder.

Uddrag af bogen
Men du så ham igen?
Oldemor sukkede.
Nej, det gjorde jeg ikke. Året efter dukkede han ikke op, og der var ingen pakker under træet. De andre børn, der boede i opgangen, havde heller ikke fået pakker. Alle børnene var meget kede af det den jul, for ingen havde fået pakker det år.

I tresserne lader Pep og hans venner sig med begejstring fange af de nye vinde, der blæser ind over dem fra alle sider. De siger ja til alt det nye, ja til at forandre verden, og de oplever, at de er en del af en verdensomspændende bevægelse. Med sig tager de en blandet bagage af hippiekultur, hurtig marxisme og flippet avantgardisme. I forvejen har deres solide opdragelse i halvtredserne forlenet dem med en portion dannelse og forpligtelse. Vejene igennem de næste årtier bliver ikke kun befriende, men også kringlede og besværlige. De prøver at fange tiden, men det bliver tiden, der fanger dem. Og imens spiller musikken – And the beat goes on, and the beat goes on …Så længe det varer blander genrerne erindring, fiktion og essay – og forsøger at sætte ord på, hvad tressernes stærke energier og vilde forestillinger førte med sig.

Uddrag af bogen
Heidi lå på sofaen med en udvekslingsstudent fra Holland og kyssede og krammede, og Gunnar pegede på dem og lo og sagde, at det var smukt og sundt, det var den energi, alt i verden burde dreje om. Der blev grinet og drukket lidt øl, der blev spillet musik og snakket, og Helga fyldte som sædvanlig rummet med de store politiske begreber og stemningen af indignation og forpligtelse. Men på et tidspunkt havde Gunnar hørt ’amerikansk imperialisme’, ’et undertrykt folk har altid ret’ og ’alt er politik’ en gang for meget. Han gik til modangreb – hvad fanden var det for noget sludder at komme med? Man har ikke ret, fordi man er noget bestemt! Alt er sgu da ikke politik. You say you want a revolution, well, you know, we all wanna change the world … Helga var parat.

Halvdan Ranessøn kommer hjem efter flere års rejse og finder sin far, Rane, forhutlet, fordrukken og forvirret.
Forladt af alle, undtagen en trofast trælkvinde, begynder kampen for at få hævn og genskabe familiens ære og formue.
Er du til kamp og heltegerninger, skipperskrøner, fagre møer og stolte vikinger – det hele krydret med bramfri tale og en god portion humor – så er dette et godt bud på nogle timers underholdende læsning.
Rane – Arven er tredje og sidste bind af historien om Rane – Den første viking.

Han vendte sig væk og stirrede ind i de skyggefulde vægge.
“Hør, Kaelor. Jeg ved, det ikke gør det lettere.”
“Så hvad skal det få mig til at føle?!” brummede Kaelor.
“Det skal ikke få dig til at føle noget,” sagde Cunha. Ingen af dem kiggede på hinanden. Så rejste Cunha sig og satte sig ned ved siden af sin søn.
“Nogle gange er det svært for mig at finde ud af, hvornår jeg skal være din far, og hvornår jeg skal være konge, Kaelor.” Et stykke tid var den eneste lyd ildens lave knitren og den stønnende vind ovenover. Så sagde Kaelor:
“Du sagde altid, at denne verden havde orden. At vi bare skulle opretholde den.”

”Det er nu – lige NU!” hvisker han fra sit skjul i buskadset sammen med Fredi, som peger direkte: ”Se på hende dérude!” I det samme høres en skinger, rallende lyd fra kvinden på båren. Munden er vidt åben.

Den tyske bestsellerforfatter Martin Degotschin bliver myrdet på Krimimessen i Fængslet i Horsens. Hans morder er iklædt en rød heldragt og bærer en hvid fastelavnsmaske. Øjenvidner til mordet tror i første omgang, at det er skuespil. Først da morderen for længst er forsvundet, går det op for dem, at det er alvor. Den dansk-tyske journalist Michael Bech skal dække den tyske forfatters besøg på Krimimessen. Han blander sig i efterforskningen af mordet. Ved forfatterens begravelse i Tyskland kommer det til en skudepisode, hvor politiet afværger, at nogen bliver dræbt. I forbindelse med Michael Bechs research kommer han i tæt kontakt med forfatterenken, så tæt, at de indleder et forhold. Det viser sig, at Martin Degotschin har haft seksuelle forhold til mindreårige piger. Ved hjælp af nogle videooptagelser af disse forhold, bliver han afpresset. Enken og journalisten dykker, ikke helt ufarligt, i den forbindelse ned i prostitutionsmiljøerne i Hamburg og Lübeck. Efterforskerne står nu over for spørgsmålet, om forfatteren er blevet myrdet på grund af hans forhold til de mindreårige piger eller om motivet kan være noget, han har skrevet om en myrdet pizzabager og hans mafiafamilie på Sicilien. Tråde fører til Sicilien, og så kommer journalistens kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, også ind i billedet. På Sicilien fører efterforskningen til en person, der overnatter i et mausoleum på en kirkegård.

