Rosalina Brogaard, der er halvt brasiliansk, men opvokset med sin danske mor, arbejder i IT-virksomheden Notainc, som udvikler software til militærets IT-systemer. Notainc bliver hacket, og Rosalinas jagt på bagmændene fører hende mod Sicilien og helt ind i kernen på Christiansborg. Hun opdager på vejen, at den danske stat under Anden Verdenskrig har solgt informationer om danske jøder og den engelske hær til nazisterne i bytte for bevaring af den danske regering under besættelsestiden. Den ledende skikkelse i efterretningstjenesten Rasmus Nordskov krydser hurtigt hendes vej, og de drager sammen ind bag fjendens linjer for at finde de stjålne kryptonøgler. Blodrøde torne er efterfølgeren til universet fra Den sorte hævner, hvor venner hurtigt bliver til fjender, og ingen kan stole på nogen.

Uddrag af bogen
Godsvognene var kolde, og det stive metal gjorde det nærmest umuligt at falde i søvn. Hun havde dog heller ikke den store lyst til at sove, idet toget buldrede gennem det vestlige Ukraine. De fleste vogne indeholdt forsyninger til frontlinjen og de byer, der var hårdt ramt af de russiske missilangreb. Resten var fulde af europæere, der havde meldt sig frivilligt i kampen mod den russiske invasion. De sad på gulvet med intet andet end deres oppakning. Godstoget var kørt fra Lublin, der lå 170 km syd for Polens hovedstad, og fortsatte ind over grænsen til det krigsramte land. Rosalina kiggede over på Nordskov, der lå i midten af vognen og brugte sin rygsæk som hovedpude.

Flammer og regn er baseret på historien om krigshelten Martin Linge og den britiske kvinde, der elskede ham til sin død. Rosemary Reed kravlede ind i ruiner og hentede mennesker, døde og levende. Hendes personlige breve og historier fortæller om en lidenskabelig kærlighed til den norske modstandsmand og skuespiller. Romanen begynder med et tilfældigt møde ved Martin Linges grav mellem Rosemary og et tidligere medlem af Kompagni Linge. Gennem deres samtaler føres vi tilbage i tiden, til Martin Linges dramatiske liv som specialagent i Storbritannien under Anden Verdenskrig, gennem hårde prøvelser, dannelsen af Kompagni Linge og frem til, han bliver dræbt under Måløy-operationen. Bogen er en spændingsroman fra Anden Verdenskrig og samtidig en gribende kærlighedshistorie.

Uddrag af bogen
Panikken greb om sig, og fraværet af kyndig ledelse gav løjtnant Martin Linge en følelse af at stå helt alene. Det var sandsynligvis den følelse, som alle soldaterne i området kæmpede med. Den bed sig ind i knoglemarven som en forkølelse, fordi alt manglede retning. Det gik op for ham, at han nu skulle dø, og det gjorde sandsynligvis ingen forskel for resultatet, om han gjorde det ene eller det andet. Han var ikke bange for døden, men han var bange for at dø uden at have bidt fra sig. At dø, før han havde haft chancen for at gøre noget af betydning. Bange for at dø uden et glimt af håb, med den viden, at Norge var tabt, og at alt var nytteløst. Junkers 52-flyene fløj på kryds og tværs hen over Dombås’ himmel, nogle gange så lavt, at man kunne mærke, at de fik træerne til at svaje. Flyene spyede utallige tyske faldskærmstropper ud af deres maver. Tåge, regn og skumring gjorde det næsten umuligt at pløkke dem ned fra himlen.

Hvem er denne Herbert Weiß? Hvad laver han på den kanariske ferieø La Gomera? Templin er en lille tysk by i det forgangne DDR – det var faktisk her, Angela Merkel voksede op! Niels Ole Lund Damgaard, som er ansat hos Østjyllands Politi, er sammen med sin kone Doris på ferie på La Gomera. Han lader sig imod Doris’ ønske involvere i et par lokale sager, der både omfatter mord og narko. Er det en god idé at blande sig i det spanske politis arbejde?

