gads forlag Biografi og memoirs

Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet.

Forfatter Dorthe Nors og fotograf Henrik Saxgren står bag værket En linje i verden.

Det er en fortælling fra Vestkystlinjen, som strækker sig fra Skagen og helt til Vadehavets begyndelse i Holland. Og en bog om at møde naturen som menneske.

Gennem et år og gennem to kunstnertemperamenter møder vi denne kystlinje i et betagende værk om hav, land og mennesker. Dorthe Nors og Henrik Saxgren udforsker og udfolder i hver deres spor linjens væsen og liv med poesi, humor og skønhed.
Bogen består af femten litterære essays og en billedfortælling i tre dele, der på hver sin vis portrætterer landskabet i form af Dorthe Nors’ umiskendelige, stilsikre prosa og Henrik Saxgrens stærke billeder. Bogen rummer også en større fortælling om at leve med og møde naturen – om erindring, landskab og tilhørsforhold.

De var damer, der fik nok af tidens forventninger og nedarvede konventioner. De var optagede af at adskille sex fra reproduktion og af, hvad det overhovedet ville sige at være kvinde. De rejste ud i verden – drevet af deres lyst til frihed og eventyr, lyst til mænd og kvinder og lyst til at udtrykke sig helt på tværs af tidens gode smag

Shi Heng Yi er grundlægger af og seniormester i Shaolin Temple Europe, et buddhistisk kloster med sæde i Otterberg i Tyskland.

Sagaen om Erik den Røde er kort. Den fortæller, at han flygter fra Norge til Island efter et drab, gifter sig ind i en høvdingeslægt, indleder en lille krig, udforsker et velvoksent land mod vest og kalder det Grønland. Så grundlægger han et nybyggersamfund på Grønland, før landet bliver kristnet mod hans vilje, og sønnerne udforsker Amerika.

Sara Alfort er endnu engang dykket dybt ned i arkiverne med breve, dagbøger, erindringer og efterladte papirer, og detektivjagten har afsløret en anden historie end den, vi plejer at høre.

Grønlænderne skulle for enhver pris skærmes mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme.

Op gennem tiden og helt til i dag er hundredtusindvis af danskere udvandret til fremmede lande og har sat aftryk på verdenshistorien – med Danmark i bagagen.

De seks beboede verdensdele er gennem historien af mange forskellige grunde blevet opsøgt af driftige danskere. De har været opdagelsesrejsende og eventyrere. Helbredere, frelsere og fanatikere. Idealister og aktivister. Undertrykkende slavehandlere, visionære forretningsfolk, toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige på jagt efter et bedre liv.

Nogle danskere blev fyrtårne og lyste op. Andre døde og forsvandt i glemsel. Fælles for dem er, at de var lokket af eventyr og drømmen om at finde lykken.

Og historien fortsætter – lige nu er danskere overalt på jorden stadig i gang med at skrive sig ind i verdenshistorien.

I denne bog fortælles nye og overraskende historier om, hvor og hvordan danskere præger og har præget verden – både i det helt store og i det ganske små. På godt og på ondt.

Med forord af Stéphanie Surrugue. Udgivet i samarbejde med DR.

Juni 1944. Den franske modstandsmand Robert Antelme tages til fange af Gestapo og sendes til koncentrationslejren Buchenwald og senere arbejdslejren Gandersheim. Da de allierede nærmer sig lejren i løbet af foråret 1945, evakueres fangerne først til fods og siden med tog til koncentrationslejren Dachau. Da den senere præsident François Mitterand, der var aktiv i modstandsbevægelsen, besøger Dachau efter befrielsen, finder han Antelme i den aflukkede del af lejren, hvor de syge og fortabte tilfælde er lukket inde. Det lykkes at evakuere Antelme og bringe ham tilbage til Paris, hvor hustruen, forfatterinden Marguerite Duras, venter på ham.

Menneskeslægten beretter om dagligdagen i lejrene og fangernes kamp for at overleve i et hierarki, der har døden som en konstant horisont, om fangernes indbyrdes forræderier og venskaber og SS’ernes vold. Det er samtidig en refleksion over, hvad det vil sige at være menneske, når livet er reduceret til viljen til at holde sig i live. Bogen udkom i 1947 og betragtes som et af de vigtigste vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig.

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende.

Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert.

Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

Sara Alfort, født 1976, mag.art. i litteraturhistorie og journalist. Har skrevet for Weekendavisen, Politiken, Jyllands-Posten og Zetland. I 2021 udgav hun det anmelderroste værk Manden der tegnede Danmark. Fortællingen om Ib Antoni.

Prægtige rebeller er historien om en bemærkelsesværdig gruppe unge oprørere, som gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerede Romantikken og inspirerede en ny tids tænkning.

Det hele begyndte i den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne, hvor en gruppe tænkere, digtere og forfattere satte selvet i centrum i deres tænkning, i deres forfatterskaber og i deres liv. Denne samling af genier bestod af de berømte digtere Goethe, Schiller og Novalis; de visionære filosoffer Fichte, Schelling og Hegel; de omstridte Schlegel-brødre; og i en vigtig birolle naturvidenskabsmanden Alexander von Humboldt. I centrum stod Caroline Schlegel, som deltog i deres berigende og dybe samtaler om selvet, naturen, identitet og frihed.

