gads forlag Biografi og memoirs - side 2

Sara Alfort er endnu engang dykket dybt ned i arkiverne med breve, dagbøger, erindringer og efterladte papirer, og detektivjagten har afsløret en anden historie end den, vi plejer at høre.

Christoffer Valkendorf (1525-1601) var en af de førende politiske skikkelser i 1500-tallets Danmark. Hans karriere bød på markante op- og nedture, og han blev involveret i højdramatiske og delikate situationer, hvor der blev stillet store krav til hans forhandlingsevner og handlekraft. Men han var også den loyale kongelige embedsmand, der løste talrige store og små opgaver for kong Frederik 2. (1559-88) og den unge Christian 4. (1588-1648).

Gennem Valkendorfs liv og virke får man et indblik i magtens mekanismer i renæssancens Danmark-Norge, hvor økonomiske og politiske interesser gik hånd i hånd med personlige præferencer eller modsætninger. Samtidig tegner bogen et billede af en selvsikker godsejer og statsmand, som var meget bevidst om historiens magt og ønskede at forme det minde, han efterlod sig. Det skete gennem både historiske beretninger og dokumenter, byggerier og kirkeudsmykninger, portrætter, velgørenhed, mæcenvirksomhed og gravmæler. En tilsvarende fremtidsorienteret strategi lå bag oprettelsen af det stadig eksisterende københavnske studenterkollegium Valkendorfs Kollegium.

Juni 1944. Den franske modstandsmand Robert Antelme tages til fange af Gestapo og sendes til koncentrationslejren Buchenwald og senere arbejdslejren Gandersheim. Da de allierede nærmer sig lejren i løbet af foråret 1945, evakueres fangerne først til fods og siden med tog til koncentrationslejren Dachau. Da den senere præsident François Mitterand, der var aktiv i modstandsbevægelsen, besøger Dachau efter befrielsen, finder han Antelme i den aflukkede del af lejren, hvor de syge og fortabte tilfælde er lukket inde. Det lykkes at evakuere Antelme og bringe ham tilbage til Paris, hvor hustruen, forfatterinden Marguerite Duras, venter på ham.

Menneskeslægten beretter om dagligdagen i lejrene og fangernes kamp for at overleve i et hierarki, der har døden som en konstant horisont, om fangernes indbyrdes forræderier og venskaber og SS’ernes vold. Det er samtidig en refleksion over, hvad det vil sige at være menneske, når livet er reduceret til viljen til at holde sig i live. Bogen udkom i 1947 og betragtes som et af de vigtigste vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig.

En kvinde venter på nyt om sin deporterede mand i efterdønningerne af Frankrigs befrielse. Modstandskvinden Thérèse indleder en relation til gestapoagenten, der har anholdt hendes mand, for at modstandsgruppen kan likvidere ham. Thérèse torterer en stikker under et forhør og har lyst til at elske med en militsmand, der er arresteret af modstandsfolk. I udkanten af byen venter en fremmed på at dø blandt brændenælder og vild snerle. En jødisk pige og en gammel dame har isoleret sig i en lejlighed med en pistol og en kat og venter på det tyske politi, mens de lytter til bombeflyene over dem.

Smerten udgør seks tekster skrevet i 1945. Fire er dagbogsoptegnelser, nedskrevet mens Duras ventede på sin mand, Robert Antelme, som var deporteret til en tysk koncentrationslejr. De skildrer samtidig hendes arbejde i den franske modstandsbevægelse. To er opdigtede, men udspiller sig med Anden Verdenskrig som bagtæppe. Fiktion og levet erfaring flyder sammen i disse tekster, som Duras skrev og siden glemte.

Marguerite Duras (1914-1996) var en fransk forfatter, dramatiker og filmskaber. Hun debuterede som romanforfatter i 1943 og er siden blevet kendt som en af de betydeligste stemmer i det moderne Frankrig. Hun blev født i Gia Dinh i det daværende Fransk Indokina, men flyttede til Paris efter skoletiden for at læse jura. På studiet mødte hun Robert Antelme, de giftede sig i 1939 og meldte sig begge ind i modstandsbevægelsen i 1943. Antelme blev taget af Gestapo i juni 1944.