Uddrag af bogen
Han fandt låsen frem og fik den sat på plads og lukket. Da han havde gjort det, ville han lige se på sin smartphone, men var så uheldig at tabe den. Idet han bukkede sig for at samle den op, hørte han to skarpe smæld fra gitterporten omtrent ved det sted, han sekunder forinden netop havde haft sit hoved. Han smed sig fladt ned på maven og blev liggende. Forsigtigt kiggede han op mod det sted, hvorfra de formodede skud var kommet fra, for det var helt sikkert skud et sted oppe fra bjerget, der havde ramt porten. Et sted oppe på toppen kunne han se en skikkelse, der befandt sig ved siden af en rød bil. I det samme fik han øje på en anden bil, der var på vej ned ad den snoede vej, der førte ned til det sted, hvor han lige nu befandt sig.

Vi er i en lille by i Provence. Vi hører om de borgere, der har en betydning for byen. De markerer sig på forskellige måder. En kan løse de elektriske problemer, da lygtepælene pludselig går ud, en anden styrter rundt på sin cykel med post og aviser til byens borgere, og en tredje forsøger at sætte sin store ballon op, men er naturligvis meget afhængig af vejr og vind. En kvindelig journalist får løbende store opgaver, men får dog heldigvis også mulighed for at forelske sig i byens postbud. En kvinde indretter bolig og cafe i byens gamle stationsbygning og lokker sportsklubbens medlemmer til at besøge hendes lille cafe. To af byens ældste borgere finder hinanden i snak og fuglefløjt. Det bliver næsten til kærlighed. Et større karnevalsarrangement bringer pludselig forvirring ind i billedet, og en mystisk genstand langs vejen skaber uro.

Uddrag af bogen
Det var, som om noget nyt var opstået inde i hende selv efter elektrikerens besøg tidligere på aftenen. Ville hun nogensinde selv kunne leve sammen med en mand igen? Med sin opførsel ville han vel bare sikre, at han fandt den helt rigtige kvinde, inden han tænkte på opløsning af ægteskabet. Han opførte sig vel på samme måde, som hun selv og hendes mand havde gjort det. De havde bare været så sikre, at det ligefrem blev en lettelse at gå fra hinanden og starte på noget helt nyt. Så hun var vel selv i næsten samme situation som elektrikeren. Hun havde da heller ikke fundet nogen ny person, hun ville dele resten af sit liv med. Hun var stadig forvirret, da hun kravlede under dynen. Det blev ikke til megen søvn ...

Ud af støv og partikler fødes en helt ny stjerne, som lyser kraftigere end nogen af de andre stjerner. Men den er helt alene, og der er ingen af de andre stjernebilleder på himlen, der har plads til den. Er der mon slet ikke noget sted, den hører hjemme?

Moderskab er en gribende fortælling om moderskabets skjulte sider – om kærlighed, tvivl og det tabu, der sjældent bliver sagt højt. Gennem Saras øjne følger vi en kvindes kamp for at finde sig selv i rollen som mor, mens samfundets og systemets forventninger presser sig på. Bogen undersøger, hvad det vil sige at være en “god” mor, og hvor grænsen går mellem omsorg og selvopofrelse. Med en ærlig og følsom stemme skildres et liv, hvor skam og kærlighed eksisterer side om side – og hvor ­friheden til at være ærlig kan blive den største form for moderskab. Moderskab giver stemme til dem, der føler sig alene i det usagte, og minder os om, at det mest menneskelige ofte gemmer sig i det, vi ikke tør sige højt.

Uddrag af bogen
Hun stod længe foran spejlet, med Mikkels små fingre viklet om hendes. Lyset faldt blødt ind gennem gardinet, og for et øjeblik var alt stille. Hun elskede ham – det vidste hun – men under kærligheden lå en anden følelse, en hvisken af træthed og skam, hun ikke turde nævne. “Er jeg en dårlig mor, fordi jeg savner mig selv?” tænkte hun. Det var dér, hun forstod det: at kærligheden ikke forsvandt, bare fordi hun også længtes efter frihed. At man godt kan elske sit barn og stadig kæmpe med skammen over ikke altid at slå til. Det var ikke svaghed. Det var sandheden.