Vi er stadig præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. Centralt i denne bog er den moderne konflikt mellem farerne ved egoisme og de spændende muligheder ved fri vilje. Den Franske Revolution kan have ændret det politiske landskab i Europa, men de unge romantikere anstiftede en revolution i sindet, der forvandlede vores verden for altid.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.

”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.

Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.

Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.

Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Den 16. december 2017 blev Uri Golman overfaldet på et marked i Gabon og stukket 10 gange med en 40 cm lang kniv.

I denne bog får du svaret på, hvad tre af medlemmerne af Kvindelige Eventyreres Klub valgte at gøre samt yderligere 45 levende beretninger fra eventyr i hele verden.
Kvindelige Eventyreres Klub blev stiftet i 1954 – og har lige siden været samlingssted for kvinder, der deler en passion for at turde følge en egen og anderledes vej i livet, langt fra fladtrådte stier, og møde verden med nysgerrighed og vovemod.
Klubben har i dag 64 medlemmer, heriblandt huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, geologer, biologer, kunstnere, journalister, læger, forfattere, musikere, piloter og fotografer, som har det til fælles, at de kaster sig ud i eventyr på vidt forskellige måder. Men en evig rejselyst og forståelse for eventyrets styrke binder dem sammen.
Det er håbet, at denne bog kan inspirere andre til at give los og drage ud på eventyr – hvor end det måtte være …

Kort efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland rejser journalisten og forfatteren Ernst Harthern til Palæstina. Her møder han flygtende jøder, tyske intellektuelle og andre bedrestillede borgere, der med berlinerjakkesæt, medbragt hund og tysk litteratur pludselig står på en strand ved Tel Aviv og skal til at overleve som nybyggerbønder.

På sin rejse gennem det britiske mandatområde, som det så ud i 1933, tegner Harthern et enestående og bevægende tidsbillede af en urolig smeltedigel, hvis ulmende konflikter trækker spor helt frem til i dag.

Ernst Harthern (1884-1969) var en tyskskandinavisk journalist og forfatter med jødisk baggrund, som blandt andet oversatte nordiske klassikere som Knut Hamsun, Martin Andersen Nexø og Bjørnstjerne Bjørnson. Som journalist udgav han i 1931 bogen Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser om den danske landskabsmaler, der fik foretaget verdens første kønsskifteoperation.

Christoffer Valkendorf (1525-1601) var en af de førende politiske skikkelser i 1500-tallets Danmark. Hans karriere bød på markante op- og nedture, og han blev involveret i højdramatiske og delikate situationer, hvor der blev stillet store krav til hans forhandlingsevner og handlekraft. Men han var også den loyale kongelige embedsmand, der løste talrige store og små opgaver for kong Frederik 2. (1559-88) og den unge Christian 4. (1588-1648).

Gennem Valkendorfs liv og virke får man et indblik i magtens mekanismer i renæssancens Danmark-Norge, hvor økonomiske og politiske interesser gik hånd i hånd med personlige præferencer eller modsætninger. Samtidig tegner bogen et billede af en selvsikker godsejer og statsmand, som var meget bevidst om historiens magt og ønskede at forme det minde, han efterlod sig. Det skete gennem både historiske beretninger og dokumenter, byggerier og kirkeudsmykninger, portrætter, velgørenhed, mæcenvirksomhed og gravmæler. En tilsvarende fremtidsorienteret strategi lå bag oprettelsen af det stadig eksisterende københavnske studenterkollegium Valkendorfs Kollegium.

Den 5. september 2024 melder Jeppe Søe sig ud af Moderaterne live i podcasten Q&Co. Et parti, han selv har stiftet sammen med Lars Løkke Rasmussen, og som fik et kanonvalg i 2022 og kom i Folketinget med hele 16 mandater. Siden ramlede partiet ind i den ene møgsag efter den anden, og sagerne kom til at skyggefor det politiske arbejde og betød, at medlemmer på stribe forlod projektet. Et projekt, Jeppe Søe nu beskriver som naivt.

I bogen fortæller Jeppe Søe sin historie og sin version af de mange sager, som har fyldt i pressen. Om op- og nedturene, om drømmen om en ny politisk virkelighed, om mødet med indersiden af Christiansborg og om knap fire år med Moderaterne. På godt og ondt.

Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.

Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.

Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.

Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.

Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.

I 1909 rejser Laurits K. Larsen fra Danmark til Manchuriet. Med sig har han sin hustru, Olia, en nyligt erhvervet uddannelse som læge og en opgave, der lyder på at omvende kineserne til kristendommen.

Laurits voksede op på det fattige Nørrebro i slutningen af 1800-tallet. Den stærkt troende plejemor gav ham en uddannelse mod at lade sig udsende som missionær.
I 15 år boede han og Olia i Manchuriet, som var præget af epidemier og politisk uro. Undervejs fik de otte børn, hvoraf det første døde godt et år gammel.

