gads forlag Biografi og memoirs

N.F.S. Grundtvig står som et monument i de seneste godt 200 års danmarkshistorie. ”Han er det største Træ i Skoven”, skrev den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson. Grundtvig var imidlertid også et menneske med behov, drifter, svagheder, næringssorger og helbredsproblemer. Han kom i konflikt med fremtrædende skikkelser, og han forstod ikke altid, hvad han havde rodet sig ud i. Ikke desto mindre blev han støttet af nogle af rigets mest magtfulde med de sidste enevældige konger Frederik 6. og Christian 8. i spidsen, og da han døde, fik han en statsmandsbegravelse.

NFS fører læseren gennem Grundtvigs liv fra barndomshjemmet på Sydsjælland til begravelsen i 1872 og kommer omkring studietiden i København, hans virke som lærer, oversætter, politiker og præst, de tre ægteskaber og et muligt sidespring, hans tilsyneladende sindssygdom, retssager, rejser til England og Norge, tanker om skole og kirke, venner og fjender samt personkulten.

Bogen bygger på en kildekritisk gennemgang af dagbøger og breve, og NFS gør op med flere vedtagne sandheder om Grundtvigs liv, som for en dels vedkommende stammer fra ham selv.

Jes Fabricius Møller (f. 1966) er lektor i historie på Københavns Universitet, cand.mag., ph.d., dr.phil., formand for Grundtvigselskabet, formand for Grundtvigs Mindestuer og formand for Grundtvigs Højskole. Han har skrevet anerkendte bøger om blandt andet Tvind, Hal Koch, Grundtvig og kongehuset.

”Derfor er litteraturen, hvor menneskers tanker og følelser kommer til udtryk, så rig en kilde til forståelse af kvinders kamp for et liv i egen ret og på egne præmisser. Fra Virginia Woolfs Eget værelse, Simone de Beauvoirs Det andet køn og til Olga Ravns Mit arbejde er der en stolt tradition for at fortælle om feminismen gennem kvinders litteratur. Det er den tradition, jeg med den størst tænkelige ydmyghed skriver mig ind i.”

Feminist er Elisabeth Møller Jensens forsøg på at forstå, hvad det er, der har drevet hendes læsning, hendes eget liv og den feminisme, som med årene kun er blevet en stærkere overbevisning og drivkraft. Bogen er en kalejdoskopisk fremstilling af litteratur, køn og strømninger i samfundet – set og oplevet af en garvet læser, forsker, debattør og feministisk frontkæmper. Hendes fremstilling af de tre feministiske bølger giver nye perspektiver på kvindeliv og -kamp fra starten af 1800-tallet til i dag – krydsklippet med egne erindringer.

”I dag har vi jo ligestilling. Så hvad er problemet? Som det lød igen og igen gennem alle de år, jeg fra 1990 til 2014 var direktør for KVINFO.”
Elisabeth Møller Jensen, født 1946, mag.art. i nordisk litteratur, har arbejdet med kvinder, køn og litteratur i mere end 50 år. Hun har været feminist lige så længe.
I fireogtyve år var hun en markant og innovativ direktør for KVINFO. Hun tog initiativ til Kvindeligt Selskab, 1991-2001, hun var hovedredaktør af Nordisk kvindelitteraturhistorie 1983-1998 og har blandt andet udgivet sin families historie Dengang i Lemvig, 2015, og At se med egne øjne, 2019.

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende.

Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert.

Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

Sara Alfort, født 1976, mag.art. i litteraturhistorie og journalist. Har skrevet for Weekendavisen, Politiken, Jyllands-Posten og Zetland. I 2021 udgav hun det anmelderroste værk Manden der tegnede Danmark. Fortællingen om Ib Antoni.

De var damer, der fik nok af tidens forventninger og nedarvede konventioner. De var optagede af at adskille sex fra reproduktion og af, hvad det overhovedet ville sige at være kvinde. De rejste ud i verden – drevet af deres lyst til frihed og eventyr, lyst til mænd og kvinder og lyst til at udtrykke sig helt på tværs af tidens gode smag

I Danmark er Jan Bonde Nielsens navn primært forbundet med B&W Skibsværft og ikke mindst med de anklager om mandatsvig, som kastede ham ud i en årelang retssag. Men hans liv har – heldigvis – været meget mere end det.

Han blev pure frifundet, men forlod alligevel Danmark for at fortsætte sin erhvervskarriere i udlandet. Først på ejendomsmarkedet i London – hvor han bl.a. købte nationalstadionet Wembley – og senere i olieindustrien i Rusland og Georgien. I dag bor han i Kenya, hvor han i en alder af 87 år stadig arbejder med flere erhvervs- og filantropiske projekter.

I Forfra fortæller Jan Bonde Nielsen sin fascinerende og usædvanlige historie om et liv båret af familie og stærke venskaber og med farverige og dramatiske forretningseventyr det meste af kloden rundt.