Hendes lille verden optrådte endnu i mere end glimt som fortryllende og værd at fordybe sig i. Michael talte ikke hele tiden om fjerne steder eller store bedrifter.

”Der er en død julemand i vores skorsten” er en af de sætninger, man ikke ønsker at høre ved juletid. Medmindre man selvfølgelig hedder Angela Merkel og glæder sig over uforklarlige dødsfald i hjembyen i Uckermark-regionen. Efter en katastrofal ferie med Obama'erne finder Merkel-familien den bemeldte døde julemand i deres bindingsværkshus, da de vender tilbage juleaftensdag. Manden er en professionelt ansat julemand. De mistænkte er fire konkurrerende julemænd og -kvinder, som også glæder beboerne i den rolige by med gaver. Og en af dem mener endda, at han er den rigtige julemand …

"David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig."
– Weser-Kurier

Uddrag af bogen
Angela brød sig slet ikke om den tanke, at der blev fundet et lig lige præcis i hendes hus. Det forekom hende at være en lige så ubehagelig indtrængen i hendes privatsfære som Putins besøg i kanslerkontoret i sin tid.
Hun ilede omgående ind i dagligstuen til den brede kamin, der nu til dags ikke længere blev godkendt af nogen skorstensfejer.
Og der sad faktisk fast i skorstensskakten liget af en mand i rødt julemandskostume, med hovedet nedad. Var han under gaveuddelingen faldet ned i kaminen og var på grund af sin korpulence klemt fast ved sin voms tykkeste del? Hans snehvide skæg standsede lige over kamintræet, som Achim havde stablet op før ferien.
Også hans røde hue sad stadig på hans hoved, som om den var sat fast med hæfteklammer

En ung pige fra en lille fangerboplads bortføres i en hvalfangerbåd. Hun reddes af en ung fanger, som også er blevet bortført. Efter sin hjemkomst føder hun områdets første lyshårede dreng.
Drengen bliver skambidt af fangerbopladsens hunde, men bliver reddet af områdets frygtede åndemaner.
Kaassalis morfar harpunerer en pukkelhval og forbereder sig til dødsstødet, da hvalen efter et kort dyk springer op og lander oven på konebåden, som den trækker ned i dybet og fangerne i den.
Drengen vokser sig til en frygtløs storfanger og får navnet Kaassali, som betyder bølgeridderen.
Efter to vintre i træk, hvor især børn og de ældste bukker under, opdager man hvalrosser på en isflage. Med livet som indsats springer Kaassali ud og svømmer ud til hvalrosserne.

Uddrag af bogen
Vintermørket er gået på hæld, da Inaluk føder en søn, som efter sit udseende får navnet Qaamasoq (den lyse).
Under Qaamasoqs første leveår kommer fangeren Poortalik fra Qassi oftere til Eqqittoq med gaver til Inaluk, som han har savnet så meget. Det er ikke længere svært at regne ud, at han kun venter på, at hendes lille dreng, som han også er kommet til at holde af, bliver lidt større, før han vil føre dem hjem til sin boplads.
Efter Tuililik og hans familie har været på ørredfangst inde i Kangikerlak-fjorden i løbet af sommeren, besøger de Maassak og hans familie i Qassi på hjemturen. Poortaliks mor, Avaalaqiannguaq, har meget svært ved at slippe Qaamasoq, da hun er blevet så glad for drengen. Selv Maassak kan slet ikke stå for den altid smilende lyshårede dreng, som bliver ved med at ville komme over til ham. Maassak pakkede en stor mængde proviant til dem, da de skulle videre med deres konebåd, og bad sin søn om at følges med dem til Eqqittoq. – Poortalik er dog ikke den eneste, som bejler til Inaluk.