Pest, tyfus og hedenskab er en fortælling om rejsen til det fjerne og fremmedartede Kina og om at stå i gæld til kristendommen og kæmpe mod sygdom, død og intriger for den umulige opgave at omvende kineserne. En bevægende og dramatisk historie om den pris, missionærerne betalte for et mislykket missionsarbejde i Kina, fortalt på baggrund af dagbøger, breve og artikler af læge Laurits K. Larsen og illustreret med fotos fra tiden.

Arnarulúnguaq (1896-1933) var Knud Rasmussens kvindelige grønlandske rejseledsager på 5. Thule-ekspedition, også kendt som Den Store Slæderejse, der 1921-24 gik fra Grønland til Stillehavet.

Hvor Knud Rasmussens bedrift er blevet beskrevet og hyldet i 100 år, er opmærksomheden i stigende grad også blevet Arnarulúnguaq, ’det lille kvindemenneske’, til del. I de overleverede rejsebeskrivelser hører man sjældent hendes egen stemme, men man fornemmer ofte hendes tilstedeværelse som en helt afgørende skikkelse, uden hvem ekspeditionen næppe var lykkedes.

Denne bog er et portræt af Arnarulúnguaq, som blev født i en tid og under vilkår man knap fatter i dag; fx var hendes mor i desperation over en faderløs børneflok og udsigten til sult og lidelse ved at tage livet af hende, da hun var 7. Men det er også et mere omfattende portræt af en tid og et folk, som boede på den kyst, som stadig omfatter den nordligste, oprindeligt beboede strækning i verden.

Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på?

Johannes Hage (1842-1923) var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med velgørenhed.

Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af både formue og privilegier. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem.

Johannes Hage blev formet af sin families dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsatforældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt malerisamling.

Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden.

Heidi Laura, født 1966, er ph.d., kulturjournalist og forfatter til en række bøger om kunst og kulturhistorie. Har bl.a. skrevet den anmelderroste bog En bid af paradis. Bjørn Wiinblad og hans tid (2018) og har været hovedforfatter på jubilæumsbogen Arken. De første 25 år (2021).

Der skulle gå 100 år, før det næste store vendepunkt indtraf med opfindelsen af en ny form for mejerikultur i 1974. Opfindelsen gjorde det muligt for mejerierne at spare tid og omkostninger og – ikke mindst – sikre en høj og altid ensartet kvalitet af deres mejeriprodukter.

En kvinde venter på nyt om sin deporterede mand i efterdønningerne af Frankrigs befrielse. Modstandskvinden Thérèse indleder en relation til gestapoagenten, der har anholdt hendes mand, for at modstandsgruppen kan likvidere ham. Thérèse torterer en stikker under et forhør og har lyst til at elske med en militsmand, der er arresteret af modstandsfolk. I udkanten af byen venter en fremmed på at dø blandt brændenælder og vild snerle. En jødisk pige og en gammel dame har isoleret sig i en lejlighed med en pistol og en kat og venter på det tyske politi, mens de lytter til bombeflyene over dem.

Smerten udgør seks tekster skrevet i 1945. Fire er dagbogsoptegnelser, nedskrevet mens Duras ventede på sin mand, Robert Antelme, som var deporteret til en tysk koncentrationslejr. De skildrer samtidig hendes arbejde i den franske modstandsbevægelse. To er opdigtede, men udspiller sig med Anden Verdenskrig som bagtæppe. Fiktion og levet erfaring flyder sammen i disse tekster, som Duras skrev og siden glemte.

Marguerite Duras (1914-1996) var en fransk forfatter, dramatiker og filmskaber. Hun debuterede som romanforfatter i 1943 og er siden blevet kendt som en af de betydeligste stemmer i det moderne Frankrig. Hun blev født i Gia Dinh i det daværende Fransk Indokina, men flyttede til Paris efter skoletiden for at læse jura. På studiet mødte hun Robert Antelme, de giftede sig i 1939 og meldte sig begge ind i modstandsbevægelsen i 1943. Antelme blev taget af Gestapo i juni 1944.

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie.

Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge.

Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige.

Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har tidligere udgivet The Medieval Gift and the Classical Tradition: Ideals and the Performance of Generosity in Medieval England, 1100-1300 (2019), mens han på dansk har bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

Johannes V. Jensen er en sand ener, nobelpristager og anses af mange for dansk litteraturs største forfatter i det 20. århundrede. I denne bog genbesøger litteraten Martin Kristiansen den på en gang stridslystne og blufærdige forfatter, som søgte at forene en kulørt samtid og verden fra tidernes morgen i et fælles sprog.

Mytemageren er en bredt formidlet introduktion til Jensens liv og værk. Bogen konfronterer Jensens dobbelttydige eftermæle som stor ordkunstner og problematisk tænker og følger flere uberørte spor hos den store forfatter, der længe før klimakrisen talte for et langt mere ydmygt forhold til naturen. Også fortællingen om familien Ulrik og forholdet til den snedkeruddannede Else bringer meget nyt – og så er det ovenikøbet en god historie.