Angela er deprimeret. Mens hun arbejdede på sin selvbiografi, blev det klart for hende, at hun i løbet af sin embedsperiode havde løst nogle af landets problemer på en lidet tilfredsstillende måde. Eksempelvis digitaliseringen, energiomstillingen og togdriften, som alle bliver kritiseret. Efter at Angela også er begyndt at skælde ud på Friedrich Merz, foreslår hendes mand, Achim, at hun går til en psykolog. Men da der også er mangel på faglært arbejdskraft i Angelas rolige hjemby, Klein-Freudenstadt, er der kun plads til hende i gruppeterapi hos dr. Felix Fenstermacher. Beklageligvis bliver terapeuten sprængt i luften på sin husbåd lige efter den første session. Det sætter Angela i meget bedre humør, for så kan hun nemlig komme i gang med at efterforske igen. De mistænkte er gruppens deltagere: et vrissehoved, en kattedame, en med virusfobi, en klimaaktivist og en mand, der bogstaveligt talt har mistet sit sprog. Imidlertid rettes de andres mistanke mod Angela selv, da terapeuten døde umiddelbart efter deres første session sammen.

David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig.
– Weser-Kurier

Uddrag af bogen
Angelas blik vandrede til skuffen, der lå på gulvet; der hvor pistolen havde været opbevaret. Den var helt sikkert drabsvåbnet. For at bekræfte sin hypotese, vendte Angela sig mod Rosa og spurgte: ”Hvordan døde hr. Fenstermacher?” ”På skrækkelig måde.” ”Hvordan, præcist?” ”Han blev simpelthen flået i stykker.” Farven forsvandt fra Neles ansigt. Werner, stadig rød i hovedet af vrede, blev ligeledes bleg. Kun mimikeren kunne, takket være hans hvidt sminkede ansigt, ikke blive blegere. ”Med en pistol,” tilføjede Angela i Miss-Merkel-detektiv-modus. ”Hvordan kommer De på det?” Rosa forekom forvirret. Angela overvejede, om hun skulle forklare sin bevisførelse. I dette øjeblik tilkastede Werner hende et forfærdet blik. Ikke så underligt, det var jo hans pistol, der var forsvundet. Det var nærliggende at drage den slutning, at han var gerningsmand. Så nærliggende, at sagen ville løse sig af sig selv, hvis Rosa bekræftede, at Fenstermacher var blevet slået ihjel med en kugle. ”Overhovedet ikke. Det var en eksplosion,” tilføjede Rosa til sidst.

I 1920’erne fulgtes sangere med kurdiske partisaner i et oprør for musikalsk at tilskynde dem til angreb på britiske styrker og ”ødelægge fjendens moral”. Siden har kurdisk musik og politik været uadskilleligt forbundet. Med musik som våben giver læseren et indblik i historien bag kurdisk musik. Samtidig beskriver bogen, hvordan Nasir Rezazî, Şivan Perwer, Aram Tîgran, Hama Jaza, de såkaldte dengbêj osv. bidrog til at bevare et sprog og en kultur, der søgtes udryddet af regimerne i Bagdad, Damaskus, Ankara og Teheran. Bogen er dedikeret til de kurdiske sangere Ahmet Kaya (1958-2000), Erdewan Zaxoyî (1957-1986), Merziye Rezazî (1958-2005), Mihemed Şêxo (1948-1989) og Hama Jaza (1949-2010).

Uddrag af bogen
Sangeren Ahmet Kaya vandt flere priser i Tyrkiet. Under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte han: ”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album, som jeg for tiden arbejder på, og som snart udkommer og jeg vil lave en musikvideo til den. Jeg ved, at der iblandt jer er ærefulde tv-folk, der vil vise denne musikvideo. Vi er nødt til at erkende den kurdiske realitet.” Herefter blev han verbalt angrebet og udsat for en lynchstemning af sangere, heriblandt det tyrkiske nationalistiske popikon Serdar Ortaç og Grup Ayna og mediefolk, som Şenay Düdek.

