Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed.
Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område.
Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten.
På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22.Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.
Thea Johanne Raugland Wisborg, ph.d., er advokat hos Gorrissen Federspiel. Thea Wisborg er uddannet jurist ved Universitetet i Oslo, har tidligere arbejdet som advokat i Norge og fuldførte sin ph.d.-grad ved Aarhus Universitet i august 2022.

Bogen introducerer, definerer og demonstrerer, hvordan sexisme fungerer og kommer til udtryk. Hvad enten du er leder, HR-medarbejder eller ansat, får du redskaber og metoder til at forebygge og håndtere sexisme på arbejdspladsen.

Bogen tager afsæt i over 800 vidnesbyrd, som er indsamlet, da #metoo-bølgen skyllede ind over det danske arbejdsmarked i 2020. Her dokumenterer hundredvis af akademikere på alle niveauer og fra samtlige danske universiteter, at sexismen trives i bedste velgående i akademia.

Med dette stærke blik for sexisme, som den kan komme til udtryk og virke og opleves i alle mulige arbejdssituationer, præsenterer bogen ny viden om årsager til, effekter af og løsninger på sexisme. Både for den enkelte og for arbejdspladsensom helhed.

SEXISME PÅ ARBEJDE viser, hvordan vi alle er involveret, også uden at tænke over det – og samtidig giver den redskaber til at skabe et arbejdsklima med trygge, respektfulde rammer, der sikrer alle ansatte, uanset køn, alder, ansættelse og position.

Ved strukturreformen i 2007 blev der skabt færre, men større kommuner i Grønland, for at kommunerne fremover kunne varetage de direkte borgerrelaterede opgaver og derved blive hovedindgang tilden offentlige sektor for borgere og virksomheder.

Med ægtefælleloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, har ægtefæller fået klar lovhjemmel til at indgå aftaler om sumsæreje og sumdeling. Ud fra en umiddelbart betragtning er aftaler om sumsæreje og sumdeling simple og overskuelige for ægtefæller, da en ægtefælles særeje eller delingsformue er fikseret til et bestemt beløb. Imidlertid giver sumsæreje- og sumdelingsaftaler anledning til en del tvivlsspørgsmål både ved aftaleindgåelsen, under ægteskabet og ved ægtefælleskiftet som følge af separation, skilsmisse eller død.
I denne bog, som er en revideret udgave af forfatterens ph.d.- afhandling, behandles disse tvivlsspørgsmål nærmere. Det analyseres eksempelvis, om reglerne om reguleringskrav finder anvendelse, når ægtefæller har aftalt sumsæreje eller sumdeling.
Forfatteren, Nikolaj Maul Sørensen, er adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet med særligt fokus på dansk familieformueret og dansk arveret. Desuden er Nikolaj medforfatter til 5.-udgaven af »Familieret«.

FORVALTNINGSRETTEN I HOVEDTRÆK giver en kort og overskuelig introduktion til forvaltningsrettens problemstillinger. BOGEN henvender sig primært til jurastuderende og kan bruges som både introduktion til de enkelte emner inden for forvaltningsretten, opslagsværk under opgavearbejde og som forberedelse til eksamen. Den kræver dog ingen særlige forudsætninger og kan derfor også være nyttig for praktikere og andre interesserede, der ønsker en grundlæggende forståelse af forvaltningsrettens hovedtræk. BOGEN er skrevet af Dimitri Weil, som har mange års erfaring som underviser og eksaminator i forvaltningsret ved Københavns Universitet

Det er ikke nyt, at der er forskelle mellem mennesker i Danmark. Ulighed har i velfærdssamfundet altid været en del af den offentlige samtale. Det fremstår til gengæld nyt, at denne samtale i stigende grad handler om land og by. Og at mange nu spørger, om forskellene i de økonomiske, sociale og kulturelle vilkår for dem, der bor i byen, og dem, der bor på landet, er blevet for store?

I denne antologi bringer 23 eksperter fra forskning og praksis nye perspektiver til debatten om land og by. Med udgangspunkt i statistik, cases, historiske eksempler og personlige erfaringer kommer bogens bidragsydere omkring så forskellige temaer som flytninger, befolkningsvækst og affolkning. De belyser forskelle i sundhed, uddannelse, arbejdskraft og indkomst. Og de undersøger forskellige tendenser i udviklingen af foreningsliv, dialekter, kultur, grøn energi og afstanden til nærmeste sted at købe en liter mælk.