Leonard Cohen sigtede højt: Han ville være alle jødiske helte på én gang. Ligesom Jakob kæmpede han med engle. Som David sang han salmer og forførte kvinder. Men han holdt aldrig op med at gøre det, han var bedst til: at rejse fra by til by og genoplive vores hjerter til koncerter.
Leonard Cohen – Manden, der så engle falde følger sangerens kosmopolitiske liv fra Montreal og New York til den græske ø Hydra og ser nærmere på hans evige dialoger med sig selv, Gud og laviner. Bogen giver et indblik i de psykologiske, bl.a. depressive, og spirituelle aspekter af Leonard Cohens udvikling, og hvordan dette har formet hans arbejde og optræden.
Efter mere end to årtiers research leverer Lebold, som blev ven med digteren og besøgte ham i Los Angeles, en stimulerende analyse af Cohens liv og kunst. Ien blanding af biografi og essay undersøger han den mission, Cohen satte sig selv på: at vise os, at mørket blot er den anden side af lyset.

Vi var unge og tænkte slet ikke på vores alderdom. Vi havde begge meget at leve for. Også hinanden, for kærligheden var stor, rund og fyldig som solen og månen på himlen over vores hoveder. Thi alt blomstrede for mig og Knud i vores bedste og unge tid. Vores kroppe var raske, og vores sind sunde. Vi havde hinanden, og vi havde vores solide og faste kærlighed og tiltro til hinanden. Knud var mit liv, mit alt, min mand. Han var stjernerne i mine altid vidtåbne øjne og glæden, som boede i mit hjerte, og trods vores aldersforskel på 28 år var vi som en fuldkommen enhed, ét væsen. To, som var skabt for hinanden og omfavnede hinanden i stjernernes vrimmel, hvor der blev hvisket søde og hemmelige ord mellem os. Et hemmeligt kodesprog, hvisket mellem vores hjerter, dog så kendt og så sødt: kærlighedens kraft og vilje til at holde os i samhørighed for altid …

Uddrag af bogen
Vi sad sammen i mange timer og broderede, og jeg lærte ham at sætte garn op på pap, så man kunne skelne farven på garnet, og hvor det hørte til.
Knud var heller ikke rigtigt til porcelænsmaling, men han blev da glad for de ting, som jeg lavede og kom hjem med. Den ting, han blev mest glad for, som jeg havde lavet, var en stor, flot suppeterrin. Jeg var pænt stolt af den, når man tænker på, hvor svær den var at male. Det kræver en rolig hånd og tålmodighed at porcelænsmale, men jeg elskede det.
Knud var også stolt over de fire broderede billeder, som han lavede, og som jeg har hængende endnu efter hans død.

Det som er er en utraditionel digtsamling. Det kunne kaldes en meditativ bog om livets enkelhed og kompleksitet, som kan læses gentagne gange. Den er en reminder om bevægelsen og stilheden i livets natur – det, som kan glemmes i hverdagens støj og i følelser af fastlåshed. Teksterne bærer præg af en dyb forståelse for menneskelig eksistens, det insisterende sind og menneskets oprindelige, kærlige natur.

Uddrag af bogen

ET MIRAKEL
Jeg fødes i en formfuld krop
et mirakel uden lige.
Kroppen heler og fornyer sig selv
og responderer på livet i sit eget sprog.
jeg observerer,
imens jeg flyder gennem livet
snart stille, snart hurtigt
dybt forbundet.

Personen,
en foranderlig størrelse skabt af tidsånden halser afsted
i sin søgen efter svaret på sin eksistens.
Kan jeg mon stole på den, så hvileløs den er?
Freden sænker sig, i erkendelsen af
jeg er,
jeg lever
i det evige nu.
Personen følger efter
parat til at trække i arbejdstøjet.

I en verden, hvor en ældgammel balance smuldrer, og dæmonfødte guder stiger frem fra skyggerne, sendes ypperstepræstinden Callie på en desperat mission. Hun skal finde de mytiske sværd Ormsbane og Åndemaneren – de eneste våben, der kan dræbe den, som selv guderne frygter. Hendes vejviser er den gådefulde elver Sølvmanke, hvis hemmeligheder kan blive deres redning eller deres undergang. Sammen med krigeren Aron og krigermunken Sagano kastes Callie ud på en rejse, hvor venskaber testes, og forræderi lurer. Skjulte kræfter manipulerer dem, og en tvivlsom fortid truer med at knuse alt, de tror på. Kan de finde sandheden og sværdene i tide, eller vil de blive de næste ofre i gudernes nådesløse krig?