Grælev eksisterer naturligvis ikke på landkortet, men ligner ellers, hvad mange ville kalde et ferieparadis ved Vesterhavet. For blot 30 år siden var det imidlertid endnu en forholdsvis afsides vestjysk lokalitet, under forandring ganske vist, med spredte sommerhuse og en rest af det tidligere lokale og stedbundne liv.
Det er her, fortællingen foregår, i løbet af blot én sommer midt i 90’erne, blandt en gruppe vidt forskellige mennesker, som konfronteres i samværet og mærker forandringens vinde.
Hovedperson i fortællingen er den tidligere landsbykøbmand Arne Jensen, kaldet Høker, som er blind efter en alvorlig sygdom. Handicappet har naturligvis ændret hans liv radikalt og rejser det nagende spørgsmål: hvorfor netop ham?
Handlingen udspiller sig stilfærdigt hen over sommerens varme og solrige dage, men det er alligevel tilværelsens helt store spørgsmål, tro og eksistens, der jongleres med. Det er samtidig en smuk og livsbekræftende roman, der hylder de menneskelige relationers betydning.

Uddrag af bogen
På sådanne nætter tynger livsloddet så tungt i hans bryst, at han går i rette med Vorherre, for når Jesus kunne gå rundt og helbrede alle mulige syge folk, også blinde, hvad skulle så forhindre Vorherre i at give ham synet tilbage? For Vorherre, som har skabt alt og derfor kan alt, må det være så nemt som at knipse med fingeren at fikse hans problem, ikke nødvendigvis ved et mirakel, bare ved at få nogle læger et sted til et forstå hvordan. Mere skal der ikke til. Så let er det. For fanden i helvede hvor let …
Og så er det – altid på det tidspunkt i hans opgør – at pilen uvægerligt peger mod ham selv.

Lea og Dina fra Da vi drømte mødes igen efter små tredive år. De mødes til en teaterforestilling, som Dina er med til at sætte op. Lea har en ide og får Dina med på at engagere sig i projekt ”Københavns sjæl”, der går ud på at tage fotos af københavnere, som man møder dem i byen. Lea og Dina udveksler deres historier om årene, der gik, og forsoner sig med, hvad der dengang skilte dem.

Uddrag af bogen
Lea havde trods årene lignet sig selv, de samme nysgerrige brune øjne og de samme hurtige og levende bevægelser. Men der var en del gråt i håret og et fint net af rynker omkring øjnene, og selvfølgelig var skikkelsen ikke en femogtyveårigs. Årene var gået og havde sat deres spor. Når Dina en gang imellem havde tænkt på, hvor Lea kunne være i dag, havde hun svært ved at forestille sig det, og hun var også lidt bange for, hvad hun ville møde, hvis de skulle ses. Den næste tanke var så, hvordan Lea havde set hende, for hun var jo også en anden end dengang, både udadtil og ikke mindre indadtil, selvom hun ikke helt havde styr på, hvordan årene havde ramt hende.

Under en elevfest på Kløverbæk Gymnasium på Sjælland finder man rektor død på hans kontor. Alt tyder på, at der er sket en forbrydelse, men hvem har haft mulighed for at komme ind i det aflukkede kontorområde ved lærerværelset? Der sendes bud efter den erfarne drabschef Bjarne Hald Petersen og hans team fra Odense til at lede efterforskningen af det formodede drab. De begynder at grave i rektors privatliv og gennemtrawle hans forhold til både de ansatte og elever på gymnasiet. Mails af truende karakter og hadske beskeder leder politiet til flere mistænkte både blandt lærere og elever, så Bjarne må holde hovedet koldt og følge sin mavefornemmelse for ikke at lade sig påvirke af strømmen af rygter, bagtalelser og løgne.
De går i flok er Brit Ringsmoses første bog og er en klassisk krimi, der tager udgangspunkt i hverdagen på et gymnasium.

Uddrag af bogen
Der var mørkt i området foran sekretærkontoret og ledelseskontorerne, men en bevægelsescensor tændte for lyset, lige så snart hun trådte ind. Døren ind til kopirummet var lukket, den plejede også at stå åben om dagen. Vinduespartiet mellem gangen og sekretærkontoret virkede mørkt og dystert, når der ikke var lys på kontoret. Man kunne spejle sig i ruden. Hele området virkede bare mere spooky og øde om aftenen end om dagen. Hun gik hen ad gangen forbi de røde sofaer overfor sekretærkontoret og rækkerne med skabe, hen mod rektors kontor og tværgangen ind til lærerværelset. Hvad var det, der lå foran døren ind til rektors kontor? En mærkelig mørk rød væske flød ud under døren. Var det blod?