Det er ikke altid, det er gartneren, der er morderen, af og til er han også liget. Det står senest pensionisten Angela klart, da hendes mops finder l...

Pesten hærger Danmark. Hele landsbyer ligger mennesketomme hen. Den lille fæstegård under Nørreriis, hvor Svend lever et kummerligt liv sammen med sit livs kærlighed, Birthe, går heller ikke ram forbi. Birthe dør og sammen med hende den ene af deres to piger. Svend forlader en tidlig morgen fæstegården sammen med Karen og kvinden Tyra, som har været ham en hjælp efter Birthes død. Han efterlader sin datter hos Tyra i et lille skovhus og drager videre for at søge tjeneste hos kong Valdemar, som befinder sig på slottet Gurre. Det er en farefuld rejse gennem et hærget og affolket land, hvor farer lurer overalt. Svend bliver nødt til at genopfriske sine krigerfærdigheder for at overleve i et land, hvor kæltringerne sætter dagsordenen. Svend kommer frem til kong Valdemar, redder kongens liv ved et tilfælde og får plads i hans hird. På Gurre møder han den modne enke Gunhild, som han får et forhold til. Svend deltager aktivt i kong Valdemars kamp for at samle riget. Han er også med i kong Valdemar Atterdags felttog mod Øland og Gotland og deltager i slaget foran Visby, hvor kong Valdemar massakrerer Gotlands bondehær.
Uddrag af bogen
Svend svajede bagover, mens øksens blad hvinede forbi hans næse. Den store mand kom ud af balance, da øksens fart vred ham rundt. Svend sprang frem og stødte sværdet gennem mandens strube, hev den ud i et ryk og var klar til at hugge igen.

Min far slog, min mor var tavs, og systemet vendte det blinde øje til. Jeg kom på børnehjem og i plejefamilie, men trygheden fandtes aldrig.

I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne.

Planen skabte øjeblikkelig harme og vrede blandt os lærere samt forældre og elever på skolen. Borgmesteren blev hasteindkaldt til et møde, hvor bølgerne gik højt.

Havfruerne – en sømands bekendelser er en erotisk fortælling om kærlighedens veje og vildveje. Det siges, at sømanden har en kæreste i hver en havn. Det gælder for fortællingens hovedperson. Allerede i barndommen møder han fantasiens havfruer. På sine rejser over havene får han kærester, men finder ikke kærligheden, selvom han søger både tantrisk og spirituelt. Rejsernes havfruer tvinger ham til at revidere sin selvopfattelse og se sig selv som et menneske, der må sprede kærligheden. Polyamori. I Japan møder han zenbuddhismen, og en japansk geisha bliver hans private kurtisane, men hun er lunefuld, overtager væsentlige dele af hans fortælling og drejer dens pointe.

Uddrag af bogen
I løbet af det første døgn i Bangkok gjorde jeg den erfaring, at stort set alle uanset rang ombord, og inklusive overstyrmand og maskinmestre, havde kærester i land eller måske opsøgte en. Under måltiderne blev der snakket åbent om Mosquito Bar, Venus Room og Mariners Club i gaderne langs kajen. Næste dag var jeg igen hos Gnisten og fik udbetalt en pæn sum i de lokale baht. Om aftenen gik jeg på Venus Bar sammen med Morten. Han havde allerede en aftale med en lille smuk, sorthåret pige, som kunne nogle få danske ord. Der blev danset på livet løs i baren, og smukke piger var der ikke mangel på. Jeg husker ikke, hvor mange jeg dansede med den aften. De var alle sammen små af vækst, slanke og med ravnsort hår.