Uddrag af bogen
Hun rystede med overlæg en svedig hårlok væk fra ansigtet. Det udløste straks et kraftigt slag, som hun modtog på skjoldet, samtidig med at hun parerede et lavt slag fra den venstrehåndede mand med skaftet af sin egen stridskølle. Fordi hun bevægede sig mod venstre, måtte han træde frem for at kunne nå hende med sit slag, hvilket betød, at hans fødder stod parallelt med hinanden foran hende. En brøkdel af et sekund efter hans slag sparkede hun hårdt til hans skjold med hælen, så han tumlede bagover. Hun lod stridskøllen glide ned i håndledsremmen og slyngede den rundt om den anden modstanders skjold, så hovedet af hendes kølle ramte ham hårdt i ryggen.
”Stop!” råbte våbenmesteren.
”I alle helveder, Callie! Du har brækket mine ribben,” stønnede manden mellem sammenbidte tænder.

Havets engel er en fiktiv fortælling om delfinen, der svømmer rundt i havet og er utilfreds med det liv, den lever der. Den drømmer om at blive genfødt i menneskets verden. Da den endelig er psykisk klar til at møde udfordringerne i menneskets verden, genfødes den og skoles derefter ved at blive genfødt i flere inkarnationer, der foregår i forskellige tidsaldre og i meget forskellige samfundslag. Den stilles i inkarnationerne over for problemer og følelser af forskellig art, men målet er generelt at lære den at forbedre dens menneskelige egenskaber, så den som menneske får større forståelse og medfølelse for sine medmennesker, så den lærer at tilgive. 

Uddrag af bogen
Hans stemme, hans duft og hans favn var velkendt, også hans dansetrin var velkendte, selv hans læbers strejf på hendes kind var velkendt. Hun smeltede i hans favn og følte, at hun var kommet hjem. Alle, der var til stede, så undrende og forskrækket på denne fremmede, som ingen kendte, men som havde en slående lighed med hendes afdøde mand. Da dansen var færdig, var hun svimmel og ør i hovedet, hun blussede som en ung, forelsket kvinde, og lykken strålede ud af begges ansigter, og i genkendelsens rus hørte hun ham hviske: ”Kom hjem, min elskede, kom hjem.”
Om morgenen fandt hendes hushjælp hende siddende i solopgangen på den hvide bænk, lænende sig op ad det store kastanjetræ.

Frossen verden, nøgen sjæl skildrer to kvinder, der lever pænt udadtil, men bærer på usynlige sår og tung bagage. To kvinder, som på hver deres måde er fanget i fortidens skygger – og i de liv, de ikke helt kan slippe. Lea søger efter sig selv i kaos, lyst og forvirring, men fortiden spærrer vejen. Liselotte er gravid og lever i et smertefuldt ægteskab, hvor trøsten ofte findes i mørke og flugt. De bevæger sig i en frossen verden, hvor kroppen er både våben og sårbarhed. En rå og ærlig fortælling om længsel, lidenskab og overlevelse – og om at finde modet til at stå nøgen og holde fast i håbet om at blive hel. Uddrag af bogen
Hun kørte en stor omvej, hun orkede ikke tage hjem, men hvor fanden skulle hun ellers køre hen? Hesten magtede hun ikke, hendes mor var formentligt fuld nu, og Torben kunne risikere at være hjemme, selvom klokken kun var 13. Det var han ofte efter sådan en tur, hvor han ville bede om bod og bedring, lige nu ville hun ikke kunne klare det. Hun svingede mod nabobyen, stoppede ved købmanden og købte en karton af en okay vin, her ville ingen fra byen bemærke det. Hun tog en slurk og en til. Lagde hånden på maven, undskyldte og lovede, det ville blive sidste gang de næste seks måneder, hun drak, men lige i dag havde hun desperat brug for lidt til at dulme smerten i kroppen.