Henry Jensen er politimester i Grindsted. Grindsted er som den største by i Billund Kommune blevet politimæssigt omdrejningspunkt i den nye politikredsinddeling, der skal sikre borgerne mere politi og retssikkerhed i de mindre byer og provinsområder. I politikredsen foregår der uforklarlige mord og voldsomme hændelser. Hvem står bag? Er det hævnmord, personlige intriger, jalousi, eller handler det om noget helt andet? Henry Jensen, hans bror Siggi og de andre betjente på stationen oplever deres livs vanskeligste måneder i bestræbelserne på at finde de skyldige i kredsen af Indre Mission, naboer eller gammelt nag? Både politistationen i Grindsted, betjente udefra, kriminalteknikere og retsmedicinere hvirvles ind i begivenhederne, der ikke altid er for sarte sjæle.
Krimien er andet bind i serien om politimester Henry Jensen.

Uddrag af bogen
Udenfor tiltager snefaldet, og mørket presser sig på, kun oplyst af bilens svage nødblink, der flimrer i natten. Han tager en dyb indånding og prøver at samle tankerne – han ved, at han må ud af bilen og søge hjælp, men vejen virker øde, og vinden hyler omkring ham. Langsomt får han skubbet døren op, og den iskolde luft slår imod ham som en væg. Pludselig får Jens øje på en mørk skygge, der nærmer sig gennem sneen. Jens er ikke kommet helt ud af bilen endnu. Hans hjerte banker hurtigere, idet usikkerheden griber ham – er det en person, et dyr eller noget helt andet? Inden han når at reagere, flimrer alt for hans øjne, og han mister bevidstheden, mens kulden og mørket omslutter ham fuldstændigt.

Godt og ondt afhænger af øjnene, der ser, og nogle gange må man gøre noget forkert for at redde én, man holder af. Men gør det én til et ondt menneske? Det spørgsmål må Maria og hendes venner stille sig flere gange i deres mission for at redde Kitty. Rejsen til Shimonihon – yukionnaernes vinterrige i Japan – er blot begyndelsen på en langt større rejse i den magiske verden. Langsomt kommer sandheder frem som dråber, der samler sig til et hav, og Maria må finde ud af, hvordan hun skal handle.
Heldigvis står hun ikke alene. Kærligheden mellem hende og Dargo vokser, men de opdager snart, at deres følelser har rødder, der er ældre end dem selv. Men er det fortiden, der bestemmer ens skæbne – eller de valg, man træffer nu?
Havets stemme er fjerde bind i Fønix-serien, en fantasyserie på ni bind.

Uddrag af bogen
Karl vidste ikke, hvad det var, Maria gjorde ved ham. Hans øjne var fyldt med tårer, som begyndte at løbe ned over hans ansigt.Smerten i hans bryst begyndte at lette – hvad der føltes som for første gang siden Kittys død – og med ét lød hele deres idé ikke som noget, der kunne gå galt, men som hans mulighed for at få sin lillesøster tilbage.
”Kitty er en del af min familie, og jeg vil altid hjælpe min familie, så vi gør det her med eller uden din hjælp.” Marias hånd slap nu Karls ansigt.” Og jeg respekterer det fuldt ud, hvis du vælger at blive. Så ses vi blot om nogle dage, når jeg kommer med din søster,” afsluttede Maria, tog halskæden på igen og rejste sig op.