På et fly mellem Tokyo og Seoul møder designeren Olivia Hyunki, som hun falder i snak med. Hvad hun senere finder ud af, er, at han er et af medlemmerne fra k-pop-gruppen MEOW. Olivia er blevet ansat hos XM Entertainment og skal arbejde tæt sammen med gruppen i sit nye job. Olivia og Hyunki bliver hurtigt tiltrukket af hinanden, men en ansat ved navn Harin har en anden dagsorden og har egne planer om en fremtid med Hyunki. Bogen Ét sekund er næste bog i rækken efter Jeg har aldrig og er oprindeligt skrevet som en fanfiction inspireret af k-pop-verdenen. Bøgerne handler om hvert af de syv medlemmer i k-pop-gruppen MEOW, og alle bøger kan stå alene som individuelle historier. Ét sekund byder på drama, romantik og masser af intimitet og erotik.

Kan man bruge livet på at finde sig selv? Gudinde er en hudløst ærlig bog om en mands søgen efter sin egen sandhed i en verden fuld af oplevelser på godt og ondt. Og her er der både tale om et indre oprør og et oprør mod alt det, der truer ens identitet og eksistens. Det er også en bog, hvor forfatteren starter med en temmelig traditionel religiøsitet for så gennem spørgsmålet om sandheden at finde svaret i sin egen seksualitet. Her er ingen lette løsninger. At dyrke Gudinden som opfyldelsen af ens religiøse søgen kommer let på kant med gængse normer og stiller igen og igen spørgsmål vedrørende, hvad der er god moral, og hvad der er rigtigt og forkert.
Uddrag af bogen
På værtshuset fortalte kvinden, at manden tidligere på dagen var klædt i latextøj. Og derfor havde han fået lov til at gå til kvindemøde. Vores veje var allerede ved at skilles. For nu fortalte kvinden om en ubehagelig oplevelse, som hun havde haft med en udlænding. Det kunne jeg godt se var forkert. Men så begyndte kvinden at generalisere. Nu var oplevelsen et tegn på, at der var noget galt med alle udlændinge. Tjeneren på værtshuset var udlænding. Og ud over det var hun den kvinde, som jeg helst ville gå hjem sammen med den nat. Kvinden inviterede mig til morgenmad. Og da jeg sagde ”nej”, prøvede hun at lokke med, at hun også havde inviteret sin nabo, der var taxichauffør. De legede nogle gange sammen. Jeg sagde endnu en gang ”nej” og tog toget tilbage mod Slagelse.

En børnehavelærer i København, Karen Margrethe Goodstein, har fulgt Tved-slægten fra giftmordet gennem de seneste 250 år og satte sig fra 1987 for at få tydet og afskrevet alle retsprotokoller fra sagen. Det brugte hun seks år på og opdagede under arbejdet i bl.a. Rigsarkivet, at hendes tiptipoldemor var den ene af de to dødsdømte. Det blev til historien om Mordet på Kirsten Andersdatter, der blev optrykt i Årbog for Svendborg & Omegns Museum 2001. Goodsteins afskrifter blev overrakt Tved Sogns Lokalhistorie, hvis formand, Hans Erik Hansen, skal takkes for hjælp ved nærværende skrift på linje med Forlaget mellemgaard, journalist Peter Faber og journalist og forfatter Anita Lillevang, der har dykket så langt ned i samtidens historie for 200 år siden, at hun påtænker at udgive en roman om giftdrabet i Tved.

Uddrag af bogen
Mens manden rystede så meget, at han nærmest måtte bæres til huggeblokken, havde kvinden så megen sindsro, at hun hånligt råbte til folket “så er der snart blod til sort pølse”. Folk havde medbragt krukker til at tappe blod fra de to dødsdømte, når skarpretteren havde svinget øksen. Blodet var efter sigende helbredende overfor epilepsi. Begge havde virket iskolde under opholdet i Svendborg Arrest, men netop skarpretteren gjorde indtryk på dem, da han – uden at sige et ord – rent fagligt besøgte dem i arresten for at få et mere præcist billede af deres statur, inden arbejdet skulle gøres. De var heller ikke uberørte af at få besøg af snedkeren, der kom for at tage mål af dem til kisterne. Han snittede deres højde i en lang stok.

Romanen Tørke udspiller sig hen over sommeren 2018, hvor solen bager ned over en lille villavej i Danmark. Enkemanden Hugo bor alene i sit hus. Han er en mand, der helst vil passe sig selv bag sin høje hæk, men han bliver provokeret af sine naboers livssyn og livsstil, hvilket fører til en række konfrontationer med DF’eren, LA’eren og Familien Danske Bank, som han kalder dem. Den eneste, han kommer godt ud af det med på vejen, er den psykisk syge Allan.
Der er en humoristisk nerve i fortællingen, der blander sig med en underlæggende fornemmelse af krimigenren. Blev der begået et mord – eller blev der ikke?”