Antologien samler på den måde en række forskellige svar på et af tidens sværeste og mest aktuelle spørgsmål: Bliver der længere mellem land og by?

DE MENNESKELIGE SAMFUNDS HISTORIE FRA FORTID TIL NUTID åbner døren på klem til en række forgangne verdener, der på afgørende må der ad skiller sig fra vores egen. Med afsæt i fire drivkræfter – biogeografiske faktorer, teknologi, ideologi og kriser – følger beretningen menneskets vej fra jægerstenalder til atomalder.

Bogens kapitler viser, hvordan historiske samfunds magt hierarkier, ulighedsniveauer og politiske fællesskaber er blevet skabt, forandret og nogle gange forvandlet, og hvordan mennesket bestandigt har forsøgt at forme sine leve vilkår – under de snær ende bånd af omstændigheder, der er nedarvet fra fortiden. Bogen giver læseren et overblik over de lange udviklings linjer i verdenshistorien og minder os om, at historien hverken er slut eller entydig.



Jørgen Møller er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Hans arbejde koncentrerer sig om emner som demokrati, statsdannelse, europæisk historie og international politik. Hans seneste udgivelser på dansk omfatter bøgerne Historien om Europa og Syv myter om demokrati (med Svend-Erik Skaaning). Han har desuden udgivet samforfattede bøger om europæisk statsdannelse, international politik og demokratisering på Oxford University Press og Routledge og har en bog på vej om historie og samfundsfag, som udkommer på Cambridge University Press.

Kan vi bruge erfaringerne fra den kolde krig i genopbygningen af Danmarks totalforsvar i den forværrede sikkerhedspolitiske situation?

Det mener bogens redaktører og bidragydere, som tæller både forskere med ekspertviden og forfattere med en bredere baggrund inden for både de civile og militære aspekter af datidens totalforsvar. Historien gentager sig ikke, men den rimer ofte. Og hvis vi ikke lærer af historien, er vi dømt til at gentage den. Fælles for bogens bidrag er ønsket om at nyttiggøre det historiske arvegods, vel vidende at fortidens løsninger næppe kan overføres én til én til nutidens og fremtidens udfordringer.

Bogens kapitler behandler blandt andet erfaringer med trusselsbilledet, efterretningsvirksomhed, civilforsvar og civilt beredskab, krisestyringstrin, Hjemmeværnets og politiets opgaver, totalforsvarsøvelser og civilsamfundets rolle. Desuden inddrages perspektiver til vores nordiske nabolande og deres totalforsvarsmodeller samt den aktuelle debat om samfundssikkerhed og totalberedskab. Med antologien gøres den politiske og administrative historie samt den tavse viden og erfaring fra den kolde krig tilgængelig for nutidens beslutningstagere, embedsværket og den interesserede offentlighed som et historisk grundlag for at ruste Danmark bedre mod fremtidens trusler og risici.

Denne 3. udgave af OFFENTLIG KOMMUNIKATION I TEORI OG PRAKSIS er tænkt som både en lærebog for kommunikationsstuderende og som en brugsbog til offentligt ansatte. Det er ikke en bog som fortæller hvordan man skal kommunikere i det offentlige. I stedet diskuterer den vilkår for offentlig kommunikation, så den ansatte får mulighed for at reflektere over sin rolle som offentlig kommunikatør i forhold til borgerne.
KARSTEN PEDERSEN er cand.mag. i engelsk og datalingvistik. Han er ph.d. i tekstanalyse og har arbejdet både praktisk og teoretisk med offentlig kommunikation. Han underviser i strategisk kommunikation, offentlig kommunikation og kommunikationsteori, har undervist på SDU, CBS og Roskilde Universitet og er censor ved en række danske kommunikationsuddannelser.
Karsten Pedersen har ad flere omgange været leder af kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet og han forsker primært i offentlig kommunikation og kommunikationsteori. Han holder jævnligt kurser og foredrag om begge emner.