Er der behov for en teologisk uddannelse uden for universitetets rammer? Gennem det 20. århundrede er det spørgsmål blevet rejst igen og igen i både grundtvigske og indremissionske kredse. Målet ville være en alternativ teologisk uddannelse, fri af statslig styring og med rod i en klassisk luthersk tradition. I Askov lykkedes det grundtvigianerne at etablere en præsteuddannelse rettet mod danskere i USA, mens Indre Mission holdt sig tilbage trods en markant modstand mod tidens bibelkritik. Men i Aarhus skete der noget. Det begyndte beskedent i 1928 med privat hebraiskundervisning, men det voksede støt – båret af ildsjæle og lokale kræfter. Efterhånden fik den private undervisning en officiel status, og i 1942 blev Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet en realitet. Men ellers strandede ønsket om en privat teologisk uddannelse gang på gang. Alligevel blev der i 1967 stiftet en sammenslutning med ét mål: oprettelse af et menighedsfakultet i Danmark.

Uddrag af bogen
Filosoffen Rasmus Nielsen lancerer i 1871 sine tanker om en ny præsteskole. Han opstiller en skarp modsætning mellem den kristne tro og den gængse akademiske teologi: ’Eet af To: enten maa Menigheden stille sig paa Theologiens Standpunkt, og da ophører den at være Menighed, eller Kandidaten maa stille sig paa Menighedens Standpunkt, og sige Farvel til Teologien’. Det teologiske Fakultet er ude af stand til at afhjælpe konflikten mellem troen og teologien, og han forudsiger Det teologiske Fakultets snarlige undergang. Den nye præsteskole vil ifølge Rasmus Nielsen derimod ikke udelukke videnskaben, men videnskaben og menigheden skal vel at mærke have samme grundlag. Kun således kan de studerende blive uddannet til en gerning som præst i den kristne menighed.

Dette er en fortælling om, hvordan en studerende i jagten på dokumenter pludselig befandt sig i statens mørke hjerte – et sted, hvor absurde logikker sætter demokratiet på prøve. Vi skal i denne bog forbi en række institutioner i centraladministrationen – og det er gennem disse institutioners håndtering af konkrete aktanmodninger, at der i bogen bliver identificeret nogle principielle forhold. Hvis det juridiske nogle steder bliver lidt tørt, så opvejer sagerne det til fulde, for der bliver søgt om aktindsigt i krigskorrespondance, ufo-registreringer og bilag fra chartringen af et fly. Et gennemgående tema i bogen er, at ombudsmandsinstitutionen gang på gang bliver inddraget gennem klagesager – og hvor selveste ombudsmanden i en af sagerne er ude offentligt og kommentere på den, så er der også sager, hvor de hos ombudsmanden forholder sig passivt, når de burde reagere; ja, statens mørke hjerte er præget af mystik.

Uddrag af bogen
Hos ombudsmanden valgte de altså nu igen at afvise sagen. På trods af at jeg havde bevist, at ministeriet havde løjet, så var det altså alligevel ministeriet, de valgte at stole på – altså dem, der ikke engang gad at kommentere på mit bevis.

Romantikkens tidsalder var en kontrastfyldt tid. Det gamle idylliske feudale samfund gik i opløsning og afløstes af det moderne industrialiserede klassesamfund. De romantiske filosoffer var på én gang natursværmere og naturvidenskabelige realister. Med genial intuition anede de den ny tids udfordringer. Hardy Bach præsenterer i kortform følgende romantiske tænkere: Fichte, Grundtvig, Hegel, Marx, Novalis, Schelling, Schopenhauer, Steffens og Ørsted.

Uddrag af bogen
”Hvem løser tilværelsens evige gåde?” spurgte Steffens. Schelling forsøgte sig med et svar. Hans svar var naturfilosofien: ”Naturen er den ubevidste vordende ånd og ånden den til bevidsthed kommende natur. I stenen sover ånden, i planten drømmer den, i dyret vågner den, i mennesket bliver den sig bevidst, og i digteren når den sit højeste trin.” Naturen er et digt, mente Schelling, og dermed var han godt på vej til at fjerne skellet mellem natur og kultur. Naturen er også kultur, og kulturen er også natur. Vi mennesker med al vor kultur forbliver alligevel naturfænomener. Ude i naturen hersker fællesviljen, men i kulturen hersker egenviljen eller egoismen. Dét er problemet.

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab, og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forstående for egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse over for egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft.

Uddrag af bogen
Nøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske.