Bedrag er en fortælling, der udspiller sig i en samtale mellem kvinden Ane og grafologen Maria. Det, der egentlig bare skulle være en grafologisk analyse, ender med at blive en samtale, hvor Anes fortid pludselig folder sig ud i et nyt lys. Samtalen betyder, at Ane nu må forholde sig bevidst til sin fortid og dermed sit liv i nutiden. Hun må nu vælge, om hun ønsker at fortsætte med de mønstre, som fortiden har præget hende med, eller om hun nu vil tage ansvar for sit liv og forlige sig med fortiden med fred i hjertet.

Uddrag af bogen
"Skal jeg få dig til at vågne?" Ordene kom fra Maria, der sad over for hende. Ane havde længe ønsket at møde denne kvinde, og endelig var det blevet til noget. Maria var en klog og vis kvinde, der kunne se dit liv i din skrift. Nu havde hun kigget på Anes håndskrift og sagt en masse ord. Ord, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Ane, ord, der rystede hende, ord, der fik hende til at gyse, og ord, der gjorde hende dybt berørt.
”Ja tak,” sagde Ane.
”Så skal du blive som jeg,” sagde Maria. ”Du skal rejse dig og tage din plads i livet. Du er blevet mishandlet hele livet, og det er dit ansvar at stoppe det. Du skal stoppe det nu!”

Barske beretninger er en samling af fortællinger om de udfordringer, der ligger i pensionistlivet. Nogle gange er det jo den rene rædsel. Men historierne er fortalt med humor, for ellers kan det blive svært at klare mosten. Bogen har en venindegruppe og deres mænd som omdrejningspunkt.

Uddrag af bogen
– Vil du have mælk i din kaffe? spurgte hun, mens hun allerede var på vej til at hælde den i.
– For Gud ved hvilken gang, Margrethe. Jeg bruger ikke mælk i kaffen. Nu har du igen ødelagt den.
– Undskyld, jeg glemte det. Hendes krop faldt lidt sammen, da hun sjoskede ud i køkkenet med kaffekoppen for at hælde den ud. Det var mærkeligt, hun ikke kunne huske det. Hun vidste jo godt, at han altid drikker den sort. Hun kunne ikke lade være med at græde lidt, mens hun smed kaffen ud og tændte for elkedlen for at lave en ny kop til ham. Hun kunne høre ham brumme inde fra stuen.

Mens gale mænds ambitioner om storhed truer den bestående verden både politisk, klimatisk og moralsk, fortsætter romanens fire hovedpersoner, der arbejder i forlagsbranchen, alligevel helt upåvirket og bevidstløst med deres små og store numre af bedrag og selvbedrag med både uoverskuelige og tragiske konsekvenser for dem alle.

Uddrag af bogen
Dårlig smag havde Singer altid haft, og hvad der havde fået forlagets bestyrelse til at ansætte ham, var stadig en stor gåde for såvel Niels som resten af branchen, medmindre det drejede sig om at forbedre bundlinjen ved at tynde ud i personalet og forhindre lønstigninger, hvilket han var berygtet for fra stillinger i andre sårbare brancher; slagteren blev han kaldt, når man var ham venligt stemt. Det mest positive, man kunne sige om ham, var, at han i modsætning til så mange andre i og omkring branchen aldrig dolkede folk i ryggen. Han foretrak i stedet at stikke kniven direkte ind i hjertet på dem.

På sin togrejse ned gennem Europa tager Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer og restauranter. Ligesom han fortæller om de kunstnere og forfattere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der. Stederne er: Hamborg, Nürnberg, München, Innsbruck, Bern, Nice, Marseille, Avignon, San Sebastian, Bilbao, Viana do Castelo, Porto, Coimbra og Lissabon.
Lissabon, portugiserne kalder den Lisboa, er en af mine favoritbyer. I byen, der ligger på syv høje ved Tejo-flodens munding, kan man vandre rundt i timevis uden at blive træt. Op og ned ad gader med et farverigt folkeliv. Hen over pladser med stemningsfulde caféer, hvor små sporvogne kommer rullende forbi. Ind i gader med slidte husfacader og gammeldags butikker. Ud på terrasser med uforglemmelige udsyn. Sporvogne kan man opleve i mange andre byer, men ikke helt på samme måde som her i Lissabon, tænker jeg, da jeg sidder i 28’eren, som ruller gennem byens gader. Med deres solide trinbræt, lakerede tremmebænke og åbne vinduer med træsprosser er de med til at give den portugisiske hovedstad et lidt gammeldags præg. En bedre sightseeing-tour end en tur med en af byens gamle sporvogne kan man ikke ønske sig.