Jan Bonde Nielsen (f. 1938) er en dansk erhvervsmand, der har drevet virksomheder i Danmark, England, Rusland og Afrika. Som 20-årig grundlagde han en gartnerivirksomhed, der i løbet af få år havde flere tusinde ansatte i Danmark, Italien og Kenya. Han blev for alvor kendt i offentligheden, da han i 1974 købte det kriseramte B&W, som han fik vendt til en succes. Bagmandspolitiet indledte undersøgelser af ham i 1978, og i 1986 blev han frikendt i Københavns Byret. Der blev rejst appelsag, men da var han flyttet til London, hvorfra han i næsten 40 år drev forretninger i først England og dernæst Rusland. Jan Bonde Nielsen bor i Karen uden for Kenyas hovedstad, Nairobi. Han har siden 1980 været gift med Lone Bonde Nielsen. De har tilsammen fem børn.

Shi Heng Yi er grundlægger af og seniormester i Shaolin Temple Europe, et buddhistisk kloster med sæde i Otterberg i Tyskland.

Arnarulúnguaq (1896-1933) var Knud Rasmussens kvindelige grønlandske rejseledsager på 5. Thule-ekspedition, også kendt som Den Store Slæderejse, der 1921-24 gik fra Grønland til Stillehavet.

Hvor Knud Rasmussens bedrift er blevet beskrevet og hyldet i 100 år, er opmærksomheden i stigende grad også blevet Arnarulúnguaq, ’det lille kvindemenneske’, til del. I de overleverede rejsebeskrivelser hører man sjældent hendes egen stemme, men man fornemmer ofte hendes tilstedeværelse som en helt afgørende skikkelse, uden hvem ekspeditionen næppe var lykkedes.

Denne bog er et portræt af Arnarulúnguaq, som blev født i en tid og under vilkår man knap fatter i dag; fx var hendes mor i desperation over en faderløs børneflok og udsigten til sult og lidelse ved at tage livet af hende, da hun var 7. Men det er også et mere omfattende portræt af en tid og et folk, som boede på den kyst, som stadig omfatter den nordligste, oprindeligt beboede strækning i verden.

I denne bog får du svaret på, hvad tre af medlemmerne af Kvindelige Eventyreres Klub valgte at gøre samt yderligere 45 levende beretninger fra eventyr i hele verden.
Kvindelige Eventyreres Klub blev stiftet i 1954 – og har lige siden været samlingssted for kvinder, der deler en passion for at turde følge en egen og anderledes vej i livet, langt fra fladtrådte stier, og møde verden med nysgerrighed og vovemod.
Klubben har i dag 64 medlemmer, heriblandt huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, geologer, biologer, kunstnere, journalister, læger, forfattere, musikere, piloter og fotografer, som har det til fælles, at de kaster sig ud i eventyr på vidt forskellige måder. Men en evig rejselyst og forståelse for eventyrets styrke binder dem sammen.
Det er håbet, at denne bog kan inspirere andre til at give los og drage ud på eventyr – hvor end det måtte være …

Prægtige rebeller er historien om en bemærkelsesværdig gruppe unge oprørere, som gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerede Romantikken og inspirerede en ny tids tænkning.

Det hele begyndte i den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne, hvor en gruppe tænkere, digtere og forfattere satte selvet i centrum i deres tænkning, i deres forfatterskaber og i deres liv. Denne samling af genier bestod af de berømte digtere Goethe, Schiller og Novalis; de visionære filosoffer Fichte, Schelling og Hegel; de omstridte Schlegel-brødre; og i en vigtig birolle naturvidenskabsmanden Alexander von Humboldt. I centrum stod Caroline Schlegel, som deltog i deres berigende og dybe samtaler om selvet, naturen, identitet og frihed.

Vi er stadig præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. Centralt i denne bog er den moderne konflikt mellem farerne ved egoisme og de spændende muligheder ved fri vilje. Den Franske Revolution kan have ændret det politiske landskab i Europa, men de unge romantikere anstiftede en revolution i sindet, der forvandlede vores verden for altid.

Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet.

Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.

Den 5. september 2024 melder Jeppe Søe sig ud af Moderaterne live i podcasten Q&Co. Et parti, han selv har stiftet sammen med Lars Løkke Rasmussen, og som fik et kanonvalg i 2022 og kom i Folketinget med hele 16 mandater. Siden ramlede partiet ind i den ene møgsag efter den anden, og sagerne kom til at skyggefor det politiske arbejde og betød, at medlemmer på stribe forlod projektet. Et projekt, Jeppe Søe nu beskriver som naivt.

I bogen fortæller Jeppe Søe sin historie og sin version af de mange sager, som har fyldt i pressen. Om op- og nedturene, om drømmen om en ny politisk virkelighed, om mødet med indersiden af Christiansborg og om knap fire år med Moderaterne. På godt og ondt.

Grønlænderne skulle for enhver pris skærmes mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.

”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.

Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.

Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.

Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Forlag: Gads Forlag, Forfatter: Flemming Behrendt, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk, 704 sider
Den første biografi over Pontoppidan; Nobelprismodtager og fofatter itl nogle af Dansk Litteraturs allerstørste værker.

Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet.

Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig til britisk krigstjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp, få uger inden hans fædreland atter blev frit.

Da Niels Erik Bank-Mikkelsen begyndte sit arbejde i den danske åndssvageforsorg, mødte han en virkelighed, hvor de såkaldt åndssvage blev betragtet som minusindivider og moralsk defekte, som samfundet måtte beskytte sig mod. De var underlagt racehygiejne, tvang, hårdt arbejde og ørkesløs opbevaring på overfyldte anstalter.

Det satte Bank-Mikkelsen sig for at ændre på. Han formulerede det banebrydende normalitetsprincip, der bygger på en frivillig forsorg med ret til arbejde, uddannelse og sexliv. Hvor børn vokser op hos deres forældre, ikke på institution, og flytter i egen bolig, når de er voksne. Opbygningen af en ny, værdig forsorg krævede indædt kamp mod systemet, mod politikerne og mod de regerende overlæger.

Den forhærdede idealist er historien om noget så usædvanligt som en både lands- og verdenskendt dansk embedsmand, som skabte verdens mest progressive åndssvagelov, der satte menneskerettighederne først. Hans normalitetsprincip er i dag en integreret del af FN’s Handicapkonvention.

Bjarne Hesselbæk er journalist og forfatter med speciale i velfærdshistorie og socialpolitik. Han har tidligere udgivet Befrielsen – de udviklingshæmmedes historie i Danmark og bidraget til samfundsdebatten om social ulighed, handicap og værdighed.

Den 16. december 2017 blev Uri Golman overfaldet på et marked i Gabon og stukket 10 gange med en 40 cm lang kniv.

Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.

Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.

Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.

Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.

Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.

Der skulle gå 100 år, før det næste store vendepunkt indtraf med opfindelsen af en ny form for mejerikultur i 1974. Opfindelsen gjorde det muligt for mejerierne at spare tid og omkostninger og – ikke mindst – sikre en høj og altid ensartet kvalitet af deres mejeriprodukter.

Op gennem tiden og helt til i dag er hundredtusindvis af danskere udvandret til fremmede lande og har sat aftryk på verdenshistorien – med Danmark i bagagen.

De seks beboede verdensdele er gennem historien af mange forskellige grunde blevet opsøgt af driftige danskere. De har været opdagelsesrejsende og eventyrere. Helbredere, frelsere og fanatikere. Idealister og aktivister. Undertrykkende slavehandlere, visionære forretningsfolk, toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige på jagt efter et bedre liv.

Nogle danskere blev fyrtårne og lyste op. Andre døde og forsvandt i glemsel. Fælles for dem er, at de var lokket af eventyr og drømmen om at finde lykken.

Og historien fortsætter – lige nu er danskere overalt på jorden stadig i gang med at skrive sig ind i verdenshistorien.

I denne bog fortælles nye og overraskende historier om, hvor og hvordan danskere præger og har præget verden – både i det helt store og i det ganske små. På godt og på ondt.

Med forord af Stéphanie Surrugue. Udgivet i samarbejde med DR.

Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på?

Johannes Hage (1842-1923) var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med velgørenhed.

Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af både formue og privilegier. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem.

Johannes Hage blev formet af sin families dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsatforældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt malerisamling.

Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden.

Heidi Laura, født 1966, er ph.d., kulturjournalist og forfatter til en række bøger om kunst og kulturhistorie. Har bl.a. skrevet den anmelderroste bog En bid af paradis. Bjørn Wiinblad og hans tid (2018) og har været hovedforfatter på jubilæumsbogen Arken. De første 25 år (2021).

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes.

Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe.

Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.

Tag med på en eventyrlig kosmopolitisk rejse.

Botanikeren Lauritz Holm-Nielsens færd strækker sig fra fødeøen Fanø over forskning i Sydamerikas regnskove og omkring vulkanerne i Andesbjergene til ansvarlig for udviklingsprojekter i Verdensbanken. Sidenhen blev han rektor for Aarhus Universitet og senere formand for Den Danske Naturfond for i dag at fungere som rådgiver for europæiske regeringer i udviklingen af deres videregående uddannelser.

Afhængig af verden er beretningen om et varmt engagement i videnskabens tjeneste og Jordens udvikling. Samtidig handler bogen om et voksende overforbrug af naturens ressourcer, accelererende klimaforandringer og hastig forringelse af klodens biodiversitet. I forfatterens øjne er det altoverskyggende problem klodens eksplosive befolkningstilvækst.

Sagaen om Erik den Røde er kort. Den fortæller, at han flygter fra Norge til Island efter et drab, gifter sig ind i en høvdingeslægt, indleder en lille krig, udforsker et velvoksent land mod vest og kalder det Grønland. Så grundlægger han et nybyggersamfund på Grønland, før landet bliver kristnet mod hans vilje, og sønnerne udforsker Amerika.