Eirik rullede kortet ud på klippen med rystende hænder. Linjerne sitrede svagt, som om papiret trak vejret. “Kløften,” sagde han hæst. “Den deler sig her. Hvis vi presser strømmen den vej, kan vi tvinge dem ind i det smalle stykke.” Bag dem lød Ordenens stemmer tættere på. “Så gør det,” sagde Maela. Eirik lagde hånden fladt mod kortet. Et sug gik gennem brystet på ham. Linjerne mørknede, trak sig sammen, ændrede retning. Et øjeblik føltes det, som om verden selv rykkede sig. Så kom smerten. Han gispede og rev hånden til sig. Noget gled ud af ham – ikke blod, ikke luft. Noget andet. “Eirik?” Han blinkede forvirret. “Jeg… jeg kan ikke huske, hvordan min fars stemme lød.” Kortet lå stille. Vejen var ændret.

Han sidder ved bordet og drikker kaffe. Eller han sidder i hvert fald med et krus beregnet til kaffe eller te. Da han forsvinder ud på toilettet, går du hen og løfter det op til næsen. Du snuser kraftigt ind. Duften af rødvin når din lugtenerve. Du åbner havedøren og tager en tår af hans næsten tomme vandflaske. Føj for satan! Det er vodka!
Og igen føler du dig håbløs naiv. Du kyler flasken ud over hækken, du bander, du tuder, du skriger – måske af ham – eller også er du bare stille og går ind i soveværelset og græder ned i puden. Magtesløsheden slider i din krop og har slået alle små, spinkle håb ihjel. I kunne – igen – ikke vinde over kong Alkohol.

Da Freddie en dag ligger og sover på sofaen mens Sebastian er i skole, får han uventet besøg af et par indbrudstyve. Hvad skal han nu gøre?

Elva er født med bipolar lidelse og føler sig udenfor i skolen. Vi befrier hende fra hendes tunge tanker og følger hendes hverdag hjemme og i psykiatrien i et forsøg på at opnå et godt liv. Igennem mødet med sygeplejersken Otilia opnår hun et særligt venskab, som får betydning på flere parametre for dem begge. Jeg håber bogen vil gribe dig om hjertet, og give dig de velsignelser du længes efter.

Jeg lagde armen omkring hende, men så var det, som om jeg fik et elektrisk stød gennem kroppen.

Glimt af håb skildrer en tidligere voldsramt kvindes læringsproces. Der bliver ikke givet hurtige løsninger til at forlade sit voldelige forhold, men ønsket er at give refleksioner til eftertanke.
Bogen giver et indblik i, hvorfor man ikke bare går, første gang man bliver slået, ydmyget eller nedgjort. Den tager usagte problematikker og fortielser op til overvejelse.
Forfatteren ønsker at bryde de sværeste tabuer, italesætte de største forhindringer og at sætte fingeren lige der, hvor selvværd og selvtillid er skyld i, at man bliver for længe.
Bogen er skrevet med en rå og hudløs ærlighed, der kan skræmme, men også berolige. Den vil gøre op med skylden og skammen, og håbet er at få kvinder, der er gået fra deres voldelige partner, til at lave deres egne spejlinger på deres vej til heling.
Den er skrevet med ærlighed og kærlighed for at give små glimt af håb i det håbløse.

Uddrag af bogen
Det er aften og mørkt udenfor. Inde i den hyggelige stue sidder en kvinde og stirrer stift frem for sig. Hendes øjne er tomme. Hun ryster voldsomt. Børnene sidder ved siden af hende i den bløde sofa. De siger ingenting, men deres øjne er fulde af tårer. De passer på deres mor og håber, de ikke skal hjem til deres far igen. De så deres mors ryg i morges, og de ved, det er ham, der har gjort hende ondt. En ældre kvinde kommer med en madras og en dyne. Hun siger stille til den apatiske kvinde i sofaen: “Du får min seng og mit værelse i nat. Jeg sover her på gulvet i legeværelset.” Kvinden kan ikke få et ord frem. Hendes børn får sikkerhed en hel nat.
Den unge kvinde, der lukkede dem ind, taler i telefon. Da hun er færdig, viser hun dem op på et værelse. Her kan de være i nat. Kvindens telefon ringer og ringer, da de er kommet i seng. Hun slukker den.
Hun kan ikke passe på ham mere. Hun må have ro til at tænke. Hun ligger i mørket og lytter til sine børns vejrtrækning. Hvordan er det kommet så vidt, at de er her? Hun kan ikke mærke sig selv længere.