Jens havde forestillet sig en fredelig pensionisttilværelse i de svenske skove, men skæbnen ville det anderledes og har vendt op og ned på hans tilværelse, hvilket har ført til mange flere år i tjeneste i udlandet som dansk ambassadør, men også til en vis rodløshed. Nu begynder den egentlige pensionsalder for alvor at nærme sig, og hvad så? Er der stadigvæk brug for ham til et eller andet? Det er der. En tidligere kollega har indrettet sig med noget, han kalder for et ’informationsfirma’, og han mener, at det lige må være noget for Jens. Det mener Jens nu ikke, i hvert fald ikke lige med det samme, men så sker der ting ude i den store verden med spor tilbage til hans fortid. Det bringer igen Udenrigsministeriet på banen, og det ændrer godt nok på situationen. Igen bliver tilværelsen spændende og også lidt farlig, men Jens er smart … eller er han bare heldig?

Illumfortælling beretter om dagligdagene, som de formede sig i medgang og modgang for menneskene på øens to gårde i 1546. Det er i tiden lige efter Grevens Fejde og Reformationen. Katolsk og luthersk tro brydes, men ældre forestillinger om vætter og stærke naturkræfter spiller også ind. Vigtigt er arbejdet med agerjorden og nødvendigheden af sejladser.

Uddrag af bogen
Madmor Trine har begge hænder i dejtruget. Hun arbejder med bare arme. Der er lunt i det store køkken, selvom regnen prikker mod ruderne. Tjenestepigen, Kari har hænderne i det andet dejtrug. De står ved det lange køkkenbord langs fire fags østvendte vinduer. Datteren, Tove står ved bordenden med kværnstenene og maler rug. Det er sent på eftermiddagen. En regnbue spænder sit farvebånd op på himlen mellem Vigøs bakke og Horneland. Regnen tynder nok ud. Måske vil det klare op, inden hun må sende Kari i marken for at malke. Et par høns kagler under bordet.

Jens har trukket sig tilbage til en fredelig tilværelse i de svenske skove, er blevet gift og har fået en søn. Alt er idyl, men han savner alligevel sit gamle arbejdsliv i begivenhedernes midtpunkt. Der bliver dog pludselig bud efter ham igen fra hans gamle arbejdsplads. Det formodes nemlig, at den hemmelige embedsmandsorganisation ’Kredsen’ er blomstret op igen med en ny dagsorden om at ændre verdensbilledet. Jens er glad for tilbuddet, men ikke helt sikker på, at han vil være med, da det jo kan blive lidt farligt. Men på den anden side, det går tit godt, ikke? Igen bliver Jens indblandet i voldsomme begivenheder, og igen lykkes det ham at klare sig igennem, sådan da … Det går jo tit godt!

Uddrag af bogen
Da Heidi forfærdet så på ham, sagde han: ”Enten får du mig med på helikopteren, eller også bliver du og din følgesvend skudt. Hvis piloten ikke vil tage mig med, så bliver han og hans helikopter sprængt i luften. Og så rystede han sin pistol truende imod os og løftede armen med håndgranaten, som om han ville kaste den. Vi havde tydeligvis ikke noget valg. Vi gik udenfor i mørket, og Flavia hægtede herefter Heidis tov fast, først i Heidi, derefter i sig selv og til sidst i mig, således at der var en tyve-tredive meter reb mellem os. Så gik han indenfor, så langt tovet nu rakte, for at slukke og lukke. Det tog ikke lang tid, men Heidi nåede dog at hviske til mig: ”Når jeg råber ’lad gå’, så skal du omgående frigøre din karabingage fra tovet. Hvis du ikke gør det, så er det slut med dig.”