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie.

Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge.

Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige.

Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har tidligere udgivet The Medieval Gift and the Classical Tradition: Ideals and the Performance of Generosity in Medieval England, 1100-1300 (2019), mens han på dansk har bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

Da Elizabeth Gilbert møder Rayya, bliver de først venner, så bedste venner og til sidst uadskillelige. Da tragedien rammer, og Rayya får konstateret kræft, går det endelig op for dem: De er forelskede. Men de er også to misbrugere på kurs mod katastrofen.

Hele vejen til floden er en bog om, hvordan den smukkeste kærlighedshistorie kan forvandle sig til et ubarmhjertigt mareridt. Det er en bog om usunde mønstre og nyt håb, om hjertesorg, forandring og selvindsigt. Den vil vække genklang hos alle, der nogensinde har følt sig som en slave af kærlighed, lidenskab, misbrug eller andre former for afhængighed – og som længes efter endelig at blive fri.

I 1909 rejser Laurits K. Larsen fra Danmark til Manchuriet. Med sig har han sin hustru, Olia, en nyligt erhvervet uddannelse som læge og en opgave, der lyder på at omvende kineserne til kristendommen.

Laurits voksede op på det fattige Nørrebro i slutningen af 1800-tallet. Den stærkt troende plejemor gav ham en uddannelse mod at lade sig udsende som missionær.
I 15 år boede han og Olia i Manchuriet, som var præget af epidemier og politisk uro. Undervejs fik de otte børn, hvoraf det første døde godt et år gammel.

Pest, tyfus og hedenskab er en fortælling om rejsen til det fjerne og fremmedartede Kina og om at stå i gæld til kristendommen og kæmpe mod sygdom, død og intriger for den umulige opgave at omvende kineserne. En bevægende og dramatisk historie om den pris, missionærerne betalte for et mislykket missionsarbejde i Kina, fortalt på baggrund af dagbøger, breve og artikler af læge Laurits K. Larsen og illustreret med fotos fra tiden.

Kort efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland rejser journalisten og forfatteren Ernst Harthern til Palæstina. Her møder han flygtende jøder, tyske intellektuelle og andre bedrestillede borgere, der med berlinerjakkesæt, medbragt hund og tysk litteratur pludselig står på en strand ved Tel Aviv og skal til at overleve som nybyggerbønder.

På sin rejse gennem det britiske mandatområde, som det så ud i 1933, tegner Harthern et enestående og bevægende tidsbillede af en urolig smeltedigel, hvis ulmende konflikter trækker spor helt frem til i dag.

Ernst Harthern (1884-1969) var en tyskskandinavisk journalist og forfatter med jødisk baggrund, som blandt andet oversatte nordiske klassikere som Knut Hamsun, Martin Andersen Nexø og Bjørnstjerne Bjørnson. Som journalist udgav han i 1931 bogen Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser om den danske landskabsmaler, der fik foretaget verdens første kønsskifteoperation.

Johannes V. Jensen er en sand ener, nobelpristager og anses af mange for dansk litteraturs største forfatter i det 20. århundrede. I denne bog genbesøger litteraten Martin Kristiansen den på en gang stridslystne og blufærdige forfatter, som søgte at forene en kulørt samtid og verden fra tidernes morgen i et fælles sprog.

Mytemageren er en bredt formidlet introduktion til Jensens liv og værk. Bogen konfronterer Jensens dobbelttydige eftermæle som stor ordkunstner og problematisk tænker og følger flere uberørte spor hos den store forfatter, der længe før klimakrisen talte for et langt mere ydmygt forhold til naturen. Også fortællingen om familien Ulrik og forholdet til den snedkeruddannede Else bringer meget nyt – og så er det ovenikøbet en god historie.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør.

Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene.

Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved ændre at sig.

Kristian Ibler (f. 1975) er skuespiller og kendt fra mere end 50 film og tv-produktioner, bl.a. "Skyggen i mit øje” og ”Robotbror”. Har derudover skrevet manuskripter til spillefilm og reklamer.