Dansen med kærligheden er en fortælling om det ubetinget vigtigste i ethvert menneskes liv – nemlig kærligheden.
Kristian Johannes Wirring-Lentz er arving til det stolte Wirring Gods, præst, akademiker og et menneske i konstant søgen. Bag ham ligger en slægtshistorie præget af pligt, tro og tunge forventninger. Foran ham ligger en rejse – både en ydre og indre rejse – der fører ham fra Europas bonede gulve til Himalayas fjerne klostre i jagten på sandheden og frigørelsen.
Romanen kredser om eksistentielle valg, troens kraft og kærlighedens sommerfuglelette spin – fra ungdommens altopslugende lidenskab til den modne erkendelse af identitet og selvets befrielse.
Dansen med kærligheden er en krønike, en fortælling om slægters gang og sjælens vandring. Om arv og identitet, om det at forlade og det at vende hjem – hvis det da nogensinde blev en mulighed. På skillevejen mellem tro og tvivl, mellem fortid og fremtid må hovedpersonen, Kristian, søge sine egne veje.

Uddrag af bogen
Line strakte sig dovent i morgensolen, hendes hår dannede i bløde bølger hen over puden. Kristian sad på sengekanten og betragtede hende, uden at sige noget.
– Du ser på mig, som om jeg er en hemmelighed, du prøver at finde svar på? Hun smilede og strakte hånden ud mod ham. Han tog den og kyssede hendes fingerspidser.
– Måske fordi du er det? Hendes latter lød om flydende sølv.
– Nej, Kristian, kærligheden er ikke et mysterium, den er lige til. Man vælger hinanden – hver dag.
Han ville svare, men hendes læber lukkede hans svar inde i et kys, der smagte af løfter og sommerens sødme.

En gruppe gæster er samlet på jagtgodset Orceval. Godset ligger i en park omgivet af en uigennemtrængelig tjørnehæk. Den eneste vej ind og ud er en port i hækken, der er bevogtet af en mystisk portner. Udenfor er der store skove, hvor et udyr vandrer rundt og dræber uskyldige hyrder. Alle på Orceval bærer på hemmeligheder, nogle mørkere end andre. For en del år siden fandt en grusom hændelse sted, skjult, men ikke glemt. Professor Buffon er sendt til godset af kong Ludvig 15. af Frankrig. Sammen med sin assistent, den unge studerende Tristan, skal han organisere en jagt på bæstet. Snart viser det sig, at ondskaben ikke kun hersker uden for hækken … ¨

”Neglebidende og urovækkende krimidebut!”
– Kulturjournalist Simen Ingemundsen, Randaberg24.no

Uddrag af bogen
Så var hun ude af skoven og nåede over vejen. Hun mente, hun kunne se en vogn længere væk. Ingen mennesker. Skråningen var stejl. Et lys fra landsbyen var synligt gennem sløret af regn. Lysene foran hende hoppede op og ned, som om de hånede hende. ”Du når aldrig hertil, du når aldrig hertil.”
Fødderne sparkede hende i gang, og hun holdt med begge hænder omkring lansen. Hvorfor kom hendes far hende ikke i møde, han måtte da kunne indse, at der var noget galt? Var han også bange for skoven i mørket? Men han var voksen, og hun var lille. Forfølgeren øgede sin hastighed, og meget. Poter dundrede i jorden. Umuligt at løbe fra det. Hun ville ikke nå hjem. Hun skreg. Stift lykkedes det hende at vende sin krop og løfte lansen. Hendes mave knugede sig sammen. Tis løb ned ad hendes lår. En mørk skygge i mørket. Nu tøvede den ikke længere. Den blev bare større og større.