Vi lever i en tid hvor vi er travlere end nogensinde før. Med kun 24 timer i døgnet resulterer dette oftest i, at vi kommer til at give for lidt tid og opmærksomhed til vores parforhold.
Vi kommer til at vælge at lade vores kærlighed passe sig selv, men ligesom med meget andet i livet så har kærligheden brug for opmærksomhed og pleje, for ellers vokser den ikke.
Essensen af denne bog er, at vi bliver nødt til at yde en fælles indsats for at bevare og bygge videre på den kærlighed, som vi har til hinanden. Vi skal tage et valg hver dag om at ville elske hinanden.
Bogen handler om, hvorfor vi matcher med vores partner, som vi gør, og hvorfor vi forelsker os i hinanden, men også om kommunikation, lyst, og hvordan vi får hinanden til at føle os elsket. Men den handler først og fremmest om at tage ansvar.
Det hele starter hos dig!

DUG er en selvstændig fortsættelse af PLASK, der udkom i 2021.
Om PLASK skrev bibliotekernes lektør: ”… en finurlig og fint komponeret bog, der sprudler af sprogglæde … koncentrerede øjebliksbilleder af natur, dyr, samfundsforhold og dagligdag gennem stramt komponerede – og ofte humoristiske – haikudigte … forfatteren leger med sproget inden for den stramme stilistiske form … digtene er letforståelige uden at være overfladiske … tankerne ledes også hen på Benny Andersens skarpsindige hverdagsbetragtninger ...”

Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

Kærlighed, eksistens og dig er en fortælling fyldt med hemmeligheder, kærlighed og oversvømmelse af følelser, der kan afspejle den læsende selv. Kærlighed, eksistens og dig er en gribende historie om Sidars liv og hans svære valg. Dilemmaet om, hvorvidt han skal vælge mellem sin kærlighed eller sin kone. “Kære Ilayda! Jeg har drukket hjertesorg og sorg som vin. Jeg er træt af at græde. Jeg har kun et ønske: at være sammen med dig. Jeg havde ønsker, lidenskaber, forhåbninger for dig. Ilayda, mit hjerte er koldt som en sten.”
”Jeg ved, hvorfor denne sol varmer mit hjerte, eller hvorfor jeg er så glad her til morgen, fordi jeg starter min dag med dig. Der er en, jeg elsker. Hvis jeg starter dagen med dig og tænker på dig igen, inden jeg sover om natten, vågner jeg selvfølgelig glad.”

Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv. Dette møde er inspirerende, berigende og afgørende for den måde, jeg kommer til at opfatte verden på. Mødet danner mig som menneske og person. Det er en kultur og et åndsliv, jeg føler mig hjemme i og nyder frugterne af, hvilket udtrykkes gennem digtene. Digtene er øjeblikkene, inspirationen og følelserne, der gennem et levet liv er udtrykt. Det er også fordybelsen i nordisk mytologi, historien, shamanen og vølvens verden, en måske glemt dannerhistorie. Gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være. Det er en rejse igennem livet, digtene er holdepunkterne. De handler om at eksistere og være en plet i universet. Gennem digtene føler jeg, at jeg er til, og får sat ord på det at være. De fortæller om livets gåder og mystik, som er den røde tråd i samlingen. De handler om livet, der starter, leves, slutter og starter forfra igen. Og det leves af store og små, mennesker, dyr og planter.

I 1949 bliver Elisabeth og Niels forældre til en lille pige. Familien består i forvejen af tre børn. Niels arbejder oppe på Godset, hvor Elisabeth også hjælper til i køkkenet. De har en uvurderlig hjælp af nabokonen, Maren, som dagligt passer børnene. En uventet begivenhed kort tid efter fødslen kommer til at presse den lille familie yderligere. Inden længe kommer naboparret, Marie og Kresten, og deres søn, Troels, til at spille en større rolle i den lille families liv.
På Godset afslører fru Kjærgaard og hendes mand, Chresten, at tiden er inde til et generationsskifte. Sønnen Henning skal køres i stilling til at varetage driften af Godset fremover. Fruen tilbyder Elisabeth en unik mulighed for at sy på Godset, men Elisabeth begynder at føle en vis modvilje fra Henning. Er Elisabeth i stand til at gribe chancen for at udleve sin drøm om at sy, nu hvor hun får muligheden, eller skal hun lade sig begrænse af de forhindringer, hun møder på sin vej?¨