En grå søndag i februar 2023 falder filmanmelder Per Juul Carlsen om med hjertestop under en fodboldkamp. Han er livløs i 10-12 minutter, men takket være fodboldvennerne vågner han igen.

Den verden, han åbner øjnene til, er forandret. Fyldt med spørgsmål. Hvad betød den fyring, han var udsat for nogle måneder før hjertestoppet? Hvorfor vågner han med en fornemmelse af, at nogen ville ham noget gavmildt? Skal han kæmpe for at blive den, han var, eller netop forsøge at blive en ny version af sig selv? Og er hjertestoppet begyndelsen på samme nedtur, som hans far, som han har arvet en hjertesygdom fra, oplevede i sine sidste leveår?

For at finde svar skriver Per Juul Carlsen et brev til sin far, der døde for 23 år siden.

Da billedkunstnere i 2020 kastede en buste af Frederik 5. i havnen i København, dukkede kongen paradoksalt nok op til overfladen. Mange danskere havde ellers glemt ham. Men nu skulle den døde konge altså holdes ansvarlig for kolonitid og slaveri. Og var han ikke bare en liderlig alkoholiker?

Det kendetegner mange fortællinger om Frederik 5., at han drak for meget til at lede Danmark. Denne første biografi om kongen tegner et mere nuanceret billede af ham. Hans regeringstid var den mest stabile under enevælden, og nye kildestudier afslører hidtil ukendte sider af Frederik 5., der havde ambitioner om at blive samlingspunkt for befolkningen.

Det lykkedes. Den folkekære monark blev et symbol på statsmagten og rokokoens kendte ansigt i Danmark. Men Frederik 5. så også ud over landets grænser og lod sig inspirere af et Europa præget af sanselighed, nydelse og oplysningstid.

Det bedste man kan sige er et portræt af en lille pige, der forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, og den voksne kvindes forsøg på at finde sig selv.

Nadia vokser op i halvfjerdsernes progressive miljø omkring kollektivet Maos Lyst, hvor hendes forældre, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og kunstneren Alice Møller Kristensen, ophæver kernefamilien og udlever tidens alternative livsformer mellem køns- og klassekamp, bevidsthedsudvidende stoffer og seksuel frigørelse.

Under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger Nadia mange år senere at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet.

Nadia Kløvedal Reich, født i 1966, er uddannet sociolog. Hun var i en årrække fiktionschef i DR, hvor hun stod bag tv-serier som Borgen, Forbrydelsen og Arvingerne. Efterfølgende var hun forstander på Den Europæiske Filmhøjskole. I dag er hun selvstændig og har sammen med sin mand Skandinaviens største scenografiske værksted, Spekta. Det bedste man kan sige er hendes forfatterdebut.

”Jeg har ALS, jeg er helt sikker!” Min kone står foran mig. Det er søndag formiddag, og indtil videre kulminationen på fire rædselsfulde dage, hvor je...

Shi Heng Yi er en af det 21. århundredes mest markante mestre. Han tager her læseren med på sin indre rejse og skildrer afgørende erfaringer og perioder, der har formet hans liv.

Hvem er man bag roller og pligter? Hvordan finder man ro midt i bevægelsen? Hvad vil det sige i sandhed at være et frit menneske?

Hvert kapitel åbner et nyt rum. Selvrefleksioner sidst i hvert kapitel inviterer læseren til at rette blikket indad – med spørgsmål, spejlinger og indsigter fra zen-læren. Her gives ikke endegyldige svar, men vises en vej mod nærvær, klarhed og et liv, der ikke skal kontrolleres, men mestres.

Shaolin Mind henvender sig til alle, der ønsker at forstå sig selv bedre – og er parate til virkelig at se sig selv.

Shi Heng Yi er grundlægger af Shaolin Temple Europe, et zenforankret fællesskab i Otterberg, Rheinland-Pfalz. Han formidler østlige filosofier i en praktisk og nutidig form og har opnået international anerkendelse for sin undervisning. Det indhold, han deler gratis på sociale medier, har opnået milliarder af visninger. Efterspørgslen på templets tilbud er større end nogensinde, og onlineprogrammet The Way to Self-Mastery har fået global opmærksomhed.