Seicha lever i to verdener: den ene i nutiden, hvor hun kæmper med sin mentale tilstand – den anden i en fjern fortid, hvor hun møder kærligheden blandt kong Arthurs riddere. Hendes særlige evne gør det umuligt at adskille minder, visioner og virkelighed, og hun må finde ud af, om hun er gal – eller udvalgt. Da hendes kærlighed til Lancelot kolliderer med nye følelser i nutiden, står hun over for et skæbnesvangert valg. Gennem en symbolsk og spirituel rejse bliver Seicha konfronteret med gamle mønstre, tabuer og sit eget selvbillede – i jagten på sandhed, mening og sit livs formål. En fortælling om magi, tid, kærlighed og selvindsigt.

Uddrag af bogen
Seicha vidste allerede, at der ville opstå en lidenskab dér. Men hun havde kun tiden indtil morgengry, for tidligt næste morgen skulle hun vende hjem og kunne kun bære alt dette med sig i erindringen. Der var noget evigt i det flygtige. Hendes hjerte var tungt, men hendes sjæl var lettet – for hun havde endelig givet sig hen til det, hun havde nægtet så længe. Kærligheden. Tiden fandtes ikke. Der var kun følelsen, og følelsen var nok.

20-årige Sofia har afsluttet studentereksamen med et speciale om klimaforandringer. Hun tager den globale opvarmning så alvorligt, at hun plages af angst. Den træder i baggrunden, da hun finder mening i at gå ind i klimakampen i en gruppe, der vil optrappe aktionerne i militant venstreorienteret retning. Hun anser den vold, gruppen er villig til at acceptere, som modvold, som nødværge. Kapitalisterne er langt mere voldelige. Deres produktion dræber allerede i dag, og den slukker fremtidshåb for de unge. Men da gruppen har gennemført en spektakulær aktion, bliver Sofia i tvivl. Er hun på de godes eller de ondes side? En roman om radikale aktioner i klimasagens tjeneste. Om vold, modvold, nødværge og om nulstillinger af såvel klimaet som en ung kvindes identitet.

Uddrag af bogen
Den globale opvarmning var en slags siveskade, den var resultatet af 100 års ubetænksomt overforbrug af fossilt brændsel. Sofia var bange for, at skødesløsheden ville ende med at give hende og hendes generation et underskud på fremtid. Og hun var mere angst end hun var optimistisk. Men under al frygten, dybt hinsides katastrofetænkningen, netop der, hvor alt håb var ude, var netop håbet. Det viskede til hende, at kampen ikke var færdigspillet endnu. Måske var den kun lige begyndt.

På sin togrejse ned gennem Tyskland tager Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. Undervejs på sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer, restauranter og museer. Ligesom han fortæller om de kunstnere og forfattere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der.
Stederne er: Lübeck, Hamborg, Berlin, Leipzig, Dresden og Weimar.
Uddrag af bogen
Das Residenz-Café. Caféen, som har en fin terrasse, kan føre sin historie tilbage til 1836 og er en institution i Weimar. En endnu ukendt Marlene Dietrich kom ofte på caféen, da hun var elev på byens musikhøjskole. Midt i lokalet, som er indrettet i wiener-stil, hænger Thüringer Allgemeine og Süddeutsche Zeitung på deres bambuspinde.
På Das Residenz-Café kommer der både forretningsfolk, lærere og studenter. Samt turister. Herzlichen Dank für die freundliche Bedienung. Hier hat man wirklich noch das Gefühl, dass der Kunde König ist, står der i caféens gæstebog. Jeg slår mig ned ude på terrassen. Henne ved et af bordene er et par højttalende unge kvinder ved at indtage en frokost. Undertiden skåler de muntert med deres glas. Et par ældre, velplejede og solbrændte damer, som sikkert selv engang har været smukke, har lige fået serveret deres kaffe og kage. Ved mit nabobord sidder en ældre mand fordybet i den lokale avis Thüringer Allgemeine. På hans bord står der et glas øl. Han ænser tilsyneladende slet ikke, hvad der foregår omkring ham. Lidt senere stopper servitricen op foran ham. Haben Sie noch einen Wunsch? spørger hun ham med et smil.