Nanna Heggelund Christensen bevæger sig med et kalejdoskop rundt i adoptionsdebattens stumper og mønstre i en blanding af fiktion og fakta med nedslag i både den sydkoreanske og den danske socialhistorie fra starten af 1900-tallet og fremad. Blandingen skal vise, hvordan adoptionsproblematikken befinder sig på paradoksernes holdeplads og i lommen på den store historie. Teksten er bygget op i en cirkelstruktur med fiktive danske og koreanske personer, der alle på forskellig vis har erfaringer med adoptionsvæsen, plejebørn og forsorg, både den danske og den koreanske, fra 1955 til ca. 2008. Vi ender ikke helt, hvor vi begynder, og der bringes ingen løsninger. Teksten spejler både gru og glæde, liv og død, rodfæstethed og identitetskamp. Både forfatter og læser blander sig i snakken.

Når man taler om taler i Kierkegaards forfatterskab, så er ordet bogstavelig talt Kierkegaards, og det vil sige i modsætning til det pseudonyme forfatterskab, hvor Kierkegaard lægger ordene i en andens mund, selvom man naturligvis aldrig kan afgøre, om Kierkegaard ville have sagt det samme. I talerne befinder vi os i det religiøse forfatterskab, så selvom Kierkegaard er ordfører, så er der ikke langt til, at vi også kan fornemme Guds Ord. Kierkegaards kristne forfatterskab er simpelthen så direkte og ligetil at læse, og det er samtidig en forkyndelse, der når højder, som både gejstlige og lægmænd må beundre. Tager man Tre Taler, som guiden her gennemgår, med undertitlen ved tænkte Leiligheder, så kan det fortælles, at den udkom dagen før Stadier paa Livets Vei, og den var færdig fra Bianco Lunos Bogtrykkeri 25. april 1845. Bogen udkom 29. april, og den kostede 4 mark eller 64 skilling. Den kunne fås hos C.A. Reitzel, og bogen havde et bogtrykt omslag af beige papir. Det er i sit hjem på Nytorv 2, at Søren Kierkegaard indleder en slags anden bølge af sit forfatterskab, og det er, hvad vi betegner som det religiøse forfatterskab, og der er altså ikke tale om egentlig litteratur, men simpelthen om forkyndelse af kristendommen. Det er også her, at ånden for alvor bliver præsenteret, idet den er udødelig i modsætning til sjæl og krop, der begge er dødelige, og ånden er at betragte som det evige.

det er bare dig skildrer hudløst ærlige fortællinger fra Kathrines indre; alt lige fra nedværdigende og udslettende tanker til opløftende, udviklende og inspirerende øjeblikke. Bogen tager udgangspunkt i Kathrines udfordringer gennem en barndom præget af ensomhed, sorg og dybt selvhad. En barndom, der har banet vej for hendes rejse til at lære at elske sig selv med alt, hvad hun er. Kære læser, du får her æren af at være vidne til en følelsesladet rejse i (selv)kærlighedens tegn – en rejse med tilbagegang, tårer, taknemmelighed, raseri, sorg, tvivl og så meget mere. Må det inspirere dig på din rejse hjem i dig selv.

Uddrag af bogen
du er min latter, der spreder glæde omkring mig
du er min kække selvhøjtidelighed
der kærligt ejer mit værd
du er varmen i mit bryst
du er pulsen på et dansegulv
du har næret lyset i mig, nu stråler jeg for dig
du er min medmenneskelighed
du er inspirationen, der endnu lever i mig
du er æren, jeg mærker ved at leve livet
du er den ubetingede kærlighed, der bor i mig
du, kære far, er mig, og jeg er dig

I et kort øjeblik stod de og betragtede hinanden, og aldersforskellen forsvandt, og foragten lyste ud af fru Kostrup, og Erika gjorde sig stiv og stirrede tilbage på fru Kostrup.

Paloma er født med en hjertefejl. Hendes hjerte rummer alt og har alligevel det hele i sig: spænding, kærlighed, alvor og bekymringer. Under indlæggelsen møder hun sygeplejersken Flora og hospitalsklovnen Petulia som begge får en stor betydning for hendes kamp for overlevelse. En kamp med både operationer og klarhed. Jeg håber bogen vil gribe dig om hjertet, og give dig de velsignelser, du længes efter.

Hvordan kan elektriske svingninger i et cellenetværk formidle et levende og samlet billede af, at man kører i en rød bil med en god ven, som man deler følelser og tanker sammen med?